Medvirkende i Catch Me If You Can

Kan du løbe fra dine problemer - og fra FBI? I Steven Spielbergs fænomenale Catch Me If You Can drøner vi tværs over kontinenter, hotel­lobbyer og cockpitter i hælene på den unge svindler Frank Abagnale Jr. og den stædige agent Carl Hanratty. Med charme som sit primære våben - og en bunke falske checks som ammunition - når Frank at være både læge, advokat og Pan Am-pilot inden han fylder 18. Det lyder som det rene Hollywood-opspind, men historien er “så godt som sand”.

Filmen - der landede i december 2002 og holder 141 tempofyldte minutter - kombinerer elegant krimi-nerver med karakter­drevet drama. Resultatet er en luftig cocktail, hvor Leonardo DiCaprio og Tom Hanks tager livtag med hinanden i en menneskejagt, der spænder over 26 lande, tusindvis af kilometer og et lige så stort følelses­register. Dét er baggrunden, vi folder ud i denne artikel.

I det følgende zoomer vi ind på skuespiller­holdet, de hemmelige biroller og de små nørde­detaljer, der gør filmen til mere end bare en charmerende svindel­historie. Glæd dig til at genopdage hvorfor DiCaprio fik os til at heppe på forbryderen, hvordan Hanks’ tørre humor jordforbinder FBI-jagten, og hvilke kendte ansigter der dukker op, før du når at sige “TWA”.

Sæt sikkerhedsbæltet fast, for nu letter vi - direkte ind i Catch Me If You Cans forførende univers.

Catch Me If You Can: Overblik og handling

Catch Me If You Can er en dramatiseret, men næsten sand historie om den unge supersvindler Frank Abagnale Jr. Med en blanding af charme, kameleon-agtige forklædninger og forfalskede checks formår han i 1960’erne at udgive sig for både pilot, læge og advokat - alt sammen inden han fylder 18 år. Hans millionbedragerier sætter gang i et globalt spil kattens leg med musen, da FBI-agenten Carl Hanratty gør det til sin mission at fange den uhåndgribelige teenagedreng.

Filmens puls styres af menneskejagten mellem de to hovedfigurer:

1. Frank Abagnale Jr. (Leonardo DiCaprio) - et barn af skilsmisse, drevet af både eventyrlyst og ønsket om at imponere sin far. Hans evner som svindler og forfører får ham kontinuerligt et skridt foran myndighederne.
2. Carl Hanratty (Tom Hanks) - en stoisk, regelret FBI-agent fra den økonomiske kriminalenhed, hvis stolte professionelle ry afhænger af at stoppe Frank. Jagten bliver personlig, og over årene udvikles en uventet, næsten faderlig relation til sit bytte.

Handlingen springer gnidningsløst mellem Jet Age-lufthavne, hospitalsgange og retsbygninger, mens Franks falske checks flyder gennem bankerne. Hvert nye alias forlænger hans frihed - og Hanrattys frustration. Spielberg balancerer spænding og humor, så tilskueren både hepper på den snarrådige svindler og håber, at lovens lange arm endelig indhenter ham.

Medvirkende – hovedrollerne der driver fortællingen

DiCaprio bærer filmens puls. Han bevæger sig elegant mellem teenageusikkerhed, knivskarp charme og den svage desperation, der hele tiden truer med at krakelere hans facade. Publikums sympati ligger hos ham, fordi skuespilleren lader barnet skinne igennem bag den skarpskårne pilotuniform eller hospitalskittel. Hver gang Frank lykkes med et nyt svindelnummer, fornemmer man samtidig den voksende tomhed - et følelsesmæssigt ekko af hans splittede familie.

Katten efter musen - Tom hanks som fbi-agent carl hanratty

Hanks giver Hanratty en jordbunden gravitas, der skaber balance til DiCaprios elektriske energi. Agenten er alt det, Frank ikke er: ensom, regelrytter og tilsyneladende blottet for karisma. Men Hanks drysser akkurat nok humor og medmenneskelighed ind i rollen til, at deres telefondueller bliver filmens bankende hjerte. Hver nytårsaften-opringning mellem de to udbygger relationen fra jagt til et skævt venskab, hvilket løfter spændingen langt over klassisk “politi fanger tyv”.

Faderfiguren - Christopher walken som frank abagnale sr.

Walken vinder en Oscar-nominering på at spille den fallerede charmeur, der aldrig helt mistede troen på sit næste lykke-kast. Han er filmens moralske spejl: den mand, Frank Jr. forsøger at imponere, men også frygter at ende som. Deres scener - fra den romantiserede dans i balsalen til den sidste, resignede samtale i fængslet - forankrer historien i en dybt menneskelig længsel efter fars anerkendelse.

Moderskabet i skyggerne - Nathalie baye som paula abagnale

Hvor Walken er drømmene, er Baye realiteterne. Hun spiller Paula som en kvinde, der vælger stabilitet fremfor eventyr, og hendes affære bliver gnisten, der tænder Franks flugt. Hendes sporadiske optrædener - især scenen bag det franske vindue - minder både Frank og publikum om prisen for løgnen: familiebånd, der ikke kan forfalskes.

Kærlighed i hvidt - Amy adams som brenda strong

Adams giver filmen et uskyldigt pusterum. Brenda er oprigtig, naiv og - crucially - den første person, Frank ægte ønsker at fortælle sandheden. Sygeplejerskeuniformen bliver hans mest skrøbelige forklædning, for han vil faktisk gerne fortjene den. Adams’ nervøse smil og kæmpestore tandbøjle sætter kulør på midterakten, og hendes tårer på hotelværelset understreger, hvor langt Frank er drevet over stregen.

