Kieran Trippier

Kieran John Trippier, født 19. september 1990 i Bury i Greater Manchester, er en engelsk fodboldspiller, der gennem hele sin professionelle karriere primært har gjort sig bemærket som højre back, men som også har udfyldt rollen på venstre side af forsvaret, når taktikken eller skader i truppen har krævet det. Han er kendt for sine præcise indlæg, sit roste dødboldsfod og en udtalt evne til at læse spillet både offensivt og defensivt. Efter at have taget de første fodboldskridt i Manchester Citys akademi slog han for alvor igennem hos Burnley, hvorefter en årrække i Tottenham Hotspur førte ham videre til Atlético Madrid, hvor han var med til at vinde det spanske mesterskab i 2020-21. Siden januar 2022 har han været en markant profil hos Newcastle United, hvor han kort efter sin ankomst etablerede sig som både dødboldspecialist og en af ligaens mest kreative forsvarsspillere. På det engelske landshold har Trippier siden debuten i 2017 deltaget i både VM-slutrunder og EM, senest Euro 2024, inden han i august samme år valgte at afslutte den internationale karriere med 50 A-landskampe på cv’et.

Barndom og ungdomsår

Trippier voksede op i landsbyen Summerseat nær Ramsbottom sammen med forældrene Chris Trippier og Eleanor Lomax samt brødrene Chris, Curtis og Kelvin. Familien holdt med Manchester United, men da han som otteårig blev rekrutteret til både Uniteds og Manchester Citys talentmiljøer, valgte han City, fordi flere skolekammerater allerede trænede der, og fordi det lå tættere på hjemmet. Han gik først på Holcombe Brook Primary School og siden Woodhey High School, hvor han i fem år var en drivkraft på skolens fodboldhold og hjalp til med at vinde Bury Cup to gange samt Greater Manchester Trophy én gang.

Klubkarriere

Manchester Citys akademi og reservehold

I en alder af blot ni år trådte Trippier ind i Manchester Citys ungdomsafdeling, hvor han i 2007 underskrev sin første professionelle kontrakt. Han blev fast mand på reserveholdet og var med til at vinde FA Youth Cup i 2007-08-sæsonen, ligesom han i august 2009 optrådte i en prestigefyldt træningskamp mod FC Barcelona på Camp Nou. Trods en deltagelse på førsteholdets pre-season-tour i USA i 2010 lykkedes det ham aldrig at få en officiel førsteholdsdebut i den lyseblå trøje.

Lejeophold i Barnsley

For at opnå seniorkampe blev Trippier i februar 2010 udlejet til Championship-klubben Barnsley. Det første korte ophold blev afbrudt af en skade, men allerede i august samme år vendte han tilbage til Yorkshire-klubben på en ny aftale, der siden blev forlænget til sæsonafslutningen. Her scorede han sine to første professionelle mål – begge på frispark – mod henholdsvis Leeds United og Doncaster Rovers, nåede 41 kampe og blev kåret til Barnsleys Årets Unge Spiller 2010-11.

Permanente gennembrud i Burnley

I juli 2011 skiftede Trippier på leje til Burnley som erstatning for den afgående Tyrone Mears. Allerede i januar 2012 blev aftalen gjort permanent. I debutsæsonen spillede han samtlige 46 ligakampe, scorede flere mindeværdige frisparksmål og blev hædret som Burnleys Årets Spiller. Han fortsatte som nøglespiller og kom to sæsoner i træk – 2012-13 og 2013-14 – med i Championship-udgaven af PFA Team of the Year. Kronen på værket blev oprykningen til Premier League i 2014, da Burnley sluttede som nummer to i rækken.

Tottenham Hotspur

Tottenham aktiverede en frikøbsklausul på cirka 3,5 millioner pund og hentede Trippier til Nordlondon i juni 2015. Under Mauricio Pochettino konkurrerede han primært med Kyle Walker og senere Serge Aurier om højre back-pladsen. Den første Premier League-sæson bød på begrænset spilletid, men han markerede sig med et matchvinder-mål mod Watford i februar 2016. I løbet af 2016-17-sæsonen fik han debut i Champions League, og efter Walkers salg til Manchester City i 2017 blev Trippier oftere foretrukket fra start.

I sæsonen 2017-18 forlængede han kontrakten til 2022 og leverede en stærk præstation mod Real Madrid i Champions League-gruppen, hvor Spurs vandt 3-1 på Wembley. Året efter åbnede han Premier League-kampen mod Fulham med et frisparksmål, men på trods af enkelte højdepunkter blev 2018-19 præget af småskader og defensive fejl. Han startede dog Champions League-finalen i 2019, hvor Tottenham tabte 0-2 til Liverpool, og forlod klubben med 114 førsteholdskampe på tværs af turneringer.

