Ross Barkley

Ross Barkley, født den 5. december 1993 i Liverpool, er en engelsk midtbanespiller, som i sommeren 2024 vendte tilbage til Aston Villa efter en lang og omskiftelig karriere, der har bragt ham fra barndomsklubben Everton over Chelsea, en sæson i franske Nice og et kort, men opsigtsvækkende ophold i Luton Town. Han har spillet mere end 300 kampe i Premier League, vundet pokaler med Chelsea og repræsenteret England 33 gange på seniorniveau, heraf ved VM 2014. Barkley er især kendt for sin dynamiske drivkraft på midtbanen, sin evne til at transportere bolden over store afstande og en udpræget teknik, som tidligt fik trænere og kommentatorer til at sammenligne ham med navne som Paul Gascoigne, Michael Ballack og Wayne Rooney.

Tidlige år og ungdomstid

Barkley voksede op i Liverpool og har nigerianske rødder på sin fars side, men bærer sin mors pigenavn som efternavn. Allerede som 11-årig blev han optaget i Evertons akademi, hvor han hurtigt markerede sig på diverse ungdomshold. Han viste et så markant talent, at han i begyndelsen af sæsonen 2010-11 sad på bænken i Premier League sammen med førsteholdet, blot 16 år gammel. Netop som debuten nærmede sig, brækkede han benet i en U-19-landskamp mod Liverpool-spilleren Andre Wisdom, en skade der udsatte det første store gennembrud og kostede mange måneders genoptræning.

Klubkarriere

Everton – fra debut til gennembrud

Efter det langvarige brud kom Barkley stærkt tilbage i sommeren 2011, hvor han var med i hele førsteholdets opstartsprogram. Premier-League-debuten faldt 20. august 2011 i et 0-1-nederlag hjemme mod Queens Park Rangers, og den 17-årige blev kåret til kampens spiller af lokalradioen Radio City Sport. Everton kvitterede i december samme år med en fire-og-et-halvt-årig kontraktforlængelse, mens prominente tidligere spillere – heriblandt Martin Keown – forudsagde en stor karriere for den unge midtbanemand.

For at sikre regelmæssig spilletid blev Barkley udlejet til to Championship-klubber. Først gik turen til Sheffield Wednesday i september 2012, hvor han debuterede samme dag og allerede ugen efter scorede sit første professionelle mål på straffespark mod Bolton Wanderers. I alt blev det til 13 kampe, før Everton hentede ham hjem. I januar 2013 fulgte en måned i Leeds United, hvor han fik erfaring i endnu en traditionsrig engelsk klub.

Everton 2013-2017 – det faste navn

Sæsonen 2013-14 blev det egentlige gennembrud. Barkley scorede på åbningsdagen i 2-2-kampen mod Norwich City, leverede en serie af kampe i højeste tempo og tilføjede spektakulære mål – blandt andet et sololøb fra midterlinjen mod Newcastle United og et langskud i krydset mod Manchester City. Med 6 Premier-League-mål og konstante præstationer blev han nomineret til PFA’s pris som årets unge spiller.

I juli 2014 satte han sin underskrift på en aftale, der bandt ham til Everton frem til 2018, men en ledbåndsskade i knæet holdt ham ude til midten af oktober. Han nåede dog at slutte 2014-15 med scoringer mod både Queens Park Rangers og Newcastle. Også i de følgende sæsoner var Barkley en nøglefigur; han åbnede fx 2016-17 med et frisparksmål mod Tottenham. Foråret 2017 blev afslutningen på Everton-tiden. Manager Ronald Koeman krævede en kontraktforlængelse – eller et salg. Barkley ønskede nye udfordringer og måtte samtidig døje med en alvorlig baglårsskade, som betød, at han ikke spillede et eneste minut for Everton i efteråret 2017.

Chelsea – trofæer og uventede drejninger

Den 5. januar 2018 betalte Chelsea 15 millioner pund og tilbød en aftale frem til 2023. Barkley fik det ikoniske nummer 8, som tidligere var båret af Frank Lampard. Debuten kom i Liga-Cup-semifinalen mod Arsenal tre uger efter, og han kunne i maj 2018 løfte FA-pokal-trofæet (dog uden spilletid i finalen).

Under Maurizio Sarri i 2018-19 var Barkley fast inde omkring holdet og ramte en flot stime i oktober 2018: mål og assist mod Southampton, et overtidsudlignende mål mod Manchester United og endnu et mål samt assist på Turf Moor mod Burnley. I Europa League viste han sig også målfarlig med scoringer i begge ottendedelskampe mod Malmö. Sæsonen kulminerede med 4-1-sejren over Arsenal i finalen i Baku, hvor Barkley blev skiftet ind og dermed kunne føje en europæisk titel til CV’et.

Den efterfølgende sæson bød på både op- og nedture. Han brændte et sent straffespark mod Valencia i Champions League, scorede til gengæld mod Grimsby Town i Liga-Cuppen og stod for vigtige pokalmål mod Nottingham Forest, Liverpool og Leicester. Omvendt blev han af manager Frank Lampard offentligt kritiseret for et natklubsbesøg, mens han var skadet.

Udlejning til Aston Villa 2020-21

På transfervinduets sidste dag, 30. september 2020, skiftede Barkley på et årslangt lån til Aston Villa. Debuten fire dage senere kunne næppe have været mere opsigtsvækkende: mål i den historiske 7-2-sejr over de regerende mestre fra Liverpool. Han fulgte op med et sent langskudsmål mod Leicester, leverede flere kreative indsatser – blandt andet i 3-0-sejren over Arsenal – men måtte også igennem en hæmmende baglårsskade, der kostede syv ligakampe. I januar 2021 var han tilbage og headede sejrs­målet ind mod Southampton.

