Luton Town Football Club er et af de ældste organiserede fodboldfællesskaber i det sydlige England og har siden 1885 været en integreret del af byens identitet. Klubben, der går under kælenavnet “The Hatters”, har gennem mere end et århundrede skrevet sig ind i fodboldhistorien med skiftende perioder af triumf, krise, genopbygning og fornyet håb. Fra de første skridt på Dallow Lane til moderne planer om et 25.000-sæders stadion har Luton Town uafbrudt formået at fastholde sin lokale forankring og et passioneret publikum, der både fejrer klubbens stolte traditioner og lægger pres på dens ledere for at sikre en bæredygtig fremtid.
Her på Fodbold England kan du læse meget mere om Luton Town. Vi bringer dig de seneste Luton Town kampe, vi viser dig alle de aktuelle Luton Town stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Luton Town og klubbens historie samt en oversigt over alle Luton Town spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Luton Town i sæsonen her på Fodbold England.
Luton Town Stillinger
Se de aktuelle Luton Town stillinger herunder, for alle turneringer som Luton Town deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Luton Town Kampe
Her kan du se alle de kampe som Luton Town skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Luton Town.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Luton Town kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Luton Town Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Luton Town kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Luton Town Spillere
Her kan du se alle spillere på Luton Towns hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Luton Town Historie og Info
Luton Town Football Club er et af de ældste organiserede fodboldfællesskaber i det sydlige England og har siden 1885 været en integreret del af byens identitet. Klubben, der går under kælenavnet “The Hatters”, har gennem mere end et århundrede skrevet sig ind i fodboldhistorien med skiftende perioder af triumf, krise, genopbygning og fornyet håb. Fra de første skridt på Dallow Lane til moderne planer om et 25.000-sæders stadion har Luton Town uafbrudt formået at fastholde sin lokale forankring og et passioneret publikum, der både fejrer klubbens stolte traditioner og lægger pres på dens ledere for at sikre en bæredygtig fremtid.
Klubben har oplevet bemærkelsesværdige sportslige højdepunkter: oprykning til den øverste række i 1955, deltagelse i FA-cupfinalen i 1959, sejren i Ligacupfinalen i 1988 samt den sensationelle retur til Premier League i 2023. Samtidig illustrerer Lutons historie nogle af fodboldens mere barske realiteter: økonomisk ruin, pointstraf, administration og to efterfølgende nedrykninger i 2024 og 2025. Netop kontrasten mellem succes og modgang – og den vedvarende evne til at rejse sig – gør klubben til et fascinerende studieobjekt.
Nedenstående leksikonartikel gennemlyser alle væsentlige facetter af Luton Town F.C. – fra de tidligste rødder, over taktiske og organisatoriske udviklinger, til nutidige ambitioner om et nyt stadion og en stabil plads i den professionelle ligapyramide. Artiklen følger en tematisk opbygning med talrige underafsnit, tabeller og lister for at give et så komplet og sammenhængende billede som muligt.
Stiftelsen og de allerførste år
Fra Wanderers og Excelsior til et fælles byhold
Den 11. april 1885 mødtes størstedelen af byens fodboldinteresserede på rådhuset i Luton for at samle kræfterne fra især Luton Wanderers og Luton Excelsior. Initiativtagerne George Deacon og John Charles Lomax nedstemte et protestindlæg fra Wanderers-sekretær Herbert Spratley, og navnet Luton Town Football Club blev formelt vedtaget. De første klubfarver blev besluttet som rosa og mørkeblå trøjer med tilhørende kasket – allerede her blev sansen for markante farvevalg demonstreret.
Dallow Lane – den første hjemmebane
Excelsiors tidligere anlæg Dallow Lane blev klubbens hjem. Banen lå umiddelbart op til jernbanen, og røg fra damplokomotiver gjorde det svært for spillerne at orientere sig. Trods disse betingelser blev anlægget hurtigt et mødested for lokale tilskuere, indtil økonomisk ukontrollerbar drift i 1896-97 tvang klubben til at afhænde grunden.
Professionalisering og pionérstatus i Sydengland
Allerede i 1890 begyndte Luton Town at udbetale løn til enkelte spillere, og i 1891 blev klubben den første fuldt professionelle forening i det sydlige England. Dermed tog man et afgørende skridt i retning af den organiserede elitefodbold, der dengang var domineret af klubber fra de industrielle nordregioner.
