Tranmere Rovers

Tranmere Rovers Football Club er et traditionsrigt, professionelt fodboldhold med base i Birkenhead på halvøen Wirral. Siden stiftelsen i 1884 har klubben bevæget sig igennem næsten alle lag af det engelske ligasystem, og den har ved flere lejligheder flirtet med både sportslig deroute og storhedstid. Fra de tidlige amatørkampe på Steeles Field til moderne League Two-opgør på det ombyggede Prenton Park danner klubbens historie et usædvanligt facetteret billede af engelsk fodbolds udvikling, dets samfundsroller og dets økonomiske og kulturelle udfordringer.

Her på Fodbold England kan du læse meget mere om Tranmere Rovers. Vi bringer dig de seneste Tranmere Rovers kampe, vi viser dig alle de aktuelle Tranmere Rovers stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Tranmere Rovers og klubbens historie samt en oversigt over alle Tranmere Rovers spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Tranmere Rovers i sæsonen her på Fodbold England.

Tranmere Rovers Stillinger

Se de aktuelle Tranmere Rovers stillinger herunder, for alle turneringer som Tranmere Rovers deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Tranmere Rovers Kampe

Her kan du se alle de kampe som Tranmere Rovers skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Tranmere Rovers.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Tranmere Rovers kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Tranmere Rovers Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Tranmere Rovers kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Tranmere Rovers Spillere

Her kan du se alle spillere på Tranmere Roverss hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Tranmere Rovers Historie og Info

Tranmere Rovers Football Club er et traditionsrigt, professionelt fodboldhold med base i Birkenhead på halvøen Wirral. Siden stiftelsen i 1884 har klubben bevæget sig igennem næsten alle lag af det engelske ligasystem, og den har ved flere lejligheder flirtet med både sportslig deroute og storhedstid. Fra de tidlige amatørkampe på Steeles Field til moderne League Two-opgør på det ombyggede Prenton Park danner klubbens historie et usædvanligt facetteret billede af engelsk fodbolds udvikling, dets samfundsroller og dets økonomiske og kulturelle udfordringer.

Tranmere Rovers er kendt under øgenavnet “The Superwhites”, en reference til den helt hvide spilledragt, som blev indført i begyndelsen af 1960’erne for at skabe en særskilt identitet på Merseyside – et område, hvor farverne ellers traditionelt forbindes med de to giganter Liverpool FC (rød) og Everton FC (blå). Den helhvide profil er siden blevet et vartegn, mens klubbens våben har gennemgået flere stilistiske forandringer, der alle trækker tråde til Birkenheads civilarms symboler og områdets maritime og industrielle kulturarv.

I dag konkurrerer Tranmere Rovers i EFL League Two, men perioden har været alt andet end lineær. Klubben har vundet titler i de regionale Northern-divisioner, fejret Wembley-finaler, undgået nedrykning på dramatiske sidste spilledage, overlevet økonomisk krise og administration, indkasseret to stribevis af oprykninger – og lidt to efterfølgende nedrykninger – samt genereret en række mindeværdige cup-resultater mod større Premier-League-modstandere. Denne artikel går i dybden med hver eneste af disse facetter og forsøger at give et helhedsorienteret portræt af Tranmere Rovers Football Club.

Geografisk placering og grundlæggelse

Birkenhead og halvøen Wirral

Klubben holder til i Birkenhead, en by på Wirral, der af Mersey-floden adskilles fra Liverpool. Det har historisk skabt en særlig lokal identitet: tæt geografisk på to af verdens mest kendte fodboldinstitutioner, men uden nogensinde at blive opslugt af dem.

Fra Belmont F.C. til Tranmere Rovers

Tranmere Rovers blev grundlagt som Belmont Football Club i 1884, da cricketklubberne Lyndhurst Wanderers og Belmont fusionerede deres fodboldsektioner. Kun ét år senere, den 16. september 1885, tog de navnet Tranmere Rovers – et navn, der refererer til den daværende storkommune Tranmere, som senere blev opslugt af Birkenheads byudvikling.

