
Portsmouth FC
Hjemmebane
Fratton Park
Frogmore Road, Portsmouth
Kapacitet: 20821
Overflade: Græs

Portsmouth FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Portsmouth FC i år.
Portsmouth FCKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Runde 43


Runde 44


Runde 45


Runde 46


Portsmouth FC Stillinger
Her kan du se Portsmouth FCs Championship stilling. Portsmouth FC ligger lige nu på 14 plads i Championship stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
23 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
24 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Portsmouth FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Portsmouth FCs hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Portsmouth FC er med i:

Nicolas Schmid
Goalkeeper
Trøje #13
Jordan Archer
Goalkeeper
Trøje #31
Jordan Williams
Defender
Trøje #2
Connor Ogilvie
Defender
Trøje #3
Hayden Matthews
Defender
Trøje #5
Regan Poole
Defender
Trøje #5
Conor Shaughnessy
Defender
Trøje #6
Thomas Mcintyre
Defender
Trøje #16
Jacob Farrell
Defender
Trøje #19
Zachary Swanson
Defender
Trøje #22
Ibane Bowat
Defender
Trøje #34
Michael Ani
Defender
Trøje #42
Reuben Swann
Midfielder
Trøje #0
Adrian Segecic
Midfielder
Trøje #7
Marlon Pack
Midfielder
Trøje #7
Luke Roux
Midfielder
Trøje #8
M. Kosznovszky
Midfielder
Trøje #8
John Swift
Midfielder
Trøje #10
Andre Dozzell
Midfielder
Trøje #21
Josh Murphy
Midfielder
Trøje #23
Terry Devlin
Midfielder
Trøje #24
Abdoulaye Kamara
Midfielder
Trøje #25
Matthew Ritchie
Midfielder
Trøje #30
Harry Clout
Midfielder
Trøje #41
Colby Bishop
Attacker
Trøje #9
Thomas Waddingham
Attacker
Trøje #16
Harvey Blair
Attacker
Trøje #29
Patrick Lane
Attacker
Trøje #32
Olutayo Singerr
Attacker
Trøje #43
Callum Lang
Attacker
Trøje #49Portsmouth FC Historie og Info
Portsmouth Football Club – i daglig tale blot Portsmouth eller endnu oftere Pompey – er et af de mest traditionsrige og særprægede navne i engelsk fodbold. Klubben blev stiftet 5. april 1898 i havnebyen Portsmouth i Hampshire og har siden da haft hjemmebane på den samme, karakterfulde grund: Fratton Park på Portsea Island. Fra det første Southern League-oprykningsløb i 1899 til nutidens tilbagevenden til EFL Championship i 2024 har de blå trøjer oplevet både guldalder, dramatiske nedrykninger, økonomiske sammenbrud og en enestående genrejsning, der kulminerede med fansenes egen overtagelse af klubben i 2013.
I løbet af mere end 125 år har Portsmouth vundet alle de fire professionelle engelske liganiveauer – en bedrift kun fire andre klubber kan prale af – og nået hele syv FA-cupfinaler med sejre i 1939 og 2008 som højdepunkter. Efterkrigstidens back-to-back-mesterskaber i 1949 og 1950 gav Pompey status som national magtfaktor, og den seneste League One-titel i 2023-24 markerede afslutningen på tolv års fravær fra den næstbedste række. Alligevel er klubben mindst lige så kendt for sin kolossale modstandskraft: to konkurstrusler i 2010 og 2012, tre nedrykninger på stribe og et offentligt ejerskifte til et supporterkooperativ ville have knust de fleste fodboldinstitutioner, men på Fratton Park blev modgangen snarere en del af identiteten.
Nærværende artikel går i dybden med Portsmouth FC’s komplette historie, kultur og struktur. Den beskriver de tidlige år i Southern League, guldalderen efter Anden Verdenskrig, 1970’ernes fallit, 2000’ernes Premier-League-eventyr, den dramatiske økonomiske kollaps, fansenes magtovertagelse og den nutidige Tornante-æra. Derudover behandles stadionforhold, klubemblemets udvikling, trøjefarver, rivaliseringer, rekorder, statistikker, kvindeholdet, træningsfaciliteterne og meget mere – alt sammen med udgangspunkt i veldokumenterede fakta og uden sensationelle overdrivelser.
