
Tranmere Rovers
Hjemmebane
Prenton Park
Prenton Road West, Birkenhead, Merseyside
Kapacitet: 16567
Overflade: Græs

Tranmere Rovers Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Tranmere Rovers i år.
Tranmere RoversKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Runde 43


Runde 44


Runde 45


Runde 46


Tranmere Rovers Stillinger
Her kan du se Tranmere Roverss League Two stilling. Tranmere Rovers ligger lige nu på 23 plads i League Two stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
23 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
24 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Tranmere Rovers Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 23 spillere på Tranmere Roverss hold i 25/26, til både League Two og andre turneringer som Tranmere Rovers er med i:

Luke McGee
Goalkeeper
Trøje #1
Joseph Murphy
Goalkeeper
Trøje #13
Cameron Norman
Defender
Trøje #2
Ethan Bristow
Defender
Trøje #5
Nathan Smith
Defender
Trøje #6
Jordan Turnbull
Defender
Trøje #6
Lee O'Connor
Defender
Trøje #22
Patrick Brough
Defender
Trøje #33
Richard Smallwood
Midfielder
Trøje #6
Jason Lowe
Midfielder
Trøje #16
Charlie Whitaker
Midfielder
Trøje #16
Samuel Finley
Midfielder
Trøje #17
Joshua Williams
Midfielder
Trøje #24
Nohan Kenneh
Midfielder
Trøje #42
Billy Blacker
Attacker
Trøje #8
Joshua Davison
Attacker
Trøje #10
Taylan Harris
Attacker
Trøje #11
Kristian Dennis
Attacker
Trøje #14
Connor Jennings
Attacker
Trøje #18
Harvey Saunders
Attacker
Trøje #19
Sam Taylor
Attacker
Trøje #20
Sol Solomon
Attacker
Trøje #21
Omari Patrick
Attacker
Trøje #30Tranmere Rovers Historie og Info
Tranmere Rovers Football Club er et traditionsrigt, professionelt fodboldhold med base i Birkenhead på halvøen Wirral. Siden stiftelsen i 1884 har klubben bevæget sig igennem næsten alle lag af det engelske ligasystem, og den har ved flere lejligheder flirtet med både sportslig deroute og storhedstid. Fra de tidlige amatørkampe på Steeles Field til moderne League Two-opgør på det ombyggede Prenton Park danner klubbens historie et usædvanligt facetteret billede af engelsk fodbolds udvikling, dets samfundsroller og dets økonomiske og kulturelle udfordringer.
Tranmere Rovers er kendt under øgenavnet “The Superwhites”, en reference til den helt hvide spilledragt, som blev indført i begyndelsen af 1960’erne for at skabe en særskilt identitet på Merseyside – et område, hvor farverne ellers traditionelt forbindes med de to giganter Liverpool FC (rød) og Everton FC (blå). Den helhvide profil er siden blevet et vartegn, mens klubbens våben har gennemgået flere stilistiske forandringer, der alle trækker tråde til Birkenheads civilarms symboler og områdets maritime og industrielle kulturarv.
I dag konkurrerer Tranmere Rovers i EFL League Two, men perioden har været alt andet end lineær. Klubben har vundet titler i de regionale Northern-divisioner, fejret Wembley-finaler, undgået nedrykning på dramatiske sidste spilledage, overlevet økonomisk krise og administration, indkasseret to stribevis af oprykninger – og lidt to efterfølgende nedrykninger – samt genereret en række mindeværdige cup-resultater mod større Premier-League-modstandere. Denne artikel går i dybden med hver eneste af disse facetter og forsøger at give et helhedsorienteret portræt af Tranmere Rovers Football Club.
Geografisk placering og grundlæggelse
Birkenhead og halvøen Wirral
Klubben holder til i Birkenhead, en by på Wirral, der af Mersey-floden adskilles fra Liverpool. Det har historisk skabt en særlig lokal identitet: tæt geografisk på to af verdens mest kendte fodboldinstitutioner, men uden nogensinde at blive opslugt af dem.
