West Ham United
Hjemmebane
London Stadium
Marshgate Lane, Stratford, London
Kapacitet: 62500
Overflade: Græs
West Ham United Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle West Ham United kampe i Premier League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende West Ham United kampe, samt de West Ham United kampe der allerede er spillet.
West Ham United Kommende Kampe
Runde 5
West Ham United
Runde 6
Everton
Runde 7
Arsenal
Runde 8
West Ham United
Runde 9
Leeds United
Runde 10
West Ham United
Runde 11
West Ham United
Runde 12
AFC Bournemouth
Runde 13
West Ham United
Runde 14
Manchester United
Runde 15
Brighton & Hove Albion
Runde 16
West Ham United
Runde 17
Manchester City
Runde 18
West Ham United
Runde 19
West Ham United
Runde 20
Wolverhampton Wanderers
Runde 21
West Ham United
Runde 22
Tottenham Hotspur
Runde 23
West Ham United
Runde 24
Chelsea FC
Runde 25
Burnley FC
Runde 26
West Ham United
Runde 27
West Ham United
Runde 28
Liverpool
Runde 29
Fulham
Runde 30
West Ham United
Runde 31
Aston Villa
Runde 32
West Ham United
Runde 33
Crystal Palace
Runde 34
West Ham United
Runde 35
Brentford
Runde 36
West Ham United
Runde 37
Newcastle United
Runde 38
West Ham United
West Ham United Færdigspillede Kampe
Runde 4
West Ham United
Runde 3
Nottingham Forest
Runde 2
West Ham United
Runde 1
Sunderland AFC
West Ham United Stillinger
Her kan du se West Ham Uniteds aktuelle stillinger i Premier League for sæsonen 25/26.
West Ham United ligger lige nu på 18.-pladsen med 3 point efter 4 kampe.
West Ham United har vundet 1 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har West Ham United en målforskel på -7 (scoret 4, indkasseret 11)
Du kan se tabellen med West Ham United stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Liverpool
|
4 | 4 | 0 | 0 | 9 | 4 | 5 | 12 |
|
| 2 |
Arsenal
|
4 | 3 | 0 | 1 | 9 | 1 | 8 | 9 |
|
| 3 |
Tottenham Hotspur
|
4 | 3 | 0 | 1 | 8 | 1 | 7 | 9 |
|
| 4 |
AFC Bournemouth
|
4 | 3 | 0 | 1 | 6 | 5 | 1 | 9 |
|
| 5 |
Chelsea FC
|
4 | 2 | 2 | 0 | 9 | 3 | 6 | 8 |
|
| 6 |
Everton
|
4 | 2 | 1 | 1 | 5 | 3 | 2 | 7 |
|
| 7 |
Sunderland AFC
|
4 | 2 | 1 | 1 | 5 | 3 | 2 | 7 |
|
| 8 |
Manchester City
|
4 | 2 | 0 | 2 | 8 | 4 | 4 | 6 |
|
| 9 |
Crystal Palace
|
4 | 1 | 3 | 0 | 4 | 1 | 3 | 6 |
|
| 10 |
Newcastle United
|
4 | 1 | 2 | 1 | 3 | 3 | 0 | 5 |
|
| 11 |
Fulham
|
4 | 1 | 2 | 1 | 3 | 4 | -1 | 5 |
|
| 12 |
Brentford
|
4 | 1 | 1 | 2 | 5 | 7 | -2 | 4 |
|
| 13 |
Brighton & Hove Albion
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 6 | -2 | 4 |
|
| 14 |
Manchester United
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 7 | -3 | 4 |
|
| 15 |
Nottingham Forest
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 8 | -4 | 4 |
|
| 16 |
Leeds United
|
4 | 1 | 1 | 2 | 1 | 6 | -5 | 4 |
|
| 17 |
Burnley FC
|
4 | 1 | 0 | 3 | 4 | 7 | -3 | 3 |
|
| 18 |
West Ham United
|
4 | 1 | 0 | 3 | 4 | 11 | -7 | 3 |
|
| 19 |
Aston Villa
|
4 | 0 | 2 | 2 | 0 | 4 | -4 | 2 |
|
| 20 |
Wolverhampton Wanderers
|
4 | 0 | 0 | 4 | 2 | 9 | -7 | 0 |
|
