
Sutton United
Hjemmebane
VBS Community Stadium
Gander Green Lane, Sutton, Surrey
Kapacitet: 7032
Overflade:

Sutton United Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Sutton United i år.
Sutton UnitedKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7




Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13




Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Runde 43


Runde 44


Runde 45


Runde 46


Sutton UnitedFærdigspillede Kampe
Runde 46


Runde 45


Runde 44


Runde 43


Runde 42


Runde 41


Runde 40


Runde 39


Runde 38


Runde 37


Runde 36


Runde 35


Runde 34


Runde 33


Runde 32


Runde 31


Runde 30


Runde 29


Runde 28


Runde 27


Runde 26


Runde 25


Runde 24


Runde 23


Runde 22


Runde 21


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Sutton United Stillinger
Her kan du se Sutton Uniteds National League stilling. Sutton United ligger lige nu på 12 plads i National League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
46 | 31 | 9 | 6 | 97 | 38 | 59 | 102 |
|
2 |
![]() |
46 | 29 | 9 | 8 | 95 | 42 | 53 | 96 |
|
3 |
![]() |
46 | 22 | 17 | 7 | 69 | 42 | 27 | 83 |
|
4 |
![]() |
46 | 21 | 11 | 14 | 69 | 44 | 25 | 74 |
|
5 |
![]() |
46 | 19 | 16 | 11 | 64 | 48 | 16 | 73 |
|
6 |
![]() |
46 | 19 | 13 | 14 | 50 | 46 | 4 | 70 |
|
7 |
![]() |
46 | 17 | 17 | 12 | 59 | 48 | 11 | 68 |
|
8 |
![]() |
46 | 19 | 10 | 17 | 76 | 68 | 8 | 67 |
|
9 |
![]() |
46 | 17 | 13 | 16 | 68 | 62 | 6 | 64 |
|
10 |
![]() |
46 | 17 | 13 | 16 | 65 | 72 | -7 | 64 |
|
11 |
![]() |
46 | 14 | 18 | 14 | 59 | 62 | -3 | 60 |
|
12 |
![]() |
46 | 15 | 15 | 16 | 59 | 64 | -5 | 60 |
|
13 |
![]() |
46 | 14 | 17 | 15 | 58 | 61 | -3 | 59 |
|
14 |
![]() |
46 | 16 | 10 | 20 | 61 | 67 | -6 | 58 |
|
15 |
![]() |
46 | 13 | 19 | 14 | 52 | 59 | -7 | 58 |
|
16 |
![]() |
46 | 14 | 15 | 17 | 69 | 83 | -14 | 57 |
|
17 |
![]() |
46 | 15 | 11 | 20 | 51 | 59 | -8 | 56 |
|
18 |
![]() |
46 | 15 | 11 | 20 | 51 | 60 | -9 | 56 |
|
19 |
![]() |
46 | 15 | 10 | 21 | 54 | 67 | -13 | 55 |
|
20 |
![]() |
46 | 13 | 14 | 19 | 56 | 76 | -20 | 53 |
|
21 |
![]() |
46 | 12 | 16 | 18 | 61 | 62 | -1 | 52 |
|
22 |
![]() |
46 | 14 | 10 | 22 | 57 | 75 | -18 | 52 |
|
23 |
![]() |
46 | 11 | 7 | 28 | 50 | 85 | -35 | 40 |
|
24 |
![]() |
46 | 3 | 13 | 30 | 38 | 98 | -60 | 22 |
|
Sutton United Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Sutton Uniteds hold i 25/26, til både National League og andre turneringer som Sutton United er med i:

