Lyle Taylor

Lyle James Alfred Taylor, født 29. marts 1990 i London-bydelen Greenwich, er en engelskmontserratiansk angriber, der gennem en lang og omfangsrig klubkarriere har bevæget sig op og ned i de britiske ligasystemer samt i den skotske liga. Han er 1,88 meter høj, spiller primært som central frontløber og er kendt for sin fysik, sin arbejdsradius og sin evne til at dukke op i de afgørende øjeblikke. Siden marts 2015 har han repræsenteret Montserrat – det lille øsamfund i Caribien – på internationalt niveau, hvilket han er berettiget til gennem sine bedsteforældre. På klubplan tæller hans CV både traditionsrige engelske fodboldadresser som Millwall, Sheffield United og Nottingham Forest, markante ophold i Skotland hos Falkirk og Partick Thistle samt flere nylige, kortvarige aftaler i League One og League Two. I august 2025 skrev han kontrakt med National League South-mandskabet Chelmsford City, hvor han fortsat er aktiv.

Tidlige år og ungdomsudvikling

Lyle Taylor blev opdaget af Millwall, mens han endnu spillede ungdomsfodbold for Staines Town. Han rykkede hurtigt fra U18-holdet op i Millwalls reserveopstilling, men nåede aldrig en førsteholdskamp i den sydlondonske klub. Med henblik på at få seniorerfaring blev han i oktober 2008 udlejet i én måned til Eastbourne Borough fra Conference National; lejemålet blev forlænget til november, så han i alt fik fem kampe og et enkelt mål – mod Stevenage Borough – inden Eastbourne vurderede, at han endnu ikke var klar til en fast startplads på det niveau.

Klubkarriere

Concord Rangers – de første seniormål

Efter kontraktudløb hos Millwall i juli 2009 underskrev Taylor for non-league-klubben Concord Rangers. Her eksploderede han målscoringsmæssigt med 34 fuldtræffere i sin første sæson, en præstation, der hurtigt tiltrak professionel interesse og udløste en prøvetræning samt senere fast kontrakt med AFC Bournemouth.

AFC Bournemouth og de mange udlån

I august 2010 fik Taylor debut i Football League, da han blev skiftet ind i en dramatisk 3-3-kamp mod Notts County. Gennembruddet lod dog vente på sig, og klubben søgte at udvikle ham gennem udlån. I foråret 2011 fulgte ophold i Lewes og Woking, hvor han blandt andet scorede på sin Lewes-debut mod Boreham Wood. I februar 2012 blev Hereford United næste stop; her nettede han to gange i otte League Two-optrædener. Da sæsonen var slut, havde Taylor stadig kun scoret i pokalturneringer for Bournemouth, og klubben valgte at frigive ham.

Falkirk – det skotske gennembrud

Sommerkiftet i 2012 til Falkirk i den skotske First Division blev karrierens første store vendepunkt. Han scorede to mål i sin officielle debut i Challenge Cup og fulgte op med scoring i ligadebuten mod Partick Thistle kort efter. Sæsonen sluttede med imponerende 24 ligamål, hvilket vakte bred opmærksomhed syd for grænsen. Et tilbud fra Rotherham United faldt på gulvet, men et andet fra Sheffield United førte til kontrakt.

Sheffield United og første ophold i Partick Thistle

I juli 2013 skrev Taylor under på en toårsaftale med Sheffield United. Han debuterede i Championship-åbningsrunden, men manglede kontinuerlig spilletid, og selv om han nettede to gange mod Coventry City i oktober, forblev han marginalspiller. Efter Nigel Cloughs ansættelse som manager blev Taylor i januar 2014 udlejet til Partick Thistle i Scottish Premiership, hvor han kvitterede med syv mål i 20 kampe og hjalp oprykkerne til overlevelse.

Scunthorpe United og endnu et Thistle-comeback

Sidste dag i juni 2014 skiftede Taylor til Scunthorpe United, der netop var rykket op i League One. Det blev dog ikke den ventede succes; på et halvt år blev det blot til tre ligamål, hvorefter en anden udlejningsrunde til Partick Thistle fandt sted fra februar 2015 til sæsonslutningen. Denne gang åbnede han med scoring i den skotske pokal mod Inverness og sluttede perioden med blandt andet to mål mod Motherwell.

AFC Wimbledon – rekorder og Wembley-triumf

I juli 2015 valgte den 25-årige angriber at skrive under for AFC Wimbledon. Allerede i sin første sæson cementerede han sin betydning ved at score 23 mål på tværs af turneringer. Holdet sluttede på syvendepladsen i League Two, kvalificerede sig til play-offs og besejrede Plymouth Argyle 2-0 i Wembley-finalen, hvor Taylor åbnede målscoringen. Opbygningen fortsatte med et nyt og forbedret kontraktudspil i august 2016, og i løbet af de næste to sæsoner ramte han henholdsvis 14 og 18 sæsonmål. Med 44 ligamål – og 55 i alt – blev han klubbens mest scorende Football League-spiller i Dons-æraen, inden rekorden senere blev overgået af Joe Pigott. Fans og forfatteren John Green døbte ham kærligt “The Montserratian Messi”.

