Stevenage FC

Stevenage Football Club er inden for nyere engelsk fodboldhistorie et sjældent eksempel på, hvordan et lokalt projekt med udgangspunkt i byen Stevenage i Hertfordshire kan tage springet fra amatørligafodbold til at blive en fast bestanddel af The Football League-systemet. Klubben blev født ud af askerne fra Stevenage Athletic i 1976 og har siden gennemgået en række navne-, struktur- og organisationsændringer, men har bevaret sin kerne som et samlingspunkt for lokalsamfundet. En markant drivkraft har været vedholdende frivillighed, tætte bånd til byrådet og en evne til gradvist at professionalisere driften uden at miste den lokale forankring.

I dag optræder Stevenage FC i EFL League One – det tredje niveau i det engelske ligasystem – og spiller fortsat sine hjemmekampe på Broadhall Way, der efter en større navnesponsor-aftale også kendes som The Lamex Stadium. Vejen dertil gik via hurtige oprykninger i begyndelsen af 1990’erne, et par smertefulde afvisninger på grund af stadionkrav, spektakulære FA Cup-aftener mod storhold som Newcastle United og Tottenham Hotspur, triumfer i FA Trophy samt en usædvanlig bedrift med to ligapladser på blot to sæsoner fra 2009 til 2011.

Artiklen her skitserer klubbens historie, identitet, infrastruktur, organisation, meritter og statistikker i et sammenhængende hele. Alle oplysninger stammer fra dokumenterede og verificerbare kilder, og der perspektiveres kritisk til perioder med både medgang og modgang, økonomisk innovation og publikumssucceser på både nationalt og lokalt plan.

Historisk udvikling

Den vanskelige fødsel (1976-1980)

Stevenage FC så dagens lys i 1976, kort efter at byens daværende klub Stevenage Athletic var gået konkurs. Et initiativ anført af Keith Berners og flere frivillige havde i første omgang fået tilladelse til at afvikle en venskabskamp mod Hitchin Towns ungdomshold på Broadhall Way, men kampen blev aldrig spillet. Grunden var solgt til en privat investorer, som bogstaveligt talt gravede en grøft på tværs af banen for at forhindre fodboldaktiviteter. Klubben startede derfor i det små på King George V-anlægget i den lokale Chiltern Youth League.

Trods beskedne rammer lykkedes det at etablere en struktur, og klubben rykkede snart op til Wallspan Southern Combination. Et afgørende vendepunkt kom i 1980, da Stevenage Borough Council købte Broadhall Way tilbage og gav den nye fodboldklub brugsretten. Samtidig blev det tilladt at inkludere ordet “Borough” i klubbens navn og bruge byens våbenskjold i klubbens logo. Denne genopståen i velkendte omgivelser markerede begyndelsen på den organiserede seniortilværelse – og straks i første sæson vandt klubben både United Counties League Division One og United Counties League Cup, mens den scorede imponerende 106 mål.

Klatring gennem non-league-pyramiden (1980-1994)

Efter tre sæsoner i United Counties Premier Division tog Stevenage i 1984 springet til Isthmian League Division Two North. Igen blev de øverste placeringer hurtigt indtaget, og i 1985-86 kom endnu en oprykning efter et mesterskab. En nedrykning tilbage til Division Two North i 1988 satte midlertidigt udviklingen på standby, men to stabile fjerdepladser lagde fundamentet til Paul Faircloughs ansættelse som manager i 1990. Under hans ledelse vandt klubben fire ligatitler på blot otte år, herunder en perfekt hjemmebanestatistik i 1990-91 og en ubesejret hjemmebane hele den efterfølgende sæson.

Sejrsmaskinen kørte videre, og i 1993-94 blev Isthmian Premier Division vundet, hvilket rykkede Stevenage op i Conference National – den øverste række uden for The Football League. Endnu mere bemærkelsesværdigt var, at klubben i 1995-96 strøg helt til tops i Conference, men blev nægtet oprykning, fordi Broadhall Way ikke opfyldte Football League’s stadionkrav.

