
Leeds United
Hjemmebane
Elland Road
Elland Road, Leeds, West Yorkshire
Kapacitet: 40204
Overflade: Græs

Leeds United Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Leeds United i år.
Leeds UnitedKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Leeds United Stillinger
Her kan du se Leeds Uniteds Premier League stilling. Leeds United ligger lige nu på 11 plads i Premier League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Leeds United Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på Leeds Uniteds hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som Leeds United er med i:

Illan Meslier
Goalkeeper
Trøje #1
Alexander Cairns
Goalkeeper
Trøje #21
Karl Darlow
Goalkeeper
Trøje #26
Jayden Bogle
Defender
Trøje #2
Héctor Adames
Defender
Trøje #3
Ethan Ampadu
Defender
Trøje #4
Pascal Struijk
Defender
Trøje #5
Joseph Rodon
Defender
Trøje #6
James Debayo
Defender
Trøje #6
Sam Byram
Defender
Trøje #25
Isaac Schmidt
Defender
Trøje #33
Maximilian Wöber
Defender
Trøje #39
Daniel James
Midfielder
Trøje #7
Joe Rothwell
Midfielder
Trøje #8
Samuel Chambers
Midfielder
Trøje #10
Brenden Aaronson
Midfielder
Trøje #11
Ao Tanaka
Midfielder
Trøje #22
Josuha Guilavogui
Midfielder
Trøje #23
Ilia Gruev
Midfielder
Trøje #44
Harry Gray
Attacker
Trøje #9
Patrick Bamford
Attacker
Trøje #9
Joël Piroe
Attacker
Trøje #10
Manor Solomon
Attacker
Trøje #14
Georginio Rutter
Attacker
Trøje #14
Largie Ramazani
Attacker
Trøje #17
Mateo Fernández-Regatillo
Attacker
Trøje #19
Wilfried Gnonto
Attacker
Trøje #29
Joseph Gelhardt
Attacker
Trøje #30Leeds United Historie og Info
Leeds United Association Football Club er én af Englands mest traditionsrige klubber og et uomgængeligt navn i fortællingen om britisk fodbold. Siden grundlæggelsen i oktober 1919 har klubben – med base på Elland Road i Beeston-kvarteret syd for Leeds centrum – oplevet svimlende højder, dybe sportslige og økonomiske kriser samt flere dramatiske genrejsninger. Tre engelske mesterskaber, en FA-cup-triumf, en Ligacup-sejr og to Inter-Cities Fairs Cup-pokaler (forløberen for UEFA-cuppen) placerer klubben i det eksklusive selskab af engelske titelkandidater, mens Don Revies guldalder i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fortsat står som en reference for kollektiv disciplin, ungdomssatsning og taktisk innovation.
Klubbens rejse har været alt andet end lineær. Efter at have været fast inventar i toppen af First Division gennem årtier faldt Leeds ved årtusindskiftet fra Champions League-semifinaler til betalingsstandsning og et smertefuldt ophold i League One. I nyere tid har Marcelo Bielsa og siden Daniel Farke igen bragt Leeds på fodboldlandkortet; først med oprykningen til Premier League i 2020 og senere med Championship-titlen 2024/25, som endnu engang har bragt West Yorkshire-giganten op i det fineste selskab.
Dette portræt går i dybden med klubbens hele historie, structure og kultur – fra rødderne i Leeds City FC til nutidens højteknologiske akademi, fra hvide trøjer inspireret af Real Madrid til ”Marching On Together”, og fra Jack Charltons klubrekord på 773 kampe til klubsymbolets udvikling fra byvåben til moderne skjold. Artiklen undersøger alle de vigtige kapitler, figurer og milepæle, som tilsammen danner fortællingen om Leeds United.
Klubbens grundlæggelse og første år
Rødderne i Leeds City
Forgængeren Leeds City FC blev stiftet i 1904 og optaget i The Football League året efter. Under 1. verdenskrig udbetalte klubben ulovlige honorarer til gæstespillere, og da en spiller indgav klage, greb ligaen ind. Efter en skelsættende høring i 1919 blev Leeds City ekskluderet og tvunget til at auktionere hele spillertruppen bort.