Fra Belmont F.C. til Tranmere Rovers
Tranmere Rovers blev grundlagt som Belmont Football Club i 1884, da cricketklubberne Lyndhurst Wanderers og Belmont fusionerede deres fodboldsektioner. Kun ét år senere, den 16. september 1885, tog de navnet Tranmere Rovers – et navn, der refererer til den daværende storkommune Tranmere, som senere blev opslugt af Birkenheads byudvikling.
Historisk udvikling
Formative år 1884-1912
Det første opgør – en 4-0-sejr over Brunswick Rovers den 15. november 1884 – var et rent venskabsmøde, idet organiseret ligafodbold endnu ikke eksisterede. Holdet spillede oprindeligt på Steeles Field, men købte i 1887 Ravenshaw’s Field af det lokale rugbyhold og omdøbte i 1895 deres bane til “Prenton Park”, et navn der fulgte med, da man i 1912 rykkede ind på den nuværende placering.
Via deltagelse i Liverpool & District Challenge Cup (fra 1886), West Lancashire League (fra 1889), The Combination (mestre 1907-08) og Lancashire Combination (mestre 1913-14) arbejdede klubben sig gradvist op gennem hierarkiet. Vingespiller Stan Rowlands skrev sig ind i historien som den første Tranmere-spiller med en A-landskamp, da han repræsenterede Wales i 1914.
Mellemkrigstiden 1912-1939
Efter Første Verdenskrig blev Rovers i 1921 inviteret til at være medstifter af den nyoprettede Football League Third Division North. Debutsejren kom den 27. august 1921 med 4-1 hjemme over Crewe Alexandra. Bert Cooke blev klubhistoriens længstsiddende manager med 23 års tjeneste; hans øje for talent betød, at blandt andet Dixie Dean (solgt 1925) og Pongo Waring (solgt 1930) skiftede til storklubber i 1. Division.
I 1934 satte et FA-cupbrag mod Liverpool tilskuerekord for et Tranmere-hold (61.036 på Anfield). Dette årti kulminerede sportsligt med vinder af Third Division North 1937-38 – den hidtil eneste Football-League-titel i klubbens historie. Glæden blev kortvarig, da man allerede året efter rykkede ned fra Division Two efter blot seks sejre.
Efterkrigstid og skabelsen af “Superwhites”
Prenton Park slap fra Anden Verdenskrig med få skader, og Tranmere forblev i Third Division North indtil ligaomlægningen i 1958, hvor man blev placeret i en landsdækkende Third Division. Klubkaptajn Harold Bells rekord på 459 på hinanden følgende kampe (1946-55) står stadig som britisk fodboldrekord.
Replikken til en nedrykning til Fourth Division i 1961 blev udpegningen af manager Dave Russell. Han indførte den helhvide dragt for at skille sig ud fra naboen Everton, lancerede ambitiøse ungdomsprogrammer (bl.a. Roy McFarland), og han førte holdet tilbage til Third Division i 1967. Samtidig blev et nyt hovedtribuneafsnit med 4.000 pladser åbnet.
1970’ernes og 1980’ernes udsving
Ron Yeats tog over som spillende manager i 1972 og forstærkede klubbens bånd til Liverpool FC. Højdepunktet blev en sensationel 1-0-sejr over Arsenal i League-cuppen 1973. Trods isolerede cup-resultater rykkede Tranmere ned i 1975 og kæmpede i næste årti med publikumstal under 2.000 og alvorlige økonomiske problemer.
I 1979 ankom Steve Mungall, der nåede mere end 600 kampe og blev en kultfigur. Alligevel kulminerede krisen i administrationen 1987, hvorefter den lokale forretningsmand Peter Johnson overtog klubben. Han ansatte igen John King, og dette indledte den mest succesrige æra i Tranmere-historien.
John King og 1990’ernes storhedstid
King reddede først klubben fra at slutte sidst i Fourth Division 1987, før han året efter førte holdet til Wembley i Football League Centenary Tournament. I 1989 blev man nummer to i Fourth Division og sikrede oprykning. Et år senere vandt Rovers Associate Members’ Cup (Leyland DAF Trophy), og i 1991 fulgte man op med playoff-sejr over Bolton Wanderers og rykkede for første gang siden 1930’erne op i niveau to.