West Ham United Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på West Ham Uniteds hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som West Ham United er med i:
Wes Foderingham
Målmand
Trøje #21
Alphonse Areola
Målmand
Trøje #23
Krisztián Hegyi
Målmand
Trøje #47
Kyle Walker-Peters
Forsvarer
Trøje #2
Maximilian Kilman
Forsvarer
Trøje #3
El Diouf
Forsvarer
Trøje #12
Konstantinos Mavropanos
Forsvarer
Trøje #15
Nayef Aguerd
Forsvarer
Trøje #21
Jean-Clair Todibo
Forsvarer
Trøje #25
Aaron Wan-Bissaka
Forsvarer
Trøje #29
Oliver Scarles
Forsvarer
Trøje #30
Emerson Santos
Forsvarer
Trøje #33
Crysencio Summerville
Midtbanespiller
Trøje #7
James Ward-Prowse
Midtbanespiller
Trøje #8
Jarrod Bowen
Midtbanespiller
Trøje #20
Guido Rodríguez
Midtbanespiller
Trøje #24
Soungoutou Magassa
Midtbanespiller
Trøje #27
Tomáš Souček
Midtbanespiller
Trøje #28
Freddie Potts
Midtbanespiller
Trøje #32
Andrew Irving
Midtbanespiller
Trøje #39
George Earthy
Midtbanespiller
Trøje #40
Lewis Orford
Midtbanespiller
Trøje #61
Callum Wilson
Angriber
Trøje #9
Lucas Lima
Angriber
Trøje #10
Niclas Füllkrug
Angriber
Trøje #11
Luis Santos
Angriber
Trøje #17
Maxwel Cornet
Angriber
Trøje #70West Ham United Historie og Info
West Ham United Football Club er en af de mest markante institutioner i engelsk klubfodbold, og siden etableringen i 1895 har klubben fremstået som et symbol på industrielt sammenhold, lokal stolthed og – ikke mindst – den karakteristiske blanding af arbejdsmoral og teknisk kunnen, som ofte forbindes med fodbolden i det østlige London. Historien begynder under navnet Thames Ironworks F.C., men fortællingen har i mere end et århundrede foldet sig ud under navnet West Ham United, og under skiftende stadionnavne, trænere, ejere og spillere har klubben formået at bevare en særlig identitet og en karakteristisk klangbund af folkelig opbakning.
Klubbens identitet rummer både triumfer og modgang: tre sejre i FA Cup turneringen, to europæiske trofæer – det legendariske Cup Winners’ Cup-triumf i 1965 samt den nyere Conference League-sejr i 2023 – og samtidig perioder med nedrykninger, økonomisk uro og dramatiske trænerskift. Når West Ham-tilhængere synger “I’m Forever Blowing Bubbles”, er det således ikke blot et traditionsrigt ritual, men et udtryk for, at drømmene kan svæve højt og briste igen – for bagefter at blive samlet op på ny i et miljø, hvor arbejdsliv, kvarterstilhørsforhold og fodboldbindestreg næsten er uadskillelige størrelser.
I det følgende præsenteres en omfattende leksikonartikel om West Ham United; strukturen er tematisk og kronologisk opdelt i en lang række sektioner, der til sammen belyser alle relevante aspekter – fra det tidlige Thames Ironworks-lag til nutidens tilværelse på London Stadium, fra farver, våben og sange til de største sejre, bitre nederlag, de mest markante managers og klubbens mangeårige ry som “The Academy of Football”. Informationen er udelukkende baseret på dokumenterede forhold og verificerbare kilder, og hvor der eksisterer flere mulige tolkninger, skitseres de loyalt uden at forfalde til sensationer eller overdrevne påstande.