Stiftelsen af Leeds United AFC
Samme dag – 17. oktober 1919 – mødtes omtrent 1.000 tilhængere i Salem Chapel og besluttede at grundlægge en ny klub: Leeds United Association Football Club. Advokaten Alf Masser blev udpeget til at lede processen og indtrådte sammen med seks andre i den første bestyrelse. Yorkshire Amateurs overdrog Elland Road, og klubben blev optaget i Midland League, inden The Football League den 31. maj 1920 stemte Leeds ind i Second Division.
Debutsæsoner i Second Division
I den første ligasæson tabte Leeds åbningskampen ude mod Port Vale og også returopgøret mod South Shields, men fik sin jomfrusejr hjemme mod Port Vale (3-1). Den økonomisk stærke forretningsmand Hilton Crowther overtog formandsposten, ansatte Arthur Fairclough som manager og lagde bunden til klubbens første opbygning.
Mellemkrigstiden – op- og nedrykningernes tid
1920’ernes resultater
- 1923/24: Sejr i Second Division og første oprykning.
- 1926/27: Nedrykning efter tre sæsoner i det fineste selskab.
- 1927/28: Oprykning igen ved første forsøg.
Profilen Charlie Keetley scorede 100 mål på syv år, og femtepladsen i 1929/30 forblev klubbens bedste placering indtil Revie-æraen.
1930’erne og krigsafbrækket
Nedrykning, hurtig genoprykning og flere midterplaceringer prægede perioden. Den robuste halvback-trio Copping-Hart-Edwards samt Milburn-brødrene satte defensive standarder, men økonomien og sportslig konsistens haltede. Ved krigsudbruddet 1939 havde Leeds stabiliseret sig i First Division.
Efterkrigsårene og John Charles’ gennembrud
Genstart i 1946 og managerrokader
Ligaen blev genoptaget 1946/47, hvor Leeds sluttede sidst og rykkede ned. Billy Hampson forlod jobbet, efterfulgt af Willis Edwards og kort efter major Frank Buckley. Buckley gav debut til stortalentet John Charles, som straks cementerede sin plads – først som centerhalf, senere som frygtet angriber.
Tilbage i First Division – og verdensrekordtransfer
I 1955/56 blev Raich Carters mandskab oprykket med John Charles som altdominerende figur. Succesen kunne ikke fastholdes; Juventus sprængte den internationale transferrekord med £65.000 og sikrede sig waliseren, hvilket udløste ny nedrykning i 1959/60. Dog satte både Bill Lambton og siden Jack Taylor frøene til den ungdomskultur, som Don Revie snart skulle kultivere.
Don Revie-æraen (1961-1974)
Fra bundkamp til ungdomsfokus
Da den 33-årige Don Revie overtog som spillende manager i marts 1961, var klubben i alvorlig fare for en første nedrykning til Third Division. Revie indførte helhvide dragter som hyldest til Real Madrid, samlede hele organisationen i et ”familie-mantra” og satsede massivt på akademiet.
Oprykning i 1964 og dobbelt sølv året efter
Med Bobby Collins som rutineret omdrejningspunkt og unge navne som Billy Bremner, Norman Hunter og Peter Lorimer vandt Leeds Second Division 1963/64. Året efter blev holdet nummer to i First Division på dårligere målkvotient end Manchester United – og tabte FA-cupfinalen til Liverpool efter forlænget spilletid.
De første trofæer
- 1967/68: Ligacup-sejr (1-0 over Arsenal) og første Inter-Cities Fairs Cup-titel.
- 1968/69: Første ligaguld – kun to nederlag og daværende pointrekord (67).
Jagten på ”The Treble” 1969/70
Med rekordkøbet Allan Clarke drømte Leeds om liga, FA-cup og Europacup. Et opslidende kampprogram betød andenplads, FA-cupnederlag til Chelsea efter omkamp samt semifinale-exit til Celtic i Europa. Revie prioriterede cuperne men endte uden titel – dog med fundamentet for endnu større succes.
