
Queens Park Rangers
Hjemmebane
MATRADE Loftus Road
South Africa Road, Shepherd's Bush, London
Kapacitet: 18360
Overflade: Græs

Queens Park Rangers Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Queens Park Rangers i år.
Queens Park RangersKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Runde 43


Runde 44


Runde 45


Runde 46


Queens Park Rangers Stillinger
Her kan du se Queens Park Rangerss Championship stilling. Queens Park Rangers ligger lige nu på 16 plads i Championship stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
23 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
24 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Queens Park Rangers Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på Queens Park Rangerss hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Queens Park Rangers er med i:

Paul Nardi
Goalkeeper
Trøje #1
Matteo Salamon
Goalkeeper
Trøje #1
Joseph Walsh
Goalkeeper
Trøje #13
João Silva
Defender
Trøje #3
Steve Cook
Defender
Trøje #3
James Dunne
Defender
Trøje #3
Jake Clarke-Salter
Defender
Trøje #6
Kieran Morgan
Defender
Trøje #8
Morgan Fox
Defender
Trøje #15
Kealey Adamson
Defender
Trøje #20
Ziyad Larkeche
Defender
Trøje #21
Liam Morrison
Defender
Trøje #41
T. Smith
Defender
Trøje #56
Jack Colback
Midfielder
Trøje #4
Alfie Tuck
Midfielder
Trøje #6
Lorent Talla
Midfielder
Trøje #6
Kieran Petrie
Midfielder
Trøje #7
Samuel Field
Midfielder
Trøje #8
Ilias Chair
Midfielder
Trøje #10
Harvey Vale
Midfielder
Trøje #11
Emmerson Sutton
Midfielder
Trøje #11
Taylor Richards
Midfielder
Trøje #17
Elijah Dixon-Bonner
Midfielder
Trøje #19
Nicolas Madsen
Midfielder
Trøje #24
Jonathan Varane
Midfielder
Trøje #40
Daniel Bennie
Attacker
Trøje #11
Paul Smyth
Attacker
Trøje #11
Rayan Kolli
Attacker
Trøje #11
Michael Frey
Attacker
Trøje #12
Karamoko Dembélé
Attacker
Trøje #18
Žan Celar
Attacker
Trøje #18
Alfie Lloyd
Attacker
Trøje #28Queens Park Rangers Historie og Info
Queens Park Rangers Football Club, som i daglig tale oftest forkortes til QPR eller blot Rangers, hører hjemme i bydelen Shepherd’s Bush i det vestlige London og spiller aktuelt i EFL Championship, der udgør det næsthøjeste trin i det engelske ligasystem. Klubben, der har de karakteristiske blå-og-hvide horisontale striber og derfor bærer kælenavnene The Hoops og The Super Hoops, blev dannet i 1882 og har siden da levet et liv præget af både nomadiske stadionår, markante sportslige højdepunkter og ikke mindst en række dramatiske op- og nedture såvel på som uden for banen.
Gennem mere end et århundrede har Queens Park Rangers haft perioder med bemærkelsesværdige resultater – blandt andet ligacup-triumfen i 1967, den helt tætte kamp om det engelske mesterskab i 1975-76 og den første FA-cupfinale i 1982 – men klubben har også oplevet gentagne nedrykninger, finansielle kriser og stadige skift i ejerkreds og ledelse. Kombinationen af ukuelig lokal forankring, internationalt klingende ejerskaber og en dedikeret, men forholdsvis lille fanbase giver QPR en identitet, der adskiller sig markant fra mange andre hovedstadsklubber.
I det følgende findes en tematisk og kronologisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Queens Park Rangers Football Club – fra de tidligste amatørår, via League Cup-sejren, Premier League-indtoget og de turbulente forretningsår til nutidens bestræbelser på at konsolidere sig i Championship. Artiklen går i dybden med historie, faciliteter, fans, rivaler, meritter, rekorder, økonomi og meget mere, så læseren får et nuanceret og udtømmende billede af en klub, der igen og igen har formået at holde sig relevant i en omskiftelig fodboldverden.