Grundlæggelsen og de første to årtier
Initiativtagerne og selskabet “The Portsmouth Football & Athletic Company”
I anden halvdel af 1800-tallet voksede interessen for fodbold hastigt blandt søfolk og dokarbejdere i Portsmouth, og flere amatørklubber – især Royal Artillery (Portsmouth) FC – nød solid lokal opbakning. Den 5. april 1898 samlede bryggeriejer John Brickwood, arkitekt A. H. Bone, vinimportør John Peters, skoleleder George Lewin Oliver, advokat John E. Pink og andre prominente borgere sig på adressen 12 High Street for at formalisere etableringen af en professionel fodboldklub under navnet “The Portsmouth Football and Athletic Company”.
Grundlæggelsen blev markeret med en blå mindeplade på bygningen, og man igangsatte straks projektet med at bygge et fodboldanlæg på tidligere landbrugsjord tæt ved Fratton Station. Arkitekt A. H. Bone udarbejdede tegningerne, og anlægget fik navnet Fratton Park. Klubbens første manager-sekretær var Frank Brettell, mens den fremtidige Sherlock-Holmes-forfatter Sir Arthur Conan Doyle angiveligt vogtede målet under pseudonymet “A. C. Smith” i de allerførste uofficielle kampe.
Southern League og Western League: hurtig sportslig fremgang
Portsmouth blev antaget direkte i Southern League Division One til sæsonen 1899-1900 uden den sædvanlige prøvetid i lavere rækker. Debutkampen blev vundet 1-0 ude mod Chatham Town 2. september 1899, og tre dage senere slog Pompey arvefjenden Southampton 2-0 i en åbningsvenlig på Fratton Park. Den første sæson endte med 20 sejre i 28 opgør og en samlet andenplads, mens den anden sæson bød på en tredjeplads og et sideprogram i Western League, som man vandt.
I 1901-02 kom klubbens første mesterskab, da Southern League blev vundet. Portomouths tidlige succes kulminerede med yderligere Western-League-titler i 1902 og 1903 samt en bemærkelsesværdig FA-cupsejr i 1907 over Manchester United efter omkamp. Der var dog også finansielle bump på vejen; i 1911 måtte man for anden gang redde klubben via en offentlig appel, og i 1912 blev det oprindelige selskab opløst for at skabe et nyt, mere driftssikkert “Portsmouth Football Company Ltd.” med George Lewin Oliver som formand.
Første Verdenskrig og optagelsen i Football League
Kampen om tilskuere og indtægter blev afbrudt af krigsudbruddet i 1914, hvor al professionel fodbold blev indstillet. Efter genoptagelsen vandt Portsmouth igen Southern League i 1919-20, hvorefter klubben blev valgt ind som stiftende medlem af den nye nationale Third Division i Football League 1920-21.
Stigningen til øverste niveau og de første FA-cupfinaler
Fra Third Division til First Division på seks år
I Third Division blev Pompey nummer 12 i premiereåret, men klubbens momentum var tydeligt. I 1923-24 vandt holdet mesterskabet og rykkede op i Second Division, hvor man blot tre år senere – i 1926-27 – sikrede andenpladsen og dermed den historiske oprykning til First Division. Portsmouth blev dermed den første klub syd for London, der nåede Englands øverste række.
Nær ved og næsten i FA Cup-finalerne 1929 og 1934
Debutsæsonen i toprækken var vanskelig, men holdet overlevede, og fremgangen kulminerede med FA-cupfinaledeltagelse i både 1929 og 1934. Først tabte man til Bolton Wanderers, senere til Manchester City, men finalerne demonstrerede, at Portsmouth havde etableret sig som en seriøs magtfaktor i engelsk fodbold.
Triumf før krigen: FA Cup-sejr 1939
Sæsonen 1938-39 skulle blive tredjegangslykke i landets største pokalturnering. Efter sejre over blandt andre Manchester United og Birmingham City vandt Pompey finalen 4-1 over Wolverhampton Wanderers. Cliff Parker, Bert Barlow (2) og Jock Anderson scorede foran 99 370 tilskuere på Wembley – en neutral bane-rekord, der stadig står som klubbens tilskuertopnotering.