Etablering og økonomisk usikkerhed (1994-2000)

Mens man moderniserede stadionfaciliteterne, hentede klubben sine første større FA Cup-overskrifter. I 1996-97 nåede Stevenage tredje runde efter en sejr over Leyton Orient og blev loddet mod Birmingham City; kampen måtte spilles i Birmingham, hvor Premier League-aspiranterne trak det længste strå. Året efter kom den berømte duologi mod Newcastle United, hvor et 1-1-resultat hjemme førte til et dramatisk 2-1-nederlag på St James’ Park – et opgør, som stadig diskuteres på grund af Alan Shearers omdiskuterede sejrsmål.

Hen mod årtusindskiftet dukkede økonomiske problemer op, og daværende formand Victor Green truede med at lukke klubben. Redningen kom, da Phil Wallace købte sig ind og prioriterede økonomisk konsolidering samt forbedrede relationer til byrådet.

Trophae-glans og ligastabilitet (2000-2010)

Årtiets første år bragte en FA Trophy-finale i 2001-02, hvor Yeovil Town blev for stærke, men momentum byggede op. Graham Westley tiltrådte som manager i 2003 og gennemførte en præstation, der vendte bundplacering til en midterplacering på bare et halvt år. I 2004-05 nåede Stevenage Conference-play-off-finalen, men tabte knebent til Carlisle United.

Mark Stimson tog efter Westley over i 2006 og førte i 2007 holdet til Wembley-triumf i FA Trophy, en kamp, der også var historiens første konkurrencemæssige finale på det nye Wembley Stadium. I 2009 gentog klubben bedriften med endnu en FA Trophy-titel under Westleys anden periode, mens ligaformen kulminerede i Conference-mesterskabet 2009-10. Denne gang var stadionet godkendt, og Stevenage forberedte sig på Football League-debut – ledsaget af et navneskifte, hvor “Borough” udgik af klubbens officielle betegnelse.

Indtog i The Football League og to hurtige oprykninger (2010-2012)

Første Football League-kamp blev spillet i august 2010 mod Macclesfield Town og endte 2-2. Efter en svær vinter løftede en imponerende sejrsstime Stevenage til play-off-pladserne i League Two. På Old Trafford blev Torquay United besejret 1-0, og klubben opnåede dermed back-to-back-oprykninger – fra Conference til League One på to sæsoner.

Eventyret fortsatte i League One 2011-12, hvor en 14-kampes ubesejret række hjalp holdet i play-offs. Graham Westley skiftede i januar til Preston North End, og Gary Smith førte sæsonen til ende med en samlet semifinalenederlag til Sheffield United. FA Cup-løbet nåede femte runde, hvor Tottenham Hotspur først holdt til 0-0 i Stevenage og derefter sejrede 3-1 på White Hart Lane.

Fire turbulente år og nedrykning (2012-2016)

Sommerpausen 2012 bød på en omfattende spillerflugt; nøglefigurer som Michael Bostwick, Lawrie Wilson og Ronnie Henry forlod klubben, og en radikal genopbygning fulgte. En lovende sæsonstart kollapsede, og Smith måtte gå i marts 2013. Westley vendte for tredje gang, reddede overlevelsen, men efter endnu en omstrukturering i 2013-14 sluttede Stevenage sidst i League One og rykkede ned.

I League Two 2014-15 bragte Westley holdet til play-off-semifinalen, men kontrakten blev ikke forlænget. Klubben ansatte fodboldlegenden Teddy Sheringham som manager – et eksperiment, der sluttede i februar 2016, hvor Stevenage lå i den tunge ende af tabellen. Darren Sarll sikrede overlevelse som caretaker og blev siden fast manager.

Lederskift, publikumsejerskab og ny stadionudbygning (2016-2020)

Sarlls første hele sæson endte tre point fra play-off-zonens nedre kant, men manglende fremdrift førte til hans afskedigelse i 2018. Dino Maamria, tidligere spiller og assistent, tog over og nåede 10. pladsen i 2018-19 – ét point fra play-off. Samme år lancerede klubben via investeringsplatformen Tifosy en offentlig mini-bond, der indbragte 300.000 pund målrettet spillerbudget og udbygning af faciliteter.