Klubprofil
Navn, beliggenhed og nuværende turnering
West Ham United Football Club har hjemme i Stratford i det østlige London og konkurrerer i Premier League, det øverste niveau i det engelske ligasystem. Siden sommeren 2016 har klubbens førstehold spillet sine hjemmekampe på London Stadium, der overtog funktionerne fra det ikoniske Boleyn Ground.
Kaldenavne
De to mest udbredte tilnavne er The Hammers og The Irons – begge med tydelig reference til rødderne som fabriks- og skibsbygningsholdet Thames Ironworks og til de krydsede nitterhamre, der stadig troner på klubbens våben.
Historisk udvikling
1895-1900 – Thames Ironworks F.C.
Etableret i juni 1895 af formand Dave Taylor og skibsbygningsmagnaten Arnold Hills som personaleklub for Thames Ironworks & Shipbuilding Company. Holdet var i de første år udpræget amatørbaseret, men vandt allerede i 1895 West Ham Charity Cup og i 1897 London League, hvorefter man i 1898 blev professionel og rykkede direkte op i Southern League Division One.
1900-1919 – Genfødslen som West Ham United
Finansielle og organisatoriske uenigheder førte til opløsning og straks efter nystiftelse som West Ham United F.C. den 5. juli 1900. Syd King blev manager med Charlie Paynter som assistent. Klubben deltog parallelt i Southern League og Western League og etablerede sig hurtigt som en vægtig aktør i den semiprofessionelle fodboldverden.
1919-1958 – Fra Football League-debut til oprykningernes æra
I 1919 opnåede man optagelse i Football League Second Division. Allerede i 1923 blev det til oprykning til First Division og samtidig deltagelse i historiens første FA-cupfinale på Wembley – det sagnomspundne “White Horse Final”, som West Ham dog tabte 0-2 til Bolton Wanderers. Gennem 1930’erne måtte klubben igen leve et liv i den næstbedste række, og det var først med Ted Fentons arbejde i 1950’erne – kraftigt understøttet af spilleren Malcolm Allison – at oprykningen i 1958 blev realiseret.
1961-1986 – Glory Years under Greenwood og Lyall
Ron Greenwood tog over i 1961 og ledte holdet til FA-cupsejr i 1964 og Cup Winners’ Cup-triumf i 1965. Trinity-ikonet Bobby Moore var ankermand, mens Martin Peters og Geoff Hurst senere skulle sikre deres plads i engelsk fodboldhistorie ved VM 1966. John Lyall fortsatte succesen: FA-cupsejr i 1975, europæisk finale i 1976, endnu en FA-cuptriumf i 1980 og den rekordhøje ligaplacering som nr. 3 i 1985-86 med “The Boys of ’86”.
1986-2005 – Nedrykninger, oprykninger og Redknapp-år
Efter ny nedrykning i 1989 afsluttedes Lyall-æraen; Billy Bonds og senere Harry Redknapp stod i spidsen for et utal af transfers – 134 spillere passerede gennem klubben på syv år. Under Redknapp nåede man femtepladsen i 1999 samt Intertoto-sejr samme år. Salget af Rio Ferdinand i 2000 udløste imidlertid problemer, og i 2003 fulgte ny nedrykning efter 42 point – flest for en nedrykker i den daværende liga.
2005-2016 – De sidste Boleyn-år
Alan Pardew førte holdet tilbage til Premier League via play-off finalen i 2005. FA-cupfinalen i 2006 blev dramatisk tabt til Liverpool, og 2006-07 sæsonen endte først over stregen efter Carlos Tevez’ redningsmission. Perioden bød på ejerskifte til en islandsk gruppe, hyppige trænerskift (Curbishley, Zola, Grant, Allardyce, Bilić) og beslutningen om at forlade Boleyn Ground efter 112 år.
