Séamus Coleman

Séamus Coleman, født 11. oktober 1988 i Donegal på Irlands nordvestkyst, er en irsk professionel fodboldspiller, der igennem en årrække har slået sit navn fast som højre back for Everton FC i Premier League og som anfører for det irske landshold. Med mere end fire hundrede førsteholdskampe for Merseyside-klubben, en markant rolle i Irlands forsvar siden 2011 og en karriere, der spænder fra lokale baner i Killybegs til Champions League-jagende sæsoner på Goodison Park, har Coleman opbygget et ry som en kompromisløs, energisk og lederstærk forsvarsspiller, der samtidig besidder offensiv gennemslagskraft.

Tidlige år og opvækst

Coleman voksede op i fiskerlejet Killybegs i County Donegal som søn af Henry og Máire Coleman, der stammer fra henholdsvis Wicklow og den nærliggende bygd Crove. Han er den midterste af tre brødre – Francis og Stevie er de andre – og familien var præget af en stærk gælisk sports­tradition; to onkler spillede bl.a. Gaelic football. Coleman gik på St. Catherine’s Vocational School, hvor han afsluttede sin Leaving Certificate i 2006.

Som dreng dyrkede han primært Gaelic football og vandt Buncrana Cup med Donegals U-16-hold i 2004. Først i teenageårene skiftede han fokus til association football hos den lokale klub St Catherine’s. Netop i en trænings­kamp for denne klub mod Sligo Rovers blev han i 2006 opdaget af repræsentanter fra den professionelle League of Ireland-klub, hvilket blev starten på hans seniorkarriere.

Klubkarriere

Sligo Rovers (2006-2008)

Coleman indgik kontrakt med Sligo Rovers i juli 2006 og fik ligadebut allerede 17. oktober samme år, da han som indskifter mødte Derry City. I begyndelsen blev han vurderet skeptisk af cheftræner Rob McDonald, men det ændrede sig markant efter trænerskiftet til Paul Cook i marts 2007. Under Cook gik Coleman fra sporadiske optrædener til fast startplads. Sæsonen 2007 bød på 26 ligakampe, og i 2008 spillede han samtlige 26 ligarunder og scorede sit første senior­mål 17. maj mod Bray Wanderers i en 3-0-sejr.

Everton FC – det første gennembrud (2009-2011)

Efter anbefaling fra Willie McStay købte Everton den dengang 20-årige forsvarer i januar 2009 for blot £60.000, selv om klubber som Ipswich, Birmingham og Celtic også havde vist interesse. Overgangen blev kompliceret af en infektion i en vabel, der nødvendigvis måtte opereres, men i oktober 2009 kom han tilbage på banen. Førsteholdsdebuten faldt 22. oktober 2009 i Europa League mod Benfica, og bare tre dage senere blev han Premier League-debutant mod Tottenham Hotspur og kåret til kampens spiller efter et energisk indhop.

I foråret 2010 blev han udlejet til Championship-klubben Blackpool. På Bloomfield Road udfyldte han hurtigt pladsen som højre back, scorede sit første engelske ligamål 2. april mod Scunthorpe United og leverede fem assists. Holdet kvalificerede sig til playoff-finalen, hvor Coleman startede inde på Wembley, og Blackpools 3-2-sejr over Cardiff City sikrede oprykning til Premier League.

Tilbage i Everton tog han i 2010/11 sæsonen skridtet ind som fast mand – ofte endda på højre midtbane. Han scorede sit første Everton-mål mod Brentford i Liga­cuppen, fulgte op med sin første Premier League-scoring mod netop Blackpool 6. november 2010, og noterede i alt seks mål og tre assists i 40 kampe på tværs af turneringer. Præstationerne gav ham en nominering til PFA Young Player of the Year og en kontraktforlængelse til 2015.

Etablering og topniveau (2012-2016)

Efter en mindre rolle i 2011/12 fornyede Everton troen på ham med en kontrakt frem til 2019, underskrevet 31. december 2012. Den følgende sæson blev et gennembrud på internationalt anerkendt niveau: Coleman nettede seks gange i 36 Premier League-kampe, skabte 45 chancer og blev udtaget til PFA Team of the Year 2013/14. Roberto Martínez betegnede ham som en af verdens bedste backs, og både fans og holdkammerater stemte ham til ”Player of the Season”. Everton satte klubrekord med 72 point og en femteplads.

I juni 2014 kom endnu en femårig aftale, og ireren kvitterede med sit første europæiske mål – mod VfL Wolfsburg i september samme år. Han scorede igen i Europa League-udekampen mod Young Boys i februar 2015 og var stærkt medvirkende til en 3-1-ligasejr over Queens Park Rangers måneden efter. Sæsonerne 2014/15 og 2015/16 bød på tilsammen 63 ligakampe og fire mål, samt semifinaler i begge de engelske pokalturneringer.

