Medvirkende i Vice
Hvad har et smashende langskud på Anfield til fælles med politisk magtspil i Det Hvide Hus? Ikke meget - og så alligevel. Begge dele handler om positionering, timing og kolossal indflydelse. I den biografiske dramakomedie “Vice” (2018) ser vi den tidligere amerikanske vicepræsident Dick Cheney drible sig vej gennem Washingtons korridorer og vippe selveste præsident George W. Bush af bolden.
Filmen er instrueret af Oscar-vinderen Adam McKay (kendt fra “The Big Short”) og byder på et stjernecast med Christian Bale i en foruroligende troværdig forvandling til Cheney. Med lige dele satire, sort humor og rystende fakta viser “Vice”, hvordan magten kan flyttes fra én spiller til en anden - præcis som når en kamp pludselig ændrer karakter på Wembley.
I denne artikel zoomer vi ikke ind på Premier League-tabellen, men på holdopstillingen bag filmen: Hvem står hvor på banen, hvilke taktiske greb bruger instruktøren, og hvilke historiske kampe danner bagtæppe for dramaet? Vi giver dig både cast-oversigt, bagkulisserne, trailer og fun facts, så du er klædt på til at se (eller gense) filmen med samme kritiske blik, som når dommeren fløjter for offside.
Læn dig tilbage, spænd støvlerne - her kommer “Medvirkende i Vice”. God fornøjelse!
Vice – kort om filmen
Vice tegner et både satirisk og dramatisk portræt af Dick Cheney - elektrikeren fra Wyoming, der via politiske alliancer og et knivskarpt taktisk blik ender som den mest magtfulde vicepræsident i USA’s historie. Filmen følger hans rejse fra de første skridt i Washington i slut-60’erne, over det tætte parløb med mentor Donald Rumsfeld, til magtovertagelsen i Det Hvide Hus, hvor en forholdsvis uerfaren George W. Bush får præsidenttitlen, mens Cheney trækker i de afgørende tråde bag kulisserne.
Instruktør Adam McKay (kendt for The Big Short) blander sorte grin med hårdtslående politisk drama i en film, der konstant skifter mellem humor og alvor for at vise, hvor langt magtbegær og kynisme kan føre et menneske - og en hel nation.
| Genre | Drama / Komedie |
|---|---|
| Originaltitel & sprog | Vice - Engelsk |
| Udgivelsesdato | 25. december 2018 (USA) |
| Spilletid | 132 minutter |
| Instruktør | Adam McKay |
Cast og roller: Hvem spiller hvem?
Med Vice leverer Adam McKay et imponerende line-up af skuespillere, der både rammer portrætligheden og den satiriske tone. Her er de mest markante præstationer:
| Skuespiller | Rolle | Kort om figuren |
|---|---|---|
| Christian Bale | Dick Cheney | Titlens magtpolitiker, der gennem fire årtier skaber sig positionen som USA’s mest indflydelsesrige vicepræsident. Bale forsvinder bag ekstra kilo, hår- og makeup-arbejde i en præstation, der vandt ham en Golden Globe. |
| Amy Adams | Lynne Cheney | Dick Cheneys ambitiøse hustru og trofaste politiske partner, der presser ham til at gribe magten - og holder ham til ilden, når han tøver. |
| Steve Carell | Donald Rumsfeld | Cheneys mentor fra Nixon-tiden, senere forsvarsminister. Carell giver karakteren et sylespidst glimt i øjet, som balancerer kynisme og komik. |
| Sam Rockwell | George W. Bush | Den 43. amerikanske præsident, som - i filmens univers - lader Cheney styre med løs hånd. Rockwell fanger Bush’ kropssprog og karisma til perfektion. |
| Alison Pill | Mary Cheney | Parrets yngste datter, hvis seksuelle orientering får politiske konsekvenser for familien. |
| Lily Rabe | Liz Cheney | Storesøsteren, der senere selv bliver folkevalgt - og står i spændingsfeltet mellem familieloyalitet og politiske ambitioner. |
Ud over de fire kernefigurer myldrer filmen med vigtige biroller, der sætter tidens politiske nøglepersoner i scene:
- LisaGay Hamilton som Condoleezza Rice - national sikkerhedsrådgiver med fokus på Mellemøsten.
- Tyler Perry som Colin Powell - den modstræbende udenrigsminister, der ender med at tale FN for krigen i Irak.
- Eddie Marsan som Paul Wolfowitz - arkitekt bag neokonservativ udenrigspolitik.
- Jesse Plemons som Kurt - filmens fortæller, der kobler Cheneys beslutninger til almindelige amerikaneres hverdag.
- Bill Camp som Gerald Ford - den uerfarne præsident, der kortvarigt gør Cheney til stabschef i Det Hvide Hus.
- Stephen Adly Guirgis som George Tenet, Kirk Bovill som Henry Kissinger og Matthew Jacobs som Antonin Scalia dukker også op i skarpe cameos.