2016-2023 – London Stadium og fornyet europæisk glans
Sæsonen 2016-17 var den første på London Stadium. Efter en turbulent periode med bl.a. Dimitri Payets afsked fulgte David Moyes’ første (2017-18) og anden (fra 2019) periode, Manuel Pellegrinis mellemspil og, ikke mindst, et markant europæisk gennembrud: semifinalen i Europa League 2022 samt triumfen i UEFA Conference League 2023, hvor Fiorentina blev besejret 2-1 i finalen, og klubben dermed vandt sit første store trofæ siden 1980.
2023-2025 – Seneste udvikling
Internt i Premier League var 2023-24-sæsonen præget af svingende resultater og en niendeplads samtidig med en Europa League-semifinale mod Bayer Leverkusen. David Moyes forlod posten efter sæsonen, og Julen Lopetegui trådte til 1. juli 2024. Allerede 8. januar 2025 blev han imidlertid afskediget med holdet på 14.-pladsen; dagen efter, 9. januar 2025, blev Graham Potter præsenteret som cheftræner på en to-et-halvt-årig aftale.
Identitet og kultur
Våben og symboler
Klubbens våben domineres af de krydsede nitterhamre – reference til de syv damp- og sledgehamre, der stod i Thames Ironworks. Fra 1950’erne og frem optræder desuden en stiliseret tårn-silhuet som nik til Anne Boleyns påståede slotsbygning ved Green Street House. Siden 2016 har våbnet været forenklet: kun hamrene på et skjold formet som tværsnittet af HMS Warriors skrog; under hamrene ses ordet “London”, som signalerer klubbens ambition om global profil.
Farver
De oprindelige trøjer var mørkeblå – Chairman Arnold Hills’ Oxford-Blue-inspiration – men fra begyndelsen af 1900-tallet slog bordeaux og himmelblå (claret & sky blue) igennem, og i 1903 blev kombinationen permanent. Legenden om, at farverne stammer fra en forsvunden Aston Villa-trøje, lever fortsat, om end den aldrig er dokumenteret.
Sange og ritualer
Supporterne synger traditionsrigt “I’m Forever Blowing Bubbles” før kampstart; klubben akkompagnerer med boblemaskiner, så tusindvis af sæbebobler hæver sig under lyskasterne. Andre populære chants spænder fra “Knees Up Mother Brown” til kreative omskrivninger af pophits dedikeret til specifikke spillere – eksempelvis “That’s Zamora” eller “Viva Bobby Moore”.
Tilskuere, rivalisering og hooliganisme
Den længstlevende rival er Millwall, hvor både geografisk nærhed og historisk arbejderkonkurrence har fostret intense opgør – kulminerende i voldelige scener ved League Cup-mødet i 2009. Tottenham Hotspur og Chelsea udgør andre markante London-rivaler, mens forholdet til Sheffield United blev særdeles anspændt efter Carlos Tevez-sagen i 2006-07-sæsonen. I 1970’erne og 1980’erne opstod den berygtede Inter City Firm, en tidlig casuals-fraktion, som bidrog til klubbens ry for hooliganisme.
Stadioner gennem tiden
| År | Stadion | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1895-1896 | Hermit Road | Beskrives som et grus- og affaldsareal; klubben blev smidt ud for at opkræve entré. |
| 1897 | Browning Road | Midlertidigt spillested i East Ham; lav tilskuertilslutning. |
| 1897-1904 | Memorial Grounds | Arnold Hills’ store multianlæg; kapacitet op mod 100 000. |
| 1904-2016 | Boleyn Ground (Upton Park) | Debutkamp 3-0 over Millwall; maksimalt tilskuerrekord 42 322 i 1970. |
| 2016- | London Stadium | Kapacitet nu 62 000+; åbnet med 3-0 over Domžale (2016). |
Meritter og titler
Indenlandske
- FA Cup: Sejre i 1964, 1975 og 1980; finalenederlag 1923 og 2006.
- Second Division / Championship: Mestre 1958 og 1981; play-off-vindere 2005 og 2012.
- Charity Shield: Delt vinder 1964.
- Football League War Cup: Vinder 1940.
Europæiske
- European Cup Winners’ Cup: Vinder 1965; finalist 1976.