Patriarken med paragrafferne - Martin sheen som roger strong

Sheen træder ind halvvejs, men hans autoritet klinger længe efter rulleteksterne. Roger Strong er distriktsanklager, krystalklar i moralen - netop den dommer, Frank forsøger at undslippe. Deres middagsbord-skakspil, hvor Frank improviserer sin juridiske baggrund, er et højdepunkt i både spænding og tragikomik. Sheens kølige blik gør det tydeligt, at Frank for første gang har mødt en faderfigur, der ikke lader sig charmere.

Den dramaturgiske dynamo

• Frank vs. Hanratty: To sider af samme mønt. Menneskejagten vokser til et mentalt faderskab, der kulminerer i Paris-fængslet, hvor Hanratty bliver Franks eneste besøgende.
• Frank Jr. mellem far og mor: Walkens varme og Bayes kølighed river hovedpersonen i to, hvilket giver ham både drivkraft og traume.
• Kærlighedsakse: Forholdet til Brenda viser Franks længsel efter normalitet og forudgriber hans senere samarbejde med FBI - et valg om sandhed fremfor bedrag.

Sammen væver disse seks præstationer et net af behov, skuffelser og håb, der gør “Catch Me If You Can” mere end en liste af svindelnumre - det bliver en følelsesladet fortælling om identitet og tilhørsforhold.

Biroller og bemærkelsesværdige ansigter i Catch Me If You Can

Mens DiCaprio og Hanks udgør filmens emotionelle akse, er Catch Me If You Can spækket med bipersoner, der både udvider svindeluniverset og forankrer jagten i virkelighedens USA i 1960’erne. Nedenfor finder du et overblik over de ansigter, der - ofte blot i én enkelt scene - sætter uventede farver på Franks eventyr.

Flere ansigter, flere nuancer

1. Brian Howe & Frank John Hughes - FBI-kollegerne Amdursky og Fox giver Hanratty tørt modspil og komisk timing, især i lufthavnsscenen hvor de anholder en forkert mand.
2. Nancy Lenehan som Carol Strong - Brendas overbeskyttende mor, der spejler Franks egen skrøbelige familiefacade.
3. Chris Ellis og John Finn - FBI-ledere, der presser Hanratty til hurtigere resultater og dermed øger tempoet i efterforskningen.
4. Sarah Lancaster, Ray Proscia m.fl. - hvert kort møde understreger, hvor bredt Franks svindelnet er kastet, fra midtvestlige motel­ejere til velhavere i Riverbend.

Disse biroller giver filmen den nødvendige verdensfølelse. Publikums fascination af Abagnales talent for forklædning kommer netop af, at han kan bedrage helt almindelige mennesker - stewardesser, bankfolk, læger, FBI-bureaukrater - hver med deres egen troværdige reaktion. Når Hanratty til sidst forstår Frank bedre end nogen anden, skyldes det paradoksalt nok de spor, alle disse bipersoner uforvarende efterlader i kølvandet på Frank. Birollerne bliver således små men afgørende knuder på den røde tråd, der binder svindelsetup og menneskejagt sammen.

Bag kameraet og nørdefakta

Selv om Catch Me If You Can først og fremmest huskes for Leonardo DiCaprio og Tom Hanks’ kat-og-mus-leg, er det et vaskeægte Steven Spielberg-projekt fra inderst til yderst. Den amerikanske mesterinstruktørsatte sig i instruktørstolen - og tog for en sjælden gangs skyld også producentslipset på sammen med den mangeårige samarbejdspartner Walter F. Parkes.Resultatet er en film, der leger ubesværet med tempo, charme og suspense og derfor glider ubesværet ind i både Spielberg-kanonen og kriminalgenren.

Holdet bag kameraet

• Instruktør: Steven Spielberg
• Producenter: Steven Spielberg, Walter F. Parkes
• Produktionsselskaber:

Nørdefakta og tematiske nedslag

1. “Så godt som sandt”. Manuset bygger på Frank Abagnale Jr.s selvbiografi, men Spielberg krydrer historien dramatisk. Cirka 80 % af filmens begivenheder - inkl. checkfalsknerierne på tværs af 26 lande - er dog dokumenteret.
2. Forklædningernes mesterskab. Produktionen lod kostumeafdelingen fremstille mere end 100 unikke outfits, så DiCaprio på troværdig vis kunne springe mellem roller som pilot, læge, advokat og Pan Am-forfører på få sekunder.
3. Stribevis af håndlavede checks. Rekvisit-teamet printede og stansede 5.000 falske bankchecks, alle baseret på Abagnales originale 1960’er-skabeloner - uden magnetstriber, men med tidstypiske vandmærker og bank-routing-numre.
4. Charme vs. efterforskning. Spielberg balancerer letbenet 60’er-nostalgi og svindlerglamour med ægte FBI-procedurer. Det smittende horn-tema i John Williams’ score understøtter komedien, mens de stramme lyddesign-beats markerer, når Hanratty presser nettet sammen.
5. Tone mellem drama og kriminalitet. Filmen er struktureret som en heist-thriller, men de følelsesmæssige rygrygsøjler er far-søn-relationerne: Franks jagt på faderens accept versus Hanrattys fædrene beskyttertrang over for den unge kriminelle. Spielberg lader derfor aldrig tempoet overdøve hjertet.

Resultatet er en film, der føles både glitrende letbenet og tungt forankret i virkeligheden -en balancegang, kun få instruktører mestrer, men som Spielberg her gør til sin helt egen svindler-signatur.