Barnet FC

Barnet Football Club er i dag et veletableret navn i den engelske fodboldpyramide, men klubbens rødder går helt tilbage til 1880’ernes spirende amatørfodbold i det nordlige London. Fra de første kampe på en mark ved Woodville Road og de tidlige opgør i North Middlesex League til nutidens professionelle tilværelse i EFL League Two har Barnet FC gennemlevet perioder med fusioner, navneskift, triumfer, økonomiske vanskeligheder, nedrykninger og gentagne genopstigninger. Klubben har med andre ord konstant bevæget sig på grænsen mellem ambitioner, lokal forankring og den udfordrende virkelighed i engelsk klubfodbold.

Med det karakteristiske kælenavn “The Bees” – opstået i forbindelse med de sort-og-amber lodrette striber på trøjerne og, ifølge den lokale overlevering, tilstedeværelsen af bistader tæt på den gamle hjemmebane Underhill – har Barnet FC sat tydelige aftryk i over hundrede år. Klubben har skabt store øjeblikke for sine tilhængere: sejre over eksponerede storhold i FA Cuppen, rekordsæsoner i Conference/National League, og ikke mindst tre, senere fire, mesterskaber på Englands femte niveau – en hidtil enestående præstation. Samtidig huskes klubben for at have givet talrige spillere deres gennembrud, før de fortsatte karrieren i landets øverste rækker.

Artiklen her giver en grundig, tematisk og kronologisk gennemgang af Barnet FC’s historie, identitet, store personligheder, stadioner, rekorder og meritter. Alle oplysninger er baseret på dokumenterede fakta, og der gøres rede for både højdepunkter og mere vanskelige perioder.

Oprindelsen og de tidlige år (1882-1901)

Fra Woodville til Queens Road

Forgængeren for dagens Barnet FC blev dannet i 1882 under navnet Woodville FC af tidligere elever fra Cowley College og Lyonsdown Collegiate School i New Barnet. I 1885 fulgte navneskiftet til New Barnet FC, og i 1888 antog klubben navnet Barnet Football Club for første gang. Den tidlige hjemmebane lå på Woodville Road, siden på Victoria Recreation Ground, før holdet i november 1889 flyttede til Ravenscroft Park ved Queens Road.

Indtoget i de lokale ligaer

De første år bestod primært af venskabskampe, men i 1892 var Barnet blandt stifterne af North London League. Der fulgte hurtig sportslig fremgang med deltagelse i North Middlesex League, hvor klubben i 1896 blev Premier Division-mester. I 1897-98 toppede man London League Division II, men dristig lønpolitik for amatører belastede økonomien, og klubben måtte i 1901 trække sig ud af London League. Gældsbyrden blev for stor, og den oprindelige Barnet FC gik konkurs i november samme år.

Fusioner: Barnet Avenue og Barnet Alston (1901-1919)

To lokale arvtagerklubber

De største lokale rivaler – Barnet Avenue FC (stiftet 1890) og Alston Works AFC (stiftet 1901) – overtog byens fodboldscene. Avenue adop­terede endda navnet Barnet FC i 1904 og fastholdt en udpræget amatørånd. Alston Works, der bestod af ansatte på fabrikantvirksomheden Alston Works, skiftede senere navn til Barnet Alston og vandt i 1906-07 London League.

Underhill bliver hjemmebane

En milepæl kom 14. september 1907, da Barnet Alston spillede første kamp på den nybyggede Underhill Ground. 800 tilskuere så 1-0-sejren over Crystal Palace – begyndelsen på et 106-årigt stadionkapitel.

Samlingen til én klub

I 1912 fusionerede Barnet Avenue og Barnet Alston som Barnet & Alston FC og blev samtidigt blandt de oprindelige medlemmer i Athenian League. Efter Første Verdenskrig genopstod navnet Barnet FC i 1919, støttet økonomisk af fans, som under krigsårene indsamlede midler til at betale stadionleje.

Athenian League-æraen (1919-1965)

Amatørdominans og landsholdsspillere

Over de næste 53 år blev Barnet FC et dominerende amatørhold. Klubben vandt Athenian League i 1931, 1932, 1947, 1948, 1959, 1964 og 1965. Navne som Arthur Morris, Lester Finch, George Sparrow og senere George Wheeler satte markante aftryk – flere opnåede landsholdshæder for England eller Wales.

1930’erne: Dobbelte mesterskaber

Med profiler som Finch og Morris hentede Barnet back-to-back-mesterskaber i 1930-31 og 1931-32. I samme periode vandt man Middlesex Senior Cup og nåede London Senior Cup-finalen.

Krigs- og efterkrigstid

Under Anden Verdenskrig deltog Barnet i lokale turneringer som Herts & Middlesex League og hjemførte en række regionale trofæer. Efter krigen fulgte klubbens foreløbigt mest succesrige sæson 1946-47: sejr i FA Amateur Cup foran 53.802 tilskuere på Stamford Bridge samt endnu et Athenian-mesterskab.

