Lewis Dunk

Lewis Carl Dunk er en engelsk fodboldspiller, født 21. november 1991 i Brighton, der gennem hele sin seniorkarriere – bortset fra et kort udlån til Bristol City i 2013 – har repræsenteret barndomsklubben Brighton & Hove Albion. Han spiller som midterforsvarer, er anfører for ”The Seagulls”, og har siden 2018 optrådt for det engelske A-landshold. Dunk har været central i Brightons opstigning fra League One til Premier League, ligesom han som anfører var med til at sikre klubbens første europæiske kvalifikation nogensinde til UEFA Europa League 2023-24.

Baggrund og privatliv

Lewis Dunk voksede op i Brighton-forstaden Falmer og gik på Varndean School. Hans far, Mark Dunk, spillede selv non-league-fodbold i Sussex, og fodbolden fyldte derfor tidligt meget i hjemmet. Som dreng holdt Lewis med Chelsea, hvor han især så op til John Terry; familien døbte endda familiens hund ”Didier” som hyldest til Didier Drogba. I 2019 friede han til sin mangeårige kæreste, og parret er forlovet.

Klubkarriere

Ungdomsår: Wimbledon og Brighton

Dunk begyndte at spille organiseret fodbold i Wimbledon FC‘s akademi. Da klubben blev likvideret og flyttede til Milton Keynes i 2003, valgte familien at blive i Sussex, hvorefter han som U-12-spiller skiftede til Brighton & Hove Albions talentafdeling. I ungdomsårene var han kortvarigt på prøve i Crystal Palace, men afslog et tilbud med begrundelsen, at den lange transport til London ikke passede med skolelivet. I stedet skrev han et fuldt scholarship med Brighton og rykkede i november 2007 op på U-18-holdet.

Debut og oprykning til Championship (2010-2011)

Efter en periode som anfører for U-18-holdet blev Dunk 30. april 2010 tilbudt sin første professionelle kontrakt – en toårig aftale – og allerede dagen efter fik han seniordebut i League One i en 0-0-kamp mod Milton Keynes Dons. I sæsonen 2010-11 kæmpede han sig gennem en fodskade ind på holdet, spillede otte ligakampe og var med til, at Brighton som mestre rykkede op i Championship.

Gennembrud og fast mand i Championship (2011-2014)

Med skader til rutinerede stoppere som Tommy Elphick og Adam El-Abd fik Dunk chancen fra sæsonstart 2011-12 og startede eksempelvis den første kamp på klubbens nye Falmer Stadium, hvor Doncaster blev slået 2-1. Han optrådte 36 gange den sæson og blev nomineret til ”Football League Young Player of the Year”, en pris der dog gik til Wilfried Zaha.

Efter en periode med begrænset spilletid og en enkelt udvisning i 2012-13 blev han i oktober 2013 udlejet en måned til Bristol City i League One for at opnå kamptræning. Her pådrog han sig et mindre knæproblem, vendte tilbage til Brighton, spillede hovedsageligt U-23-kampe og sluttede sæsonen med 11 førsteholdskampe.

Første gennembrud som målscorer og 100 kampe (2014-2016)

Sommeren 2014 forlængede Dunk til 2018, og kort efter scorede han sit første seniormål i en 2-0-sejr over Cheltenham i League Cup. I Championship-sæsonen 2014-15 blev han Brightons topscorer med syv mål fra midterforsvaret, rundede 100 førsteholdskampe og bar anførerbindet adskillige gange, når Gordon Greer manglede. Efter transferrygter i 2015 underskrev han en femårig kontrakt til 2020 og var en central del af holdet, der nåede play-off-finalen i 2016, men måtte se oprykningen glippe mod Sheffield Wednesday.

Oprykning og PFA-hæder (2016-2017)

I 2016-17 sæsonen dannede Dunk makkerpar med nytilkomne Shane Duffy, og duoen organiserede et forsvar, som blot indkasserede 40 mål i 46 ligaopgør – delt færrest i Championship. Brighton sikrede direkte oprykning til Premier League, og Dunk blev udtaget til PFA Championship Team of the Year sammen med tre holdkammerater. Han forlængede i perioden kontrakten til 2021.