Indkøbet af John Aldridge i 1991 og Pat Nevin i 1992 gav offensiv slagkraft. Tre år i træk (1993-95) nåede man playoff-semifinaler med drømmen om Premier League, men faldt hver gang på målstregen. Infrastrukturelt blev Prenton Park totalrenoveret 1994-95, så stadionet i dag har fire tribuner og plads til godt 16.500 tilskuere.
Årtusindskiftet og cup-eventyrene
Sæsonen 1999-00 gav ikoniske pokalkampe: sejre over West Ham, Sunderland og Fulham i FA-cuppen og en finalebillet i League Cup, hvor man knebent tabte 1-2 til Leicester City – stadig klubbens eneste optræden i en af de to store nationale finaler. Året efter slog man Everton 3-0 på Goodison Park og vendte 0-3 til 4-3 mod Southampton, før Liverpool satte en stopper i kvartfinalen. Desværre stemte ligapræstationerne ikke med cup-succesen, og i 2001 rykkede Tranmere ned efter ti år på niveau to.
Brian Little (manager 2003-06) og Ronnie Moore (2006-09) holdt klubben flydende i League One med playoff-aspirationer, men ingen oprykninger. John Barnes’ mislykkede periode 2009 udløste ansættelsen af klubbens fysioterapeut Les Parry, som på dramatisk vis reddede overlevelse med 3-0 over Stockport sidste spilledag.
Fald, National League og tilbagevenden
Nedrykningen til League Two 2014 blev fulgt op af endnu en degradering 2015, der afsluttede 94 sammenhængende år i The Football League. Under Gary Brabin og fra 2016 Micky Mellon skulle klubben vænne sig til National League. Efter playoff-nederlag til Forest Green 2017 lykkedes oprykningen året efter via 2-1-finalesejr over Boreham Wood – klubbens første trofæ i 27 år.
I sæsonen 2018-19 fortsatte succesen, da holdet via en 119-minutters scoring af Connor Jennings slog Newport County 1-0 i Wembley-playoffen og derved sikrede back-to-back-oprykninger til League One. Men COVID-19-afbrydelsen betød, at sæsonen 2019-20 blev afgjort på points-per-game, hvilket sendte Tranmere ned igen til League Two.
Nyere år i League Two
Fra sommeren 2020 fulgte en managerkarussel: Mike Jackson, Keith Hill og endnu en Mellon-periode, før Nigel Adkins i november 2023 blev permanent cheftræner med kontrakt til 2026. Efter en resultatmæssig krise forlod Adkins posten i februar 2025 og overlod roret til assistent Andy Crosby.
Klubidentitet
Farver og trøjer
- 1884-1889: Blå trøjer, hvide shorts, blå strømper.
- 1889-1904: Drastisk skifte til brun-orange trøje og marineblå shorts.
- 1904-1962: Tilbage til den blå/hvide kombination.
- Siden 1962: Helhvid dragt med blå (og undertiden grønne) detaljer – ideen kom fra Dave Russell.
I 2000 genintroducerede man en helt hvid trøje uden brede kontrastfelter, en stil klubben fortsat benytter.
Klubvåben og symbolik
Det første trøjelogo fra 1962 var Birkenheads byvåben med valgsproget “Ubi fides ibi lux et robur” (“Hvor der er tro, er der lys og styrke”). Efter flere iterationer – monogram (1972), forsimplet skjold (1981) og kompleks heraldik (1987) – vendte man i 1997 tilbage til et mere stilrent blå-hvidt skjold, revideret let i 2009 til 125-års-jubilæet. De centrale elementer – egestammen, korsstav, løver, stjerne og månesegl – stammer alle fra Birkenheads civilarms og lokale symboler.
Kælenavne og kultur
Tilnavnet “Superwhites” er både en henvisning til farverne og til stoltheden over at hævde sig side om side med de røde og blå Merseyside-naboer. Klubben udsender en officiel kampsang, og rockgruppen Half Man Half Biscuit – selv erklærede Rovers-fans – har foreviget fredagskampe på Prenton Park i sangen “Friday Night and the Gates Are Low”.
