Nottingham Forest

Nottingham Forest Football Club er et af de mest traditionsrige navne i engelsk fodbold. Klubben, der siden 1898 har haft til huse ved Trent-flodens bred i West Bridgford, har markeret sig både nationalt og internationalt med en historie, der spænder fra pionérårene i 1860’erne til epoker med europæiske mesterskaber, dramatiske nedrykninger, økonomiske udfordringer og et nyere comeback til Premier League.

Særkendet for Forest er kombinationen af rød trøje, europæiske bedrifter og et trofast publikum, der gennem generationer har fyldt The City Ground. Klubbens identitet er formet af mennesker som Brian Clough, Peter Taylor, Stuart Pearce og Steve Cooper, og ikke mindst af de to guldstjerner over logoet, der symboliserer de uforglemmelige Europacup-triumfer i 1979 og 1980 – et bedrift, som gør Nottingham Forest til det eneste hold i Europa, der har flere sejre i Europas fornemmeste klubturnering end nationale mesterskabstitler.

I det følgende præsenteres en dybdegående gennemgang af klubbens tilblivelse, sportlige meritter, ledelse, rivaliseringer, stadionhistorie, spillerprofiler, rekorder og nutidige udvikling. Artiklen er struktureret i tematiske afsnit med underkapitler for at give læseren et detaljeret, men samtidig overskueligt overblik over samtlige facetter af Nottingham Forest Football Club.

Grundlæggelsen og de tidlige år

Fra shinty til ‘association football’ (1865-1877)

I oktober 1865 mødtes en gruppe shinty-spillere på Clinton Arms i Nottingham. På forslag af J. S. Scrimshaw valgte de at stifte en fodboldklub og gå over til den nye “association football”-kode. Navnet blev Nottingham Forest Football Club, og de første holdfarver blev slået fast med indkøbet af tolv kvasterøde kasketter i den såkaldte “Garibaldi Red”, opkaldt efter den italienske frihedskæmper Giuseppe Garibaldi.

Klubben spillede sine første kampe på Forest Racecourse – det historiske Sherwood Forest-område, som i folkemunde menes at have inspireret navnet “Forest”. Allerede i marts 1866 mødte Forest byens ældste klub Notts County i den første dokumenterede officielle kamp.

Multi-sport og hjælpsomhed

Forest fungerede i 1800-tallet som en multisportsforening. Udover fodbold dyrkedes bl.a. bandy og shinty, og baseballholdet kunne i 1899 kalde sig britiske mestre. Klubben gjorde sig også bemærket som en gavmild “fadder”: I 1886 skænkede man eksempelvis et helt sæt røde trøjer til det nystiftede Arsenal, ligesom man senere hjalp både Everton og Brighton med udstyr og baneforhold.

Indtoget i liga-systemet

Afslag – og derefter Football Alliance (1888-1892)

Da Football League så dagens lys i 1888, fik Forest afslag på optagelse og valgte i stedet Football Alliance, som blev vundet i 1892. Samme år kom klubben omsider ind i Football League, men måtte også opleve endnu en semi-finale-exit i FA Cup’en – den fjerde på det tidspunkt.

Den første FA-triumf (1898)

Sæsonen 1897-98 kulminerede med klubhistoriens første store trofæ. Efter en genkamp i semifinalen mod Southampton nåede Forest finalen på Crystal Palace-banen, hvor man besejrede storfavoritterne Derby County 3-1 foran 62.000 tilskuere. Arthur Capes scorede to gange, mens John McPherson nettede det afsluttende mål i det 86. minut.

Mellemkrigstid og efterkrigstid

Op- og nedture (1900-1949)

Starten af 1900-tallet bød på semifinalenederlag i FA-Cup’en 1900 og 1902. I 1905-06 rykkede Forest for første gang ned, men rykkede omgående op som mestre i 1907. Finansielle problemer truede dog med at lukke klubben under Første Verdenskrig, men velvilje i bestyrelsen reddede eksistensen.

