Medvirkende i Eyes Wide Shut

Maskerade, mystik og Michael Owen på afbud? Nej, denne gang skifter vi fra grønsvær til filmlærred - men vi bliver i det engelske univers, som altid fascinerer vores læsere. Stanley Kubrick, den legendariske britisk-amerikanske auteur, leverede med Eyes Wide Shut sit sidste - og måske mest diskutérbare - værk, hvor glamouren fra Londons West End møder New Yorks dunkle baggader i et hypnotisk natte-eventyr.

I centrum finder vi superstjernerne Tom Cruise og Nicole Kidman, der som ægteparret Harford tager os med ind i en verden af jalousi, skjulte begær og maskerede ritualer. Men bag de to Hollywood-ikoner står et helt ensemble af fabelagtige biroller - fra instruktørkollegaen Sydney Pollack til kultfigurens hemmelige «Red Cloak» spillet af Kubricks trofaste højre hånd Leon Vitali. Hver eneste af dem bidrager med nuance, spænding og et strejf af ubehag, der får filmen til at dunke som et ildevarslende hjerteslag.

I denne artikel dykker vi ned i alle de ansigter, der gemmer sig bag de ikoniske masker. Vi ser på rollerne, præstationerne og de nøglescener, der gør Eyes Wide Shut til et uforglemmeligt filmisk mareridt - og vi kaster samtidig et blik på produktionen, der blev lige så hemmelighedsfuld som plottet selv.

Spænd sikkerhedsselen, sæt klaveret til at spille «Waltz No. 2», og hold øjnene vidt åbne - for nu begynder vores rundtur bag kulisserne på Eyes Wide Shut.

Medvirkende i Eyes Wide Shut: roller og præstationer

Tom cruise og nicole kidman - Ægteskab i opløsning

Tom Cruise (Dr. William “Bill” Harford) bærer publikummet gennem filmens labyrint af begær, jalousi og paranoia. Bill begynder som selvsikker Manhattan-læge, men Kidmans afsløring af en hemmelig fantasi får hans identitet til at vakle. Cruise spiller ham som en mand, der - bag det professionelle smil - er skrøbelig, usikker og draget af forbudte fristelser.

• Nøglescene: Bills vandring gennem de blålige New York-gader, hvor han langsomt skifter fra nysgerrig flanør til desperat indtrænger ved maskeballet.
• Karakterrejse: Fra arrogant ægtemand til én, der konfronterer sin egen moral - og måske finder forsoning.

Nicole Kidman (Alice Harford) er filmens følelsesmæssige motor. Kubrick lader lange, statiske close-ups hvile på Kidmans ansigt, mens hun gennemlever alt fra erotisk drøm til eksistentiel angst. Hendes berømte “Navy officer”-monolog sætter hele handlingen i gang og runger gennem Bill, længe efter hun har udtalt den.

• Nøglescene: Badeværelseskonfrontationen, hvor Alice - sløret af marihuanarøg - vrider jalousi og lidenskab ud i én lang, hypnotisk tale.
• Samspil: Deres ægteskab føles både intimt og klaustrofobisk, fordi Kubrick optog op til 70 takes; Cruise og Kidman skaber en ubehagelig autenticitet af par, der kender hinandens mindste svagheder.

Centrale biroller - Figurer der skubber bill længere ud

1. Sydney Pollack (Victor Ziegler) - milliardær, marionetmester og filmens moralske kompas i gråtoner. Ziegler lokker Bill ind i sin verden af dekadence og dækker derefter sporene; Pollacks rolige autoritet gør truslerne desto mere giftige.
2. Todd Field (Nick Nightingale) - Bills gamle studiekammerat, nu pianist på nattens skumle klubber. Nick er portvagten til maskeballet og repræsenterer den boheme-frihed Bill længes efter, men ikke forstår alvoren af.
3. Rade Šerbedžija (Milich) - eksil-russisk ejer af Rainbow Fashions. Hans butik danner bro mellem hverdagsrealisme og drømmeagtig perversitet; scenen med hans datter (Leelee Sobieski) spejler Bills egen far-rolle.
4. Vinessa Shaw (Domino) - sexarbejderen, som tilbyder Bill nærhed og dermed illustrerer hans sårbarhed. Hun fungerer som filmens samvittighed: Bill vil “lege”, men virkeligheden - i form af HIV-test og økonomisk fattigdom - rammer ham brutalt.
5. Alan Cumming (Hotelreceptionist) - kort, men mindeværdig comic relief. Hans flirt understreger Bills voksende desorientering og maskuline usikkerhed.
6. Leelee Sobieski (Milich’s Daughter) - næsten ordløs, men hendes uskyldige/forførende blik gør Milich-scenen til en Kubrick-klassiker om tabuer og magt.
7. Julienne Davis (Mandy) - overdosis-ramt model i åbningsscenen. Hendes skæbne bliver moralsk lakmuspapir for, hvor langt det skjulte selskab vil gå for at beskytte sig selv.