Prenton Park
Stadionets opbygning
Tribune | Åbnet/ombygget | Kapacitet |
---|---|---|
Main Stand | 1912 / renoveret 1995 | ca. 5.400 |
The Kop | 1994-95 | ca. 5.600 |
Johnny King Stand | 1994-95 | ca. 2.900 |
The Cowshed (gæste) | 1994-95 | ca. 2.600 |
Udvidelser og moderniseringer
Et centralt vendepunkt kom efter Taylor-rapporten, da klubben for £3,1 mio. mellem 1994 og 1995 gjorde stadionet fuldt sædebestykket og øgede kapaciteten fra 14.200 til 16.567. Den officielle genåbning fandt sted 11. marts 1995.
Tilskuertal og atmosfære
Rekorden på 24.424 blev sat i FA-cuppen mod Stoke City i 1972, mens gennemsnittet i sæsonen 2024-25 lød på 6.398 – 10. bedst i League Two. I 2010’erne var tallet omkring 5.000 under non-league-årene, men historisk har 1990’ernes First-Division-sæsoner tiltrukket over 8.000 i snit.
Organisation og ledelse
Ejerskab og bestyrelse
Siden august 2014 har tidligere spiller og FA-direktør Mark Palios sammen med sin hustru Nicola været hovedaktionærer. Palios fungerer som eksekutiv formand, mens tidligere ejer Peter Johnson er ærespræsident.
Nuværende trænerstab
Pr. februar 2025 ledes førsteholdet af cheftræner Andy Crosby efter Nigel Adkins’ afgang. Staben omfatter assisterende og tekniske roller, der løbende tilpasses klubbens behov.
Managers gennem tiden
Periode | Manager | Bemærkninger |
---|---|---|
1912-1935 | Bert Cooke | Længstsiddende; introducerede klubben til League-fodbold |
1961-1969 | Dave Russell | Indførte hvid dragt og ungdomspolitik |
1972-1975 | Ron Yeats | Spillende manager, besejrede Arsenal i League-cuppen |
1987-1996 | John King (2. periode) | To oprykninger, Wembley-triumfer |
1996-1999 | John Aldridge | Spiller-manager, cup-finale 2000 |
2003-2006 | Brian Little | Playoff-semifinale 2005 |
2006-2009 / 2012-2014 | Ronnie Moore | Top-halvdel-placeringer; senere fyret for brud på betting-regler |
2016-2020 / 2021-2023 | Micky Mellon | Playoff-oprykninger 2018 & 2019 |
2023-2025 | Nigel Adkins | Forlod posten i februar 2025 |
Spillere
Nuværende førstehold
Truppen ændrer sig løbende gennem transfervinduet; den opdaterede liste offentliggøres af klubben før hver sæson.
Legender og Hall of Fame
- Ian Muir – 180 mål, klubbens topscorer
- John Aldridge – 170 mål, spiller-manager og VM-målscorer for Irland
- John King – Manageren bag 1987-1996-suksessen
- Ray Mathias – Rekordholder for flest kampe (637)
- Steve Mungall – 17 sæsoner, 600+ optrædener
- John Morrissey – 585 kampe på fløjen
- Pat Nevin – Skotsk landsholdsspiller, del af 1990’ernes angrebskvartet
Rekordholdere
Rekord | Spiller / Hold | Tal / Dato |
---|---|---|
Flest mål totalt | Ian Muir | 180 |
Flest mål i én sæson | Bunny Bell (1934-35) & John Aldridge (1991-92) | 57 / 40+ |
Flest kampe | Ray Mathias | 637 |
Flest kampe i træk | Harold Bell | 459 (1946-55) |
Turneringer og resultater
Ligamæssige meritter
Niveau | Bedste placering | Bemærkning |
---|---|---|
Second Tier | 4. plads, 1992-93 | Kun tre point fra Premier-League-runden |
Third Tier | Mestre 1937-38 | Third Division North-trofæet |
Fourth Tier | 2. plads, 1988-89 | Direkte oprykning |
Fifth Tier | Playoff-vinder 2018 | 1-0 over Boreham Wood |
Cup-triumfer og finaler
- Associate Members’ Cup / Football League Trophy: Vinder 1989-90; finalenederlag 1990-91 og 2020-21.