Jack Sims
Goalkeeper
Trøje #1
Steven Arnold
Goalkeeper
Trøje #25
Matt Kerbey
Goalkeeper
Trøje #30
George Evans
Goalkeeper
Trøje #41
Sam Roberts
Goalkeeper
Trøje #41
J. Eccleston
Defender
Trøje #0
A. Reeves
Defender
Trøje #0
E. Agbaje
Defender
Trøje #2
Tyler French
Defender
Trøje #4
Eduino Vaz
Defender
Trøje #12
Hayden Muller
Defender
Trøje #15
Charlie Waller
Defender
Trøje #18
Lewis Simper
Defender
Trøje #22
Besart Topalloj
Defender
Trøje #23
A. Kirk
Defender
Trøje #35
Jack Taylor
Defender
Trøje #35
Junior Robinson
Defender
Trøje #44
Kain Adom
Midfielder
Trøje #0
Siju Odelusi
Midfielder
Trøje #6
J. Wadham
Midfielder
Trøje #6
Dillon Silva
Midfielder
Trøje #11
Alexander Woodyard
Midfielder
Trøje #30
Joden Trickett
Midfielder
Trøje #34
Will Davies
Attacker
Trøje #9
Nana Boateng
Attacker
Trøje #17
Jayden Harris
Attacker
Trøje #23
Ashley Nadesan
Attacker
Trøje #24Sutton United Historie og Info
Sutton United Football Club er en af de mest markante repræsentanter for den rige engelske non-league-tradition, og klubben har gennem mere end et århundrede udviklet sig fra et lokalt amatørfællesskab til en fuldtidsprofessionel organisation, som har prøvet kræfter med samtlige trin mellem regionale serier og The Football League.
Klubben fra den sydlige del af London Borough of Sutton – blot godt elleve engelske mil fra Trafalgar Square – har gjort sig bemærket ved både at vinde titler i flere forskellige ligaer, skabe uforglemmelige øjeblikke i FA Cuppen, hente international hæder med en sejr i den semi-professionelle Anglo-Italian Cup og, ikke mindst, bryde igennem til den nationale offentlighed med sine legendariske ”giant-killing”-bedrifter, først mod Coventry City i 1989 og siden mod Leeds United og Arsenal i 2017.
Sutton United har spillet hjemme på Gander Green Lane siden tiden lige efter Første Verdenskrig, og det intime anlæg – i dag sponsornavngivet VBS Community Stadium – danner fortsat rammen om klubbens identitet, som bygger på en stærk lokal forankring, en karakteristisk gul-brun farvekombination, en våbenskjolds-inspireret klublogo og en loyal fanskare, der har fulgt de ”Amber and Chocolates” gennem både opture og nedture.
Historisk overblik
Grundlæggelsen i 1898
Sutton United blev stiftet den 5. marts 1898, da Sutton Guild Rovers FC og Sutton Association FC – tidligere kendt som Sutton St Barnabas FC – besluttede at slå sig sammen på Robin Hood Hotel. Fusionen samlede de stærkeste kræfter i området og skabte fundamentet for en klub, der straks tog plads i de lokale juniorrækker og gjorde sig bemærket med disciplineret organisation og et voksende publikum.
De tidlige seniorår
I 1910 valgte ledelsen at ophøje klubben til seniorstatus. Sutton meldte sig ind i Southern Suburban League og demonstrerede sin styrke ved at vinde ligaen i første forsøg. Perioden var præget af hyppige stadionflytninger – blandt andet til det daværende Sutton Adult School Ground – men efter Første Verdenskrig fandt holdet permanent hjem på Gander Green Lane, hvor det har spillet siden.
Athenian League-æraen (1921-1964)
Indgangen til Athenian League
Efter flere år i regionale turneringer blev Sutton i 1921 optaget i Athenian League. Debuten var lærerig; resultaterne placerede ikke klubben i toppen, og i 1926 endte holdet på sidstepladsen, men blev genvalgt. Allerede to sæsoner senere, i 1927-28, kom det første mesterskab – en milepæl, der markerede begyndelsen på en æra med jævn fremgang.