Skade, comeback og anførerbindet (2017-2023)

21. januar 2017 afgjorde Coleman en Premier League-kamp mod Crystal Palace med et sent mål, men blot to måneder senere – 24. marts – brækkede han både skinne- og lægben under en VM-kvalifikationskamp mod Wales. Skaden holdt ham ude i ti måneder; FIFA dækkede lønnen under rehabiliteringen, og trods ulykken forlængede Everton kontrakten til 2022. Comebacket kom 31. januar 2018 i en sejr over Leicester City, og i resten af 2017/18-sæsonen spillede han yderligere tolv ligakampe.

I 2018/19 bar Coleman ofte anførerbindet, før han i august 2019 officielt overtog hvervet efter Phil Jagielka. I december samme år rundede han 300 klubkampe i en 1-1-kamp mod Manchester United. Sæsonerne 2019/20 og 2020/21 bød samlet på 55 Premier League-optrædener, hvorefter han i juli 2021 forlængede til sommeren 2023.

I februar 2023 opnåede han kamp nummer 400 for Everton i et Merseyside-derby på Anfield. Seks dage senere scorede han sejrsmålet mod Leeds United, men i maj pådrog han sig en alvorlig knæskade i et sammenstød med Boubakary Soumaré. Trods skaden tilbød klubben endnu en etårig aftale til juni 2024, som han accepterede. Først i december 2023 var han tilbage på banen og nåede tolv ligaoptrædener i 2023/24-sæsonen.

Seneste sæsoner og midlertidig trænerrolle (2024- )

Efter sæsonafslutningen 2024 modtog Coleman endnu et års kontraktforlængelse, der binder ham til Everton frem til juni 2025. 9. januar 2025 blev han, sammen med ungdomstræner Leighton Baines, udpeget som midlertidig first team-manager, da Sean Dyche blev fyret samme dag. Duoen ledte holdet til en 2-0-sejr over Peterborough United i FA Cuppen, hvorefter David Moyes vendte tilbage som cheftræner. I Evertons sidste kamp på Goodison Park 18. maj 2025 startede Coleman som anfører, men måtte forlade banen efter 18 minutter og modtog stående ovation. 27. juni 2025 indgik han endnu en etårig aftale med klubben.

Landsholdskarriere

Colemans internationale vej begyndte med det irske U-21-landshold, hvor han fra 2008 spillede kvalifikation til EM 2009 og 2011 og vandt prisen som FAI U-21 Player of the Year både 2009 og 2010. Han repræsenterede desuden U-23-holdet i International Challenge Trophy.

Debuten for A-landsholdet faldt 8. februar 2011 i Nations Cup-opgøret mod Wales, som Irland vandt 3-0. Turneringen blev også vundet samlet efter sejre over Skotland og Nordirland. Coleman blev siden fast mand; i maj 2013 blev han kåret til kampens spiller mod England på Wembley, hvor han assisterede Shane Longs føringsmål. På sin 25-års-fødselsdag i oktober 2013 bar han for første gang anførerbindet i en VM-kvalifikationskamp mod Tyskland.

Ved EM 2016 i Frankrig spillede han samtlige fire irske kampe og ledte holdet som kaptajn mod både Italien og Frankrig. I kvalifikationen til VM 2018 scorede han sit første A-landsholdsmål 6. oktober 2016 mod Georgien, men missede slutspillet efter benbruddet i marts 2017. Han vendte tilbage til landsholdet i marts 2018 og rundede sidenhen 70 landskampe. I september 2016 blev han formelt udnævnt til permanent landsholdsanfører efter Robbie Keanes afsked.

Spillestil og lederegenskaber

Coleman har i sin karriere været kendt for eksplosiv acceleration, stor udholdenhed og en utrættelig vilje til at deltage i det offensive spil med dybe overlap. Hans baggrund som kantspiller og midtbanemand har givet ham teknisk ro på bolden, og statistikker fra Evertons rekord­sæson 2013/14 viser både høj pasnings­præcision og betydelig chance­skabelse. Trods en stille personlighed uden for banen udstråler han tydelig autoritet på banen – noget, der dels sikrede ham anførerbindet i både klub og land, dels har fået med- og modspillere til at beskrive ham som en ”leder ved eksempel”, der stiller høje krav til omgivelserne.

Privatliv

Coleman har bevaret stærke bånd til hjemegnen. Han følger fortsat Gaelic football-klubben Na Cealla Beaga og støtter Donegals county-hold. Han har nævnt Michael Murphy som forbillede for sportslig attitude og karaktér.

I juni 2015 giftede han sig med barndoms­kæresten Rachel Cunningham i St. Mary of the Visitation Church i Killybegs. Parret har to døtre, født i 2016 og 2018, samt en søn fra 2021.

Meritter

• Blackpool: Oprykning til Premier League via Championship play-offs 2010
• Republikken Irland: Nations Cup-vinder 2011
• Individuelle hæders­bevisninger:
  • Donegal Sports Star Professional Sport Achievement Award 2009
  • FAI Under-21 Player of the Year 2009, 2010
  • PFA Premier League Team of the Year 2013/14
  • Everton Supporters’ og Players’ Player of the Year 2013/14

Igennem næsten to årtier har Séamus Coleman dermed udviklet sig fra lokal Gaelic football-back til en af Premier Leagues mest respekterede forsvarsspillere, en trofast Everton-kapacitet og en markant lederfigur for det irske landshold.