- Football League Cup: Finalist 1999-2000.
- FA-cup: Kvartfinaler 1999-2000, 2000-01 og 2003-04.
- Welsh Cup: Vinder 1934-35.
Statistik og klubrekorder
Kategori | Rekord |
---|---|
Største sejr | 13-4 mod Oldham Athletic, 26. december 1935 (17 mål – engelsk ligarekord) |
Største nederlag | 1-9 mod Tottenham Hotspur, FA-cup, 14. januar 1953 |
Højeste tilskuertal | 61.036 (v Liverpool, Anfield, 1934) / 24.424 (hjemme, 1972) |
Flest Wembley-finaler på ét år | Fire, 1990-91 |
Fans og rivaliseringer
Supportergrupper og fanzines
Tranmere Rovers Supporters Trust har siden 2010 rejst midler til spillerlønninger og endda forsøgt at opnå ejerandele. Fanzinet “Give Us an R” har dækket klubben siden 1990’erne.
Lokale rivaler
Klubbens hyppigste rivalopgør har historisk været mod Chester City og Wrexham. Dog nævner flere fanundersøgelser Bolton Wanderers og Oldham Athletic som hovedrivaler, mens Everton og Liverpool rangerer længere nede, da møderne er sjældne.
Historiske opgør
Der eksisterede tidligere en intens lokal rivalisering med Wallasey-klubben New Brighton, som dog forsvandt ud af Football League i 1951.
Samfundsengagement og ungdomsarbejde
Samarbejdet med Wirral Council, der daterer sig til et livsvigtigt lån på £200.000 i 1980’erne, strækker sig fortsat gennem fælles projekter på skole- og græsrodsniveau. Klubben har tradition for fredag-aften-kampe, hvilket skulle give plads til lokale spillere og tilskuere, der også vil se Premier League om lørdagen.
Tranmere Rovers Ladies
Kvindeafdelingen blev etableret i 1990, havde topdivision-status 1996-2004 og spiller aktuelt i North West Regional League. Med 11 triumfer i Cheshire Cup har de bidraget markant til klubbens samlede trofæskab.
Honours-oversigt
Kategori | Titel | År |
---|---|---|
Liga | Third Division North – Mester | 1937-38 |
League Two – Playoff-vinder | 2019 | |
National League – Playoff-vinder | 2018 | |
Fourth Division – 2. plads (oprykning) | 1988-89 | |
Cup | Football League Trophy – Vinder | 1989-90 |
Football League Trophy – Finalist | 1990-91, 2020-21 | |
Football League Cup – Finalist | 1999-2000 | |
Welsh Cup – Vinder | 1934-35 |
Afsluttende perspektiv
Tranmere Rovers’ rejse – fra Steeles Field til moderne League Two, fra nedrykningsdramaer til Wembley-glamour – illustrerer på fornemste vis spændvidden i engelsk fodbold. Klubben har overlevet administrationsspøgelser, fald og genopstandelse, men den har også udnyttet sin status som uafhængig Merseyside-outsider til at skabe en unik kultur, der hverken kopierer Liverpool eller Everton, men i stedet hylder de hvide farver og fællesskabet på Wirral.
Med et renoveret Prenton Park, en engageret ejerfamilie, et dedikeret lokalpublikum og en historisk evne til at producere cup-overraskelser står Tranmere Rovers fortsat som et charmerende og genstridigt element i det engelske ligalandskab. Fremtiden vil formentlig igen byde på udsving, men klubløftet – “hvor der er tro, er der lys og styrke” – har indtil nu vist sig mere end blot en latinsk frase på et skjold; det har været en retningslinje for en fodboldinstitution, der gang på gang har rejst sig, når alle andre regnede den ude.