1930’ernes pokalløb og semifinalepladser
1930’erne bød på to semifinaler i FA Amateur Cup (1929 og 1937). Disse præstationer cementerede Suttons ry som et mandskab, der kunne konkurrere med datidens bedste amatørhold, og lagde grunden til en stærk cup-kultur i klubben.
Anden Verdenskrig og umiddelbar succes
Selv om Athenian League blev suspenderet under krigen, fortsatte Sutton på mindre organiseret niveau og sikrede sig flere lokale hædersbevisninger. Da turneringen genoptoges, stormede klubben til endnu et mesterskab i 1945-46 – hjulpet på vej af Charlie Vaughans bemærkelsesværdige 42 ligamål – og vandt samtidig Surrey Senior Cup for første gang.
1950’ernes organisatoriske landvindinger
Sportsligt var 1950’erne relativt stille, men uden for banen skete usædvanlige tiltag: klubbens aktiver blev overført til et aktieselskab, og en ny hovedtribune med plads til mere end 700 tilskuere så dagens lys. Med George Smith som manager kom det tredje Athenian-mesterskab i 1957-58, ledsaget af den første sejr i London Senior Cup.
Isthmian League og national eksponering (1964-1986)
Optagelse og første titel
Sommersæsonen 1964/65 markerede entréen i Isthmian League. Kulminationen kom i 1966-67, hvor Sutton sikrede sig ligaens guldmedaljer. Samtidig stod klubben i sin anden FA Amateur Cup-finale på Wembley i 1969, men måtte se sig slået af North Shields.
Legendarisk FA Cup-aften i 1970
Sæsonen 1969-70 huskes for et episk FA Cup-opgør mod Don Revies Leeds United. Efter at have elimineret Hillingdon Borough i tredje runde stod Sutton over for et hold fyldt med 11 landskampsspillere, og hele 14.000 tilskuere pressede sig ind på Gander Green Lane. Leeds sejrede 6-0, men begivenheden understregede klubbens evne til at tiltrække nationens interesse.
1970’erne: Anglo-Italian Cup som højdepunkt
Efter flere skift på managerposten skabte Keith Blunt i 1979 en sensationel triumf: en 2-1-sejr over italienske Chieti i Anglo-Italian Cup. Det blev den eneste engelske sejr i turneringens semi-professionelle æra og bragte international glans til det sydlondonske mandskab.
FA Trophy-finale og flere andenpladser
Barrie Williams overtog roret, førte holdet til Wembley i FA Trophy-finalen 1981 (nederlag til Bishop’s Stortford) og sikrede to sølvplaceringer mere i Anglo-Italian Cup (1980 og 1982). Hertil kom en treble i 1983 bestående af Surrey Senior, London Senior og Hitachi Cup samt seks Surrey Senior Cup-sejre i træk fra 1982-83 til 1987-88 – en rekordserie, der stadig står.
Konferenceårene og Coventry-chokket (1986-1991)
Dobbelttitel og oprykning
Sutton vandt Isthmian League igen i 1984-85, men afslog oprykning til Conference grundet stadionkrav. Gentagelsen af mesterskabet i 1985-86 – efter en omfattende stadionrenovering i samarbejde med fansene – betød, at man denne gang sagde ja til at træde ind i national Conference.
FA Cup-sensation mod Coventry City
I 1988-89 begyndte Sutton i fjerde kvalifikationsrunde, eliminerede Walton & Hersham, Dagenham og Aylesbury United og trak First Division-toeren Coventry City – vinderne af FA Cuppen blot 18 måneder tidligere. På et elektrisk Gander Green Lane sikrede mål af Tony Rains og Matthew Hanlan en 2-1-sejr og skrev klubben ind i FA Cup-historien som en af de sjældne non-league-sejre mod topdivisionen.
Tilbagegang og genopbygning i 1990’erne
Nedrykning og pokalskalpe