Klubprofil
Grundlæggende fakta
- Fulde navn: Queens Park Rangers Football Club
- Stiftet: 1882 (som Christchurch Rangers, fusion med St Jude’s 1886, officielt navn Queens Park Rangers)
- Hjemmebane: Loftus Road, Shepherd’s Bush, kapacitet 18 439 tilskuere
- Nuværende liga: EFL Championship
- Kælenavne: The Hoops, The Super Hoops, Rangers
- Klubfarver: Blå og hvid horisontalstribet trøje, hvide shorts, blå strømper
Historisk overblik
Stiftelse og tidlige år (1882-1917)
Queens Park Rangers udsprang af en fusion mellem to lokale hold: Christchurch Rangers, der blev dannet i 1882, og St Jude’s Institute, oprettet i 1884. I 1886 samlede de to mandskaber kræfterne under navnet Queens Park Rangers – et navn der refererede til Queen’s Park-området i det nordvestlige London, hvor mange af de tidlige spillere havde deres rødder. Klubben fortsatte indledningsvis som amatørhold, men allerede i 1889 tog man skridtet til professionalisme og markerede sig blandt andet i lokale turneringer samt den tidlige FA Cup, hvor en sejr over Wolverhampton Wanderers i 1899 skabte overskrifter i avisen The Guardian.
Perioden frem til Første Verdenskrig var kendetegnet ved stor omflakkende aktivitet på stadionfronten. QPR nåede at benytte intet mindre end 15 forskellige hjemmebaner (og i alt omkring 20 før de blev Football League-medlemmer) – fra Welford Fields til Park Royal Ground – før klubben endelig slog sig ned på Loftus Road i 1917. Sportsligt tilbragte man årene op mod 1920 i Southern- og Western League, hvor man vandt mesterskaberne i henholdsvis 1907-08 og 1911-12. Titlerne førte også til deltagelse i FA Charity Shield-finalerne i 1908 og 1912, som dog begge endte med nederlag.
Etablering i Football League (1920’erne-1940’erne)
I 1920 blev Queens Park Rangers optaget i Football League, da den daværende Third Division blev etableret. Allerede næste år ændredes strukturen til en nord- og sydpulje, og QPR blev placeret i Third Division South. Efter flere år uden nævneværdig fremgang kom det store gennembrud i sæsonen 1947-48, hvor klubben – med Dave Mangnall som manager – vandt mesterskabet og rykkede op i Second Division.
Fire sæsoner senere, i 1952, faldt man tilbage til tredjebedste niveau. Netop i denne periode slog backen Tony Ingham sit navn fast som klubikon; han skiftede fra Leeds United i 1950 og nåede rekordhøje 519 ligakampe for QPR.
Stock-æraen og League Cup-triumfen (1959-1968)
Alec Stock tiltrådte som manager inden sæsonen 1959-60, og med ham og den nye formand Jim Gregory, der ankom i midten af 1960’erne, begyndte en gennemgribende modernisering. Den hidtil største ligasejr – 9-2 over Tranmere Rovers – faldt i 1960-61, men den virkelige milepæl var 1966-67-sæsonen.
Først vandt QPR Third Division-mesterskabet, og derefter skrev holdet historie som det første hold uden for den øverste division, der løftede League Cup-pokalen. Finalen på Wembley den 4. marts 1967 blev vundet 3-2 mod West Bromwich Albion efter comeback fra 0-2. I kølvandet på triumfen sikrede QPR sig i 1968 oprykning til First Division for første gang, men opholdet varede blot én sæson.
Guldalder og europæiske eventyr (1970’erne)
I begyndelsen af det nye årti blev Terry Venables hentet som spiller, mens profiler som Phil Parkes, Stan Bowles og Gerry Francis kom til klubben. Den sportslige kurve gik opad, og i 1972 rykkede man igen op i topdivisionen. To år senere ansatte bestyrelsen Dave Sexton, og med ham ved roret fulgte klubbens bedste ligaplacering nogensinde.
Sæsonen 1975-76 sluttede med en dramatisk andenplads kun ét point efter Liverpool. QPR havde afsluttet deres program i toppen, men Liverpool vandt deres udskudte kamp mod Wolverhampton Wanderers og snuppede mesterskabet. Årene 1976-77 bød desuden på QPR’s debut i europæisk fodbold; holdet nåede kvartfinalen i UEFA-Cuppen, hvor AEK Athen avancerede på straffespark. I 1979 måtte Rangers dog igen tage turen ned i Second Division.
