Plymouth Argyle
Hjemmebane
Home Park
Gilbert Lane, Plymouth
Kapacitet: 19500
Overflade: Græs
Plymouth Argyle Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Plymouth Argyle kampe i League One i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Plymouth Argyle kampe, samt de Plymouth Argyle kampe der allerede er spillet.
Plymouth Argyle Kommende Kampe
Runde 4
Plymouth Argyle
Runde 7
Plymouth Argyle
Runde 9
Plymouth Argyle
Runde 10
Burton Albion FC
Runde 11
Plymouth Argyle
Runde 12
Mansfield Town
Runde 13
Plymouth Argyle
Runde 14
Exeter City
Runde 15
Huddersfield Town
Runde 16
Plymouth Argyle
Runde 17
Port Vale
Runde 18
Plymouth Argyle
Runde 19
Wycombe Wanderers
Runde 20
Plymouth Argyle
Runde 21
Doncaster Rovers
Runde 22
Plymouth Argyle
Runde 23
Plymouth Argyle
Runde 24
Stevenage FC
Runde 25
Plymouth Argyle
Runde 26
Wigan Athletic
Runde 27
Peterborough United
Runde 28
Plymouth Argyle
Runde 29
Plymouth Argyle
Runde 30
Stockport County
Runde 31
Plymouth Argyle
Runde 32
Blackpool
Runde 33
Leyton Orient
Runde 34
Plymouth Argyle
Runde 35
Rotherham United
Runde 36
Plymouth Argyle
Runde 37
Reading FC
Runde 38
Plymouth Argyle
Runde 39
Plymouth Argyle
Runde 40
Bradford City
Runde 41
Plymouth Argyle
Runde 42
Barnsley
Runde 43
Plymouth Argyle
Runde 44
AFC Wimbledon
Runde 45
Plymouth Argyle
Runde 46
Northampton Town
Plymouth Argyle Færdigspillede Kampe
Runde 8
Luton Town
Runde 6
Cardiff
Runde 5
Plymouth Argyle
Runde 3
Lincoln City
Runde 2
Bolton Wanderers
Runde 1
Plymouth Argyle
Plymouth Argyle Stillinger
Her kan du se Plymouth Argyles aktuelle stillinger i League One for sæsonen 25/26.
Plymouth Argyle ligger lige nu på 17.-pladsen med 9 point efter 8 kampe.
Plymouth Argyle har vundet 3 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 5 kampe. I stillingen har Plymouth Argyle en målforskel på -6 (scoret 11, indkasseret 17)
Du kan se tabellen med Plymouth Argyle stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Cardiff
|
7 | 5 | 2 | 0 | 12 | 2 | 10 | 17 |
|
| 2 |
Bradford City
|
8 | 5 | 2 | 1 | 14 | 10 | 4 | 17 |
|
| 3 |
Barnsley
|
7 | 5 | 1 | 1 | 14 | 9 | 5 | 16 |
|
| 4 |
Stevenage FC
|
7 | 5 | 1 | 1 | 10 | 5 | 5 | 16 |
|
| 5 |
Doncaster Rovers
|
8 | 5 | 1 | 2 | 9 | 8 | 1 | 16 |
|
| 6 |
Huddersfield Town
|
8 | 5 | 0 | 3 | 15 | 11 | 4 | 15 |
|
| 7 |
Lincoln City
|
8 | 4 | 3 | 1 | 11 | 8 | 3 | 15 |
|
| 8 |
Wigan Athletic
|
8 | 3 | 3 | 2 | 13 | 9 | 4 | 12 |
|
| 9 |
Luton Town
|
7 | 4 | 0 | 3 | 10 | 6 | 4 | 12 |
|
| 10 |
Stockport County
|
8 | 3 | 3 | 2 | 13 | 12 | 1 | 12 |
|
| 11 |
AFC Wimbledon
|
8 | 4 | 0 | 4 | 10 | 10 | 0 | 12 |
|
| 12 |
Bolton Wanderers
|
8 | 2 | 5 | 1 | 10 | 7 | 3 | 11 |
|
| 13 |
Mansfield Town
|
8 | 3 | 2 | 3 | 12 | 10 | 2 | 11 |
|
| 14 |
Leyton Orient
|
8 | 3 | 2 | 3 | 10 | 13 | -3 | 11 |
|
| 15 |
Northampton Town
|
7 | 3 | 1 | 3 | 5 | 6 | -1 | 10 |
|
| 16 |
Exeter City
|
8 | 3 | 0 | 5 | 9 | 9 | 0 | 9 |