En kombination af skader og scoringskrise sendte Sutton ned i Isthmian League i 1991. Trods to top-3-placeringer udeblev lyncomebacket, men FA Cuppen gav nye højdepunkter: 4-3 ude mod Colchester United og 2-1 over Torquay United, begge i 1993.
Mesterskab under John Rains
Først i 1998-99 lykkedes det under spillende manager John Rains at genvinde Isthmian League og rykke op, om end opholdet i Conference varede én sæson (1999-2000) før en ny nedrykning.
Conference South og omstruktureringerne (2004-2008)
Stiftende medlem af Conference South
FA’s ligareform i 2004 placerede Sutton som et af de 22 grundlæggerhold i Conference South. De tre første sæsoner endte midt i tabellen, og flere managerudskiftninger – fra Ian Hazel til Ernie Howe, Stuart Massey og Jimmy Dack – kunne ikke forhindre, at klubben i 2008 stod nær bundstriden.
Paul Doswell-æraen (2008-2019)
Tilbage til Isthmian og titlen i 2011
Ankomsten af Paul Doswell i 2008 ændrede kursen markant. Sutton blev femmer i 2009 og toer i 2010, men røg begge gange ud i playoff-semifinalerne. I 2010-11 blev mesterskabet til gengæld sikret med tre runder tilbage, og oprykningen til Conference South var en realitet.
Stabilitet, rekorder og FA Cup-octavos
I 2015-16 hed divisionen National League South, og Sutton satte klubrekord med 25 kampe uden nederlag. En 2-0-sejr over Chelmsford City indbragte titlen og førte holdet tilbage til den landsdækkende National League.
Sæsonen 2016-17 blev defineret af FA-cuppens femte runde: sejre over Cheltenham Town, AFC Wimbledon (efter omkamp) og Leeds United førte til et hjemmeopgør mod Arsenal. Kampen endte 0-2, men skabte international opmærksomhed – også på grund af reservekeeper Wayne Shaws ’pie-gate’, som udløste hans afsked.
Playoff-semi og skotsk cup-triumf
I 2017-18 sluttede Sutton som treer – klubbens hidtil bedste ligaplacering – men tabte playoff-semifinalen til Boreham Wood. Året efter blev klubben inviteret til Scottish Challenge Cup og vandt som første engelske hold en kamp i turneringen, før Paul Doswell i 2019 takkede af efter 11 år, to oprykninger og stigende tilskuertal.
Matt Gray og vejen til The Football League (2019-2023)
Mesterskab og historisk oprykning
Matt Gray blev udnævnt i maj 2019 og stod i spidsen, da Sutton i 2020-21 besejrede Hartlepool United 3-0 og sikrede National League-mesterskabet samt oprykningen til EFL League Two – klubbens første besøg i The Football League efter 123 års virke.
Debut i League Two og Wembley-finale
Den 7. august 2021 debuterede Sutton i ligaen, dog med et 1-2-nederlag til Forest Green Rovers. I EFL Trophy-turneringen eliminerede holdet Wigan Athletic på straffespark og stod i april 2022 i finalen på Wembley – klubbens fjerde optræden på nationalstadionet – hvor Rotherham United vandt 4-2 efter forlænget spilletid. Ligaen endte med en ottendeplads – den bedste rangering (76. bedste klub i England) til dato.
Stagnation og nedrykning
Efter en 14.-plads i 2022-23 kom en sportslig nedtur; Matt Gray blev afskediget i december 2023, da Sutton lå sidst i League Two. Sæsonen 2023-24 endte med en 23.-plads og dermed nedrykning tilbage til National League.
Klubidentitet og kultur
Våbenskjoldet
Klubbens emblem er næsten identisk med det tidligere Borough of Sutton and Cheam-våben. De guld- og sølvfarvede skiver med nøgler refererer til Chertsey Abbeys middelalderlige ejerskab af Sutton, mens den grønne papegøje ‒ popinjayen ‒ stammer fra Lumley-familien, der var herremænd i Cheam. De gyldne kors symboliserer Canterbury-stiftets historiske tilknytning.