Oprykninger, nedrykninger og to cup-finaler (1980’erne)
Terry Venables blev cheftræner i 1980 og introducerede blandt andet kunststofbane på Loftus Road i 1981. Som Second Division-hold nåede QPR FA-cupfinalen i 1982, hvor Tottenham Hotspur vandt i omkamp. Den efterfølgende sæson (1982-83) rykkede QPR op som divisjonsmestre, og i 1985-86 nåede man League Cup-finalen, dog med nederlag til Oxford United. QPR forblev i øverste række i tretten år frem til 1996 og var blandt stifterne af Premier League i 1992.
Premier League-grundlæggere og nedtur (1990’erne)
Gerry Francis blev manager i 1991 og førte QPR til en flot femteplads i Premier Leagues debut-år 1992-93, hvilket gjorde klubben til bedste London-hold den sæson. Nytårsdag 1992 skrev holdet historie med 4-1-sejren på Old Trafford. Efter Francis’ afgang midt i 1994-95 sæsonen tog Ray Wilkins over som spiller-manager og sluttede som nummer otte. Sommeren 1995 solgte man stjerneangriberen Les Ferdinand til Newcastle for en klubrekord på £6 mio.
Sæsonen 1995-96 endte med nedrykning, og klubben forblev i næste række til 2001. Trods flere managerskift lykkedes det ikke at finde stabilitet; Gerry Francis havde en anden periode, men i 2001 gik det galt, og QPR rykkede for første gang i over 30 år ned i den tredjebedste række.
Finansielle problemer og ejerskift (2000’erne)
Starten af det nye årtusinde var præget af økonomisk uro. Klubben blev sat under administration i 2001 og optog et højtforrentet nød-lån på £10 mio. Ian Holloway, udnævnt i 2001, formåede ikke at forhindre nedrykningen, men han førte i 2003-04 holdet tilbage til anden division som vicemestre.
Ledelses- og ejerskabskonflikter kulminerede midt-00’erne: anklager om afpresning mod formand Gianni Paladini, mordet på ungdomsspilleren Kiyan Prince (2006) og dødsfaldet til talentet Ray Jones (2007) ramte klubben hårdt. I september 2007 overtog Formel 1-profilerne Flavio Briatore og Bernie Ecclestone aktiemajoriteten, hvilket stabiliserede økonomien, men også førte til et sandt managersvingdørscenarie med Luigi De Canio, Paulo Sousa, Jim Magilton, Paul Hart og andre på kort tid.
Den moderne æra: oprykninger og nedrykninger (2010’erne)
Neil Warnock kom til i marts 2010 og vandt Championship med QPR i 2010-11. En FA-undersøgelse af Alejandro Faurlín-transferen truede med pointfradrag, men endte kun med bøde, og oprykningen stod ved magt. I august 2011 købte malaysiske Tony Fernandes Ecclestones andel, mens Mittal-familien bevarede deres ejerandel.
På banen var resultaterne svingende. Mark Hughes reddede overlevelse 2011-12, men blev fyret i november 2012 efter dårlig sæsonstart, hvorefter Harry Redknapp overtog og ikke kunne undgå nedrykning i 2013. Han førte dog QPR tilbage til Premier League via playoff-sejr i 2014 efter Bobby Zamoras ikoniske 90. minuts mål mod Derby County. Et år senere rykkede klubben atter ned, og en ny managerkarusel fulgte: Chris Ramsey, Jimmy Floyd Hasselbaink, Ian Holloway (andet ophold) og Steve McClaren forgæves forsøgte at skabe kontinuitet.
Genopbygning og nutid (2020’erne)
Mark Warburton tog over i maj 2019 og prioriterede boldbesiddende fodbold og talentudvikling; Playoff-pladserne glippede dog i alle tre sæsoner, og han stoppede efter 2021-22. Michael Beale kom i juni 2022, men forlod klubben til fordel for Rangers i Skotland samme efterår. Neil Critchley fulgte, men blev fyret efter 46 dage med kun én sejr i tolv kampe, hvorefter tidligere QPR-spiller Gareth Ainsworth tog over.