Andet mesterskab og Revies afsked
I 1973/74 gik Leeds ubesejret gennem sæsonens første 29 kampe og lukkede mesterskabet med fem point ned til Liverpool. Revie drog derpå videre for at træne England, og med ham sluttede Leeds’ hidtil mest succesrige epoke: to ligatitler, to Fairs Cups, en FA-cup, en Ligacup og adskillige sekundære finaler.
Efter Revie: ustabilitet og nedrykning (1974-1988)
Brian Cloughs 44 dage
Bestyrelsen udnævnte kontroversielt Brian Clough, en notorisk Revie-kritiker. Spillerne afviste hans metoder, og en miserabel start kostede ham jobbet efter kun seks uger – en periode senere udødeliggjort i ”The Damned United”.
Armfield, Stein, Adamson
Jimmy Armfield førte holdet til Europa Cup-finalen 1975 (nederlag til Bayern München efter omdiskuterede kendelser), men konsistente resultater udeblev. Efter korte perioder med Jock Stein og Jimmy Adamson endte holdet i 1982 som nedrykker til Second Division.
Idolernes managerforsøg
Allan Clarke, Eddie Gray og Billy Bremner forsøgte på skift at vende heldet uden de nødvendige midler. 1986/87 var nærmest med playoff-nederlag til Charlton og FA-cup-semifinale mod Coventry. Men oprykningen lod vente på sig.
Howard Wilkinson og det tredje ligaguld
Genopbygning og oprykning
I oktober 1988 ansatte Leeds den progressive Howard Wilkinson. Gordon Strachan, Mel Sterland og senere Lee Chapman blev nøglefigurer, og i 1989/90 vandt Leeds Second Division komfortabelt.
Mesterskabet 1991/92
Efter en fjerdeplads i comebacksæsonen toppede Leeds i 1991/92 First Division foran Manchester United. Eric Cantona ankom i januar, tilførte flair og blev hurtigt publikumshelt. Hans kontroversielle salg til netop Manchester United i november 1992 kom til at definere det følgende årti.
Europa-ambitioner og økonomisk roulette
George Graham og defensiv struktur
Graham overtog i 1996 trods tidligere karantæne og skabte et solidt fundament, der i 1998 gav UEFA-cupkvalifikation. Kort efter skiftede han til Tottenham, og assistenten David O’Leary blev forfremmet.
O’Leary: ungt kuld og Champions League-semifinale
Med investeringer i talentfulde spillere – Rio Ferdinand (£18 mio.), Mark Viduka, Olivier Dacourt – samt akademiprodukter som Harry Kewell og Jonathan Woodgate nåede Leeds Champions League-semifinalen 2000/01 (nederlag til Valencia) og fastholdt top-5-placeringer.
Finansielt kollaps og frit fald (2002-2007)
Lånene der slog tilbage
Formand Peter Ridsdale lånte massivt mod fremtidige Champions League-indtægter. Da kvalifikationen glippede to år i træk, måtte nøglespillere sælges, O’Leary blev fyret og Terry Venables, senere Peter Reid, kunne ikke redde situationen. I sæsonen 2003/04 rykkede klubben ud af Premier League, gælden nåede £127,5 mio.
Administration, pointstraf og League One
I maj 2007 gik klubben i betalingsstandsning, fik minus 10 point og rykkede ned i League One – den laveste placering i historien. Yderligere 15 point blev trukket ved starten på 2007/08, men holdet nåede alligevel playoff-finalen (nederlag til Doncaster).
League One-årene og genopstigning (2007-2010)
Ledelseskaos og sportslig fremgang
Ken Bates genkøbte klubben efter en turbulent rekonstruktion, mens Dennis Wise, Gary McAllister og Simon Grayson kom til som managere. Sejr over Manchester United i FA-cuppen 2010 vakte opsigt; samme forår sikrede klubben andenpladsen i League One og rykkede tilbage i Championship.