- UEFA Europa Conference League: Vinder 2023.
- UEFA Intertoto Cup: Vinder 1999.
Rekorder og statistikker
Største sejre og nederlag i ligaen
| Kategori | Hjemme | Ude |
|---|---|---|
| Premier League-sejr | 6-0 vs Barnsley (1998) | 5-0 vs Derby County (2007) |
| Division One-sejr | 8-0 vs Sunderland (1968) | 6-1 vs Manchester City (1962) |
| Største PL-nederlag | 0-6 vs Arsenal (2024) | 1-7 vs Blackburn Rovers (2001) |
Tilskuertal
- Rekord på London Stadium: 62 478 mod Leeds United, Premier League, 21. maj 2023.
- Rekord på Boleyn Ground: 42 322 mod Tottenham Hotspur, Division One, 17. oktober 1970.
Transfer-rekorder
- Højeste køb: £51,2 mio. for Lucas Paquetá fra Lyon, 29. august 2022.
- Højeste salg: £100 mio. for Declan Rice til Arsenal, 15. juli 2023.
Ledelse og ejerskab
Siden januar 2010 har David Sullivan været hovedaktionær. Hans tidligere medformand David Gold døde i januar 2023; Golds datter Vanessa fungerer nu som med-chairman sammen med Sullivan. Amerikanske Tripp Smith ejer 10 %, mens tjekkiske Daniel Křetínský siden november 2021 har ejet 27 %.
Manageroversigt (udvalg)
| Periode | Manager | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1961-1974 | Ron Greenwood | FA-Cup 1964, ECWC 1965 |
| 1974-1989 | John Lyall | FA-Cup 1975 og 1980; 3.-plads 1986 |
| 1994-2001 | Harry Redknapp | 5.-plads 1999; Intertoto vinder |
| 2011-2015 | Sam Allardyce | Play-off oprykning 2012 |
| 2015-2017 | Slaven Bilić | 7.-plads 2016 – sidste sæson på Boleyn |
| 2017-2018, 2019-2024 | David Moyes | Europa-League semifinale 2022, Conference League-sejr 2023 |
| 2024-2025 | Julen Lopetegui | Fratrådt januar 2025 |
| 2025- | Graham Potter | Nuværende cheftræner |
The Academy of Football
Udtrykket afspejler klubbens traditionsrige ungdomsarbejde, grundlagt af Ted Fenton. Bobby Moore, Geoff Hurst og Martin Peters er de mest berømte alumner, men også spillere som Rio Ferdinand, Frank Lampard, Joe Cole, Michael Carrick, Mark Noble og Declan Rice har haft deres formative år i klubbens ungdomsafdeling.
Spillertrup
West Ham Uniteds førsteholdstrup ændrer sig løbende; siden 9. januar 2025 har Graham Potter haft det sportslige ansvar, mens Mark Noble fra januar 2023 fungerer som sportsdirektør. En opdateret liste offentliggøres på klubbens officielle platforme.
Kultur og populærkultur
Fankultur omkring West Ham har fundet vej til film og tv. Gary Oldmans “The Firm” og filmen “Green Street” med Elijah Wood skildrer hooligan-miljøet, mens Alf Garnett-figuren i sitcom-klassikeren Till Death Us Do Part dyrker sin passion for “the ’Ammers”. I actionfilmen Bullet Train (2022) optræder to lejemordere som erklærede West Ham-fans, komplet med gentagne udgaver af “Bubbles”.
Afsluttende perspektiv
West Ham Uniteds historie rummer arbejdsklasseoprindelse, fodboldæstetik, kontroverser og store øjeblikke på både national og international scene. Selv i perioder med sportslig modvind formår klubben at fastholde sin emotionelle tilknytning til Stratford og det bredere Østlondon. Fremtiden under Graham Potters ledelse vil utvivlsomt bringe nye kapitler – og nye bobler, der stiger mod himlen, mens både håb og realisme forbliver en del af klubbens DNA.
