Preston North End

Preston North End Football Club – blandt tilhængere, spillere og medier igennem tiderne ofte blot omtalt som Preston, North End eller PNE – er et af Englands ældste og mest traditionsrige fodboldnavne. Klubben har siden 1875 haft hjemmebane på Deepdale i byen Preston i det nordvestlige grevskab Lancashire, og det samme stadion er i dag anerkendt som verdens ældste fodboldbane i kontinuerlig brug af en ligaklub.

På banen er Preston North End især berømt for den uovertrufne debutsæson i Football League 1888-89, hvor holdet – kendt som ”The Invincibles” – som de første i engelsk fodboldhistorie vandt både ligaen og FA Cuppen uden at tabe én eneste kamp og endda uden at indkassere mål i pokalturneringen. Klubben løftede igen mesterskabstrofæet i 1889-90, men har siden måttet nøjes med enkeltstående triumfer – senest FA Cup-finalesejren i 1938.

I dag spiller Preston North End i EFL Championship, den næstøverste række i det engelske ligasystem, hvor klubben siden oprykningen i 2015 har etableret sig som en stabil deltager med bedste placering som nummer syv i 2017-18-sæsonen. Historien er dog ikke udelukkende præget af imponerende bedrifter; lange perioder med økonomiske vanskeligheder, flere nedrykninger og truende lukning har også sat deres præg på den 160-årige fodboldinstitution.

Grundlæggelse og de tidlige år

Fra cricket til fodbold

Rødderne kan spores tilbage til cirka 1863, hvor en gruppe forbundet med Wellfield Road School stiftede et cricket-hold, der trænede på et stykke jord kaldet ”The Marsh” tæt ved River Ribble. Senere samme år flyttede man til Moor Park i den nordlige del af byen, og navnet ”North End” blev taget i brug som et geografisk kendetegn.

Den 21. januar 1875 valgte klubben at leje et markareal over for Moor Park – præcis dér hvor Deepdale-stadionet fortsat ligger. For at holde spillerne i form over vinteren blev der i 1877 forsøgt med rugby, men blot ét år efter blev de første kampe spillet under Association-fodboldens regler, og i maj 1880 besluttede medlemmerne enstemmigt, at fodbold nu var klubbens primære sportsgren. Selve navnet Preston North End Football Club blev officielt vedtaget samme år.

Professionalisering og ”Scotch Professors”

Under ledelse af klubbens tidlige drivkraft William Sudell indførte Preston North End som én af de første engelske klubber et egentligt professionelt setup. Sudell rekrutterede målrettet dygtige spillere fra Skotland – i samtiden kaldet ”Scotch Professors” – der blev tilbudt betaling per kamp og vellønnede jobs i lokalområdet. Strategien var kontroversiel og førte i 1884 til en officiel klage fra amatørklubben Upton Park. Da hele 36 nordklubber truede med at danne deres egen union, legaliserede The Football Association professionel fodbold i 1885, hvilket cementerede Prestons rolle som pioner.

”The Old Invincibles” og de tidlige triumfer

Sæsonen 1887-88 gav et forvarsel om Prestons styrke, da holdet besejrede Hyde med rekordstore 26-0 i FA Cuppens første runde – en margin der stadig er det største i engelsk førstelagsfodbold. Kulminationen kom i Football Leagues premiereår 1888-89, hvor Preston North End som ubesejrede vandt ligaen og samtidig FA Cuppen uden at indkassere et mål; finalen bød på 3-0 over Wolverhampton Wanderers. Det dobbelte trofæ sikrede klubben evig plads i historiebøgerne og øgenavnet ”The Invincibles”.

Året efter gentog holdet bedriften i ligaen, men herefter begyndte konkurrenterne at hale ind. I årene 1890-93 blev det til tre på hinanden følgende andenpladser, og selv om klubben flere gange nåede langt i FA Cuppen, udeblev nye titler.