Historisk udvikling

Formative år 1884-1912

Det første opgør – en 4-0-sejr over Brunswick Rovers den 15. november 1884 – var et rent venskabsmøde, idet organiseret ligafodbold endnu ikke eksisterede. Holdet spillede oprindeligt på Steeles Field, men købte i 1887 Ravenshaw’s Field af det lokale rugbyhold og omdøbte i 1895 deres bane til “Prenton Park”, et navn der fulgte med, da man i 1912 rykkede ind på den nuværende placering.

Via deltagelse i Liverpool & District Challenge Cup (fra 1886), West Lancashire League (fra 1889), The Combination (mestre 1907-08) og Lancashire Combination (mestre 1913-14) arbejdede klubben sig gradvist op gennem hierarkiet. Vingespiller Stan Rowlands skrev sig ind i historien som den første Tranmere-spiller med en A-landskamp, da han repræsenterede Wales i 1914.

Mellemkrigstiden 1912-1939

Efter Første Verdenskrig blev Rovers i 1921 inviteret til at være medstifter af den nyoprettede Football League Third Division North. Debutsejren kom den 27. august 1921 med 4-1 hjemme over Crewe Alexandra. Bert Cooke blev klubhistoriens længstsiddende manager med 23 års tjeneste; hans øje for talent betød, at blandt andet Dixie Dean (solgt 1925) og Pongo Waring (solgt 1930) skiftede til storklubber i 1. Division.

I 1934 satte et FA-cupbrag mod Liverpool tilskuerekord for et Tranmere-hold (61.036 på Anfield). Dette årti kulminerede sportsligt med vinder af Third Division North 1937-38 – den hidtil eneste Football-League-titel i klubbens historie. Glæden blev kortvarig, da man allerede året efter rykkede ned fra Division Two efter blot seks sejre.

Efterkrigstid og skabelsen af “Superwhites”

Prenton Park slap fra Anden Verdenskrig med få skader, og Tranmere forblev i Third Division North indtil ligaomlægningen i 1958, hvor man blev placeret i en landsdækkende Third Division. Klubkaptajn Harold Bells rekord på 459 på hinanden følgende kampe (1946-55) står stadig som britisk fodboldrekord.

Replikken til en nedrykning til Fourth Division i 1961 blev udpegningen af manager Dave Russell. Han indførte den helhvide dragt for at skille sig ud fra naboen Everton, lancerede ambitiøse ungdomsprogrammer (bl.a. Roy McFarland), og han førte holdet tilbage til Third Division i 1967. Samtidig blev et nyt hovedtribuneafsnit med 4.000 pladser åbnet.

1970’ernes og 1980’ernes udsving

Ron Yeats tog over som spillende manager i 1972 og forstærkede klubbens bånd til Liverpool FC. Højdepunktet blev en sensationel 1-0-sejr over Arsenal i League-cuppen 1973. Trods isolerede cup-resultater rykkede Tranmere ned i 1975 og kæmpede i næste årti med publikumstal under 2.000 og alvorlige økonomiske problemer.

I 1979 ankom Steve Mungall, der nåede mere end 600 kampe og blev en kultfigur. Alligevel kulminerede krisen i administrationen 1987, hvorefter den lokale forretningsmand Peter Johnson overtog klubben. Han ansatte igen John King, og dette indledte den mest succesrige æra i Tranmere-historien.

John King og 1990’ernes storhedstid

King reddede først klubben fra at slutte sidst i Fourth Division 1987, før han året efter førte holdet til Wembley i Football League Centenary Tournament. I 1989 blev man nummer to i Fourth Division og sikrede oprykning. Et år senere vandt Rovers Associate Members’ Cup (Leyland DAF Trophy), og i 1991 fulgte man op med playoff-sejr over Bolton Wanderers og rykkede for første gang siden 1930’erne op i niveau to.