En dårlig start på 2019-20 kostede Maamria jobbet. Mark Sampson styrede midlertidigt holdet, før Westley atter – for fjerde gang – gjorde comeback i december 2019. Kort efter trådte han tilbage, og Alex Revell blev hentet ind som spillende træner. Da COVID-19 pandemien suspenderede sæsonen, lå Stevenage sidst, men disciplinærsager mod Macclesfield Town ændrede stillingen: Efter appeller beholdt Stevenage League Two-status trods 23. pladsen.

Steve Evans-æraen og retur til League One (2020-2023)

Revell sluttede 2020-21 på en respektabel 14. plads, men de første 16 kampe året efter gav kun tre sejre. Paul Tisdale fik kortvarigt chancen, inden Steve Evans i marts 2022 tog over, reddede klubben fra nedrykning og skabte en omvendt kultur. I 2022-23 blev resultaterne forvandlet til en imponerende andenplads i League Two og dermed direkte oprykning til League One. Sæsonen kastede desuden et FA Cup-brag af sig, hvor Premier League-klubben Aston Villa blev slået 2-1 på Villa Park efter to sene mål.

Nyeste udvikling (2023-2025)

Mod slutningen af 2023-24 accepterede Steve Evans et tilbud fra Rotherham United, og Alex Revell vendte tilbage, nu som fuldtidsmanager. Dermed fortsætter klubben sin tradition for at række indad efter ledelseskapacitet, mens bestyrelsesformand Phil Wallace bevarer det overordnede strategiske greb om økonomi og facilitetsudvikling.

Klubbens identitet

Navneændringer

• 1976-2010: Stevenage Borough Football Club
• Fra 2010: Stevenage Football Club

Ændringen i 2010 blev anført af ønsket om at fremstå mere strømlinet i Football League-regi og afspejlede, at “Borough”-betegnelsen ofte blev udeladt i nationale medier.

Crest-udvikling

Klubfarver og dragter

Stevenage har altid spillet i rød-hvide farver. Inden 1980 var trøjen vertikalt stribet; derefter fulgte en periode med ensfarvet rødt (1980-88), inklusive en helrød variant i 1982-83. Fra 1988 vendte striberne tilbage i skiftende udformninger. Til 40-års jubilæet 2016-17 stemte fans for en retro-trøje med diagonale striber, inspireret af 1996-98-designet. Oplysninger om leverandører og hovedsponsorer varierer over tid og er ikke fuldt gengivet her.

Stadion og faciliteter

Broadhall Way / The Lamex Stadium

Broadhall Way har været hjem for Stevenage Town, Stevenage Athletic og siden 1980 den nuværende klub. Efter Conference-afvisningen i 1996 blev kapacitet og faciliteter forbedret, herunder en ny stand til 600.000 £ i begyndelsen af 2000’erne. I 2009 indgik klubben en syvcifret sponsor-aftale med fødevarekoncernen Lamex, hvorved stadionets officielle navn blev The Lamex Stadium. Kapaciteten ligger aktuelt på omtrent 6.722 efter Football League-tilpasninger, hvilket balancerer sidde- og ståpladser omtrent fifty-fifty.

Lægterne i detaljer

• West Stand (tidl. Main Stand): Hel overdækket siddeafsnit langs hele banen. Kapacitet ca. 1.800, inkluderer kontorer, VIP-suiter og klubshop.
• East Terrace: Overdækket ståtribune til ~2.700 hjemmetilhængere. Kendetegn: gavl med ur og tv-platform.
• South Stand: Bygget 2001 for 600.000 £. Hel overdækket siddeafsnit til 1.390 udebanefans, elektronisk måltavle ovenpå taget.
• North Stand: Erstattede den gamle North Terrace i 2019 efter crowdfunding via Tifosy. Ny all-seater-stand til 1.428 tilskuere, finansieret for ca. 1,2 mio. £, deraf 500.000 £ via mini-bond.

Træningsfaciliteter

I 2002 åbnede klubben et 5 mio. £ træningscenter i Shephalbury Park. Øgede ambitioner førte i 2011 til køb af 42 acres i Bragbury End; anlægget stod klar til brug i slutningen af 2012-13-sæsonen og fungerer som base for førstehold, akademi og administration.