Indtog i ligasystemerne og tidlige flytninger
Dunstable Road og den korte debut i Football League
I sæsonen 1897-98 debuterede Luton Town i Football League og flyttede samtidigt til det nyopførte Dunstable Road-stadion. Sportsligt var niveauet acceptabelt, men rejseomkostninger til de nordengelske modstandere oversteg langt indtægterne. Efter tre år forlod klubben ligaen og genindtrådte først i 1920.
Kenilworth Road – en varig adresse
I 1905 måtte grunden ved Dunstable Road sælges til boligformål, og Luton rykkede til Kenilworth Road, hvor holdet stadig spiller. Banen er kendt for sin intime atmosfære og kapacitet på omtrent 11.600 sæder, men også for begrænset moderne infrastruktur, hvilket har affødt en række genhusningsplaner siden 1950’erne.
Mellemkrigstid og sportslig konsolidering
Tilbage i Football League
Sæsonen 1920-21 blev vendepunktet; den nationale liga udvidede til tre divisioner, og Luton kom med i den sydlige sektion af Tredje Division. Her introducerede klubben et nyt kit med hvide trøjer og mørke shorts – begyndelsen på den farvepalette, som mange supportere stadig forbinder med Luton.
Joe Paynes målrekorder
1930’erne bragte fremgang. I 1936-37 vandt klubben Tredje Division South, primært takket være angriberen Joe Payne, der scorede 55 ligamål. Året før havde han sat evigt ligarekord med 10 mål i én kamp mod Bristol Rovers (12-0).
Efterkrigstidens opstigning og FA-cupfinalen
Dally Duncans drenge
Manageren Dally Duncan byggede i 1950’erne et stærkt hold med profiler som Gordon Turner, Bob Morton og Syd Owen. Resultaterne kulminerede i oprykning til First Division i 1955-56 og en FA-cupfinale på Wembley i 1959 mod Nottingham Forest, som dog endte med et 1-2-nederlag.
Første nedtur og tre nedrykninger
Efter finalen blev klubben ramt af spillerafgange og økonomisk pres. Inden for fem år var Luton dumpet fra øverste niveau til Fourth Division (1965-66), og en langvarig rekonstruktionsproces tog sin begyndelse.
Genopbygning og hurtige ryk op og ned
Titlen i Fourth Division og “Super Mac”
Under manager Allan Brown vandt holdet Fourth Division i 1967-68. To år senere sikrede en ung Malcolm Macdonald endnu en oprykning til Second Division, hvor hans målnæse tiltrak stor national opmærksomhed.
Første møde med David Pleat
I 1978 overtog 33-årige David Pleat posten som manager. Hans offensive, pasningsorienterede filosofi lagde grunden til klubbens mest succesfulde æra siden 1950’erne.
Guldalderen 1982-1992
Tilbage i øverste række og det berømte overlevelsesmål
Sæsonen 1981-82 sluttede med mesterskab i Second Division. På sidste spilledag 1983 skulle Luton vinde på Maine Road for at undgå nedrykning – Raddy Antić afgjorde sagen med et langskud syv minutter før tid, hvorefter Pleat udførte sin ikoniske “jig of joy”.
Ligacup-triumfen 1988
Ray Harford førte i 1987-88 holdet til finalen i League Cup, hvor Arsenal blev besejret 3-2. Andy Dibble reddede et straffespark kort før tid, og Brian Stein scorede sejrsmålet i overtiden – klubbens første store trofæ.
Fald og Premier League-miss
Med begyndende økonomiske vanskeligheder mistede Luton kernespillere, og i 1991-92 sluttede holdet tredje sidst i First Division. Dermed blev Luton ikke inviteret med, da Premier League startede sæsonen efter.
Økonomiske problemer og nye bundrekorder
Salg af stjernespillerne og pointstraf
1990’erne var præget af konstante spillerafsætninger for at dække underskud. I 2001 rykkede klubben ned i Fourth Division igen, og dristige stadionplaner – Kohlerdome – strandede på myndighedernes afslag.
Gurney-episoden og fansenes mobilisering
I 2003 købte John Gurney klubben for fire pund, afskedigede manager Joe Kinnear og udskrev telefonafstemningen “Manager Idol”. Fansene dannede “Trust in Luton”, der via gældsovertagelse tvang ejeren til at trække sig efter blot 55 dage.
Administration, pointfradrag og livet uden for ligaen
Mike Newells oprykning og dobbelt nedtur
Under Newell blev Luton mestre i League One 2004-05, men to nedrykninger i træk og en 10-points straf for administration i 2007-08 sendte klubben ned i League Two. Året efter blev straffen 30 point på grund af tidligere uregelmæssigheder, og selv trods sejr i Football League Trophy faldt klubben for første gang ud af ligasystemet i 2009.