En svær start på 2023-24 kostede Ainsworth jobbet; Martí Cifuentes erstattede ham og reddede klubben fra nedrykning med en 4-0-sejr over Leeds United, inden han i april 2025 blev sat på gardening leave. Kevin Betsy og Xavi Calm styrede sidste kamp, og i juni 2025 blev franskmanden Julien Stéphan udpeget som ny cheftræner.
Stadion og faciliteter
Loftus Road
Lige siden 1917 (med korte afstikkere i 1931-33 og 1962-63) har Loftus Road været QPR’s hjemborg. Kapaciteten ligger i dag på 18 439, hvilket giver en intim atmosfære, hvor de mest højlydte tilskuere samles i Q-, P- og R-blokkene. Mellem 2019 og 2022 bar arenaen navnet The Kiyan Prince Foundation Stadium som led i et velgørenheds-partnerskab – et navn der blev rullet tilbage til Loftus Road i 2022.
Tidligere hjemmebaner
Periode | Bane |
---|---|
1886-1888 | Welford Fields |
1888-1889 | London Scottish Ground / Home Farm / Kensal Green / Gun Club / Wormwood Scrubs / Kilburn Cricket Ground |
1891 | Barn Elms |
1899-1901 | Kensal Rise Athletic Ground |
1901-1902 | Latimer Road |
1902-1904 | Kensal Rise Athletic Ground (2. ophold) |
1904-1907 | Royal Agricultural Society Showgrounds |
1907-1917 | Park Royal Ground |
1917-1931 | Loftus Road (1. periode) |
1931-1933 | White City Stadium |
1933-1962 | Loftus Road (2. periode) |
1962-1963 | White City Stadium (2. ophold) |
1963- | Loftus Road (permanent) |
Fremtidsplaner for stadion
I en årrække har klubben undersøgt muligheden for et nyt stadion. Et 40 000-sæders projekt under navnet New Queens Park er skrinlagt, men der drøftes fortsat at bygge på Linford Christie Stadiums grund med cirka 30 000 pladser. Planerne møder både støtte og skepsis i Hammersmith & Fulham-kommunen og er endnu ikke realiseret.
Træningsanlæg
QPR’s søgen efter et permanent træningsanlæg har været langstrakt. Den oprindelige Warren Farm-plan i Southall strandede trods en vundet retssag i 2018, og projektet blev officielt opgivet i 2020 til fordel for et lokalt idrætscenter. I juli 2020 sikrede klubben sig derimod Heston Sports Ground fra Imperial College. Ombygningen, budgetteret til £20 mio. (delvist finansieret via en obligationsordning), fik endeligt grønt lys i september 2021, og byggeriet startede 1. oktober 2021. Målet er et topmoderne anlæg, som klubben sigtede efter at indvie omkring 2023-24-sæsonen.
Klubbens kultur og fans
Tilhængere og demografi
Queens Park Rangers har, sammenlignet med flere London-rivaler, en relativt beskeden men meget loyal tilhængerskare. Fans kommer primært fra West London og de omkringliggende grevskaber, men supporterklubber eksisterer i blandt andet Irland, USA, Australien, Norge og Sierra Leone. Det længstlevende fanzine, A Kick Up The R’s, udkommer månedligt siden 1987.
Rivaliseringer
- Chelsea: Det klassiske West London-derby er den mest markante rivalisering.
- Brentford: Geografisk nærhed og historik skaber intensitet.
- Fulham: Også lokalopgør i vest, dog ofte mindre anspændt.
- Cardiff City, Luton Town og Millwall: Rivaliseringer der har udviklet sig gennem divisionsmøder.
Sange og fantraditioner
Ved spillernes indløb på Loftus Road – og efter scoringer – gjalder Papa’s Got a Brand New Pigbag, hvor publikum råber ”HOOPS” efter trompetens femte tone. Historisk udgav klubben singlen ”QPR – The Greatest” efter League Cup-sejren 1967 med Mark Lazarus på vokal. Kendes også de ofte hørtes chants ”Come On You Rs”, ”We Are The Rangers Boys” og ”Captain Jack”.