|
| 17 |
Plymouth Argyle
|
8 | 3 | 0 | 5 | 11 | 17 | -6 | 9 |
|
| 18 |
Rotherham United
|
7 | 2 | 1 | 4 | 6 | 10 | -4 | 7 |
|
| 19 |
Wycombe Wanderers
|
8 | 1 | 2 | 5 | 8 | 11 | -3 | 5 |
|
| 20 |
Port Vale
|
8 | 1 | 2 | 5 | 6 | 9 | -3 | 5 |
|
| 21 |
Reading FC
|
7 | 1 | 2 | 4 | 7 | 12 | -5 | 5 |
|
| 22 |
Burton Albion FC
|
6 | 1 | 1 | 4 | 5 | 10 | -5 | 4 |
|
| 23 |
Blackpool
|
7 | 1 | 1 | 5 | 7 | 14 | -7 | 4 |
|
| 24 |
Peterborough United
|
8 | 1 | 1 | 6 | 6 | 15 | -9 | 4 |
|
Plymouth Argyle Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 48 spillere på Plymouth Argyles hold i 25/26, til både League One og andre turneringer som Plymouth Argyle er med i:
Michael Cooper
Målmand
Trøje #1
Zak Baker
Målmand
Trøje #13
Luca Ashby-Hammond
Målmand
Trøje #21
Conor Hazard
Målmand
Trøje #21
Daniel Grimshaw
Målmand
Trøje #32
Jack Flower
Målmand
Trøje #42
Dan Holman
Målmand
Trøje #49
Mathias Jensen
Forsvarer
Trøje #2
Brendan Sarpong-Wiredu
Forsvarer
Trøje #4
Julio Selva
Forsvarer
Trøje #5
Kornél Szűcs
Forsvarer
Trøje #6
Alexander Mitchell
Forsvarer
Trøje #15
Tymoteusz Puchacz
Forsvarer
Trøje #17
Lewis Gibson
Forsvarer
Trøje #19
Brendan Galloway
Forsvarer
Trøje #22
Nikola Katić
Forsvarer
Trøje #25
Joe Mwaro
Forsvarer
Trøje #40
Guðlaugur Pálsson
Forsvarer
Trøje #44
Adam Randell
Midtbanespiller
Trøje #4
Jamie Paterson
Midtbanespiller
Trøje #7
Joseph Edwards
Midtbanespiller
Trøje #8
Xavier Amaechi
Midtbanespiller
Trøje #10
Ayman Benarous
Midtbanespiller
Trøje #14
Darko Gyabi
Midtbanespiller
Trøje #18
Malachi Boateng
Midtbanespiller
Trøje #19
Rami Hajj
Midtbanespiller
Trøje #22
Bradley Ibrahim
Midtbanespiller
Trøje #23
Caleb Roberts
Midtbanespiller
Trøje #24
Adam Forshaw
Midtbanespiller
Trøje #28
Matthew Sorinola
Midtbanespiller
Trøje #29
William Jenkins-Davies
Midtbanespiller
Trøje #32
Joseph Hatch
Midtbanespiller
Trøje #38
Seb Campbell
Midtbanespiller
Trøje #41
Mustapha Hames
Angriber
Trøje #7
Ryan Hardie
Angriber
Trøje #9
Lorent Tolaj
Angriber
Trøje #9
Morgan Whittaker
Angriber
Trøje #11
Bali Mumba
Angriber
Trøje #11
Michael Obafemi
Angriber
Trøje #14
Caleb Watts
Angriber
Trøje #17
Owen Oseni
Angriber
Trøje #18
Aribusitamunoipirim Pepple
Angriber
Trøje #27
Owen Dale
Angriber
Trøje #35
Tegan Finn
Angriber
Trøje #39
L. Tolaj
n/a
Trøje #9
A. Benarous
n/a
Trøje #14
C. Watts
n/a
Trøje #17
A. Pepple
n/a
Trøje #27Plymouth Argyle Historie og Info
Plymouth Argyle Football Club er en professionel fodboldklub fra havnebyen Plymouth i Devon, Sydvestengland. Klubben er den vestligst og sydligst beliggende blandt alle engelske ligaklubber og bærer tilnavnet The Pilgrims – en direkte reference til de engelske pilgrimme, der i 1620 forlod byen med skibet Mayflower for at søge et nyt liv i Nordamerika. Dette historiske motiv præger både klubbens logo og selvforståelse, og det er årsagen til, at Argyle-tilhængerne ofte omtaler sig selv som the Green Army.