Indkøbet af John Aldridge i 1991 og Pat Nevin i 1992 gav offensiv slagkraft. Tre år i træk (1993-95) nåede man playoff-semifinaler med drømmen om Premier League, men faldt hver gang på målstregen. Infrastrukturelt blev Prenton Park totalrenoveret 1994-95, så stadionet i dag har fire tribuner og plads til godt 16.500 tilskuere.

Årtusindskiftet og cup-eventyrene

Sæsonen 1999-00 gav ikoniske pokalkampe: sejre over West Ham, Sunderland og Fulham i FA-cuppen og en finalebillet i League Cup, hvor man knebent tabte 1-2 til Leicester City – stadig klubbens eneste optræden i en af de to store nationale finaler. Året efter slog man Everton 3-0 på Goodison Park og vendte 0-3 til 4-3 mod Southampton, før Liverpool satte en stopper i kvartfinalen. Desværre stemte ligapræstationerne ikke med cup-succesen, og i 2001 rykkede Tranmere ned efter ti år på niveau to.

Brian Little (manager 2003-06) og Ronnie Moore (2006-09) holdt klubben flydende i League One med playoff-aspirationer, men ingen oprykninger. John Barnes’ mislykkede periode 2009 udløste ansættelsen af klubbens fysioterapeut Les Parry, som på dramatisk vis reddede overlevelse med 3-0 over Stockport sidste spilledag.

Fald, National League og tilbagevenden

Nedrykningen til League Two 2014 blev fulgt op af endnu en degradering 2015, der afsluttede 94 sammenhængende år i The Football League. Under Gary Brabin og fra 2016 Micky Mellon skulle klubben vænne sig til National League. Efter playoff-nederlag til Forest Green 2017 lykkedes oprykningen året efter via 2-1-finalesejr over Boreham Wood – klubbens første trofæ i 27 år.

I sæsonen 2018-19 fortsatte succesen, da holdet via en 119-minutters scoring af Connor Jennings slog Newport County 1-0 i Wembley-playoffen og derved sikrede back-to-back-oprykninger til League One. Men COVID-19-afbrydelsen betød, at sæsonen 2019-20 blev afgjort på points-per-game, hvilket sendte Tranmere ned igen til League Two.

Nyere år i League Two

Fra sommeren 2020 fulgte en managerkarussel: Mike Jackson, Keith Hill og endnu en Mellon-periode, før Nigel Adkins i november 2023 blev permanent cheftræner med kontrakt til 2026. Efter en resultatmæssig krise forlod Adkins posten i februar 2025 og overlod roret til assistent Andy Crosby.

Klubidentitet

Farver og trøjer

• 1884-1889: Blå trøjer, hvide shorts, blå strømper.
• 1889-1904: Drastisk skifte til brun-orange trøje og marineblå shorts.
• 1904-1962: Tilbage til den blå/hvide kombination.
• Siden 1962: Helhvid dragt med blå (og undertiden grønne) detaljer – ideen kom fra Dave Russell.

I 2000 genintroducerede man en helt hvid trøje uden brede kontrastfelter, en stil klubben fortsat benytter.

Klubvåben og symbolik

Det første trøjelogo fra 1962 var Birkenheads byvåben med valgsproget “Ubi fides ibi lux et robur” (“Hvor der er tro, er der lys og styrke”). Efter flere iterationer – monogram (1972), forsimplet skjold (1981) og kompleks heraldik (1987) – vendte man i 1997 tilbage til et mere stilrent blå-hvidt skjold, revideret let i 2009 til 125-års-jubilæet. De centrale elementer – egestammen, korsstav, løver, stjerne og månesegl – stammer alle fra Birkenheads civilarms og lokale symboler.