Efterkrigstidens guldalder (1946-1952)
Feltmarskal Montgomery og de røde sokker
Anden Verdenskrig betød syv års “evigt” ejerskab af FA-cuppen, men da ligaerne genstartede i 1946-47, stod Portsmouth stærkt. Mange talentfulde spillere havde gjort tjeneste i Royal Navy, og manager Bob Jackson formåede at samle en slagkraftig trup. Inspireret af feltmarskal Bernard Montgomery – som var ærespræsident for klubben – skiftede holdet i 1947 til røde sokker som minde om faldene i krigen. Kombinationen af blå trøjer, hvide shorts og røde strømper er siden blevet Pompeys ikoniske hjemmedragt.
Mesterskaberne i 1949 og 1950
Med et rekordpublikum på 51 385 mod Derby County i FA-cuppens 6. runde i 1949 toppede interessen. I samme 1948-49-sæson vandt Portsmouth First Division og gentog bedriften året efter med en 5-1-sejr over Aston Villa i sidste spillerunde. Kun fem klubber har siden præsteret back-to-back-titler i efterkrigstidens England.
Faldet fra tinderne (1959-1979)
To nedrykninger på tre år
Efter få placeringer i top 4 begyndte ressourceknapheden at mærkes. I 1959 sluttede Portsmouth som nummer sidst og røg ud af First Division efter 32 sammenhængende sæsoner. Allerede i 1961 fulgte endnu et fald til Third Division.
George Smith, stagnation og bankrådgivere
Manager George Smith reddede klubben tilbage i Second Division i 1962, men pengemangel begrænsede ambitionerne. En ny ejer, John Deacon, pumpede liv i økonomien i 1972, men trak sig igen fire år senere, hvilket efterlod klubben i dyb krise. I 1976 kunne man kun afværge konkurs ved at indsamle 25 000 £ via lokalavisen “The News”. Manglen på rutinerede spillere førte til yderligere nedtur, og i 1978 rykkede klubben for første gang ned i Fourth Division.
Genopbygning og flirt med toppen (1980-2002)
Tre oprykninger og kortvarigt topklasse-comeback
Under Frank Burrows (og siden Alan Ball) begyndte en hårdt tilkæmpet opstigning: oprykning til Third Division i 1980, titel og retur til Second Division i 1983 samt vicemesterskab i 1986-87, der sendte Portsmouth tilbage i First Division efter 28 års fravær. Opholdet blev et-årigt; økonomiske problemer tvang til salg af profiler, og klubben faldt tilbage til næstbedste niveau, hvor den blev i resten af det 20. århundrede.
Administrationskrise og Mandarić-overtagelse
1990’erne bød på både romantik og rod. Jim Smith førte Pompey til FA-cup-semifinalen i 1992, men manglende midler forhindrede oprykning til den nystiftede Premier League. Finansielt vaklende formand Jim Gregory overlod i 1997 kontrollen til Terry Venables for 1 £, men klubben endte i administration i december 1998. Den amerikansk-serbiske forretningsmand Milan Mandarić trådte til i maj 1999 og igangsatte en ny investeringsperiode.
Premier League-æraen og FA-cuptriumfen 2008
Harry Redknapp – første oprykning til Premier League
I 2002 ansatte Mandarić Harry Redknapp, som på rekordtid sammenstykkede et stærkt hold. Sæsonen 2002-03 sluttede med mesterskab i First Division og dermed direkte adgang til Premier League. Debutsæsonen 2003-04 gav en respektabel 13. plads, men allerede året efter opstod uenigheder mellem Redknapp og ejeren, og manageren forlod klubben – kun for senere at vende tilbage.