Championship-perioden 2010-2020
Tæt på playoff og ejerskifter
Leeds sluttede som nummer syv i 2010/11 og oplevede derpå en kavalkade af trænere: Simon Grayson, Neil Warnock, Brian McDermott, David Hockaday, Darko Milanič, Neil Redfearn, Uwe Rösler, Steve Evans, Garry Monk, Thomas Christiansen, Paul Heckingbottom og til sidst Marcelo Bielsa. Parallelt skiftede ejerkredsen fra Bates til GFH Capital, videre til Massimo Cellino og i 2017 til Andrea Radrizzani. I 2017 trådte 49ers Enterprises også ind som minoritetsaktionær.
Bielsa-revolutionen
Marcelo Bielsa blev ansat i juni 2018. Hans intense presfodbold løftede Leeds til tredjepladsen i 2018/19 (playoff-nederlag til Derby) og til Championship-titlen 2019/20, bekræftet 17. juli 2020 efter West Bromwich’ pointstab. En 16 år lang fraværsperiode fra Premier League var forbi.
Premier League-comeback og ny nedrykning (2020-2023)
Stærk tilbagevenden
Leeds sluttede 2020/21 som nummer ni – det højeste for en oprykker siden Ipswich 2000/01. Men skader og formdyk betød, at klubben endte på 19. pladsen 2022/23. Bielsa forlod posten i februar 2022, efterfulgt af Jesse Marsch, Javi Gracia og en kort redningsmission under Sam Allardyce – uden at forhindre nedrykning.
Nyt forsøg og Championship-triumf 2024/25
Daniel Farke og tilbage til toppen
Den 4. juli 2023 ansatte Leeds den dobbelte Norwich-oprykker Daniel Farke. Klubben opererede under et nyt majoritetsejerskab, da 49ers Enterprises i juli 2025 købte de sidste aktier fra Radrizzani. Efter en langsom start kravlede Leeds mod toppen, leverede en 7-0 sejr over Cardiff og forblev i top-3 resten af sæsonen. 21. april 2025 blev oprykningen sikret, og sidste spilledag blev Championship-titlen cementeret – den femte anden-divisionspokal i historien.
Klubidentitet
Spilledragtens udvikling
Periode | Primær farve | Detaljer |
---|---|---|
1919-1934 | Blå/hvide striber | Inspireret af Huddersfield Town |
1934-1950 | Blå/gule halvdele | Byvåben broderet på brystet |
1950-1955 | Gul med blå ærmer | Kontraststrømper i sort, blå og guld |
1955-1961 | Kongeblå med gul krave | Referencer til Leeds City |
1961-i dag | Hvid | Indført af Don Revie som hyldest til Real Madrid |
Emblemets forvandlinger
- 1934: Første logo med Leeds’ byvåben.
- 1964: Ugle-motiv lånt fra byens våbenskjold.
- 1973: Ikonisk ”smiley” bygget af L og U.
- 1984: Rose- og fodboldlogo i blå, guld og hvid.
- 1998: Nutidigt skjold med hvid rose og vertikal LUFC-skrift – det længst anvendte moderne mærke.
Elland Road
Historie og kapacitet
Arenen har siden 1919 været uafbrudt hjemmebane. Dens tilnavn ”The Old Peacock Ground” lever videre i et af klubbens gamle kælenavne, The Peacocks. Kapaciteten er i dag over 37.000 siddepladser, hvoraf East Stand alene rummer omtrent 17.000.
Ejerforhold og genkøb
I oktober 2004 blev stadion solgt i en sale-and-leaseback-aftale for at afværge konkurs. 28. juni 2017 købte klubben anlægget tilbage under Andrea Radrizzani, og Elland Road er igen på klubbens hænder.
Akademiet
Etableret i 1992 og berømt for at kombinere uddannelse med elitefodbold. Blandt de mest kendte egenudklækkede spillere er Aaron Lennon, James Milner, Paul Robinson, Harry Kewell, Jonathan Howson og Lewis Cook.
Supporterkultur
Sange og ritualer
”Leeds! Leeds! Leeds!”, også kendt som Marching On Together, blev udgivet som B-side til holdets FA-cup-sang i 1972 og er siden blevet kampsang før hvert opgør. Andre faste chants er ”We Are The Champions, Champions of Europe” (WACCOE) og hyldestsangen ”Glory, Glory, Leeds United”.
