Riccardo Calafiori

Riccardo Calafiori, født 19. maj 2002 i Rom, er en italiensk professionel fodboldspiller, der primært dækker positionerne midtstopper og venstre back, og som siden sommeren 2024 har repræsenteret Arsenal i den engelske Premier League; han er samtidig blevet en del af det italienske A-landshold, hvor han fik sin debut samme år. Calafiori er venstrefodet, teknisk stærk og kendt for sin evne til at føre bolden frem fra de bagerste rækker, hvilket har gjort ham til en moderne forsvarsspiller, som både klub- og landstrænere har haft stor gavn af.

Tidlige år og ungdomskarriere

Calafiori begyndte allerede som seksårig at spille organiseret fodbold i den romerske amatørklub Petriana, hvor han hurtigt tiltrak sig opmærksomhed på grund af sin fysik og sit fine venstreben. I 2010 blev han optaget i AS Romas ungdomssektor og gennemgik her samtlige årgange frem til Primavera-holdet. Efter flere lovende sæsoner skrev han 16. juni 2018 sin første professionelle kontrakt med hovedstadsklubben.

Den 2. oktober 2018 kom hans spirende karriere dog under pres, da han i en UEFA Youth League-kamp mod Viktoria Plzeň pådrog sig en alvorlig knæskade, der omfattede totale overrivninger af både ledbånd, menisker og ledkapsel i venstre knæ. Skaden var så omfattende, at læger og medier spekulerede i, om han overhovedet ville kunne vende tilbage på topniveau. Efter knap et års genoptræning gjorde han comeback 16. september 2019 i en Primavera-kamp mod Chievo, som Roma vandt 6-3, og blot en måned senere blev han for første gang udtaget til Serie A-truppen til mødet med Milan.

Klubkarriere

AS Roma

Debuten på højeste niveau faldt 1. august 2020, hvor Roma vandt 3-1 ude mod Juventus. I løbet af opgøret fremtvang han et straffespark, som Diego Perotti omsatte sikkert, og han scorede selv et langskudsmål, der dog blev annulleret, da bolden forinden havde krydset baglinjen. I sæsonen 2020-21 blev han fast inventar i førsteholdstruppen under Paulo Fonseca. Den 26. november 2020 fik han europæisk debut, da Roma slog CFR Cluj 2-0 i Europa League-gruppespillet, og 3. december samme år sparkede han sit første officielle seniormål ind – et flot langskud i 3-1-sejren over Young Boys.

José Mourinho overtog ansvaret i sommeren 2021 og bekræftede Calafioris plads i den voksende trup. 16. september 2021 startede han inde i Conference League-opgøret mod CSKA Sofia, men konkurrencen på venstre back var hård, og spilleminutterne blev færre, hvilket ledte til næste karriereskridt.

Udlejning til Genoa

For at sikre sig kontinuerlig spilletid blev Calafiori 14. januar 2022 udlejet til Genoa. Han debuterede tre dage senere i en svær kamp, der endte med et 0-6-nederlag til Fiorentina. Opholdet i Ligurien blev præget af mindre skader samt taktiske fravalg, og han nåede kun tre Serie A-optrædener, inden Genoa efter sæsonen rykkede ned.

FC Basel

30. august 2022 solgte Roma ham permanent til schweiziske FC Basel for cirka 1,5 million euro samt en videresalgsklausul på 40 %. Den nye kontrakt løb over tre år, og han fik sin Super League-debut 9. oktober 2022 i et 0-1-nederlag ude mod Lugano. Starten i Schweiz var vanskelig, men som sæsonen skred frem, arbejdede han sig ind som fast starter. 16. marts 2023 kom hans eneste Basel-mål, da han udlignede til 2-2 mod Slovan Bratislava i Conference League-ottendedelsfinalen; han scorede siden i straffesparkskonkurrencen, hvor Basel sikrede sig avancement og senere nåede semifinalen, før eventyret stoppede mod Fiorentina i tillægstiden.

Alt i alt spillede han 44 kampe (26 i ligaen, 3 i pokalen, 9 i Conference League og 6 venskabskampe) og noterede en enkelt scoring. Præstationerne i anden halvdel af sæsonen vakte interesse i hjemlandet, og han vendte tilbage til Serie A efter blot ét år i Basel.

Bologna FC 1909

Den 31. august 2023 skiftede Calafiori til Bologna i en handel på cirka 4 millioner euro plus bonusser; samtidig kom holdkammeraten Dan Ndoye til klubben. Under cheftræner Thiago Motta blev han flyttet permanent ind centralt i forsvaret, hvor hans afleveringsspil og fremskydende løb kom til sin ret. Sæsonen 2023-24 blev et gennembrud: Han leverede stabile defensive indsatser og bidrog offensivt, blandt andet med to scoringer 20. maj 2024 i en 3-3-kamp mod Juventus. Hans udskiftning i det 75. minut blev bemærket, da Bologna umiddelbart efter lukkede tre hurtige mål ind, men klubben sluttede alligevel i Serie A’s top 5 og kvalificerede sig til Champions League for første gang siden 1964-65.