Alexandre Gaydamak og vejen til Wembley
Efter flere udskiftninger på trænerposten genansatte klubben Redknapp i december 2005, og med den nye ejer Alexandre Gaydamaks store pengetilførsel kunne man hente profiler som Sol Campbell, David James, Glen Johnson og Nwankwo Kanu. Resultatet blev et top-10-finish i 2006-07 og – endnu vigtigere – en spektakulær FA-cupsejr i 2008 efter 1-0 over Cardiff City. Kanu blev helten på Wembley, og triumfen udløste klubbens første europæiske eventyr i UEFA Cup 2008-09, hvor man bl.a. spillede 2-2 mod AC Milan.
Økonomisk stormvejr og tre nedrykninger (2009-2013)
Administrationen 2010 og Premier League-exit
Succesåret blev efterfulgt af kaos. Flere ejerskifter – Sulaiman Al-Fahim, Ali al-Faraj og Balram Chainrai – skabte usikkerhed, lønninger udeblev, og et transferembargo blev indført. I februar 2010 blev Portsmouth første Premier-League-klub i administration, hvilket udløste en straf på ni point og endelig nedrykning. På mirakuløs vis nåede holdet FA-cupfinalen samme forår, men tabte 0-1 til Chelsea og fik afslag på europæisk licens.
Nyt fald og ny administration 2012
Tilbage i Championship blev spillertruppen drastisk reduceret, og med Steve Cotterill og siden Michael Appleton på bænken kæmpede Pompey mod overmagten. I februar 2012 gik klubben atter i administration, denne gang med en gæld på omkring 58 mio. £. Ti minuspoint sendte holdet mod bundplacering, og i april 2012 blev nedrykningen til League One en realitet.
Pompey Supporters Trust og den historiske overtagelse
Finansielt udsultet og ramt af kontraktudløb mistede Portsmouth hele sin professionelle trup, mens den fortsatte i League One med en ny ti-pointsstraf hængende over sig. Efter utallige forhandlinger trak Balram Chainrai sig, og 10. april 2013 blev klubben officielt overtaget af Pompey Supporters Trust (PST). Dermed blev Portsmouth den største engelske klub ejet og kontrolleret af sine egne fans.
Genopbygning i League Two og tilbage til Championship
Stabilisering under Guy Whittingham og Andy Awford
PST-overtagelsen betød både entusiasme og bump: Guy Whittingham, Richie Barker og Andy Awford skiftedes på managerposten; sidstnævnte reddede klubben fra nedrykning til non-league i 2014. Samme år deklarerede klubben sig gældfri – blot 18 måneder efter administrationens afslutning.
Paul Cook, mesterskab og farvel til fansenes ejerskab
I 2015 ansatte bestyrelsen Paul Cook, som byggede et nyt offensivt hold. I 2016-17 sikrede Portsmouth først oprykning fra League Two med en 3-1-sejr ude mod Notts County og derefter selve titlen efter 6-1 over Cheltenham. Cook forlod klubben kort efter triumfen.
Tornante Company og Kenny Jackett
Supporterne stemte i maj 2017 for at sælge majoriteten til Michael Eisners Tornante Company. Kenny Jackett blev ansat som manager og førte holdet til EFL Trophy-sejr i 2019 over Sunderland i en finale med rekordtilskuertal (85 021). Efter flere sæsoner lige uden for play-off nåede Portsmouth i 2023-24 en overbevisende League One-titel og genindtog dermed en plads i EFL Championship.
Klubidentitet og symbolik
Logoets udvikling
Portsmouths våbenskjold har siden 1913 været baseret på byens eget mærke: en ottetakket gylden stjerne over en halvmåne på blå baggrund. Variationer har inkluderet hvide versioner i 1950’erne-60’erne, et anker-sværd-fodbold-logo i 1980’erne, byvåbnet i 1990’erne og en moderniseret 3D-udgave i 2008. I 2015 vendte klubben, efter positiv feedback, tilbage til en designmæssigt mere traditionel udgave med tre takker i skjoldets top og sølvfarvet stjerne/halvmåne.
Hjemme-, ude- og specialdragter
- 1899-1909: Laksesalmon-rosa trøjer, hvide shorts, sorte strømper – gav tilnavnet “The Shrimps”.
- 1909-1912: Hvide trøjer, marineblå shorts og sokker.
- Fra 1912: Blå trøjer, hvide shorts, sorte (siden 1947 røde) strømper – den klassiske kombination.