I 1921-22 blev Forest igen 2. Divisionsmestre, men kun tre år senere fulgte endnu en nedrykning, og i 1949 faldt klubben helt ned i 3. Division.

Vej tilbage til toppen (1950-1959)

Reaktionen kom hurtigt: 110 ligamål i 1950-51 sikrede et suverænt mesterskab i 3. Division South. Seks år senere var Forest tilbage i den bedste række, og kulminationen kom med FA-Cup-sejren i 1959. Roy Dwight og Tommy Wilson scorede til 2-0 mod Luton Town, og trods en alvorlig skade til Dwight holdt Forest stand og brød Wembley-“hoodooen” for det tabende hold med en skadet spiller.

Guldet der glippede – og det store fald (1960-1974)

1966-67: En næsten-titel

Under manager Johnny Carey udfordrede Forest Manchester United i 1966-67. Sejren på 4-1 over United og en 3-0-triumf mod Aston Villa bragte Forest helt op på andenpladsen, men skader ødelagde drømmen om mesterskabet, og samtidig tabte man FA-Cup-semifinalen til Tottenham.

Nedtur og kaos

Efter nedrykningen i 1972 fulgte korte managerperioder for Dave Mackay og Allan Brown. Interne problemer i klubbens usædvanlige komité-struktur førte til sportslig deroute, og juleaftensdag 1973 blev Allan Brown fyret efter et nederlag til lokalrivalerne Notts County.

Clough & Taylor-æraen: legendernes tid

Brian Cloughs ankomst (januar 1975)

6. januar 1975 ansatte Forest Brian Clough som manager blot 12 uger efter hans 44 dages ophold i Leeds United. Med sig tog han den erfarne træner Jimmy Gordon. I løbet af få måneder hentede Clough bl.a. John McGovern, John O’Hare, Colin Barrett og senere Frank Clark. Tony Woodcock og John Robertson blev genintegreret, og unge Viv Anderson fik sit gennembrud.

Peter Taylor vender hjem (juli 1976)

Da Cloughs tro væbner Peter Taylor kom tilbage som assistent, begyndte forvandlingen for alvor. Taylor konverterede Garry Birtles fra amatør til landsholdsspiller, gjorde Kenny Burns til forsvarsgeneral og FWA Årets Spiller 1978, og han hentede verdensklassespillere som Peter Shilton og Trevor Francis.

Raketten til First Division (1976-77)

• Vandt Anglo-Scottish Cup i december 1976.
• Rykkede op via tredjepladsen efter dramatisk afhængighed af Boltons pointtab.

Historisk “double” (1977-78)

Allerede i den første sæson efter oprykningen vandt Forest sensationelt First Division med syv point ned til Liverpool og sikrede sig samtidig Liga-Cuppen efter finalesejr i omkampen – en af blot få klubber, der har vundet mesterskabet umiddelbart efter oprykning.

Europas konge (1978-80)

I 1979 slog Forest Liverpool ud af Europacuppen og besejrede Malmö FF 1-0 i finalen i München. Året efter gentog de triumfen med 1-0 over Hamburger SV i Madrid, mens man også vandt den Europæiske Supercup 1979 mod FC Barcelona. Dermed blev Forest en del af den eksklusive kreds af klubber, der har forsvaret Europacuppen.

Slutningen på guldalderen

Et halvt årti med kontinuerlig sølvtøj blev afløst af 1980’ernes gradvise opløsning, da Taylor i 1982 trak sig tilbage, og nøglespillere som Peter Shilton og John McGovern forlod klubben. Skiftet banede vejen for en mere turbulent fase under Clough alene.