Kælenavne og kultur

Tilnavnet “Superwhites” er både en henvisning til farverne og til stoltheden over at hævde sig side om side med de røde og blå Merseyside-naboer. Klubben udsender en officiel kampsang, og rockgruppen Half Man Half Biscuit – selv erklærede Rovers-fans – har foreviget fredagskampe på Prenton Park i sangen “Friday Night and the Gates Are Low”.

Prenton Park

Stadionets opbygning

Tribune	Åbnet/ombygget	Kapacitet
Main Stand	1912 / renoveret 1995	ca. 5.400
The Kop	1994-95	ca. 5.600
Johnny King Stand	1994-95	ca. 2.900
The Cowshed (gæste)	1994-95	ca. 2.600

Udvidelser og moderniseringer

Et centralt vendepunkt kom efter Taylor-rapporten, da klubben for £3,1 mio. mellem 1994 og 1995 gjorde stadionet fuldt sædebestykket og øgede kapaciteten fra 14.200 til 16.567. Den officielle genåbning fandt sted 11. marts 1995.

Tilskuertal og atmosfære

Rekorden på 24.424 blev sat i FA-cuppen mod Stoke City i 1972, mens gennemsnittet i sæsonen 2024-25 lød på 6.398 – 10. bedst i League Two. I 2010’erne var tallet omkring 5.000 under non-league-årene, men historisk har 1990’ernes First-Division-sæsoner tiltrukket over 8.000 i snit.

Organisation og ledelse

Ejerskab og bestyrelse

Siden august 2014 har tidligere spiller og FA-direktør Mark Palios sammen med sin hustru Nicola været hovedaktionærer. Palios fungerer som eksekutiv formand, mens tidligere ejer Peter Johnson er ærespræsident.

Nuværende trænerstab

Pr. februar 2025 ledes førsteholdet af cheftræner Andy Crosby efter Nigel Adkins’ afgang. Staben omfatter assisterende og tekniske roller, der løbende tilpasses klubbens behov.

Managers gennem tiden

Periode	Manager	Bemærkninger
1912-1935	Bert Cooke	Længstsiddende; introducerede klubben til League-fodbold
1961-1969	Dave Russell	Indførte hvid dragt og ungdomspolitik
1972-1975	Ron Yeats	Spillende manager, besejrede Arsenal i League-cuppen
1987-1996	John King (2. periode)	To oprykninger, Wembley-triumfer
1996-1999	John Aldridge	Spiller-manager, cup-finale 2000
2003-2006	Brian Little	Playoff-semifinale 2005
2006-2009 / 2012-2014	Ronnie Moore	Top-halvdel-placeringer; senere fyret for brud på betting-regler
2016-2020 / 2021-2023	Micky Mellon	Playoff-oprykninger 2018 & 2019
2023-2025	Nigel Adkins	Forlod posten i februar 2025

Spillere

Nuværende førstehold

Truppen ændrer sig løbende gennem transfervinduet; den opdaterede liste offentliggøres af klubben før hver sæson.

Legender og Hall of Fame

• Ian Muir – 180 mål, klubbens topscorer
• John Aldridge – 170 mål, spiller-manager og VM-målscorer for Irland
• John King – Manageren bag 1987-1996-suksessen
• Ray Mathias – Rekordholder for flest kampe (637)
• Steve Mungall – 17 sæsoner, 600+ optrædener
• John Morrissey – 585 kampe på fløjen
• Pat Nevin – Skotsk landsholdsspiller, del af 1990’ernes angrebskvartet

Rekordholdere

Rekord	Spiller / Hold	Tal / Dato
Flest mål totalt	Ian Muir	180
Flest mål i én sæson	Bunny Bell (1934-35) & John Aldridge (1991-92)	57 / 40+
Flest kampe	Ray Mathias	637
Flest kampe i træk	Harold Bell	459 (1946-55)

Turneringer og resultater

Ligamæssige meritter

Niveau	Bedste placering	Bemærkning
Second Tier	4. plads, 1992-93	Kun tre point fra Premier-League-runden
Third Tier	Mestre 1937-38	Third Division North-trofæet
Fourth Tier	2. plads, 1988-89	Direkte oprykning
Fifth Tier	Playoff-vinder 2018	1-0 over Boreham Wood

Cup-triumfer og finaler

• Associate Members’ Cup / Football League Trophy: Vinder 1989-90; finalenederlag 1990-91 og 2020-21.
• Football League Cup: Finalist 1999-2000.
• FA-cup: Kvartfinaler 1999-2000, 2000-01 og 2003-04.
• Welsh Cup: Vinder 1934-35.