- 2008: Jubilæum og FA-cupfinale i helblå ensemble.
- 2010-finalen: Hvid/bordeaux kit som historisk reference.
- 2025-26: Ny royalblå Nike-trøje med bølgemønster lanceret op til Championship-sæsonen.
Kælenavne og chants
“Pompey” deles med både flådestation og by; oprindelsen er mangfoldig og ikke endeligt kortlagt. Fans synger det ikoniske “Pompey Chimes”, opstået i 1890’erne, synkront med klokkeslagene fra byens rådhus for at presse dommeren til slutfløjt. Rivalerne fra Southampton kaldes “Scummers” af Pompey-tilhængere, mens Pompey-fansene selv bliver kaldt “Skates” af sydkystens rødhvide.
Stadion og faciliteter
Fratton Park
Fakta | Oplysninger |
---|---|
Placering | Frogmore Road, Milton, Portsmouth (Portsea Island) |
Åbnet | 15. august 1899 |
Kapacitet (2024) | ≈ 21 100 siddende |
Banemål | 105 × 66,5 m (øst-vest orientering) |
Tribuner | Fratton End (vest), North Stand, South Stand, Milton End (øst) |
Publikumsrekord | 51 385 – vs. Derby County, FA Cup, 26. februar 1949 |
Stadionet bærer stadig præg af Alfred Bones tudorstils-pavillon fra 1905, den ikoniske Archibald Leitch-build North Stand fra 1935 og den moderne Fratton End fra 1997. Flere flytteplaner – blandt andet til Horsea Island – er skrinlagt, og klubbens ejere satser i stedet på gradvise forbedringer af den historiske hjemmebane.
Træningsanlæg i Hilsea
Siden 2014 har Portsmouth brugt faciliteterne på 442 Copnor Road, Hilsea, en tidligere ROKO-fitnessklub, som i juni 2021 blev købt og omdannet til “Pompey Health & Fitness”. Her træner både førstehold og akademi.
Fans og rivaliseringer
South Coast Derby: Southampton
Afstanden mellem Fratton Park og St Mary’s Stadium er knap 32 km, men møderne har været få (71 officielle opgør pr. juni 2024) på grund af forskellig ligastatus. Siden 1977 har klubberne blot delt division i fire sæsoner; senest Championship 2011-12. Det næste ligamøde forventes i Championship-sæsonen 2025-26 efter Southamptons nedrykning i 2024-25.
Plymouth Argyle og “Battle of the Ports”
Rivaliseringen med Plymouth er maritimt funderet og kaldes “Dockyard Derby”. Intensiteten er mindre end mod Southampton, men playoff-mødet i 2016 tilføjede nyt krydderi.
Andre spændinger
Sunderland har siden fem opgør i 2018-19 udviklet sig til en nyere sportslig rival, mens forholdet til Gosport Borough og Havant & Waterlooville er præget af venskabelige træningskampe og lejeaftaler.
Meritter og rekorder
Nationale titler
Turnering | Titler | År |
---|---|---|
First Division (niveau 1) | 2 | 1948-49, 1949-50 |
Second Division / Championship | 1 | 2002-03 |
Third Division / League One | 4 | 1923-24, 1961-62, 1982-83, 2023-24 |
Fourth Division / League Two | 1 | 2016-17 |
FA Cup | 2 | 1938-39, 2007-08 |
EFL Trophy | 1 | 2018-19 |
FA Cup-finalister | 3 | 1929, 1934, 2010 |
Europæisk CV
Portsmouth har deltaget én gang i UEFA-turneringer: UEFA Cup 2008-09. Her slog holdet Vitória SC (Portugal) 4-2 samlet i kvalifikationen, men røg ud i gruppespillet trods en uafgjort mod AC Milan.
Udvalgte klubrekorder
- Største sejr: 9-1 vs. Notts County (Second Division, 9. april 1927).
- Største nederlag: 0-10 vs. Leicester City (First Division, 20. oktober 1928).
- Flest kampe: Jimmy Dickinson – 845 (1946-1965).
- Flest mål: Peter Harris – 208 (1946-1960).
- Transferrekord (køb): £11 mio. for Peter Crouch fra Liverpool, juli 2008.