Afslutningen i Chelsea 2021-22

Efter lejemålet returnerede Barkley til Stamford Bridge, hvor spilletiden dog var begrænset. Han fik indhop i både liga og pokal, scorede i ligaafslutningen mod Watford, hvilket blev hans 100. og sidste officielle kamp for Chelsea, og udnyttede sin straffesparks­forsøg i FA-Cup-finalen 2022 – en finale Chelsea tabte til Liverpool. Den 29. august 2022 blev kontrakten ophævet i gensidig forståelse.

Et år i Ligue 1 med Nice

Fire dage efter Chelsea-exittet fandt Barkley ny adresse i Frankrig. OGC Nice sikrede sig hans underskrift den 4. september 2022. I den sydfranske klub blev han brugt både centralt og offensivt og nåede 28 kampe og fire mål i alle turneringer, før parterne skiltes ved kontraktudløb i juni 2023.

Luton Town – tilbage i Premier League

Den 9. august 2023 kom overraskelsen: Barkley skrev under med oprykkerne fra Luton Town. Han debuterede på Stamford Bridge i et 0-3-nederlag til sin tidligere arbejdsgiver Chelsea og scorede første Luton-mål i en dramatisk 3-4-kamp mod Arsenal den 5. december 2023.

Returneringen til Aston Villa 2024 →

1. juli 2024 bekræftede Aston Villa, at Barkley – nu 30 år gammel – vendte hjem til Villa Park på en treårig aftale. Overgangssummen blev ikke offentliggjort, men rapporter i engelske medier nævnte et beløb omkring fem millioner pund.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Barkley trak første gang den engelske landsholdstrøje over hovedet som U-16-spiller i 2008 og var anfører, da England vandt Montaigu-turneringen 2009 med finalesejr over Tyskland. Året efter scorede han to mål undervejs til triumfen ved U-17-EM 2010, hvor Spanien blev besejret 2-1 i finalen. Debuten på U-21-landsholdet kom i august 2011, og i sommeren 2013 deltog han i U-20-VM, inden han samme måned nettede for U-21 i 6-0-sejren over Skotland.

Det engelske A-landshold

Roy Hodgson udtog Barkley til sin første seniorkampagne i august 2013, og 6. september fik han de sidste 24 minutter af 4-0-sejren mod Moldova på Wembley. Ved VM 2014 i Brasilien kom Barkley på banen som indskifter imod Italien og spillede hele den målløse gruppekamp mod Costa Rica. Hans første landsholdsmål faldt i 6-0-opgøret mod San Marino den 5. september 2015, og i EM-kvalifikationen til 2020 blev han dobbelt målscorer mod både Montenegro (marts 2019) og Bulgarien (oktober 2019). Alt i alt står han noteret for 33 landskampe og seks mål; den foreløbigt sidste kamp blev spillet i 2019.

Spillestil og kendetegn

Som spiller er Barkley først og fremmest drevet af en kraftfuld, fremadrettet spillestil og et stort tempo med bolden, hvilket tidligt fik Everton-manager Roberto Martínez til at beskrive ham som ”en blanding af Paul Gascoigne og Michael Ballack”. Roy Hodgson fremhævede samme Gascoigne-lignende kombination af styrke og teknik, mens Frank Lampard har sammenlignet Barkleys kompromisløse angrebslyst med den, en ung Wayne Rooney viste. Han besidder et godt langskud, er pasnings­stærk i det korte spil og har ofte taget ansvar på dødbolde, om end straffesparket mod Valencia i 2019 minder om, at udførelsen ikke altid har været ufejlbarlig.

Karrierestatistik (udvalgte nøgletal)

• Everton: 179 førsteholds­kampe, 27 mål
• Sheffield Wednesday (lån): 13 kampe, 4 mål ifølge klubbens interne statistik
• Leeds United (lån): 4 kampe, 0 mål
• Chelsea: 100 kampe, 12 mål
• Aston Villa (lån 2020-21): 24 Premier-League-kampe, 3 mål
• Nice: 28 kampe, 4 mål
• Luton Town: 20 Premier-League-kampe, 1 mål (sæson 2023-24)
• England: 33 A-landskampe, 6 mål

Bemærk, at tallene dækker officielle seniorkampe i liga, nationale pokalturneringer og europæiske turneringer frem til sommeren 2024.

Meritter og hædersbevisninger

Klub

• Chelsea: FA Cup-vinder 2017-18; UEFA Europa League-vinder 2018-19; FIFA Club World Cup-vinder 2021; FA Cup-finalist 2019-20 og 2021-22; EFL-Cup-finalist 2018-19.

Landshold

• England U-16: Montaigu-turneringen 2009.
• England U-17: Europamester 2010.
• England (senior): Nations League – tredjeplads 2018-19.

Individuelt

• UEFA U-17-EM, turneringens hold 2010.
• Sheffield Wednesday – Månedens spiller, oktober 2012.
• Everton – Årets unge spiller 2012-13 og 2013-14.

Med sin alsidighed, sin evne til at spille både som fremskudt playmaker og som en dybere liggende sekser-otte-hybrid samt sin fortsatte fysiske styrke har Ross Barkley allerede haft en karriere fyldt med markante højdepunkter. Den nye kontrakt med Aston Villa giver midtbanespilleren muligheden for igen at sætte et tydeligt præg på Premier League, og hans erfaring fra både nationale og internationale topkampe kan vise sig værdifuld i årene, der kommer.