Leeds Salute
En karakteristisk hilsen, hvor fans slår med knyttet hånd mod brystet. Den spores mindst tilbage til midten af 1900-tallet og er også udført af profiler som Billy Bremner.
Hooliganisme og fanklubber
Leeds United Service Crew var berygtet i 1970’erne-90’erne. I dag fokuserer klubben på inkluderende initiativer som LGBT-gruppen Marching Out Together og den internationale fanklub Punjabi Whites.
Rivaliseringer
Rival | Baggrund | Nuværende status |
---|---|---|
Manchester United | Historisk Yorkshire-Lancashire-kløft og 1960’ernes titeldueller | Betragtes fortsat som primær rival |
Chelsea | Legendarisk FA-cupfinale 1970 og Premier League-konkurrencer i 1990’erne | Intensiteten aftog efter Leeds’ nedrykning |
Galatasaray | To fans dræbt i Istanbul 2000 | Fjendskabet lever på tribunerne |
Meritter og titler
Kategori | Titler | Seneste |
---|---|---|
First Division / Premier League | 3 | 1991/92 |
Second Division / Championship | 5 | 2024/25 |
FA-cup | 1 | 1971/72 |
Ligacup | 1 | 1967/68 |
Charity/Community Shield | 2 | 1992 |
Inter-Cities Fairs Cup | 2 | 1970/71 |
Ligasummering
Division | Sæsoner (t.o.m. 2024/25) |
---|---|
Øverste niveau | 53 |
Næstøverste niveau | 53 |
Tredje niveau | 3 |
Udvalgte klubrekorder
- Flest kampe: Jack Charlton – 773 (1952-1973).
- Flest mål: Peter Lorimer – 238.
- Mest scorende sæson: John Charles – 43 mål (1953/54).
- Største sejr: 10-0 mod Lyn (Europacupen 1969).
- Længste ubesejrede ligastræk: 34 kampe (okt. 1968 – aug. 1969).
- Højeste tilskuertal: 57.892 mod Sunderland (15. marts 1967).
Managersiden
Periode | Manager | Vigtigste resultater |
---|---|---|
1961-1974 | Don Revie | 2 ligatitler, 1 FA-cup, 1 Ligacup, 2 Fairs Cups |
1988-1996 | Howard Wilkinson | Oprykning 1990, ligaguld 1992 |
1998-2002 | David O’Leary | Champions League-semifinale 2001 |
2018-2022 | Marcelo Bielsa | Championship-mestre 2020, PL-comeback |
2023- | Daniel Farke | Championship-titel 2025 |
Kendte spillere gennem tiderne
”Super Leeds” 1968-1974
Jack Charlton, Billy Bremner, Peter Lorimer, Norman Hunter, Johnny Giles, Allan Clarke, Eddie Gray og Terry Cooper udgjorde kernen på et hold, som af Total Sport blev nomineret til en af verdens 50 bedste klubformationer nogensinde.
Svenske islæt
- Ingemar Bylund
- Sebastian Svanbäck
- ... (listen senest opdateret 13. januar 2020)
Nutidig trup og udlån
Den aktuelle spillerliste ændrer sig hyppigt. For opdaterede oplysninger henvises til klubbens officielle kanaler. Leeds fortsætter traditionen for at sende unge talenter på lejeaftaler for at høste spilletid.
Afsluttende bemærkning
Leeds Uniteds historie er en cyklisk fortælling om storhed, fald og genfødsel – et spejlbillede af professionel fodbolds risici og kæmpemæssige belønninger. Gennem generationsskift, økonomiske udsving og taktiske revolutioner har klubbens identitet – de helhvide trøjer og sangen Marching On Together – været det faste holdepunkt. Med tilbagevenden til Premier League i horisonten efter endnu en Championship-triumf skriver Leeds United atter et kapitel i den hundrede år lange saga, og fans verden over kan med rette drømme om nye magiske aftener på Elland Road.