Clough-årene uden Taylor (1982-1993)

Kontrovers, cuptitler og Hillsborough

Selv uden Taylor nåede Clough fem hjemlige cuptitler:

• League Cup sejre 1989 & 1990
• Centenary Tournament 1988
• Full Members’ Cup 1989 & 1992

Dog faldt schæren også her: semifinale-exit i UEFA-Cuppen 1984 mod Anderlecht under senere dokumenteret bestikkelse, Hillsborough-katastrofen 1989, Finale-nederlag i FA-Cup’en 1991 og League Cup 1992 – og til sidst nedrykningen fra den nystiftede Premier League i 1993, der markerede afslutningen på Cloughs 18-årige regeringstid.

Efter-Clough-tiden: 1993-2012

Frank Clarks løft (1993-1996)

Holdkammeraten fra 1979-finalen Frank Clark tog roret, beholdt Stuart Pearce, købte Stan Collymore og sendte Forest straks tilbage i Premier League. En tredjeplads i 1995 og en kvartfinale i UEFA-Cuppen 1995-96 var højdepunkterne, inden Collymore blev solgt for en rekordstor sum, og resultaterne dalede.

Nedrykning, oprykning, nedrykning (1997-1999)

Stuart Pearce som spiller-manager, Dave Bassett som redningsmand, og Ron Atkinson som kortvarig chef: 1990’ernes slutning blev et jo-jo-mareridt. Mesterskab i 1. Division 1997-98 blev fulgt af endnu et PL-fald i 1999.

Tredje niveau og økonomisk uro

David Platt, Paul Hart og Gary Megson kæmpede alle med store gældsbyrder og svigtende resultater. I 2005 rykkede Forest som første tidligere Europacup-vinder ned i den tredjebedste række, League One – et historisk lavpunkt.

Vejen tilbage til Championship

Calderwood & Davies (2006-2011)

Colin Calderwood fik i 2008 rykket Forest op igen. Billy Davies førte holdet til play-off-pladser i 2010 og 2011, men oprykningen glippede begge gange – først mod Blackpool, siden Swansea.

Managerkarussel og tragedie

Steve McClaren kom og gik i 2011, mens ejer Nigel Doughty døde pludseligt i februar 2012. Frank Clark blev formand; Steve Cotterill reddede klubben fra nedrykning, før nye ejere tog over.

Al-Hasawi-årene (2012-2017)

Kuvaitisk overtagelse og ustabilitet

Familien Al-Hasawi købte klubben i juli 2012, men de følgende fem år blev præget af hyppige managerskift: Sean O’Driscoll, Alex McLeish, Billy Davies (igen), Stuart Pearce, Dougie Freedman, Philippe Montanier og Mark Warburton. Sportsligt holdt Forest sig oftest midt i Championship, men uden at true topplaceringerne.

Marinakis-æraen og Premier League-comeback

Ny retning (fra 2017)

Græske Evangelos Marinakis overtog maj 2017. Aitor Karanka, Martin O’Neill og Sabri Lamouchi forsøgte sig, inden Chris Hughton i 2020 overtog – dog uden varigt gennembrud.

Strukturel reform og Steve Cooper

Sommeren 2021 bragte CEO Dane Murphy og rekrutteringschef George Syrianos ind for at modernisere transferstrategien. I september 2021 kom Steve Cooper som head coach, og resultaterne vendte dramatisk: Fra sidstplads til play-off-sejr over Sheffield United og finale-triumf mod Huddersfield på Wembley i maj 2022.

Premier League-etablering og økonomiske bump

Oprykningen medførte 21 nye førsteholdssigninger – et britisk rekordtal – med Morgan Gibbs-White som dyreste køb (op til £42 m). Trods svære perioder sikrede Forest overlevelse i både 2022-23 og 2023-24, selv efter et fire-points fradrag for brud på ligaens Profit & Sustainability-regler. I 2024-25 leverede holdet et top-7-resultat og kvalificerede sig til europæisk fodbold for første gang i tre årtier.

Identitet og symboler

Farverne “Garibaldi Red”

Siden 1865 har Forest spillet i rød trøje, valgt til ære for Giuseppe Garibaldi. Netop denne røde farve inspirerede senere både Arsenal og det argentinske Independiente.