Skiftende formkurver og organisatoriske forandringer (1893-1939)

Første tegn på tilbagegang

I 1893-94 endte Preston helt nede som nummer 14 og måtte spille en såkaldt ”test match” mod Notts County for at undgå nedrykning – en kamp der blev vundet 4-0. Tabet af nøglespillere, bl.a. Nick Ross og John Goodall, og dødsfaldene blandt de gamle profiler Ross og Fred Dewhurst markerede enden på storhedstiden.

Første nedrykning og elevatorfodbold

Klubbens debut i Second Division kom i 1900-01, men allerede tre år senere – i 1903-04 – var Preston tilbage i toppen som divisionsmestre. Mønsteret gentog sig dog: vice­mesterskabet i 1905-06 blev fulgt af tilbagegang, og nye nedrykninger i 1912 samt 1914 indvarslede urolige tider.

Mellemkrigsårene og cup-bravader

I 1922 nåede Preston endnu engang FA Cup-finalen, men tabte knebent 1-0 til Huddersfield Town efter et kontroversielt straffespark. Først i 1933-34 fandt klubben tilbage til First Division med en andenplads i 2. række, på et hold der bl.a. talte den senere managerlegende Bill Shankly. To FA Cup-finaler i streg fulgte: nederlag til Sunderland i 1937 og sejr over Huddersfield i 1938 på et straffe­spark i det sidste minut af forlænget spilletid. Triumfen fra 1938 er fortsat Prestons seneste store nationale titel.

Tom Finney-æraen (1946-1961)

Klubbens største ikon træder frem

Efter Anden Verdenskrig debuterede Sir Tom Finney – kaldet ”The Preston Plumber” på grund af sit sivirke – i ligaen som 24-årig. Selvom et kortvarigt fald til Second Division i 1949 truede, vendte Preston hurtigt tilbage og befandt sig i 1950’erne regelmæssigt i toppen af engelsk fodbold.

Næsten-triumfer i 1950’erne

I 1952-53 var klubbens førstehold millimeter fra at genvinde mesterskabet: sæsonen sluttede med samme pointtal som Arsenal, men North End tabte på en måldifference på blot 0,1. Året efter nåede holdet FA Cup-finalen, hvor man førte to gange før nederlag på 3-2 til West Bromwich Albion. Finney forblev imidlertid loyal; et lukrativt italiensk tilbud fra Palermo i 1952 blev afvist af klubbens bestyrelse, og stjernen fortsatte i hvidt og blåt frem til 1960, hvor han lagde støvlerne på hylden med 187 ligamål og 210 scoringer i alt – begge fortsat klubrekorder.

Nedrykningen i 1961

Frygten for sportslig tilbagegang efter Finneys farvel blev hurtigt til virkelighed: sæsonen 1960-61 sluttede med en placering under stregen, og Preston North End har siden da ikke spillet i Englands bedste række.

Fra lønloftets ophævelse til fire divisioners omflakning (1960-1995)

Lønloftets afskaffelse og første ophold i Third Division

Den Players’ Football Association-ledede afskaffelse af lønloftet i 1960 betød markant højere spillerlønninger. Mindre klubber som Preston fik sværere ved at holde på talenterne, og det bidrog til nedrykningen til Third Division i 1969-70 – et historisk lavpunkt, der dog straks blev fulgt af mesterskab og retur til niveau to i 1970-71.

Urolige 1970’ere

Årtiet bød på hyppige manager­skift: Alan Ball bragte straks holdet op igen, mens Bobby Charlton, Harry Catterick og Nobby Stiles hver især forsøgte at genrejse stabiliteten. I 1974 måtte Preston dog endnu engang ned, og først med Stiles ved roret sikrede man i 1977-78 en ny oprykning, båret frem af profiler som målmand Roy Tunks og angrebsduoen Alex Bruce & Mike Elwiss.

Finansiel krise og fjerde division

Starten af 1980’erne blev katastrofal: med dårlige resultater, spillerflugt og et rekordsvækket budget rykkede Preston North End i 1985-86 helt ned i Fourth Division og sluttede som nummer 23, hvilket krævede genvalg til Football League. Kunstgræs blev installeret i 1986 i et forsøg på at øge indtægterne, og under John McGrath sikrede holdet omgående oprykning i 1986-87.