Det fulde persongalleri tæller mere end 50 navne - fra unge udgaver af Cheney-parret (Alex MacNicoll og Cailee Spaeny) til CIA-folk, højesteretsdommere og tv-værter. Hele rollelisterne kan ses i filmens credits eller på IMDb, hvis du vil nørde alle detaljerne.
Instruktør, producenter og selskaber bag
Mens Vice føjer sig ind i rækken af film om amerikansk politik, er det først og fremmest en Adam McKay-produktion. McKay har bevæget sig fra absurditet i Anchorman og Step Brothers til finanskrise-satire i Oscar-vinderen The Big Short. Hans kendetegn - skarpe voice-overs, brud med fjerde væg, arkivklip og sort humor - bruges flittigt i Vice for at trække publikum ind i Dick Cheneys lukkede korridorer og samtidig udstille magtens absurditeter. Resultatet er en hybrid af politisk drama og satirisk komedie, hvor fakta og farce spiller ping-pong i 132 hurtigtklippede minutter.
Producerholdet
- Brad Pitt - medstifter af Plan B Entertainment; har tidligere satset på politiske historier som The Big Short og Moneyball.
- Jeremy Kleiner - fast makker til Pitt i Plan B, Oscar-vinder for 12 Years a Slave.
- Adam McKay - ud over rollen som instruktør holder han selv hånden på rattet som producer.
- Dede Gardner - Plan B-partner med forkærlighed for komplekse karakterdramaer.
- Will Ferrell - McKays komiske soulmate fra Anchorman-dagene og medstifter af Gary Sanchez Productions.
- Kevin J. Messick - mangeårig Gary Sanchez-producer, der også stod bag Don’t Look Up.
Produktionsselskaberne
| Selskab | Kort om selskabet | Tidligere markante titler |
|---|---|---|
| Annapurna Pictures | Megan Ellisons indie-studie kendt for modige prestigeprojekter. | Her, Zero Dark Thirty |
| Gary Sanchez Productions | McKay & Ferrells satiresmedje, hvor komik møder politik. | The Other Guys, Don’t Look Up |
| Plan B Entertainment | Pitts Oscar-vindende selskab med fokus på samfundsrelevante fortællinger. | 12 Years a Slave, Moonlight |
Kombinationen af disse tre selskaber giver Vice både finansiel tyngde og skaberkraft: Annapurna tør investere i kantede projekter, Gary Sanchez tilfører den satiriske nerve, og Plan B sikrer prestige og pris-potentiale. Tilsammen har holdet bag kulisserne skabt en film, der både underholder, provokerer og udfordrer publikums syn på nyere amerikansk historie.
Trailer: Se traileren til Vice
Har du kun et par minutter, men vil have en forsmag på Vice, er traileren det perfekte sted at starte. Allerede fra de første billeder fornemmer man, at filmen balancerer på knivsæggen mellem kulsort satire og seriøst politisk drama. Det er en rytmisk, næsten musikvideo-agtig klipning, der skifter fra lukkede magtkorridorer i Det Hvide Hus til private øjeblikke hjemme hos Cheney-familien, alt sammen krydret med rap voice-over og ironiske tekster på skærmen.
- Skuespilpræstationer: Læg især mærke til Christian Bales totale forvandling til Dick Cheney - fra den karakteristiske halvt tilbagelagte holde-pausen-stemme til den bryske fremtoning. Også Sam Rockwell rammer George W. Bush’ joviale charme, mens Amy Adams giver Lynne Cheney tyngde og ambition.
- Humor vs. alvor: De hurtige, nærmest Monty Python-agtige klip afspejler instruktør Adam McKays satiriske nerve, men bag grinene lurer krigsbeslutninger, magtspil og livsomvæltende konsekvenser.
- Visuelle virkemidler: Hold øje med frygtsomme close-ups fra 9/11-situation room, klip fra golfbanen og de glimtende stjerner i Cheneys øjne, når planerne lykkes - alt bundet sammen af et temposættende rock-soundtrack.
- Overblik over historien: Filmen springer i tid - traileren giver dig derfor en mini-historietime fra 1960’erne til 00’erne og tegner konturerne af, hvordan Cheney i praksis blev en skyggepræsident.
Når du har set traileren, er chancerne store for, at du enten griner højt - eller får kuldegysninger. Begge reaktioner er fuldt ud tilsigtede.
Historisk kontekst og temaer
Adam McKays Vice fungerer som et satirisk lynkursus i nyere amerikansk politisk historie - fra Vietnam-æraen til “krigen mod terror”. Filmen krydser faktuelle begivenheder med overraskende fortællegreb og giver et koncentrat af mere end 40 års magtspil i Washington.
Fra wyoming til washington: Cheney træder ind på scenen (1968-1975)
I 1968 får den 27-årige Dick Cheney - dengang en dropout fra Yale - sin første rigtige smagsprøve på magten, da han bliver kongresmedarbejder for Donald Rumsfeld. Filmen følger hans hurtige opstigning:
- Assistentskab i Kongressen ➜ indsigt i lovgivningsmaskineriet.