Klubbens logo

I 1974 vandt grafikunderviser David Lewis en designkonkurrence med det nuværende logo: En stiliseret træsilhuet med bølger under – Trent-floden – og klubbens navn. To stjerner symboliserer Europacup-sejrene.

Kælenavne

• The Reds / Garibaldis
• Forest eller The Forest
• The Tricky Trees (sjældnere brugt)

Stadionhistorie

City Ground

Siden 1898 har Forest spillet på The City Ground, nu med plads til 30.404 siddende tilskuere. Stadion ligger blot 300 yards fra Notts Countys Meadow Lane på modsatte flodbred, hvilket gør de to anlæg til Englands geografisk tætteste professionelle stadions.

Udvidelsesplaner

Klubben har godkendte planer om at erstatte Peter Taylor Stand med en ny tribune, der vil løfte kapaciteten til ca. 38.000 og gøre City Ground til East Midlands’ største fodboldstadion.

Rivaliseringer og fans

Derby County – East Midlands-derbyet

Rivaliseringens rødder stammer fra FA-Cup-finalen 1898. I dag kæmper klubberne også om Brian Clough Trophy. Statistisk fører Forest med 43 sejre mod Derbys 38 (pr. februar 2024).

Leicester City

Før Brian Cloughs tid blev Leicester betragtet som hovedrivalen, især i områderne nær county-grænsen.

Sheffield United

Rivaliseringen forstærkedes efter 1980’ernes miners strike og play-off-dramaet i 2003. I 2022 slog Forest Sheffield United ud i semifinalen på straffespark – en omvendt gentagelse af 2003.

Meritliste

Nationale titler

Internationale titler

Rekorder og statistik

• Flest kampe: Bob McKinlay – 692 (1951-1970)
• Flest mål: Grenville Morris – 217 (1898-1913)
• Højeste tilskuertal: 49.946 vs. Manchester United (1967)
• Største sejr: 14-0 vs. Clapton (1891, FA-Cup)
• Længste ubesejrede ligaperiode: 42 kampe (nov 1977–nov 1978)
• Største transfersum betalt: £35 m til Newcastle United for Elliot Anderson
• Største transfersum modtaget: £47,5 m fra Tottenham Hotspur for Brennan Johnson

Managers gennem tiderne

Nuværende trup og struktur

Førstehold pr. 3. februar 2025

(Spillerliste forkortet for overskuelighed – se officiel klubside for fuld opdatering).

Forest B-hold & U-akademi

Klubben driver et B-hold, U-21- og U-18-hold, der samles under Nottingham Forest Academy med egen trænerstab.

Notable spillere og hædersbeviser

All-Time XI (1998-afstemning)

1. Peter Shilton
2. Viv Anderson
3. Kenny Burns
4. Des Walker
5. Stuart Pearce
6. Martin O’Neill
7. John McGovern
8. John Robertson
9. Trevor Francis
10. Tony Woodcock
11. Stan Collymore

150-års jubilæumshold (2016)

En nyere afstemning blandt sæsonkortholdere bekræftede mange af de samme navne, mens Brian Rice og Brennan Johnson også blev hædret.

Europæisk facit

*Kommende sæson efter 7.-pladsen i Premier League 2024-25.

Fremtidsudsigter

Nottingham Forest står over for en ny æra i europæisk fodbold, støttet af en udbygning af City Ground og en strammere økonomisk styring. Udfordringen bliver at balancere ambitionerne om fast Premier League-status og kontinental deltagelse med kravene fra ligaens økonomiregler. Historien viser, at klubben besidder evnen til at rejse sig fra modgang – fra 3. division til Champions League-trofæer – og fansene vil forvente, at den ånd lever videre i de kommende år.

Med et moderne setup, talentudvikling og en stadig stærk lokal forankring synes navnet Nottingham Forest parat til at fortsætte sin unikke rejse – som klubben, der gang på gang skriver både rødt og gyldent i europæisk fodbolds krønike.