BAXI-overtagelsen og stadionmodernisering

I 1994 blev den lokale varmekedelproducent Baxi flertals­aktionær, og et ambitiøst stadion­projekt blev sat i gang. Den gamle West Stand blev revet ned og erstattet af Sir Tom Finney Stand, mens det syntetiske underlag i 1994-95 blev fjernet efter ligaforbuddet. Sportsligt betød det et kortvarigt samarbejde med en ung David Beckham, som på en måneds lejeaftale scorede to mål i fem optrædener. Under manager Gary Peters vandt Preston Fourth Division-mesterskabet i 1995-96 og fuldendte hermed den sjældne bedrift at have været mestre i alle fire professionelle engelske divisioner.

Genopbygning og Championship-etablering (1996-nutid)

David Moyes og fornyet fremgang

Efter en periode med svingende resultater overtog den dengang 34-årige forsvarskaptajn David Moyes managerjobbet i januar 1998. Han førte klubben til mesterskabet i Third Tier (1999-2000) og en play-off-finale i 2001, hvor Bolton Wanderers dog trak det længste strå. Moyes’ succes banede vejen for hans Premier League-karriere i Everton fra 2002.

Skarpe hjørner – men også nye kriser

I årene herefter var Preston fast inventar i næstbedste række og spillede endnu en play-off-finale i 2005, denne gang med West Ham United som sejrherrer. Finansielt ramlede klubben dog ind i et alvorligt skattekrav i 2010, indtil den lokale forretnings­mand Trevor Hemmings overtog kontrollen og stabiliserede økonomien. Sportsligt faldt klubben til League One i 2011, men rejste sig via play-off-oprykning i 2015 og har siden været Championship-hold, med den hidtil bedste placering – nummer syv – i 2017-18-sæsonen.

Nyeste milepæl

I FA Cuppen 2024-25 skrev klubben sig endnu engang ind i avisoverskrifterne med en kvartfinale på hjemmebane, hvor Premier League-mandskabet Aston Villa sejrede 3-0. Trods nederlaget understregede Preston sin fortsatte relevans på den engelske fodboldscene.

Deepdale – hjem og vartegn

Historisk ramme

Deepdale har siden 1875 været klubbens hjemmebane og er dermed verdens ældste fodboldstadion i uafbrudt brug af en ligaklub. Topnoteringen på 42.684 tilskuere blev sat den 23. april 1938 mod Arsenal.

Ombygning i fire etaper

• 1996: Sir Tom Finney Stand (vest) erstattede den nedslidte West Stand.
• 1998: Bill Shankly Kop (nord) åbnede på Blackpool Road-siden.
• 2001: Alan Kelly Town End (syd) tog over fra det gamle Town End-terrasse.
• 2008: Invincibles Pavilion (øst) fuldendte helhedsplanen; samtidig husede tribunen oprindeligt National Football Museum frem til 2012.

Efter renoveringen rummer Deepdale 23.404 siddepladser, og banen måler 110 x 75 yards.

Skulpturen ”The Splash”

Foran Sir Tom Finney Stand står Peter Hodgkinsons bronzestatue ”The Splash”, indviet i 2004 og inspireret af den ikoniske presse­fotografi af Finney, der glider gennem en vandpyt i en kamp på Stamford Bridge i 1956.

Suffragette-attentatet i 1913

I april 1913 forsøgte britiske suffragetter at brænde Deepdales tribune ned som led i den landsdækkende bombe- og brandstiftelses­kampagne for kvinders valgret. Attentatet blev dog afværget, og stadionet led ingen varige skader.

Identitet, farver og rivalisering

Dragtfarver

Preston North Ends hjemmebanesæt har traditionelt bestået af hvide trøjer og marineblå shorts, hvilket har givet øgenavnet ”The Lilywhites”. Gule farvevariationer forekommer hyppigt i udebanesættene.