Farver og trøjeudvikling
Siden 1898 har Sutton forbundet sig med farverne amber (gylden gul) og chocolate (mørkebrun). Oprindeligt bar holdet bredstribede trøjer, senere hoops, halvdelte designs og helfarvede dragter. I 1970’erne gik man over til rent gult kit med brune detaljer – et look, der har overlevet flest sæsoner. I 2016-17 introduceredes en signaturtrøje med én lodret brun stribe, mens udebanetøjet historisk har været hvidt, dog med afstikkere til rød/hvid, lyseblå/sort samt grøn/hvid i jubilæumssæsonen 1998-99.
Mascotten Jenny the Giraffe
Jenny the Giraffe er fast figur på Gander Green Lane. Hun deltager i velgørenhedsevents, løber banekanten rundt før kickoff og opnåede i 2010 en femteplads blandt 41 deltagere i Mascot Grand National på Huntingdon Racecourse.
Stadion – Gander Green Lane / VBS Community Stadium
Historie og kapacitet
Anlægget har huset klubben siden umiddelbart efter Første Verdenskrig og har i dag en kapacitet på 7.032 tilskuere, heraf 1.132 siddepladser. En del af sæderne stammer fra renoveringen af Chelsea FC’s Stamford Bridge og blev doneret af Chelsea Pitch Owners.
Moderniseringer og banebelægning
I 2015 fik stadionet et 3G-kunstgræstæppe, hvilket førte til venskabelige rivaliseringer med andre kunststof-klubber som Maidstone United – fans døbte opgørene ”El Plastico”. I forbindelse med at Crystal Palace Women flyttede ind, finansierede Premier League-klubben en tilbagevenden til naturgræs forud for sæsonen 2023-24.
Organisation og ledelse
Fremtrædende managere
- Sid Cann (1962-74) – to amatør-finaler på Wembley.
- Barrie Williams – bag sejren over Coventry City i 1989.
- Alan Gane (1991-96) – styrede overgangen efter nedrykningen.
- John Rains (1997-2006) – førte holdet til Isthmian-guld i 1999.
- Paul Doswell (2008-19) – to oprykninger og FA Cup-eventyr.
- Matt Gray (2019-23) – National League-titel og League Two-debut.
Spillere
Nuværende trup
Efter nedrykningen i 2024 består truppen primært af spillere fra den seneste League Two-sæson samt talenter fra klubbens akademi. Detaljerede lister ændrer sig ofte, og officielle oversigter opdateres løbende på klubbens hjemmeside.
Bemærkelsesværdige profiler
- Charlie Vaughan – 42 ligamål i 1945-46.
- Tony Rains & Matthew Hanlan – matchvindere mod Coventry.
- Larry Pritchard – klubrekord med 781 førsteholdskampe.
- Paul McKinnon – topscorer all-time med 279 mål.
- Jamie Collins – kaptajn under FA Cup-løbet 2017.
- Wayne Shaw – keeperen bag FA Cup-”pie-gate”.
Statistik og klubrekorder
Kategori | Rekord |
---|---|
Højeste tilskuertal | 14.000 vs. Leeds United (FA Cup, 24/01/1970) |
Største sejr | 11-1 vs. Clapton (1966) & 11-1 vs. Leatherhead (1982-83) |
Største nederlag | 0-13 vs. Barking (Athenian League, 1925-26) |
Flest kampe | Larry Pritchard – 781 |
Flest mål | Paul McKinnon – 279 |
Bedste FA Cup-præstation | 5. runde (2016-17) |
Bedste League Cup-præstation | 3. runde (2023-24) |
Bedste EFL Trophy-præstation | Finaleplads (2021-22) |
Højeste ligaplacering | 8. i League Two (2021-22) |
Titler og hædersbevisninger
Ligatitler
Konkurrence | Sejr (år) |
---|---|
National League | 2020-21 |
National League South | 2015-16 |
Isthmian League Premier Division | 1966-67, 1984-85, 1985-86, 1998-99, 2010-11 |
Athenian League | 1927-28, 1945-46, 1957-58 |
Cuptriumfer
Turnering | Bedste resultat |