Charlton Athletic – angrebsmagnet og COVID-kontrovers

Den 27. juli 2018 skiftede Taylor til Charlton Athletic på en fri transfer. Han indtog øjeblikkeligt pladsen som førsteangriber og bankede 21 ligamål ind i sin første sæson, hvilket førte Charlton til tredjepladsen og play-off-finalesejr over Sunderland i maj 2019. I Championship-sæsonen 2019/20 leverede han 11 mål i 22 opgør, trods en tre måneders skadespause fra september. Da ligaen genstartede efter COVID-19-pausen, valgte Taylor at afslutte sin aftale uden at spille videre af frygt for en skade før et potentielt større kontrakttilbud – et valg, der blev heftigt debatteret både internt og i offentligheden.

Nottingham Forest og lån til Birmingham City

Ambitiøse Nottingham Forest hentede ham gratis 15. august 2020 og tilbød en treårig kontrakt. Sæsonen 2020/21 bød på fire ligamål, og klubben kæmpede uventet i bunden. Taylor forblev primært backup for Lewis Grabban, og den 27. januar 2022 tog han imod et lejeophold i Birmingham City for resten af sæsonen, hvor han straks scorede på sin debut mod Derby County og endte med fem mål i 14 kampe.

Senere klubskifter: Wycombe, Cambridge, Colchester og Chelmsford

Efter Forest-tiden blev han frigivet sommeren 2023. I november samme år indgik han en korttidsaftale med Wycombe Wanderers, men forlod klubben i januar 2024 og skrev kort efter under for Cambridge United frem til sæsonafslutningen. Cambridge offentliggjorde 1. maj 2024, at man ikke ville forlænge, og 2. juli samme år sikrede Colchester United sig Taylors underskrift frem til sommeren 2025. Da kontrakten udløb, skiftede han 7. august 2025 til Chelmsford City i National League South, hvor han fortsætter karrieren.

Landsholdskarriere

I marts 2015 blev Taylor første gang indkaldt til Montserrats landshold til VM-kvalifikationsdobbeltopgøret mod Curaçao. Han fik sin debut 27. marts 2015 og scorede samtidig sit første landskampsmål i samme kamp. Siden da har han været fast inventar, og hans målnæse har været værdifuld for den lille nation i de caribiske kvalifikationer.

Spillestil og kendetegn

Taylor er en klassisk frontangriber med udpræget fysisk tilstedeværelse og evnen til at fastholde bolden under pres, mens medspillere støder til. Han trækker gerne dybt i banen, men er særlig farlig i feltet, hvor han med både hoved og begge ben kan udnytte indlæg. Off banen har han markeret sig med karismatiske valg: I oktober farver han hyppigt håret pink og spiller i lyserøde støvler for at samle penge ind til Cancer Research UK – en indsats, der pr. 2024 har indbragt omkring £78.000. Han er samtidig kendt for at stå udenfor EFL-initiativer som “taking the knee”, hvilket han begrunder med uenighed i Black Lives Matter-bevægelsens politiske sigte.

Personlige forhold

Fodbold ligger til familien; yngre bror Joey Taylor er ligeledes landsholdsspiller for Montserrat. Lyle Taylor har desuden arbejdet som model og medvirket i tv-reklamer relateret til Champions League. Hans sociale engagement, særligt i relation til kræftforskning, har gennem årene givet ham en fremtrædende rolle uden for banen.

Statistik (uddrag)

• Debut i Football League: 7. august 2010 for AFC Bournemouth mod Notts County.
• Over 300 ligakampe fordelt på de engelske og skotske professionelle rækker.
• Mest scorende AFC Wimbledon-spiller i Football League-tiden med 44 ligamål (55 i alle turneringer).
• Landskampe for Montserrat siden 2015 med debutmål mod Curaçao.

Meritter og priser

• Oprykning til League One med AFC Wimbledon via play-offs, 2016.
• Oprykning til Championship med Charlton Athletic via play-offs, 2019.
• Oprykning til Premier League med Nottingham Forest via play-offs, 2022 (uden kampdeltagelse i finalen).
• PFA Fans’ Player of the Year: League One 2018/19.
• Charlton Athletic Player of the Year: 2018/19.

Selv om Lyle Taylor fortsat skifter klub med jævne mellemrum, har han efterladt et varigt aftryk, især i AFC Wimbledon og Charlton Athletic, samt på Montserrats landshold, hvor hans mål fortsat giver nationen håb i regionale kvalifikationer. Hans karriere illustrerer, hvordan dedikation og evnen til at gribe de rigtige øjeblikke kan føre fra non-league til Wembley og videre til internationale opgaver – og stadig holde en spiller relevant i midten af trediverne.