Rivalopgør

Den stærkeste lokalrival er Blackpool FC, blot 27 kilometer væk; mødet omtales som ”West Lancashire Derby” og er spillet 96 gange på tværs af alle fire divisioner og diverse cup-turneringer. Andre tilbagevendende rivaler tæller Blackburn Rovers, Burnley, Bolton Wanderers og i nyere tid Wigan Athletic.

Meritter og turneringsresultater

Klub- og spillerrekorder

• Flest førsteholdsmål (alle turneringer): Tom Finney – 210.
• Flest ligamål: Tom Finney – 187.
• Flest førsteholdsoptrædener: Alan Kelly Sr. – 511 (1958-73).
• Flest ligamål i én sæson: Ted Harper – 37 (1932-33, Second Division).
• Største sejr (liga): 10-0 mod Stoke, 14. september 1889.
• Største sejr (cup): 26-0 mod Hyde, 15. oktober 1887.
• Største nederlag: 0-7 mod Blackpool, 1. maj 1948.
• Rekordtilskuertal: 42.684 mod Arsenal, 23. april 1938.
• Dyreste indkøb: Milutin Osmajić – £2,13 mio. fra Cádiz CF, august 2023.
• Største salg: Jordan Hugill – £10 mio. til West Ham United, januar 2018.
• Yngste førsteholdsspiller: Ethan Walker – 16 år, 156 dage.
• Ældste førsteholdsspiller: Bob Kelly – 41 år, 2 måneder.

Legender og nøglepersoner

Sir Tom Finney

Klubbens altoverskyggende ikon, engelsk landsholdsstjerne og stadig indehaver af de fleste scoringsrekorder. Hans loyalitet og fodboldmæssige kunnen har præget Prestons identitet dybt.

Bill Shankly

Spillede for Preston i triumfårene 1930’erne og 1940’erne, inden han blev en af britisk fodbolds mest karismatiske managere, især kendt for sine år i Liverpool. Deepdales nordtribune, Bill Shankly Kop, er opkaldt efter ham.

Alan Kelly Sr.

Republikken Irlands målmand med 511 kampe for klubben. Sydtribunen er i dag navngivet Alan Kelly Town End til hans ære.

David Moyes

Både spiller og succesrig manager (1998-2002). Han genopbyggede holdet og lagde fundamentet til Prestons nuværende status som Championship-klub.

Managerhistorik siden 1986 (udvalg)

Ejerskab og økonomi

Baxi-perioden fra 1994 til 2002 finansierede stadionmoderniseringen, men tv-kanalnetværket ITV Digitals kollaps i 2002 kostede klubben millioner. Trevor Hemmings’ overtagelse i 2010 reddede Preston fra alvorlige skatte­krav og sikrede fortsat drift. Efter hans død i oktober 2021 er klubben fortsat under familien Hemmings’ kontrol og bevarer en forsigtig økonomisk kurs.

Kvindefodbold

Den tidligere tilknyttede kvindeklub bar navnet Preston North End W.F.C., men skiftede i maj 2016 identitet til Fylde Ladies F.C. i samarbejde med AFC Fylde.

Nutidige perspektiver

Siden 2015 har Preston North End fastslået sig som et solidt mandskab i EFL Championship. Trods økonomisk disciplin og relativt beskedne transferbudgetter har klubben flere gange været i nærheden af play-off-pladserne og går ind i de kommende sæsoner med ambitionen om igen at udfordre om oprykning til Premier League – en tilværelse Lilywhites-tilhængerne har ventet på siden 1961.

Med et historisk stadion i fuld moderniseret form, ikoniske traditioner, stærke lokale rødder og en fanbase, der bærer mottoet ”Proud Preston”, forbliver Preston North End en væsentlig skikkelse i engelsk fodbolds store mosaik – en klub der, trods sine op- og nedture, aldrig helt slipper sin arv som de uforglemmelige Invincibles.