Maskeballet - Kult, ritual og truslen i rødt fløjl

Kulminationen i Somerton Mansion er indrammet af masker, orgelmusik og striks koreografi. Her bliver filmens tema om “det skjulte” manifesteret fysisk.

• Leon Vitali (Red Cloak) - ansigtet (eller masken) på det hemmelige selskabs magt. Vitali taler få, messende replikker, men hans hvælving af ord og kalkulerede pauser placerer ham som dommer over Bills skæbne.
• Abigail Good (Den gådefulde kvinde) - den selvopofrende frelserfigur. Hendes advarsler og efterfølgende “offer” giver plottet sin detektivdrevne motor: Har hun ofret sig, eller er det endnu et lag af illusion?
• Øvrige "Masked Party Principals" - f.eks. Colin Angus, Karla Ashley og Kate Charman - fungerer som lydløse kor, der intensiverer ritualets følelse af uundgåelighed og social stratifikation.

Øvrige castmedlemmer - Hurtig reference

Sammenlagt bruger Kubrick sine skuespillere som brikker i et skakspil om begær og magt. Hver præstation - fra Cruises søvngængeragtige desperation til Vitalis iskolde myndighed - bidrager til filmens urovækkende helhed.

Bag om filmen: handling, produktion og nøgletal

Synopsis - en nat i New York, hvor jalousien aldrig sover
Dr. William Harford (Tom Cruise) bliver kastes ud i et mareridtsagtigt natteliv, da hustruen Alice (Nicole Kidman) indrømmer, at hun har fantaseret om at bedrage ham. Hans sårede stolthed driver ham ud i Manhattans dekadente sidegader, fra mødet med den forførende prostituerede Domino til den legendariske, maskerede sex-kult, hvor magt, begær og hemmeligheder smelter sammen. William pendler mellem fascination og frygt, mens ægteskabet - og måske hans liv - balancerer på kanten. Kubrick lader publikum dele hans desorientering, så både karakter og seer må spørge: Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed?

Centrale tematikker: jalousi, seksuel rivalisering, magtstrukturer, skyld/tilgivelse, og den fine linje mellem drøm og virkelighed.

Fakta & nøgletal

Holdet bag kameraet

• Instruktør: Stanley Kubrick
• Producere: Stanley Kubrick, Brian W. Cook
• Produktionsselskaber: Warner Bros. Pictures, Stanley Kubrick Productions, Pole Star, Hobby Films

Kubricks værktøjskasse: Musik & stemning

Fra de iskolde klavertoner i Shostakovitjs Waltz No. 2 til Jocelyn Pooks foruroligende korværk Masked Ball agerer musikken et næsten synligt tæppe af ubehag. Kubrick skruer bevidst ned for dialogen og lader lange, dvælende tracking-skud opsluge os i Williams paranoia. Resultatet er en trykkende drømmeatmosfære, hvor selv julelysene i Greenwich Village glimter som advarselsblink.

Perspektiver & kuriositeter

1. Forlægget: Filmen bygger løst på Arthur Schnitzlers novella Traumnovelle (1926). Handlingen er flyttet fra Wiens fin-de-siècle til 1990’ernes Manhattan, men temaerne om begær og moralske masker er intakte.
2. Optagelserne: Kubrick nægtede at forlade England; derfor blev et komplet stykke Greenwich Village - inkl. fortovssprækker og skraldespande - bygget i Pinewood Studios. En 400-dages optagelsesperiode gjorde filmen berømt i branchen som “Cruise Wears Out His Shoes”.
3. Censur & versioner: For at sikre en R-rating i USA tilføjede Warner Bros. digitalt indsatte skyggefigurer, der blokerer de mest eksplicitte kropsdele under maskeballet. Den europæiske udgave er uretoucheret.
4. Kubricks svanesang: Instruktøren døde seks dage efter at have fremvist sin første “locked cut” for studiet. Filmen blev derfor lanceret som hans endelige værk - en kulmination på et karriereforløb, hvor eksistentielle mysterier (fra 2001 til The Shining) konstant har været i centrum.

Eyes Wide Shut forener stilistisk perfektion med psykologisk dybde - og står i dag som et af de mest omdiskuterede kapitler i Kubricks allerede mytiske filmografi.