---|---|
Anglo-Italian Cup | Vinder 1978-79 |
EFL Trophy | Sølv 2021-22 |
FA Trophy | Sølv 1980-81 |
FA Amateur Cup | Sølv 1962-63, 1968-69 |
Surrey Senior Cup | 15 titler (1946-2003) |
London Senior Cup | 1957-58, 1982-83 |
Fans, tilskuere og rivalopgør
Tilskuerudvikling
Gennem Doswell-årene voksede gennemsnittet markant, kulminerende i et rekord-ligaopbud på 3.541 mod Aldershot Town i april 2018. Oprykningen til League Two udvidede fanbasen yderligere, men selv efter nedrykningen forbliver hjemmepublikummet en af National Leagues mest loyale.
Carshalton Athletic – det lokale derby
Kun få kilometer ad A232-vejen ligger Carshalton Athletic, og historiens 133 opgør (pr. august 2011) viser 72 Sutton-sejre, 33 til Carshalton og 28 uafgjorte. Et 6-0-resultat i 2002 fremhæves ofte af Sutton-fans, der synger ”We’re the Amber and Chocolates” på Boxing Day-kampene.
AFC Wimbledon og ”det venlige derby”
Efter geografisk nærhed, men uden ligafællesskab, udviklede Sutton og AFC Wimbledon et særligt forhold. Det toppede, da de to mødtes i FA Cup-tredje runde 2017; Sutton vandt omkampen 3-1 og rykkede et skridt nærmere Arsenal-opgøret.
El Plastico og øvrige rivaler
Delte kunstgræsanlæg med Maidstone United har ført til fanbetegnelsen El Plastico. Bromley, Woking og Tooting & Mitcham nævnes også som historiske rivaler, mens Bromley var hovedkonkurrenten i National League-tiden før Suttons oprykning.
SUFC Gambia
En kuriositet i Sutton-historien er SUFC Gambia. Klubben opstod i 1999, da bibelskoleholdet Young Stars FC i Lamin Village modtog sæt trøjer fra en engelsk turist – kendt som Walter – der foreslog navneændringen til Sutton United FC. I dag spiller gambianerne i landets tredje niveau, Nawettan-ligaen, og vedligeholder en symbolsk forbindelse til det engelske moderhold.
Wembley-oplevelser og cup-karakter
Fire finaler på nationalstadionet
- FA Amateur Cup 1963 – nederlag 2-4 til Wimbledon.
- FA Amateur Cup 1969 – nederlag 1-2 til North Shields.
- FA Trophy 1981 – nederlag til Bishop’s Stortford.
- EFL Trophy 2022 – nederlag 2-4 (efter forlænget spilletid) til Rotherham United.
Giant-killers
Suttons status som et af Englands mest populære cup-outsider-hold udspringer af to ikoniske sejre: 2-1 over Coventry City i 1989 og 1-0 over Leeds United i 2017. Begge opgør fandt sted på den kompakte hjemmebane, hvilket har forstærket myten om Gander Green Lane som et sted, hvor større klubber går på grund.
Afsluttende bemærkninger
Sutton Uniteds fortælling er et studie i engelske fodbolddyder: vedholdenhed, fællesskab og troen på de store øjeblikke. Fra fusionen i 1898 til nedrykningen i 2024 har klubben oplevet et væld af kontraster – mesterskaber og mareridt, Wembley-jubel og finalenederlag – men altid med et publikum, der hæger om de gul-brune farver.
Fremtiden i National League tegner sig som endnu et kapitel, hvor ambitionen er at vende tilbage til League Two. Med et stadion i kontinuerlig udvikling, et akademi der spirer, og en kultur, der hylder både nutidens helte og fortidens legender, står Sutton United fortsat som en af de mest indflydelsesrige klubber uden for de allerøverste engelske rækker.
Uanset resultaterne forbliver Sutton-fansenes kampråb om ”Amber and Chocolates” et symbol på den stolthed og kontinuitet, der har båret klubben gennem mere end 125 år – og som fortsat driver drømmen om nye triumfer og endnu et besøg i landets bedste ligaer.