Siden grundlæggelsen i 1886 har Plymouth Argyle gennemlevet perioder med triumfer, modgang, økonomiske vanskeligheder og flere genopbygninger. Klubben har fem gange vundet Englands tredje bedste række – et rekordhøjt antal – og har desuden været blandt landets bedste pokaloverraskelser med en FA-cup-semifinaleplads i 1984. Alligevel er Plymouth den største by i England, som aldrig har haft et herrehold i landets øverste division.
I dag spiller holdet sine hjemmekampe på Home Park, der efter adskillige om- og tilbygninger i 2021 nåede en kapacitet på 17.900 siddepladser. Stadionet ligger i Central Park-området tæt på kvarteret Peverell og har siden Anden Verdenskrig – hvor det blev ødelagt under Blitzen – været centrum for sport og fællesskab i det sydvestlige hjørne af landet. Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af Plymouth Argyles historie, identitet, organisation, resultater og kulturelle betydning.
Historisk overblik
Grundlæggelsen og amatørårene (1886-1903)
Klubben blev etableret den 16. oktober 1886 under navnet Argyle Football Club. Den allerførste kamp mod cornwallske Caxton endte med et 0-2-nederlag, men kort efter kom den første sejr – 2-1 over Dunheved College i Launceston, hvor flere af de stiftende medlemmer havde gået i skole.
Efter enkelte sæsoner med blandede resultater forsvandt klubben kortvarigt i 1894, men blev genoplivet tre år senere som del af det nydannede Argyle Athletic Club. I 1898 udsendte man sit første officielle regelhæfte, og hjemmebanen var på dette tidspunkt anført som Marsh Mills øst for Plymouth.
Navnet Argyle er omdiskuteret; blandt de videnskabeligt accepterede forklaringer findes en mulig hyldest til Argyll and Sutherland Highlanders-regimentet, mens andre peger på det lokale værtshus The Argyle Tavern eller gadenavnet Argyle Terrace.
Professionalisering og Southern League (1903-1920)
I 1903 antog klubben sit nuværende navn, Plymouth Argyle Football Club, og trådte samtidigt ind i både Southern League og Western League under ledelse af manager Bob Jack. Den første professionelle kamp fandt sted 1. september samme år og blev vundet 2-0 ude mod West Ham United. Fire dage senere fulgte den første professionelle hjemmekamp, hvor 4.438 tilskuere overværede en 2-0-sejr over Northampton Town.
Bob Jack etablerede hurtigt et slagkraftigt mandskab, som i sæsonen 1912-13 kunne fejre Southern League-mesterskabet. Året 1920 markerede næste skifte, da Argyle blev optaget i den nydannede Football League Third Division og sluttede den første ligasæson som nummer 11.
Tredje Division Syd og den langstrakte opstigning (1920-1937)
Mellem 1921-22 og 1926-27 er Plymouth Argyle det eneste engelske hold, der har sluttet som nummer to seks sæsoner i træk i samme division – en usædvanlig række af nærved-oplevelser. Gennembruddet kom endelig i 1929-30, hvor klubben med store tilskuertal på omkring 20.000 sikrede sig mesterskabet i Third Division South og dermed rykkede op i Division Two.
Klubbens internationale profil blev sat i 1924, da et Argyle-hold turnerede i Argentina og Uruguay. Her slog man det uruguayanske landshold 4-0, besejrede Argentina 1-0 og spillede 1-1 mod Boca Juniors – en kamp, der blev afbrudt efter flere baneinvasioner. Anføreren Moses Russell imponerede så meget, at den argentinske presse beskrev ham som ”en af de mest geniale backs, der nogensinde er set”.
