
Fulham
Hjemmebane
Craven Cottage
Stevenage Road, London
Kapacitet: 25700
Overflade: Græs

Fulham Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Fulham i år.
FulhamKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Fulham Stillinger
Her kan du se Fulhams Premier League stilling. Fulham ligger lige nu på 10 plads i Premier League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Fulham Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 22 spillere på Fulhams hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som Fulham er med i:

Bernd Leno
Goalkeeper
Trøje #1
Benjamin Lecomte
Goalkeeper
Trøje #16
Kenny Tete
Defender
Trøje #2
Calvin Bassey
Defender
Trøje #3
Joachim Andersen
Defender
Trøje #5
Jorge Barreno
Defender
Trøje #15
Timothy Castagne
Defender
Trøje #21
Issa Diop
Defender
Trøje #31
Antonee Robinson
Defender
Trøje #33
Harrison Reed
Midfielder
Trøje #6
Harry Wilson
Midfielder
Trøje #8
Joshua King
Midfielder
Trøje #8
Tom Cairney
Midfielder
Trøje #10
Andreas Pereira
Midfielder
Trøje #18
Saša Lukić
Midfielder
Trøje #20
Ryan Sessegnon
Midfielder
Trøje #30
Emile Rowe
Midfielder
Trøje #32
Raúl Rodríguez
Attacker
Trøje #7
Rodrigo Carvalho
Attacker
Trøje #9
Becket Godo
Attacker
Trøje #11
Adama Diarra
Attacker
Trøje #11
Alex Iwobi
Attacker
Trøje #17Fulham Historie og Info
Fulham Football Club er en fodboldinstitution med dybe rødder i det vestlige London, hvor klubben siden 1879 har udviklet sig fra et lokalt kirkeskolehold til en moderne Premier-League-organisation. Gennem mere end 140 år har Fulham oplevet euforiske opture, smertefulde nedrykninger, økonomiske kriser, spektakulære ejerskifter og mindeværdige europæiske triumftog, alt sammen mens klubben stort set uafbrudt har haft Craven Cottage som sin ikoniske base ved Themsens bred.
Historien rummer både pionerår i Southern League, to mesterskaber i samme række, tidlige succeser i FA Cuppen og senere dramatiske oprykninger under Mohamed Al-Fayeds storstilede projekt. Det kulminerede i en UEFA Europa League-finale i 2010, som cementerede klubbens navn på den internationale fodboldscene. Gennem hele perioden har Fulham samtidig været kendt for en markant klubidentitet – hvide trøjer, sort shorts og et selvbevidst, men ofte ydmygt, West-London-udsyn.
I dag er Fulham ejet af Shahid Khan og spiller på ny i Premier League efter den seneste oprykning i 2022. Klubben har for første gang i et årti konsolideret sig i den øverste række med en 10.-plads i 2022/23 og semifinaledeltagelse i EFL-Cuppen 2023/24 som seneste pejlemærker. Artiklen her går i dybden med alle væsentlige aspekter af Fulham FC – fra de spæde, kirkelige rødder i 1800-tallet til nutidens moderne organisation.
Klubbens rødder og tidlige organisering
Kirkeskolen på Star Road (1879-1888)
Fulhams opståen knytter sig direkte til St Andrew’s Church i Fulham Fields, hvor 15-årige Tom Norman i 1879 organiserede lokale drenge i et kombineret cricket- og fodboldhold. Formålet var at fremme fysisk udfoldelse og kristent fællesskab blandt områdets unge, som var præget af fattigdom og trange kår. Under navnet St Andrew’s Cricket and Football Club spillede holdet uformelle kampe på et område, der lokalt blev kaldt “The Mud Pond”.
De første lokale trofæer og navneskift (1886-1893)
Klubben tog fart i anden halvdel af 1880’erne: sæsonen 1886/87 bød på 21 sejre i 22 opgør samt triumf i West London Association Cup. I januar 1889 antog man navnet Fulham Football Club, og i 1893 vandt holdet West London League ved første forsøg. Forudsætningen for fortsat vækst var imidlertid en permanent hjemmebane samt professionel struktur – begge dele var på dagsordenen i midten af 1890’erne.