Konferenceårene 2009-2014
Luton mislykkedes i play-off fire år i træk. Højdepunktet var FA-cupbragets 1-0-sejr over Premier-League-klubben Norwich i 2013 – den første non-league-triumf over en topligaklub siden 1989. John Still overtog derefter roret og sikrede Conference-mesterskabet i 2013-14 med tre spillerunder tilbage.
Fra League Two til Premier League
Dobbeltoprykning 2017-2019
Nathan Jones transformerede truppen og opnåede oprykning fra League Two som nummer to i 2017-18. Sæsonen efter kronede Luton indsatsen med titlen i League One, og klubben var tilbage i Championship for første gang i 12 år.
Overlevelse, play-off og sensationel oprykning
Graeme Jones reddede i 2020 sæsonen på målstregen, og i 2021-22 greb Luton en play-off-plads, men røg ud til Huddersfield. I november 2022 forlod Nathan Jones klubben for anden gang. Hans afløser Rob Edwards guidede holdet til tredjepladsen og play-off-sejr over Coventry City i 2023 – Lutons første Premier-League-sæson var en realitet.
Premier League-eventyret og dobbeltnedrykningen
Sæsonen 2023-24 begyndte tungt, men blev kulmineret af en 2-1-sejr på Goodison Park. Formdyk efter januar resulterede i nedrykning i maj 2024, og året efter fulgte endnu et fald til League One trods 49 point – målscoren var afgørende.
Hjemmebanen Kenilworth Road
Arkitektur og kapacitet
Stadionet rummer 11.600 siddepladser og er placeret i Bury Park-kvarteret, med Maple Road som officiel adresse. Faciliteterne omfatter Kenilworth Stand, Oak Road End, Main Stand, David Preece Stand og en række executive-bokse, der i 1986 afløste den gamle Bobbers Stand.
Historiske ombygninger
- 1922: Nyt Main Stand efter brand.
- 1930’erne: Udvidelser til 30.000 tilskuere.
- 1953: Installation af flodlys.
- 1985: Kontroversiel kunstgræsbane indført (fjernet 1991).
- 1986-87: All-seater-konvertering og kortvarigt forbud mod udebanefans.
Planer om Power Court Stadium
Siden 2016 arbejder klubben på et 17.500-23.000 sæders stadionprojekt i centrum under navnet Power Court. Efter flere justeringer godkendte byrådet i januar 2025 de reviderede planer for et 25.000-sæders anlæg, der forventes åbnet til sæsonen 2028-29, opført af entreprenøren Limak International.
Klubidentitet og symbolik
Kælenavn og maskot
Betegnelsen The Hatters udspringer af Lutons historiske stråhatte-industri. Maskotten Happy Harry fremstår i kampdagsprogrammet Our Town med kæk stråhat og smil.
Farver gennem tiderne
| Periode | Hovedfarver |
|---|---|
| 1885-1920 | Lyseblå & hvid |
| 1920-1973 | Hvid trøje, sorte shorts |
| 1973-1979 | Orange, marineblå & hvid |
| 1979-1999 | Primært hvid med orange/marine detaljer |
| 1999-2003 | Orange trøje, blå shorts |
| 2009-nu | Overvejende orange (varierende shortsfarver) |
Klubbens emblemer
Fra den ottetakkede stjerne i 1892, over en stråhat i 1930’erne, til byvåbenets skjold og 1980’ernes stiliserede fodboldlogo har Luton gentagne gange redesignet sit våben. Seneste justering i 2009 tilpassede røde felter til orange for at harmonere med spilletrøjen.
Organisation og ledelse
Ejerstruktur og bestyrelse
- Formand: David Wilkinson
- CEO: Gary Sweet
- Direktører: Paul Ballantyne, Stephen Browne, Bob Curson, Mike Herrick, Rob Stringer
- Supporterrepræsentation: Trust in Luton har vetoret over navne, farver og logo.
Nuværende sportslig ledelse
Managerposten har skiftet hænder over årene; per 2025 ledes førsteholdet af Matt Bloomfield med Richard Thomas som assistent og Mick Harford som Chief Recruitment Officer.
Spillertrup og talentudvikling
Førsteholdstruppen (1. juli 2025)
Truplisten ændres løbende og omfatter både nationale og internationale spillere, hvoraf flere kan have dobbelt statsborgerskab.