I 1937 sluttede Bob Jacks 27 år lange cheftrænerperiode, en af de længste i engelsk fodboldhistorie. Hans søn, David Jack, havde allerede skrevet sig ind i historiebøgerne; da han i 1928 skiftede fra Bolton til Arsenal for 10.890 £, blev han verdens dyreste spiller og den første målscorer på Wembley.
Mellemkrigstiden og efterkrigsårene (1937-1959)
Argyles 20-årige ophold i Division Two fik en brat afslutning i 1950 på trods af kaptajn Jack Chisholms lederskab. Allerede i 1951-52 kom man dog op igen som tredjebedste række-mestre, og sæsonen 1952-53 gav klubbens hidtil bedste ligaplacering – en fjerdeplads i den næstbedste række.
I midten af 1950’erne blev Home Park udstyret med flodlys, men nedrykningen i 1956 førte klubben tilbage til tredje niveau. 1958-59 kulminerede imidlertid med endnu et mesterskab – denne gang i en landsdækkende Third Division.
Yo-yo-år og cupbedrifter (1960-1986)
1960’erne begyndte spektakulært, da 100.000 polske tilskuere så Argyle spille et opvarmningsopgør til et cykelløb i 1963 – den største menneskemængde, klubben nogensinde har optrådt for. I 1965 nåede man som 2. divisionshold semifinalen i Ligacuppen, hvor Leicester City dog blev endestationen.
Relegationen i 1968 sendte holdet ned, men klubben leverede sit måske mest legendariske øjeblik 14. marts 1973: Et venskab mod brasilianske Santos FC, anført af Pelé, endte 3-2 til Argyle foran 37.639 ekstatiske tilskuere på Home Park. Året efter gentog man semifinalesuccessen i Ligacuppen – nu som 3. divisionshold – men Manchester City stod i vejen for finalen.
Sæsonen 1974-75 bragte en ny oprykning, primært takket være angrebsduoen Paul Mariner og Billy Rafferty, som sammen nettede 46 gange. Dog fulgte endnu en nedtur i 1977. 1984 bød på FA-cupseventyr helt til semifinalen, hvor Watford snuppede finalebilletten.
I 1985-86 blev Argyle nummer to i Third Division og rykkede atter op, hvorefter klubben som oprykker sensationelt sluttede syvende i Division Two – blot et par point fra de nystiftede play-off-pladser.
Omstrukturering og Championship-årene (1986-2008)
1990’erne – dramatiske omvæltninger
Dan McCauley overtog formandsposten og fyrede Dave Kemp til fordel for den legendariske målmand Peter Shilton som spillende manager i 1991-92. Omstruktureringen af engelsk fodbold i 1992 betød, at Argyle teknisk set blev i Division Two, men niveauet var nu det tredjebedste.
I 1993 nåede klubben tredjepladsen og play-off, men tabte semifinalen mod Burnley, hvilket indledte en vedvarende rivalisering. To år senere fulgte klubbens første nedrykning til fjerde niveau. Neil Warnock kom ind og sikrede omgående oprykning via play-off-triumf på Wembley i 1996 (1-0 over Darlington) – Argyles første optræden på nationalstadionet.
2000’erne – Paul Sturrocks guldalder
Efter flere turbulente år blev Paul Sturrock ansat i november 2000, og han forvandlede en nedrykningstruet trup til rekordhold: 102 point og mesterskab i 2001-02 (niveau 4) samt endnu et mesterskab i 2003-04 (niveau 3). Det bragte Plymouth op i den nydøbte Championship.
I 2006 nåede klubben FA-cup-kvartfinalen, og samme sommer mødte man Real Madrid i en opsigtsvækkende træningskamp i Østrig. 2006-07 endte som den bedste ligasæson i 20 år med en ellevteplads, men november 2007 valgte manager Ian Holloway at skifte til Leicester City.
Krise og rekonstruktion (2008-2018)
Selv om 2008 sluttede med en 15. plads i Championship, begyndte pilen at pege nedad. Relegationen i 2010 til League One blev fulgt af økonomisk krise, truende skattesager og den ultimative konkursbeskyttelse i 2011. HMRC’s winding-up order truede klubben på livet, og publikumsfremmødet dykkede til 4.960 – det laveste ligatal i klubbens historie.