Arsenal FC

Arsenal aktiverede 29. juli 2024 en transferpakke på 33,6 millioner pund, potentielt stigende til 42 millioner med bonusser, for at hente Calafiori til London på en langvarig kontrakt. Han debuterede 24. august 2024 i en udebanesejr over Aston Villa og spillede kort forinden venskabsturneringen Emirates Cup mod Lyon. 22. september fik han sin første fulde start og kvitterede med et præcist langskudsmål i 2-2-opgøret mod Manchester City på Etihad Stadium, et mål som Arsenal-fans senere kårede til månedens bedste.

25. januar 2025 fulgte han op med et sent sejrsmål ude mod Wolverhampton, og 4. marts samme år nettede han for første gang i Champions League, da Arsenal besejrede PSV Eindhoven 7-1 i ottendedelsfinalen. Dermed understregede han sin evne til at levere på de største scener kort tid efter ankomsten til engelsk fodbold.

Landsholdskarriere

Calafiori debuterede for Italiens U21-landshold 3. september 2021, da han i det 63. minut erstattede Destiny Udogie i en 3-0-sejr over Luxembourg i kvalifikationen til EM U21 2023. Hans kontinuerlige udvikling førte til, at landstræner Luciano Spalletti 23. maj 2024 tog ham med i den foreløbige EM-trup, og 4. juni 2024 fik han A-landsholdsdebut som indskifter for Federico Dimarco i en venskabskamp mod Tyrkiet, der sluttede 0-0 på Stadio Renato Dall’Ara i Bologna.

Under EM 2024 spillede han fra start i alle tre gruppekampe. I den indledende 2-1-sejr over Albanien blev han som 22-årig og 27 dage den næstyngste italiener nogensinde til at deltage i en EM-slutrunde, kun overgået af Paolo Maldini. Han var uheldig at score selvmål i 0-1-nederlaget til Spanien, men rejste sig og leverede i tredje gruppekamp en sen assist til Mattia Zaccagni, hvis udligning til 1-1 mod Kroatien sikrede Italien en plads i ottendedelsfinalen. Et gult kort i samme kamp betød karantæne, så han missede mødet med Schweiz, der sendte Italien ud efter et 0-2-nederlag.

Spillestil

Som venstrefodet forsvarsspiller har Calafiori bevæget sig fra rollen som offensivt indstillet venstre back til at være en moderne midtstopper, der trives både i en tre- og en firebackkæde. Hans fornemme pasningsrepertoire gør ham i stand til at indlede angreb nedefra, mens hans fart, fysiske styrke og aggressive presstil både hjælper ham i direkte dueller og i høj genvinding af bolden. Han roses jævnligt for teknikken i sine langskud, hvilket hans mål i både Serie A, Premier League og europæisk sammenhæng vidner om.

Hans højde giver ham naturlige fordele i luftspillet, og som tidligere back har han stadig evnen til at angribe flankerne med overlap og præcise indlæg, samtidig med at han hurtigt kan falde tilbage og lukke rum defensivt. Internationale medier fremhævede allerede tidligt hans potentiale; i 2019 blev han optaget på The Guardians ”Next Generation”-liste over de 60 mest lovende unge spillere på verdensplan, og i 2021 udpegede UEFA ham til en af deres ”50 for the future”.

Statistik i hovedtræk

• AS Roma: Serie A-debut 1 kamp i 2020-21, Europa League-mål 2020.
• Genoa (leje): 3 Serie A-optrædener i foråret 2022.
• FC Basel: 44 kampe og 1 mål i sæsonen 2022-23 fordelt på liga, pokal og Europa.
• Bologna: Fast starter 2023-24; 2 Serie A-mål (begge mod Juventus) og Champions League-kvalifikation.
• Arsenal: Første Premier League-mål september 2024, første Champions League-mål marts 2025.
• Italiens A-landshold: Debut 4. juni 2024; starter i alle gruppekampe ved EM 2024.

Meritter og anerkendelser

• Serie A Månedens Spiller: maj 2024
• Serie A Årets Hold: sæsonen 2023-24

Selv om den kollektive sølvtøjssamling stadig lader vente på sig, har Riccardo Calafiori allerede opnået individuel hæder og markeret sig som en af de mest lovende italienske forsvarsspillere i sin generation. Hans udviklingskurve fra ungdomsårene i Rom, over det schweiziske eventyr til gennembruddet i Bologna og videre til Arsenal indikerer et karriereforløb, der fortsat bevæger sig i stærkt opadgående retning.