Udviklings- og ungdomssektor
- Development Squad: konkurrerer i Central League South.
- U18: deltager i Youth Alliance South East.
- Ti Soccer Centres i Bedfordshire og North Hertfordshire, suppleret med to Centres of Excellence.
- Akademi i Baldock dækker U9-U16.
Rekorder og milepæle
Spillerrekorder
| Rekord | Spiller | Tal | Periode / Kamp |
|---|---|---|---|
| Flest kampe | Bob Morton | 562 | 1948-64 |
| Flest ligakampe | Fred Hawkes | 509 | 1900-20 |
| Flest mål | Gordon Turner | 276 | 1949-60 |
| Flest mål i én kamp | Joe Payne | 10 | vs. Bristol Rovers 1936 |
| Yngste debutant | Connor Tomlinson | 15 år 199 dage | EFL Trophy 2016 |
| Ældste spiller | Trevor Peake | 40 år 222 dage | 1997 |
Holdrekorder
- Største sejr: 15-0 vs. Great Yarmouth Town, FA-cup 1914.
- Største ligasejr: 12-0 vs. Bristol Rovers, 1936.
- Største nederlag: 0-9 vs. Small Heath, 1898.
- Flest sejre i træk: 12 (februar-april 2002).
- Flest kampe uden nederlag: 27 (sept 2013-marts 2014).
Publikumstal
Rekord for hjemmekamp er 30.069 tilskuere mod Blackpool i marts 1959; den samlede klubrekord er omtrent 100.000 på Wembley i FA-cupfinalen samme år.
Økonomi og transferhistorik
Dyreste indkøb
| Spiller | Fra klub | År | Beløb (£) |
|---|---|---|---|
| Simon Sluga | HNK Rijeka | 2019 | 1,200,000 |
| Lars Elstrup | Odense BK | 1989 | 850,000 |
| Steve Davis | Burnley | 1995 | 750,000 |
Højeste salgsindtægter
| Spiller | Til klub | År | Beløb (£) |
|---|---|---|---|
| Curtis Davies | West Bromwich Albion | 2005 | 3,000,000 |
| Rowan Vine | Birmingham City | 2007 | 3,000,000 |
| James Justin | Leicester City | 2019 | (største registrerede, eksakt beløb ikke angivet) |
Meritter og titler
Nationale ligaer
- Championship / Second Division: Mester 1981-82; vicemester 1954-55 & 1973-74; play-off-vinder 2023.
- League One / Third Division: Mester 1936-37, 2004-05, 2018-19.
- League Two / Fourth Division: Mester 1967-68; andenplads 2001-02, 2017-18.
- Conference Premier: Mester 2013-14.
Pokaler
- League Cup: Vinder 1987-88; finalist 1988-89.
- FA Cup: Finalist 1959.
- Football League Trophy: Vinder 2008-09.
- Full Members’ Cup: Finalist 1987-88.
Rivaliseringer og fanmiljø
Watford – den bitre nabo
Kampen om Hertfordshire-Bedfordshire-grænsen har historisk resulteret i 120 møder: 55 Luton-sejre, 38 Watford-sejre og 29 uafgjorte. Rivaliseringen har været intensiv, selv om holdene ikke altid har befundet sig i samme division.
Andre relationer
Der eksisterer en vis anspændthed over for Queens Park Rangers, mens der mod Go Ahead Eagles fra Holland er opbygget et venligt bånd. Klubben modtager støtte fra fanfraktionen Loyal Luton Supporters Club samt den større paraplyorganisation Trust in Luton.
Fremtidsperspektiver
Med godkendelsen af Power Court-stadionet, fortsat støtte fra lokale investorer og en robust ungdomssektor håber Luton Town at konsolidere sig i League One og sigte mod en retur til Championship før 2030. Den langsigtede vision, formuleret af ejergruppen 2020 Consortium, kombinerer økonomisk disciplin, bæredygtigt stadionbyggeri og fastholdelse af klubbens lokale sjæl – alt sammen i erkendelse af, at “Hatters” historisk har formået at rejse sig fra selv de dybeste sportslige og finansielle afgrunde.
Dermed forbliver Luton Town F.C. et levende bevis på, at fodboldklubber ikke kun repræsenterer resultater og trofæer, men også udgør kulturelle institutioner, der overlever ved hjælp af fællesskabets engagement, ukuelighed og kærlighed til spillet.
Seneste kommentarer