Redningen kom, da James Brents Akkeron Group overtog klubben og solgte Home Park til Plymouth Kommune for 1,6 mio. £. På banen lykkedes det akkurat at undgå nedrykning til National League to sæsoner i træk, inden John Sheridan i 2013/14 styrede holdet til en tiendeplads.
Efter oprykningen i 2016-17 fik League One-comebacket en mareridtsstart: 5 point i 11 kampe og ti kampe uden sejr. Fra december 2017 vendte resultaterne dog markant, og holdet sluttede syvendebedst – tre point fra play-off.
Hallett-æraen (2018-nu)
I august 2018 blev Simon Hallett majoritetsaktionær, mens James Brent trådte tilbage som formand. Trods ejerskiftet fulgte nedrykningen til League Two i 2019. Ryan Lowe blev ny manager og sikrede omgående oprykning i 2019-20 med en tredjeplads.
Senere overtog assistent Steven Schumacher chefposten og førte klubben til en syvendeplads i 2021-22. Sæsonen 2022-23 blev den pointsmæssigt bedste siden 2008 – Argyle vandt League One med 101 point og rykkede tilbage til Championship. I den efterfølgende sæson sikrede klubben overlevelse på næstsidste spilledag med en 21. plads. 2024-25 bød på en opsigtsvækkende FA-cupsejr på 1-0 over Premier League-førende Liverpool i fjerde runde.
Klubbens identitet
Navnets udvikling
| Periode | Officielt navn |
|---|---|
| 1886-1903 | Argyle Athletic Football Club |
| 1903-nu | Plymouth Argyle Football Club |
Kælenavn, symbolik og farver
Kælenavnet The Pilgrims knytter sig til de historiske pilgrimme, der sejlede fra Plymouth på Mayflower. Skibet figurerer centralt i klubbens våbenskjold, og samme ikonografi går igen på fansange og tifos.
Dragtfarverne har overvejende været grønne og hvide. I slut-1960’erne og start-1970’erne spillede holdet i hvidt, mens en mørkere nuance – ofte kaldt Argyle green – har været den primære farve siden 2001-02.
Home Park
Geografisk placering
Stadionet ligger i den nordlige del af Central Park, omgivet af grønne områder og tæt på Peverell-kvarteret. Beliggenheden gør Home Park til et naturligt mødested før og efter kampene.
Ødelæggelse og genopbygning
Under Luftwaffes bombardementer i 1941 blev store dele af anlægget jævnet med jorden. Efter krigen genopførte klubben tribunerne, og stadionet har siden gennemgået flere moderniseringer.
Ombygningen 2001-2002
Første fase af et større renoveringsprojekt resulterede i tre helt nye tribuner – Devonport End, Barn Park End og Lyndhurst Stand – som åbnede mellem december 2001 og januar 2002.
Mayflower Grandstand og nyeste projekter
Planer om en total erstatning af den gamle Mayflower Stand har eksisteret siden 2009. Efter flere udsættelser blev ombygningen færdiggjort i 2021, hvilket øgede kapaciteten til 17.900 fulde siddepladser.
Kapacitet og tilskuerrekorder
- Rekordkapacitet (all-seater, 2021-): 17.900
- Rekordfremmøde: 43.596 vs. Aston Villa (10. oktober 1936)
- Laveste registrerede ligatilskuerantal: 537 i 1984-85-sæsonen (gennemsnit)
Organisation og ejerskab
Aktuel ejerstruktur
Simon Hallett kontrollerer siden 2019 97 % af aktierne. I august 2022 erhvervede investeringsgruppen Argyle Green, LLC 20 % af klubben, hvorefter deres repræsentant Michael Mincberg tog sæde i bestyrelsen.