Kendte fans
Blandt prominente supportere finder man komikeren Bill Bailey, musikerne Pete Doherty, Ian Gillan, Robert Smith og Mick Jones, politikere som Michael Gove og Alan Johnson, skuespiller Martin Clunes, dokumentarist Louis Theroux samt tidligere cricket-landsholdsspiller Alex Tudor.
Identitet og symboler
Kælenavne
Klubbens mest udbredte tilnavn er The Hoops, et direkte nik til de horisontale blå-hvide striber. Variationer som The Super Hoops anvendes ofte af fans og medier. Simpelt ”R’s” eller ”Rangers” bruges også, især i chants.
Klubfarver og design
Siden de tidlige år har blau-hvid været gennemgående, dog med perioder i grøn-hvid, rød eller sorte bortetrøjer. Det klassiske hjemme-sæt består af blå-hvide bånd, hvide shorts og blå strømper, som tilsammen skaber et iøjnefaldende udtryk på banen og på tribunen.
Trøjer gennem tiden
Periode | Kendetegn |
---|---|
1880’erne | Mørkeblå ensfarvet trøje |
1900’erne-1920’erne | Blå-hvide lodrette striber skiftende med vandrette varianter |
1930’erne-1960’erne | Stadigt mere etablerede horisontale bånd |
1966-1967 | Ikonisk League Cup-sæt med brede bånd |
1992-1996 | Premier League-debut: tykkere bånd, røde detaljer |
2010-2011 | Championship-vindertrøjen fra Lotto |
Meritter
Nationale titler og topplaceringer
Kategori | Resultat | År |
---|---|---|
League Cup | Vinder | 1966-67 |
League Cup | Finalist | 1985-86 |
First Division (øverste niveau) | Nr. 2 | 1975-76 |
FA Cup | Finalist | 1981-82 |
Second Division / Championship | Mester | 1982-83, 2010-11 |
Second Division | Oprykkere (2. plads) | 1967-68, 1972-73 |
Championship | Playoff-vindere | 2014 |
Third Division South | Mester | 1947-48, 1966-67 |
Third tier | Oprykkere (2. plads) | 2003-04 |
Southern League | Mester | 1907-08, 1911-12 |
Europæisk deltagelse
QPR’s første europæiske eventyr kom i UEFA-Cuppen 1976-77, hvor holdet nåede kvartfinalen og røg ud til AEK Athen efter straffesparkskonkurrence. I 1984-85 deltog man igen, men blev elimineret i anden runde af Partizan Beograd.
Andre cups og bemærkelsesværdige trofæer
- FA Charity Shield-finalist: 1908 og 1912
- London Challenge Cup-vinder: 1932-33, 1938-39, 1955-56, 1965-66
- Diverse mindre turneringer: bl.a. Copa De Ibiza (2005), Trofeo Bortolotti (2011) og Dryworld Cup (2016)
Statistik og rekorder
Publikumstal
- Højeste tilskuertal: 35 353 mod Leeds United – 27. april 1974 (First Division)
- Højeste all-seater-tal: 19 002 mod Manchester City – 6. november 1999
Største sejre og nederlag
- Største ligasejr: 9-2 mod Tranmere Rovers – 3. december 1960
- Største liganederlag: 1-8 mod Manchester United – 19. marts 1969
- Største hjemmenederlag: 0-6 mod Newcastle United – 13. september 2016
Personlige klubrekorder
- Flest landskampe som QPR-spiller: Alan McDonald (Nordirland) – 52
- Flest ligakampe: Tony Ingham – 519 (1950-63)
- Yngste spiller: Frank Sibley – 15 år og 275 dage
- Ældste spiller: Ray Wilkins – 39 år og 352 dage
- Flest ligamål på én sæson: George Goddard – 37 (1929-30)
- Flest mål i alt på én sæson: Rodney Marsh – 44 (1966-67)
- Flest ligamål i alt: George Goddard – 174 (1926-34)
- Flest mål i alt: George Goddard – 186
Transferrekorder
- Største salg: £19,5 mio. fra Crystal Palace for Ebere Eze (august 2020)
- Største køb: £12,5 mio. til Anzhi Makhachkala for Christopher Samba (januar 2013)
Spillere og talentudvikling
Udviklings- og ungdomsarbejde
Klubben har et dedikeret akademi, der blandt andet gav debut til Eberechi Eze og Ilias Chair i Ian Holloways anden periode. QPR investerer fortsat i egne talenter og i at integrere unge spillere i førsteholdstruppen; konkrete spillerlister for 2025-sæsonen er ikke offentligt tilgængelige i denne sammenhæng.