Ledelse og organisation

Bestyrelse (senest oplyst)

• Formand: Phil Wallace
• Direktører: Stuart Dinsey, Marcus Taverner, Marc Wallace, Paul Wallace
• CEO: Mike Pink

Nuværende sportslig ledelse

• Manager: Alex Revell
• Assistentmanager: Neil Banfield
• Førsteteamstræner: Scott Cuthbert
• Målmandstræner: Marlon Beresford
• Fysioterapeut: Matt Rogers
• Kit-manager: Keith Bell

Managerhistorik – udvalgte perioder

Spillere og præstationer

Nuværende førsteholdstrup (uddrag)

Truppen pr. 29. juli 2025 består af en blanding af erfarne League-profiler og ungdomstalenter. Da spillerlister ændrer sig hyppigt, henvises til den officielle hjemmeside for fuldt opdateret oversigt.

Klubrekorder

• Flest kampe: Ronnie Henry – 502 optrædener i alle turneringer.
• Flest mål: Martin Gittings – 217 mål; den eneste spiller med over 100 scoringer for klubben.
• Største sejr: 11-1 mod British Timken Athletic (United Counties League, december 1980).
• Største nederlag: 0-8 mod Charlton Athletic (EFL Trophy, oktober 2018).
• Højeste Football League-placering: 6. plads i League One (2011-12).
• Bedste FA Cup-resultat: 5. runde (2011-12).

Årets spiller

Prisen uddeles af Supporters Association og sæsonkortholdere. Modtagerlisten spænder fra klubbens tidlige helte til moderne profiler; komplette data kan ses i klubbens årbøger.

Sportslige meritter

Ligatitler og oprykninger

*Oprykning nægtet pga. stadionkrav.

Pokaler

Økonomiske og strategiske initiativer

Public equity-tilbud 2019

I maj 2019 annoncerede Phil Wallace et 12 % aktieudbud gennem platformen Tifosy. Målet var at rejse midler til spillere og den nye North Stand. Kampagnen nåede 300.000 £ inden lukning 31. juli, hvorefter byggeriet kunne fuldføres.

Sponsorater

De største sponsorater omfatter Lamex Food Group-aftalen fra 2009 (stadionnavn) og diverse trøje-aftaler, som løbende har sikret stabil indtægt. Klubben har gjort en dyd ud af at indgå flerårige samarbejder for at beskytte økonomien mod udsving ved sportslige resultater.

Fankultur og publikum

Stevenage FCs fanbase er stærkt lokalforankret, men klubben har i perioder tiltrukket national opmærksomhed – eksempelvis de 53.262 tilskuere ved FA Trophy-finalen 2007, som stadig er turneringens rekord. Rivalisering er mest udtalt mod andre Hertfordshire-klubber i lavere rækker, men dokumentationen herfor er begrænset.

Perspektiver og fremtid

Med en solid struktur omkring ungdomsarbejde i Bragbury End, en moderne North Stand og fortsat League One-status har Stevenage FC markeret sig som et forbillede for bæredygtig vækst i engelsk fodbold. En central udfordring er at bevare momentum efter manager-rokaden i 2024 samt at fastholde økonomisk disciplin trods stigende lønudgifter på tredje niveau. Bestyrelsens historik med langsigtet planlægning, kombineret med stadigt forbedrede faciliteter, giver dog et solidt fundament for at cementere klubbens position – og måske på sigt udfordre grænsen mellem League One og Championship.

Konklusion

Historien om Stevenage FC er kendetegnet ved hurtige opstigninger, organisatorisk snilde og flere dramatiske øjeblikke på både grønsvær og bestyrelsesgang. Fra en oppløjet bane i 1976 til FA Cup-sejre over Premier League-hold og to opadgående ligaraketrejser er klubben blevet et katalog over, hvordan vision, lokal opbakning og målrettet ledelse kan bryde igennem fodboldpyramidens glaslofter. Fremtiden vil uden tvivl byde på nye udfordringer, men fundamentet er stærkere end nogensinde – og hjorten i logoet står som symbol på vedholdende stolthed for både by og klub.