Sponsorater
| År | Hovedsponsor |
|---|---|
| 1983-84 | Beacon Electrical |
| 1984-86 | Ivor Jones Insurance |
| 1986-87 | National & Provincial |
| 1987-92 | Sunday Independent |
| 1992-98 | Rotolok Holdings |
| 1998-2002 | Evening Herald |
| 2002-11 | Ginsters |
| 2011-14 | WH Bond Timber |
| 2014-16 | LTC Group87 |
| 2016-21 | Ginsters (2. periode) |
| 2021-nu | Classic Builders |
Ledelse og trænerhistorik
Udvalgte managere
- Bob Jack – 27 sammenhængende år som manager (1905-1937) og to Southern League-titler.
- Dave Smith – førte klubben til oprykning i 1985-86 og en syvendeplads i næstbedste række.
- Neil Warnock – sikrede den første Wembley-triumf med play-off-sejr i 1996.
- Paul Sturrock – arkitekten bag 102-pointsæsonen 2001-02 og mesterskabet i 2003-04.
- Ian Holloway – stod for FA-cup-kvartfinalen 2007.
- Ryan Lowe & Steven Schumacher – moderne duo, der leverede oprykning i 2020 og mesterskab i 2023.
Komplet managerliste (1903-2005)
| Startdato | Manager |
|---|---|
| 01-08-1903 | Frank Brettell |
| 01-08-1905 | Bob Jack |
| 01-08-1906 | Bill Fullerton |
| 01-08-1910 | Bob Jack |
| 01-04-1938 | Jack Tresadern |
| 01-09-1948 | Jimmy Rae |
| 01-02-1955 | Jack Rowley |
| 01-03-1961 | Neil Dougall |
| 01-11-1961 | Ellis Stuttard |
| 01-10-1963 | Andy Beattie |
| 01-05-1964 | Malcolm Allison |
| 01-05-1965 | Derek Ufton |
| 01-02-1968 | Billy Bingham |
| 01-03-1970 | Ellis Stuttard |
| 11-10-1972 | Tony Waiters |
| 01-05-1977 | Mike Kelly |
| 14-02-1978 | Lennie Lawrence (caretaker) |
| 16-03-1978 | Malcolm Allison |
| 05-01-1979 | Bobby Saxton |
| 01-06-1981 | Bobby Moncur |
| 01-10-1983 | Johnny Hore |
| 01-11-1984 | Dave Smith |
| 06-07-1988 | Ken Brown |
| 06-02-1990 | John Gregory (caretaker) |
| 01-03-1990 | David Kemp |
| 02-03-1992 | Peter Shilton |
| 02-01-1995 | Steve McCall (caretaker) |
| 22-06-1995 | Neil Warnock |
| 03-02-1997 | Mick Jones |
| 21-06-1998 | Kevin Hodges |
| 04-10-2000 | Kevin Summerfield (caretaker) |
| 31-10-2000 | Paul Sturrock |
| 04-03-2004 | Kevin Summerfield (caretaker) |
| 20-04-2004 | Bobby Williamson |
| 06-09-2005 | Jocky Scott (caretaker) |
| 23-09-2005 | Tony Pulis |
Trup og talentudvikling
Nuværende førsteholdstrup (udvalgte navn)
- Bali Mumba
- Morgan Whittaker
- Ryan Hardie
- Callum Wright
- Alfie Devine
- Joe Edwards (anfører)
- Michael Cooper (målmand)
- Callum Burton (målmand)
- Conor Hazard (målmand)
- Zac Baker
- Milan Sorinola
- Julio Pleguezuelo
- Dan Scarr
- Lewis Gibson
Udlån og ungdom
Klubben opererer med et U18-akademi og et udviklingshold, der siden 2019 har spillet i den nydannede Devon Football League under Argyle Community Trust.
Pensionerede numre
- 12 – The Green Army: dedikeret til fanbasen som den tolvte mand.
Fans og kultur
Green Army & Janners
Tilskuerne kaldes populært the Green Army, mens udtrykket Janners bruges bredt om indbyggerne i Plymouth. Klubben reserverer trøjenummer 12 til fansene som symbol på deres rolle som holdets ekstra spiller.
Tilskuertendenser
Argyle havde sine højeste gennemsnitstal i 1940’erne (rekord 23.290). I 1984-85 faldt gennemsnittet til blot 537 – en afspejling af fodboldens landsdækkende hooliganproblemer i perioden.