1950’erne og TV-pionerånd

10. oktober 1946 blev en Barnet-kamp mod Wealdstone transmitteret direkte af BBC – én af de allerførste live-udsendelser af fodbold i Storbritannien. I 1958-59 nåede klubben FA Amateur Cup-finalen igen, dog med nederlag til Crook Town.

Fra amatør til semi-professionel (1965-1979)

Overgang til Southern League

I 1965 trådte Barnet ud af Athenian League og blev semi-professionel deltager i Southern League Division One. Under manager Dexter Adams vandt klubben debut-sæsonen 1965-66 med 10-1-åbningssejren over Hinckley Athletic som sæsonmarkør.

FA Cup-brag mod Preston

Samme år nåede Barnet for første gang 3. runde i FA Cuppen og forvandlede et 0-2-under­skud til 2-2 mod storholdet Preston North End, før et sent selvmål faldt.

1970’erne: Wembley og trofæer

1971-72 blev bemærkelsesværdig: holdet, der kun brugte 15 spillere i 80 kampe, nåede Wembley-finalen i FA Trophy (0-3 mod Stafford Rangers) og vandt senere Southern League Cup efter straffesparksdrama mod Hereford. I 1976-77 vandt Barnet på ny Southern League Division One South.

Alliance Premier League / Conference (1979-1991)

Etableringen i den nationale non-league-top

Placeringerne i Southern League gav adgang til den nystiftede Alliance Premier League i 1979. De første år kæmpede Barnet for overlevelse, men med Barry Fry tilbage som manager i 1986 nåede klubben tre runner-up-placeringer i træk (1987, 1988 og 1990) og slog 86 ligamål i 1986-87.

Turbulens og rekorder

På trods af økonomiske problemer og et imponerende forbrug på 47 spillere i 1988-89 vandt Barnet Conference League Cup (Clubcall Cup) samme år. I maj 1991 blev et 4-2-opgør mod Fisher Athletic den afgørende kamp, der gav Barnet deres første Conference-mesterskab.

Første periode i The Football League (1991-2001)

Fartfyldt debut

Debuten i Fourth Division 1991-92 blev indledt med 4-7-nederlag til Crewe Alexandra, men sæsonen endte med playoff-deltagelse. Året efter sikrede Barnet sig direkte oprykning til tredje niveau (Division Two) ved at blive nummer tre.

Økonomisk uro og nedrykning

Efter kortlivet ophold i Division Two rykkede klubben ned i 1994, præget af lønudfordringer, en truende eksklusion fra Football League og stort spillertab. Alligevel bibeholdt Barnet status i Division Three indtil 2001, hvor et sammenbrud i formkurven kostede dyrt og sendte klubben tilbage til Conference.

National League og tilbagekomst (2001-2013)

Konsolidering og nærved-oplevelser

Under John Still, Peter Shreeves og Martin Allen lå Barnet ofte i top-5, men først i 2004-05 lykkedes det at vinde Conference National overbevisende med 86 point og 90 mål. Giuliano Grazioli nettede hele 29 gange.

Højdepunkt i liga- og cupfodbold

I perioden 2005-13 fulgte otte sæsoner i League Two. Klubben nåede fjerde runde i FA-cuppen to gange (2006-07, 2008-09) og imponerede med en 4-1-sejr over Plymouth og et mindeværdigt League Cup-møde med Manchester United i 2005, hvor 5.000 Barnet-fans gæstede Old Trafford.

Årlige “Great Escapes”

Fra 2010 til 2012 reddede The Bees overlevelsen på sidste spilledag tre sæsoner i træk – takket være trænerrokader med Mark Stimson, Paul Fairclough, Martin Allen og Lawrie Sanchez som centrale aktører.

Nedrykning og farvel til Underhill

Sæsonen 2012-13 endte dramatisk: trods 51 point rykkede Barnet ud på målforskel, samme forår som klubben spillede sin sidste kamp på Underhill – et 1-0-opgør mod Wycombe foran 6.000 tilskuere.

Flytningen til The Hive og tredje Football League-comeback (2013-2018)

Det første Hive-kapitel

Sæsonen 2013-14 markerede en ny æra med hjemmebane på The Hive i Harrow. Edgar Davids startede som spillende cheftræner men blev afløst af Martin Allen i marts 2014. Allerede året efter, i 2014-15, vandt Barnet endnu engang Conference Premier – klubben blev den første til at sikre sig tre titler på det niveau.

Stabilisering og ny turbulens

I League Two 2015-16 sluttede holdet som nummer 15. Siden fulgte en periode med flere korte træneransættelser (Kevin Nugent, Rossi Eames, Mark McGhee, Graham Westley) før Martin Allen på ny tog over i marts 2018. Trods fem sejre i otte kampe blev klubben atter nedryknings­ramt via mål­­forskel.

Ny National League-fase og seneste oprykning (2018-2025)

Darren Currie og FA-cup-brag

John Still vendte i 2018, men trak sig samme december. Af­løseren Darren Currie førte holdet til 13. plads og en bemærkelsesværdig FA-cupkampagne 2018-19, hvor Barnet som femtedivisions­hold nåede 4. runde og slog Bristol Rovers samt Sheffield United på vejen.