Craven Cottage og indtoget i Southern League
Etableringen på Craven Cottage (1894-1896)
Fulham erhvervede i 1894 rettighederne til et forfaldent landsted ved Themsen, tidligere ejet af Lord Craven. Efter to års hårdt arbejde stod den nye bane klar i 1896 med 250 siddepladser. Med flytningen fik klubben mulighed for at tage entré, hvilket banede vejen for professionelle ambitioner.
Professionalisering og to mesterskaber (1898-1907)
- 1898: Officiel overgang til professionel status og indmeldelse i Southern League Second Division.
- 1902-03: Oprykning til Southern League First Division.
- 1905-06 og 1906-07: Back-to-back-mesterskaber i øverste Southern League-lag – et resultat af strategiske investeringer, bl.a. fra forretningsmændene Henry Norris og John Dean.
Med to titler i bagagen søgte Fulham optagelse i Football League og blev i 1907 indvalgt i Second Division – som blot fjerde London-klub på dette niveau.
Fra debut i Football League til mellemkrigstidens udsving
Knapte oprykningsmissere (1907-1914)
Første sæson i Football League gav en fjerdeplads, kun tre point fra oprykning, og et historisk FA-Cup-semifinaleplads (0-6 mod Newcastle United). Herefter fulgte en lang periode med midterplaceringer, hyppige trænerskift og blandede resultater.
Krigsår og økonomiske udfordringer (1914-1924)
Første Verdenskrig lukkede national ligafodbold, og Fulham deltog i regionale turneringer. Efter krigen stabiliserede klubben sig i Second Division, men hverken sportsligt eller økonomisk nåede man større højder. En korruptionsskandale i 1922, der kulminerede med livsvarig karantæne til angriberen Barney Travers, kastede lange skygger og svækkede omdømmet.
Tredje-divisionsmesterskab og pejling mod toppen
McIntyres offensiv og rekordmål (1931-1933)
Den nye manager James McIntyre genopfandt Fulham i Third Division South. Med 43 fuldtræffere fra Frank “Bonzo” Newton vandt holdet mesterskabet i 1931-32, scorede 111 mål og var tæt på at gå direkte videre til First Division året efter.
Publikumsboom og krigens afbræk (1934-1945)
Trænerrokader prægede midten af 1930’erne, men interessen voksede: 8. oktober 1938 så 49.335 tilskuere Fulham-Millwall – stadig klubrekord. Anden Verdenskrig stoppede organiseret ligafodbold; Ronnie Rooke hamrede dog 212 mål ind i “Wartime Games”.
Efterkrigstiden: to Premier-League-forløbere
Oprykning og kortvarigt ophold (1948-1952)
Med Frank Osborne som manager/sekretær vandt Fulham Second Division i 1948-49. Men efter blot tre First-Division-sæsoner rykkede man ned i 1952. Manglende målproduktion og afgang af nøglespillere var udslagsgivende.
Angrebsfest i 1950’erne og Haynes-æraen (1952-1959)
I anden division leverede Fulham et målrigt fyrværkeri – 428 scoringer på fem sæsoner – drevet af Johnny Haynes, Bobby Robson og Arthur Stevens. Med Bedford Jezzard på trænerbænken kom den forløsende oprykning i 1959.
Ni sæsoner i den øverste række (1959-1968)
Perioden bragte bedste placering i det 20. århundrede (10.-plads 1960), men også kontinuerlig bundkamp, finansielle begrænsninger og en aldrende Haynes, som efter et biluheld i 1962 aldrig nåede samme niveau. I 1968 endte den lange overlevelseskamp med nedrykning, trods desperate forsøg fra en ung Bobby Robson som træner.
FA-Cup-finale, økonomisk uro og Ernest Clay-tiden
Nedtur og genopbygning (1968-1974)
Tidlig 1970’er under Bill Dodgin junior og Alec Stock gav offensiv fodbold og oprykning fra Third Division i 1971. Under Stock hentede klubben stjernenavne som Bobby Moore og Alan Mullery.
Wembley 1975 – det store højdepunk
FA-Cuppen 1974-75 blev en maratonturnering med 12 kampe fra tredje runde til finale. Finalen mod West Ham United endte 0-2, men markerede Fulhams hidtil største nationale præstation.