Premier League-etablering (2017-2019)

Dunk debuterede i Premier League 12. august 2017 mod Manchester City, hvor han desværre scorede selvmål i et 0-2-nederlag, men han spillede samtlige 38 kampe den første sæson og nettede sit første PL-mål i en 2-1-sejr over Arsenal. I februar 2018 noterede han sig for sit fjerde selvmål i samme sæson, hvilket tangerede Martin Škrtels Premier League-rekord.

I oktober 2018 skrev han en femårig aftale frem til 2023. Sæsonen 2018-19 bød på to ligamål i november, en FA Cup-semifinale mod Manchester City og endnu en overlevelse i Premier League. Han blev i spillertruppen kåret som ”Players’ Player of the Season”.

Anførerskab og stabil PL-eksistens (2019-2021)

Med Graham Potter som ny cheftræner blev Dunk officielt udnævnt til permanent anfører før 2019-20. Han kvitterede med stærke indsatser, tre ligamål og blev kåret til ”Brighton Player of the Season”. I august 2020 forlængede han igen, denne gang til 2025, efter rygter om en transfer til Chelsea. 2020-21 sæsonen bød på endnu fem ligamål, to udvisninger og et øjeblik, hvor han måtte se et bizart annulleret frisparksmål mod West Brom; alligevel anerkendte holdkammeraterne ham med prisen som ”Players’ Player of the Season”.

Rekorder, europæisk gennembrud og 400 kampe (2021-2024)

I november 2021 måtte Dunk agere nødlidende målmand i overtiden mod Newcastle, da Robert Sánchez fik rødt kort. En knæskade holdt ham ude i december samme år, men han vendte tilbage i februar 2022, hjalp Brighton til klubbens hidtil bedste PL-placering som nummer ni og var med i en 4-0 sejr over Manchester United.

Sæsonen 2022-23 begyndte med historisk sejr på Old Trafford. I august scorede Dunk sit sjette Premier League-selvmål, men i løbet af foråret rundede han både 400 førsteholdskampe og ledte holdet til en FA Cup-semifinale samt – vigtigst – til en europæisk billet via en syvendeplads. Sommeren 2023 forlængede han til 2026. Den 5. oktober 2023 fik han sin europæiske debut i Marseille, og den 24. februar 2024 nåede han 400 ligakampe, kronet med et sent udlignende hovedstød mod Everton.

Landskampskarriere

På trods af en enkelt U-21-udtagelse i november 2011 fik Dunk ingen ungdomslandskampe. Han blev første gang indkaldt til A-landsholdet i oktober 2018 som erstatning for James Tarkowski, dog uden at få spilletid. Debuten kom måneden efter, 15. november 2018, hvor han spillede hele kampen i en 3-0-sejr over USA på Wembley og blev den første Brighton-spiller siden 1982 til at repræsentere England.

Efter fire et halvt års fravær blev han i maj 2023 udtaget igen til EM-kvalkampe mod Malta og Nordmakedonien, men måtte melde fra med en mindre skade. I september samme år startede han i en 3-1 sejr over Skotland – hans anden landskamp – og senere blev han optaget i den 26-mands trup til EM 2024.

Spillestil og lederskab

Dunk er en fysisk stærk og positionelt disciplineret midterforsvarer, der kombinerer klassisk duelstyrke i hovedspillet med mod til at opbygge spillet fra bagkæden. Hans supporterskab til John Terry fornægter sig ikke i spillestilen: hård i tacklingen, stærk på standardsituationer i begge felter og villig til at blokere skud. Som anfører beskrives han af trænere som en rolig, kommunikerende leder, der stiller høje krav til sig selv og sine medspillere og samtidig har klaret overgangen fra Championship til Premier League uden større problemer.

Meritter og priser

• Brighton & Hove Albion
  League One-mester 2010-11
  Championship-oprykning (2. plads) 2016-17
  Første europæiske kvalifikation i klubbens historie 2022-23
• Individuelt
  PFA Championship Team of the Year 2016-17
  Brightons ”Players’ Player of the Season” 2018-19 & 2020-21
  Brightons ”Player of the Season” 2019-20

Statistik i hovedtræk

Pr. februar 2024 har Lewis Dunk rundet mere end 400 ligakampe og 20 officielle scoringer for Brighton & Hove Albion, mens hans landskampstatistik tæller to optrædener for England.

Langvarig kontrakt, klublegende-status og en nøglerolle i Brightons historiske fremgang understreger Dunk som en af de mest markante spillere, klubben nogensinde har frembragt.