- Det Hvide Hus under præsident Richard Nixon - oplever Watergate-paranoiaen indefra.
- Stabschef for Gerald Ford (1975) - her lærer Cheney vigtigheden af diskretion og “gatekeeping”.
Rumsfeld & cheney: Mentor, læremester - Og rival
Steve Carells Rumsfeld bliver i filmen en form for politisk læremester, der introducerer Cheney til “the dark arts”. Duoens relation skifter dog karakter:
- Mentorfasen - Rumsfeld lærer Cheney at udnytte huller i systemet og presse embedsværket.
- Rollereversal - allerede i 80’erne overhaler Cheney sin mentor i indflydelse.
- Kulmination - som vicepræsident har Cheney sidste ord i mange af de spørgsmål, der én gang tilfaldt Rumsfeld som forsvarsminister.
Bush-årene (2001-2009): Vicepræsidenten som skyggepræsident
| Nøgleposter | Cheneys rolle ifølge filmen |
|---|---|
| Energy Task Force (2001) | Tegner linjerne for USA’s energipolitik bag lukkede døre - med oliebranchen på første række. |
| 11. september 2001 | Overtager kommandoen fra bunkeren under Det Hvide Hus, mens Bush er i luften. |
| Iraq Resolution (2002) | Orkestrerer argumenterne om masseødelæggelsesvåben via efterretningsrapporter og pressebriefings. |
| “War on Terror” | Presser på for udvidede præsidentbeføjelser: Patriot Act, overvågning, “enhanced interrogation”. |
Hovedtemaer - Satire møder systemkritik
- Magtens mekanismer
Filmen blotlægger, hvordan små procedure-ændringer (fx hvem der deltager i møder, skrivelsen af et eksekutivdekret) kan flytte afgørende kompetencer. - Beslutningsprocesser i mørke
Cheney udnytter den såkaldte “unitary executive theory” til at udvide vicepræsidentembedet - ofte uden offentlig debat. - Sikkerhedspolitik og frygt
Efter 9/11 viser filmen, hvordan terrortruslen bliver løftestang for indgreb i borgerrettighederne og invasionen af Irak. - Satirisk vinkling
McKay skruer op for sort humor: falske sluttekster midt i filmen, Shakespeare-lignende dialog mellem Dick og Lynne i soveværelset, freeze-frames og voice-over (Jesse Plemons) - alt sammen for at minde seeren om, at selv de mest absurde greb ligger tæt på virkeligheden.
Hvorfor det stadig er relevant
Selv om filmen udkom i 2018, taler dens temaer direkte ind i dagens debat om præsidentiel magt, misinformation og ansvar. Cheneys spor i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik - fra Guantánamo til NSA-overvågning - præger fortsat spillereglerne.
Vice inviterer dermed ikke kun til historielektion, men også til refleksion over, hvordan magt kan koncentreres - ofte uden at offentligheden opdager det, før beslutningerne allerede er truffet.
Vice i tal og sjove detaljer
| Vice - fakta på et blik | |
|---|---|
| Udgivelsesdato (USA) | 25. december 2018 |
| Spilletid | 132 minutter |
| Originalt sprog | Engelsk |
| Oprindelsesland | USA |
| Genrer | Drama, komedie (satirisk biopic) |
| Instruktør | Adam McKay |
| Produktionsselskaber | Annapurna Pictures • Gary Sanchez Productions • Plan B Entertainment |
Udvalgte historiske nøglepersoner, filmen portrætterer
- Antonin Scalia - Højesteretsdommer, spillet af Matthew Jacobs (med Sam Massaro som den unge udgave).
- Henry Kissinger - Tidligere udenrigsminister og national sikkerhedsrådgiver, portrætteret af Kirk Bovill.
- Paul Wolfowitz - Tidligere viceminister for forsvar, spillet af Eddie Marsan.
- Colin Powell - USA’s udenrigsminister 2001-2005, levendegjort af Tyler Perry.
- George Tenet - CIA-direktør, spillet af Stephen Adly Guirgis.
Vidste du …?
- Christian Bale tog omkring 20 kilo på, barberede sit hoved og trænede sin stemme for at ligne Dick Cheney så præcist som muligt.
- Filmen er nomineret til otte Oscars, bl.a. for Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle (Bale).
- Adam McKay bruger satiriske breaking news-grafikker og en uventet fortællerstemme (Jesse Plemons som Kurt) til at pifte den politiske historie op.
Hvilken præstation imponerede dig mest? Var det Christian Bale som magtfuld cheney, Sam Rockwell som charmerende Bush eller måske LisaGay Hamiltons stoiske Condoleezza Rice? Del din favorit i kommentarfeltet nedenfor - vi elsker at høre, hvem der ramte plet hos vores læsere!