Ernest Clays kontroverser (1976-1986)
Forretningsmanden Ernest Clay gik fra bestyrelsesmedlem til reelt at styre klubben med ejendomsspekulation som bagtæppe. Sportsligt faldt resultaterne; George Best og Rodney Marsh gav dog korte glimt af glamour. 1985-86 endte med 26 nederlag og bundplacering i Second Division.
Fra kollaps til mirakeloprykning
Nær konkurs og Jimmy Hills redningsplan (1986-1990)
Clay forsøgte at fusionere Fulham med Queens Park Rangers – “Fulham Park Rangers” – men massiv fanmodstand stoppede projektet. Under Jimmy Hills ledelse blev klubben rekonstrueret som “Fulham FC 1987 Ltd.” men forblev uden ejerskab over Craven Cottage indtil 1997.
Lavpunktet i fjerde division (1994-1996)
Managerrokader (Alan Hicks, Don Mackay) førte til nedrykning til fjerde niveau i 1994. Ian Branfoot fik kun marginal bedring, og klubben sluttede 1995-96 som nummer 17 – den laveste placering nogensinde.
Micky Adams og første vendepunkt (1996-1997)
Som spiller-manager førte Adams et ungt mandskab anført af Simon Morgan og Mick Conroy til en andenplads i 1996-97 og dermed tilbage i Second Division. En ny æra var i gang, men endnu større forandringer ventede.
Den Al-Fayed-ledede opstigning
“Dream Team” og 100-points-sæsoner (1997-2001)
Egyptiske Mohamed Al-Fayed købte Fulham i sommeren 1997. Ray Wilkins og Kevin Keegan blev installeret som lederduo og investerede massivt. Efter Keegan overtog alene, blev 1998-99 en rekordsæson med 101 point og oprykning. Paul Bracewell og siden Jean Tigana fortsatte dog det store projekt. Tigana moderniserede træning, kost og spillestil, og med Louis Saha, Luís Boa Morte og John Collins vandt Fulham First Division 2000-01 – igen med 101 point – og nåede for første gang siden 1968 landets bedste række.
Premier-League-debut og UI-Cup-sejr (2001-2003)
Debutsæsonen 2001-02 endte med 13.-plads, mens 2002 bragte triumf i UEFA Intertoto Cup og dermed adgang til UEFA-Cuppen. Sejre over Hajduk Split og Dinamo Zagreb fulgte, før Hertha BSC stoppede eventyret.
Chris Coleman stabiliserer klubben (2003-2007)
Efter Tigana overtog Chris Coleman og førte trods begrænsede midler holdet til niendepladsen i 2003-04 og 12.-plads i 2004-05. Man spillede to sæsoner på Loftus Road, mens Craven Cottage blev moderniseret til et rent siddeanlæg.
Hodgsons europæiske bedrift
Overlevelsesmiraklet 2007-08
Lawrie Sanchez blev afløst af Roy Hodgson i december 2007. Efter et dramatisk comeback – blandt andet 3-2 ude mod Manchester City efter 0-2 – reddede Fulham livet i Premier League med sejr i Portsmouth på sidste spilledag.
Syvendeplads og Europa League (2008-2009)
Næste sæson gav syvendeplads og kvalifikation til Europa League. I den efterfølgende internationale turnering besejrede Fulham både holderskabet Shakhtar Donetsk, Juventus og Hamburger SV, før Atlético Madrid vandt finalen 2-1 efter forlænget spilletid 12. maj 2010.
Skiftende trænere og ejerskab under Shahid Khan
Mark Hughes, Martin Jol og turbulente år (2010-2013)
Hughes overtog efter Hodgson, opnåede ottendeplads og forlod klubben efter 11 måneder. Martin Jol førte Fulham til flere store sejre – bl.a. 6-0 over QPR – men inkonsekvente resultater prægede tiden.
Shahid Khans overtagelse og nedrykningen 2014
I juli 2013 købte den amerikanske forretningsmand Shahid Khan klubben. Martin Jol blev afløst af René Meulensteen og siden Felix Magath, men trods omfattende spillerhandel rykkede Fulham ned i 2014 efter 13 sæsoner i træk på øverste niveau.