Rivaliseringer
En spørgeskemaundersøgelse fra 2003 viste, at Exeter City er den primære rival. Derudover eksisterer lokale spændinger med Torquay United samt historisk rivalisering med Swindon Town, Portsmouth, Bristol Rovers, Bristol City og Millwall.
Sange og ritualer
Siden 2021-22 har The Janner Song lydt over højttalerne før alle hjemmekampe, og Devonport End-sektionen er kendt for at skabe den mest intense atmosfære.
Hooliganisme
I midten af 1980’erne dannedes den såkaldte Central Element, en hooliganfirm bestående af 15-45-årige mænd. Gruppen målrettede opgør mod større hooligan-fraktioner som Millwalls Bushwackers og West Ham Uniteds Inter City Firm.
Meritter og statistikker
Ligatitler
| Niveau | Mesterskaber | År |
|---|---|---|
| 3. niveau | 5 | 1929-30, 1951-52, 1958-59, 2003-04, 2022-23 |
| 4. niveau | 1 | 2001-02 |
| Southern League | 1 | 1912-13 |
| Western League | 1 | 1904-05 |
Cuppræstationer
- FA Cup: Semifinale (1983-84)
- Ligacup: Semifinale (1964-65, 1973-74)
- EFL Trophy: Sølv (2022-23)
Klubrekorder
- Største sejr: 8-1 vs. Millwall (1932) & 8-1 vs. Hartlepool United (1994)
- Største hjemmebanesejr: 7-0 vs. Chesterfield (2004) – samtidig hurtigste fem mål i engelsk professionel fodbold (17 minutter)
- Største nederlag: 0-9 vs. Stoke City (1960)
- Flest ligapoint (2 for sejr): 68 (1929-30)
- Flest ligapoint (3 for sejr): 102 (2001-02)
- Flest ligamål i en sæson: 107 (1925-26 og 1951-52)
- Topscorer i én sæson: Jack Cock – 33 mål (1926-27)
- Længste ubesejrede stime: 25 kampe (april-december 1929)
Mindeværdige kampe og begivenheder
Sydamerikansk turné 1924
Argyle besejrede både Uruguay (4-0) og Argentina (1-0) og opnåede en bemærkelsesværdig 1-1 mod Boca Juniors, hvor anføreren Moses Russell stjal overskrifterne.
Santos-kampen 1973
Med Pelé på banen chokerede et 3. divisionshold den fodboldinteresserede verden ved at slå de brasilianske giganter 3-2 foran næsten 38.000 tilskuere.
Play-off-finalen 1996
Neil Warnocks tropper vendte et 0-1-underskud i semifinalen mod Colchester United til samlet sejr og slog derefter Darlington 1-0 på Wembley – klubbens første triumf på nationalstadionet.
FA-cupsemifinalen 1984
Sejre over West Bromwich Albion og Derby County sendte som tredjeholds-overraskelse Argyle i semifinalen, hvor Watford dog vandt 1-0 på Villa Park.
Real Madrid-venskabskamp 2006
Under et fælles træningsophold i Østrig mødte Argyle de spanske giganter i en pre-season-kamp – et af de mest glamourøse opgør i klubbens nyere historie.
Sejren mod Liverpool 2025
I en FA-cupkamp på Home Park slog et bundhold i Championship de daværende Premier League-førere Liverpool 1-0 – et resultat, der blev hyldet som endnu et ”Santos-moment”.
Afsluttende bemærkninger
Plymouth Argyle er et klubikon for hele det sydvestlige England. Gennem dramatiske op- og nedture har The Pilgrims fastholdt en stærk lokal forankring, der udtrykkes i grønne farver, maritim symbolik og en ukuelig fanbase. Rekordsejre, historiske cup-løb og spektakulære vennemøder med verdensstjerner har cementeret klubbens særstatus i engelsk fodboldhistorie – som en institution, der trods sin afstand til landets magtcentre bliver ved med at skrive bemærkelsesværdige kapitler.
Med en moderniseret hjemmebane, nyt ejerskab og en talentfuld ledelsesduo har argyleskuden sat kurs mod fremtidige sejladser. Om rejsen ender i en længe ventet topdivisionsdebut, vil tiden vise, men ånden fra Mayflower lever stadig i hver eneste grønhvid kamptrøje på Home Park.