Fremtrædende tidligere spillere
Gennem tiden har fans fremhævet stjerner som Rodney Marsh, Stan Bowles, Phil Parkes, Gerry Francis, Les Ferdinand, Adel Taarabt, Clint Hill og Tony Ingham – et udsnit der viser både offensiv flair og defensiv stabilitet, som har kendetegnet klubbens skiftende epoker.
Klubikoner og All Time XI
I 2008 lod QPR tilhængerne stemme om et All Time XI. Resultatet inkluderede navne som Phil Parkes på mål, Dave Clement og Ian Gillard i forsvaret, Gerry Francis på midten samt Stan Bowles og Rodney Marsh i front.
Trænere og ledelse
Managerhistorik (udvalg)
- Alec Stock (1959-1968)
- Dave Sexton (1974-1977)
- Terry Venables (1980-1984)
- Gerry Francis (1991-1994 og 1998-2001)
- Ray Wilkins (1994-1996)
- Neil Warnock (2010-2012)
- Harry Redknapp (2012-2015)
- Ian Holloway (2016-2018, tidligere 2001-2006)
- Mark Warburton (2019-2022)
- Julien Stéphan (2025- )
Bestyrelse og ejerskab
Ejerstrukturen har skiftet flere gange. Efter Bernie Ecclestone og Flavio Briatore købte klubben i 2007, trådte Lakshmi Mittals familie til med en 20 %-andel samme år. Tony Fernandes overtog majoriteten i 2011 og beholdt den indtil 2023, hvorefter han annoncerede, at han ville afhænde sine aktier. Amit Bhatia, svigersøn til Mittal, fungerer siden 2018 som formand.
Økonomi og kommercielle forhold
Historiske udfordringer
År 2001 satte administration og et dyrt £10 mio. lån klubben under økonomisk pres. Det tog år at nedbringe gælden, og konsekvenserne kunne mærkes både på transferbudget og resultater.
Ejerskift og investeringer
Formel 1-kapitalen i 2007 bragte ny likviditet, men investeringerne blev aldrig de store, man udefra havde forestillet sig. Efter Fernandes’ indtog i 2011 blev gælden omlagt som aktionærlån uden rente, hvilket lettede rentebyrden men bandt klubben til langsigtet tilbagebetaling.
Sponsorater og markedsføring
I 2008 indgik klubben en femårig udstyrs-aftale med Lotto Sport Italia. Trøjesponsorater har inkluderet Gulf Air, Malaysia Airlines og AirAsia. Partnerskabet med The Kiyan Prince Foundation (2019-2022) var et eksempel på, hvordan klubben kombinerer kommercielle og sociale hensyn.
Samfundsengagement
The Kiyan Prince Foundation
Efter den tragiske død af ungdomsspilleren Kiyan Prince i 2006 støtter QPR det velgørende arbejde, som hans far initierede for at bekæmpe knivvold blandt unge. Stadionnavnet gav synlighed til sagen, og klubben fortsætter med at engagere sig i lokale antikriminalitets-projekter.
Fanzines og faninddragelse
Ud over A Kick Up The R’s fremmes dialogen med fans via Supporters’ Trusts, internationale supporterklubber og sociale medier, hvor klubben har officielle profiler på Facebook, Instagram og X.
Fremtidsperspektiver
Queens Park Rangers står ved en skillevej, hvor et moderniseret træningsanlæg, mulige stadionplaner og en ny manager skal danne grundlag for stabilitet i Championship – og måske på sigt jagten på en tilbagevenden til Premier League. Klubben vil fortsat balancere mellem økonomisk ansvarlighed, talentudvikling og ønsket om sportslig succes, alt imens dens karakteristiske blå-hvide striber og loyale fanbase fortsætter med at præge den vest-londonske fodboldscene.