Yo-yo-årene og play-off-triumfer (2014-2022)
Fra Kit Symons til Slaviša Jokanović byggede Fulham gradvist et nyt hold op. Play-off-finalesejre i 2018 (1-0 mod Aston Villa) og 2020 (2-1 mod Brentford) bragte to hurtige oprykninger, men begge gange fulgte umiddelbar nedrykning. Marco Silva tog over i 2021, vandt Championship 2021-22 med fire runder igen og sikrede dermed endnu et Premier-League-comeback.
Konsolidering og pokalsemifinale (2022-2025)
Sæsonen 2022-23 gav 10.-plads og positiv måldifference – noget Fulham ikke havde præsteret i PL i 12 år. I 2023-24 nåede man semifinalen i EFL-Cuppen (samlet 1-3 mod Liverpool) og sluttede som nummer 13 i ligaen.
Stadion og faciliteter
Craven Cottage
Beliggenhed: Stevenage Road, ved Themsen i Hammersmith & Fulham.
Åbnet som fodboldstadion 1896 (kapacitet i dag: 25.678 siddende). Hovedtribunen Johnny Haynes Stand fremstår i dag fredet med sin karakteristiske klassiske facade. Stadion har gennemgået flere om- og tilbygninger; i 2002-04 delte klubben bane med QPR på Loftus Road, mens hele anlægget blev gjort fuldt sædebaseret.
Træningsanlæg og akademi
Fulhams førstehold og akademi holder til i Motspur Park sydvest for London. Anlægget har siden 1999 dannet ramme om udviklingen af både egne talenter og opbygningen af et moderne træningsmiljø.
Klubidentitet
Klubfarver og dragtudvikling
Siden 1903 har Fulham anvendt hvid trøje og sorte shorts som standard. Striber, røde detaljer og skiftende strømpefarver er set gennem årene, men helhvidt er selve signaturen. Sponsorer som Betfair (2002 – første spilfirma i engelsk fodbold) og senest SBOBET (2023) har prydet fronten.
Mascotten Billy the Badger
Efter en onlinekonkurrence debuterede Billy the Badger i 2006/07-sæsonen. Med trøje nummer 79 mindes han stiftelsesåret 1879. Mascotten har flere gange skabt overskrifter – eksempelvis da han “break-dancede” på banen mod Aston Villa og blev vist ud.
Rivaliseringer
- Chelsea FC: Det klassiske West London Derby, kun 1,8 km mellem stadionerne. Sejr 1-0 den 19. marts 2006 var første Fulham-sejr i 27 år og udløste tumult på banen.
- Queens Park Rangers: Naboklub fra Shepherd’s Bush. 6-0-sejr i 2011/12 markerer det største derbyresultat.
- Brentford FC: Rivalisering intensiveret efter flere Championship-opgør og play-off-finalen 2020.
- Der eksisterer desuden varierende rivaltoner med andre London-hold som Tottenham, Arsenal, West Ham og Crystal Palace.
Organisation, ejerskab og ledelse
Ejerhistorik (uddrag)
Periode | Ejer | Bemærkninger |
---|---|---|
1890’erne-1975 | Dean-familien m.fl. | Flere generationer præger klubben. |
1975-1986 | Ernest Clay | Ejendomsspekulation og sportslig nedtur. |
1987-1997 | Jimmy Hill & konsortium | Rekonstruktion som Fulham FC 1987 Ltd. |
1997-2013 | Mohamed Al-Fayed | Ambitiøs investering, PL-oprykning. |
2013-nu | Shahid Khan | Stabilisering, ny Riverside-tribune under udvikling. |
Nyere ledelsesstruktur
Tony Khan (søn af ejeren) fungerer som vice-formand, Director of Football Operations samt sportsdirektør. Marco Silva er cheftræner (ansat 2021), og klubbens akademi er fortsat centralt i strategien.