Statistik og klubrekorder

Kategori	Rekord
Største sejr	13-4 mod Oldham Athletic, 26. december 1935 (17 mål – engelsk ligarekord)
Største nederlag	1-9 mod Tottenham Hotspur, FA-cup, 14. januar 1953
Højeste tilskuertal	61.036 (v Liverpool, Anfield, 1934) / 24.424 (hjemme, 1972)
Flest Wembley-finaler på ét år	Fire, 1990-91

Fans og rivaliseringer

Supportergrupper og fanzines

Tranmere Rovers Supporters Trust har siden 2010 rejst midler til spillerlønninger og endda forsøgt at opnå ejerandele. Fanzinet “Give Us an R” har dækket klubben siden 1990’erne.

Lokale rivaler

Klubbens hyppigste rivalopgør har historisk været mod Chester City og Wrexham. Dog nævner flere fanundersøgelser Bolton Wanderers og Oldham Athletic som hovedrivaler, mens Everton og Liverpool rangerer længere nede, da møderne er sjældne.

Historiske opgør

Der eksisterede tidligere en intens lokal rivalisering med Wallasey-klubben New Brighton, som dog forsvandt ud af Football League i 1951.

Samfundsengagement og ungdomsarbejde

Samarbejdet med Wirral Council, der daterer sig til et livsvigtigt lån på £200.000 i 1980’erne, strækker sig fortsat gennem fælles projekter på skole- og græsrodsniveau. Klubben har tradition for fredag-aften-kampe, hvilket skulle give plads til lokale spillere og tilskuere, der også vil se Premier League om lørdagen.

Tranmere Rovers Ladies

Kvindeafdelingen blev etableret i 1990, havde topdivision-status 1996-2004 og spiller aktuelt i North West Regional League. Med 11 triumfer i Cheshire Cup har de bidraget markant til klubbens samlede trofæskab.

Honours-oversigt

Kategori	Titel	År
Liga	Third Division North – Mester	1937-38
	League Two – Playoff-vinder	2019
	National League – Playoff-vinder	2018
	Fourth Division – 2. plads (oprykning)	1988-89
Cup	Football League Trophy – Vinder	1989-90
	Football League Trophy – Finalist	1990-91, 2020-21
	Football League Cup – Finalist	1999-2000
	Welsh Cup – Vinder	1934-35

Afsluttende perspektiv

Tranmere Rovers’ rejse – fra Steeles Field til moderne League Two, fra nedrykningsdramaer til Wembley-glamour – illustrerer på fornemste vis spændvidden i engelsk fodbold. Klubben har overlevet administrations­spøgelser, fald og genopstandelse, men den har også udnyttet sin status som uafhængig Merseyside-outsider til at skabe en unik kultur, der hverken kopierer Liverpool eller Everton, men i stedet hylder de hvide farver og fællesskabet på Wirral.

Med et renoveret Prenton Park, en engageret ejerfamilie, et dedikeret lokalpublikum og en historisk evne til at producere cup-overraskelser står Tranmere Rovers fortsat som et charmerende og genstridigt element i det engelske ligalandskab. Fremtiden vil formentlig igen byde på udsving, men klubløftet – “hvor der er tro, er der lys og styrke” – har indtil nu vist sig mere end blot en latinsk frase på et skjold; det har været en retningslinje for en fodboldinstitution, der gang på gang har rejst sig, når alle andre regnede den ude.