Pandemi og overlevelse

Sæsonen 2020-21 blev svækket af COVID-19-konsekvenser og akademilukning; Barnet sluttede i nedryknings­zonen men undgik fald på grund af annulleringen af National League North/South.

Playoff-deltagelse og rekordpoint

I 2022-23 nåede klubben playoff-kvartfinalen. Året efter blev det til en anden­plads og semifinale, men i 2024-25 kulminerede anstrengelserne: under Dean Brennan sikrede Barnet sig National League-mesterskabet med en 4-0-sejr over Aldershot Town og satte klubrekord på 102 point. Dermed vendte The Bees tilbage til EFL League Two for fjerde gang.

Stadioner

Underhill Stadium (1907-2013)

• Åbnet: 14. september 1907 (Barnet Alston 1-0 Crystal Palace)
• Kapacitet ved lukning: 6.023 tilskuere
• Rekordtilskuertal: 11.026 mod Wycombe Wanderers, FA Amateur Cup 1952
• Markante øjeblikke: TV-historiens første livekamp 1946; Preston-opgøret 1965; afskedskamp 20. april 2013 (1-0 mod Wycombe)

The Hive Stadium (2013- )

Det 44-acre store anlæg i Harrow blev opført i flere etaper fra 2007. Det rummer træningsfaciliteter, 3G-baner og sundhedscenter og har blandt andet været benyttet af internationale landshold. The Hive er godkendt til EFL-fodbold, og Barnet har lejeaftale op til ti år ad gangen, mens ejeren Tony Kleanthous fortsat arbejder for permanent stadionløsning.

South Underhill-planerne

I februar 2024 offentliggjorde Kleanthous intentionen om at bygge et nyt stadion nær det gamle Underhill-område. Projektet afventer godkendelse hos Barnet Council.

Identitet, farver og logo

Kælenavn

“The Bees” henviser til klubfarverne amber og sort, som stammer fra Barnet Alstons striber fra 1907. Sideløbende er navnet blevet koblet til bistaderne, der angiveligt fandtes på skråningen ved Underhill.

Klubvåbnet

Logoet, designet i 1950’erne af daværende formand Sidney Robert Price, viser:

• Grøn bakketop symboliserende High Barnet
• En rød rose, en hvid rose og to korslagte sværd – referencer til Slaget ved Barnet 1471 under Rosekrigene

Rivaliseringer

Historisk har Enfield været den mest intense rival, især i 1980’erne non-league-top. Nutidige nabofejder inkluderer Stevenage, Wealdstone, Brentford og Boreham Wood. Hertil kommer et venskabeligt, ofte gentaget pre-season-opgør mod Arsenal.

Organisation og ledelse

Ejerskab og bestyrelse

Anthony “Tony” Kleanthous har været formand og hovedaktionær siden 1994. Under hans ledelse er både The Hive-projektet og den flerårige tilbagevenden til EFL realiseret.

Nuværende sportslig ledelse

Trænere – udvalgte epoker

• Barry Fry – centrale jubilæer: 1985-86 og 1986-93; førte holdet til Conference-guld 1991.
• John Still – perioder 1997-2001 og 2018-2019; kendt for talentudvikling.
• Martin Allen – fem kortere men afgørende ophold (bl.a. 2014-15 og 2018).
• Paul Fairclough – ledte oprykningen 2005 og flere redningsaktioner.
• Dean Brennan – chef for rekord- og titelåret 2024-25.

Kendte spillere

Fra Barnet til Premier League

• Dougie Freedman – solgt til Crystal Palace for klubrekord £800.000 i 1995.
• Marlon King, Jason Puncheon, Maik Taylor, Mark Gower m.fl.

Profiler på karrierens efterår

• Jimmy Greaves – topscorer med 27 mål fra midtbanepositionen i 1977-78.
• Mark Lawrenson, Alan Pardew, Edgar Davids – alle bar Barnet-trøjen i afsluttende sæsoner.

Meritter og titler

Klubrekorder

• Største sejr (liga): 10-0 vs. Burton Albion, 7. februar 1970
• Største nederlag (liga): 1-9 vs. Peterborough United, 5. september 1998
• Flest mål i alt: Arthur Morris, 403 (1927-36)
• Flest kampe: Les Eason, 648 (1965-74, 1977-78)
• Højeste modtaget transfersum: £800.000 (Dougie Freedman → Crystal Palace, 1995)
• Højeste betalte transfersum: £130.000 (Greg Heald ← Peterborough, 1997)
• Bedste FA Cup-præstation: 4. runde (2006-07, 2008-09, 2018-19)

Afsluttende perspektiv

Fra Woodville Roads græstotter til The Hives moderne tribuner har Barnet FC gentagne gange vist evnen til at omstille sig – sportsligt såvel som organisatorisk. Med et nyt mesterskab i 2024-25 og planer om et fremtidigt stadion ved South Underhill står The Bees endnu engang over for en fase med både potentiale og udfordringer. Klubbens historie vidner om, at den lokale forankring i Barnet-området, kombineret med pragmatisk ledelse og ambitioner om attraktiv fodbold, fortsat kan bære The Bees frem i det kompetitive landskab i engelsk fodbold.