Sportslige meritter
Kategori | Titel | År |
---|---|---|
UEFA Intertoto Cup | Vinder | 2002 |
Europa League | Finalist | 2009/10 |
FA Cup | Finalist | 1974/75 |
Second Division / Championship | Mester | 1948/49, 2000/01, 2021/22 |
Play-off-vinder | Premier-League-opr. | 2018, 2020 |
Third Division South / League One | Mester | 1931/32, 1998/99 |
Southern League 1st Div. | Mester | 1905/06, 1906/07 |
Statistikker og rekorder
Klubrekorder – mål og point
- Flest ligamål i én sæson: 111 (1931/32)
- Færrest ligamål i én sæson: 36 (2001/02)
- Flest point: 101 (1998/99 & 2000/01)
- Færrest point: 25 (1968/69)
Største sejre og nederlag
- Største ligasejr: 10-1 mod Ipswich Town (1963)
- Største udebanesejr: 8-0 mod Halifax Town (1969)
- Største liganederlag: 0-9 mod Wolverhampton (1959)
- Største hjemmenederlag: 0-6 mod Port Vale (1987)
Tilskuerrekorder
- Højest registrerede hjemmepublikum: 49.335 (vs Millwall, 1938)
- Lavest registrerede: 500 (vs Glossop, 1915)
Spillerrekorder
- Flest kampe: Johnny Haynes – 658 (1952-1970)
- Flest mål: Gordon Davies – 178 (1978-1991)
- Yngste PL-spiller: Harvey Elliott – 16 år og 30 dage (2019)
Trænerkronologi – udvalgte milepæle
År | Cheftræner | Noter |
---|---|---|
1904-1909 | Harry Bradshaw | Første store succes, to Southern-League-titler. |
1948-1953 | Frank Osborne | Oprykning 1949. |
1956-1958 | Dug Livingstone | Grundlag for oprykning 1959. |
1972-1976 | Alec Stock | FA-Cup-finale 1975. |
1980-1984 | Malcolm Macdonald | Oprykning 1982 – tæt på First Division. |
1999-2003 | Jean Tigana | Championship mester 2001, UI-Cup 2002. |
2007-2010 | Roy Hodgson | Europa League-finale 2010. |
2021- | Marco Silva | Championship-titel 2022, PL-konsolidering. |
Fremtrædende spillere gennem tiderne
Blandt de mest ikoniske figurer finder man Johnny Haynes (“Mr Fulham”), topscorer Gordon Davies, den elegante Louis Saha, den kompromisløse anfører Chris Coleman og nutidens målmaskine Aleksandar Mitrović, som siden 2018 har passeret 100 scoringer for klubben.
Kvindefodbold under Fulham-paraplyen
Professionalisering og titelhøst (1993-2003)
Women’s Football Club Fulham blev stiftet 1993 og introducerede som Europas første kvindeklub fuldtidsprofessionelle kontrakter i 2000. Resultatet var “the quadruple” i 2002-03: ubesejret ligamester, FA Cup- og Ligacup-vinder samt Community Shield.
Økonomisk retræte og nystart (2006-2014)
I 2006 skiltes klubbens veje fra moderklubben; ressourcerne skrumpede, og holdet rykkede hurtigt ned. WFC Fulham opløstes i 2010. I 2014 grundlagde Fulham FC Foundation imidlertid to nye amatørhold, som i dag bærer navnet Fulham FC Women.
Rugby League-eksperimentet
I 1980 etablerede Fulham et Rugby-League-hold for at generere ekstra indtægter. Holdet spillede på Craven Cottage og vandt Division 2 i 1982/83, men økonomiske tab førte til separation i 1984. Organisationen lever videre som Harlequins RL.
Litteratur og videre læsning
- Dennis Turner: Fulham – The Complete Record (2007)
- Alex White: The Men Who Made Fulham Football Club (2002)
Fra de første kirkeskolekampe til nutidens Premier-League-scener er Fulham FC et studie i vedholdenhed, lokalt fællesskab og evnen til at rejse sig efter modgang. Craven Cottage, med sine victorianske tribuner og udsigt til Themsen, rummer minder om klassiske FA-Cup-aftener, internationale stjernepræstationer og stolte lokalopgør, som tilsammen skaber den fortælling, der gør Fulham til en unik og uundværlig del af engelsk fodbolds historie.