- Transferrekord (salg): £20 mio. for Lassana Diarra til Real Madrid, december 2008.
Organisation og ledelse
Ejerstrukturer gennem tiden
Periode | Moderselskab |
---|---|
1898-1912 | Portsmouth Football & Athletic Company Ltd. |
1912-1999 | Portsmouth Football Club Ltd. (under skiftende bestyrelser) |
1999-2010 | Portsmouth City Football Club Ltd. |
2010-2013 | Portsmouth FC (2010) Ltd. |
2013-2017 | Portsmouth Community Football Club Ltd. (PST) |
2017- | The Tornante Company |
Udpluk af managers
- Frank Brettell (1899-1901) – første manager.
- Bob Jackson (1947-1952) – to ligatitler.
- Alan Ball (1984-1989 & 1998-1999) – klubbens ikon.
- Harry Redknapp (2002-2004 & 2005-2008) – Premier League-oprykning og FA-cupsejr.
- Kenny Jackett (2017-2021) – EFL Trophy-triumf.
Nuværende sportslige ledelse (2025)
- Ejere: The Tornante Company v. Michael Eisner.
- Bestyrelsesformand: Dan Friel.
- Manager: (2024-25) – navnet fastlægges af klubben før sæsonstart.
- Assistent: Joe Gallen.
Spillertrup og talenter
Førsteholdstrup (juli 2025)
Portsmouth råder over en fuldtidsprofessionel Championship-trup. Detaljerede spillerlister ajourføres løbende af klubben selv.
Udlejede spillere
En række unge talenter udvikler sig på lejeophold i lavere rangerede klubber for at opnå seniorerfaring.
Akademiet
Klubbens akademi, som deler faciliteter med førsteholdet i Hilsea, fokuserer på at udvikle spillere til eget brug. Fodsporene fra Peter Harris til Jamal Lowe beviser akademiets potentiale.
Pensionerede og reserverede numre
- Nr. 1: Midlertidigt taget ud af brug 2001-02 til ære for målmand Aaron Flahavan (omkommet i bilulykke).
- Nr. 13: Reserveret til minde om Aaron Flahavan fra 2003, men genindført efter 2011.
- Nr. 12: Permanent tildelt klubbens fans som “den tolvte mand”.
- Nr. 58: Tilhører klubbens maskot “Nelson”.
Kvindeholdet
Portsmouth Women blev grundlagt i 1987 og konkurrerer aktuelt i FA Women’s National League South. Holdet spiller hjemmekampe på Havant & Waterloovilles stadion og blev i juni 2023 integreret under Tornante-paraplyen som semi-professionelt setup – et vigtigt skridt for kvindefodboldens udvikling i Hampshire.
Statistikker sæson for sæson (udpluk)
Sæson | Division | Slutplacering | Bemærkning |
---|---|---|---|
2002-03 | First Division | 1 | Oprykning til Premier League |
2007-08 | Premier League | 8 | FA Cup-vinder |
2009-10 | Premier League | 20 | Nedrykning (-9 pga. administration) |
2016-17 | League Two | 1 | Mesterskab og oprykning |
2023-24 | League One | 1 | Mesterskab og oprykning |
Afsluttende perspektiv
Portsmouth FC er mere end resultater og balanceblade. Klubben indkapsler den maritime arbejderbys identitet, dens ukuelige stolthed og dens evne til at rejse sig efter modgang. Fra Sir Arthur Conan Doyle mellem stængerne, over feltmarskal Montgomerys indflydelse til 2000’ernes stjernespækkede FA-cuphold og fansenes historiske redningsaktion i 2013 har Pompey gentagne gange vist, at fællesskab og passion kan overvinde strukturelle ulemper.
Med tilbagekomsten til Championship i 2024-25 er klubben igen i det selskab, hvor drømmen om topniveauet lever. Fremtiden vil kræve både økonomisk disciplin og sportslig snilde, men fundamentet – et loyalt fanmiljø, et ikonisk stadion og en dokumenteret evne til innovation under pres – er solidt. “Play up Pompey, Pompey play up!” runger fortsat på Fratton Park, klar til næste kapitel.