Atlético Madrid

I juli 2019 skrev Trippier under på en treårig aftale med Atlético Madrid, der betalte omkring 20 millioner pund. Han blev dermed den første englænder i klubben i 95 år. Allerede i ligaåbningen mod Getafe lagde han op til Álvaro Moratas sejrsmål. I december 2020 modtog han en ti ugers karantæne og en bøde på 70.000 pund for overtrædelse af FA’s betting-reglement; en sag der involverede videregivelse af oplysninger om sit klubskifte. Efter afsoningen vendte han tilbage i marts 2021 og var med til at sikre Atléticos første La Liga-titel siden 2014, da mesterskabet blev afgjort på sidste spilledag i 2020-21-sæsonen.

Newcastle United

Newcastle United hentede Trippier i januar 2022 for omkring 12 millioner pund. Han fik debut i FA Cup-nederlaget mod Cambridge United og scorede sit første Newcastle-mål på frispark mod Everton kun en måned senere. Yderligere en frisparkskasse mod Aston Villa blev efterfulgt af en fodskade, men han vendte hurtigt tilbage og cementerede sin rolle som både anfører-emne og kreativ nøglespiller. I 2022-23-sæsonen leverede han nogle af Premier Leagues højeste tal for indlæg og skabte chancer, alt imens Newcastle lukkede færrest mål ind før VM-pausen. Han forlængede kontrakten til 2025 og blev kåret til klubbens Årets Spiller.

Efterfølgende fortsatte han med at sætte rekorder: i september 2023 noterede han sig som blot den anden spiller i Premier League-historien til at levere tre hovedstødsassist i samme kamp (8-0 over Sheffield United), og måneden efter blev han den første Newcastle-spiller til at notere assist i fire ligakampe på stribe. I marts 2025 spillede han hele EFL Cup-finalen, hvor Newcastle tog den første hjemlige titel i 70 år, og som tidligere anfører fik han æren af at løfte trofæet sammen med holdkammeraterne.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Trippiers landsholdsrejse begyndte med U18-debut i november 2007 mod Ghana. Siden fulgte deltagelse i U19-EM 2009, hvor England nåede finalen, og i U20-VM samme år i Egypten. Han spillede desuden enkelte kampe for U21-landsholdet frem til 2011.

Debut og gennembrud på A-landsholdet

Den 13. juni 2017 debuterede han for England i en testkamp mod Frankrig. Under VM 2018 i Rusland blev han fast mand; i semifinalen mod Kroatien sendte han England i front efter blot fire minutter med et elegant frisparksmål, der siden blev en af turneringens mest omtalte scoringer. Han blev i løbet af slutrunden rost for sin indlægspræcision og skabte ifølge statistikkerne 24 chancer – flest af alle spillere ved VM.

Euro 2020 og VM 2022

På det udskudte EM 2020, afviklet i sommeren 2021, startede Trippier åbningskampen mod Kroatien på venstre back. Han leverede en assist til Luke Shaw i finalen mod Italien, som endte 1-1 efter forlænget spilletid, hvorefter italienerne vandt på straffespark. I november 2022 var han igen udtaget, denne gang til VM i Qatar, hvor han startede de to første gruppespilskampe og fik en indskiftningsrolle i den tredje.

Euro 2024 og afslutning på landsholdskarrieren

I juni 2024 kom Trippier med til sin tredje slutrunde i træk, Euro 2024. Han startede som venstre back i den første kamp mod Serbien og nåede samtidig sin landskamp nummer 50 i gruppekampen mod Danmark. Efter turneringen valgte han den 29. august 2024 at sige farvel til international fodbold med et facit på 50 A-landskampe og ét mål.

Spillestil og styrker

Trippier er først og fremmest kendt for sin fod på dødbolde, hvor hans frispark og hjørnespark ofte skaber direkte målfarlige situationer. Indlæggene fra dybe positioner – særligt fra højre side – er præcise og hårde, og han beskrives jævnligt som en af Premier Leagues mest kreative backs. Under VM 2018 blev han sammenlignet med David Beckham for sin sparketeknik, og i Newcastle-tiden har statistikbureauer placeret ham blandt de allerbedste i ligaen, når det gælder skabte chancer fra åbent spil. Defensivt er han positioneringsstærk og taktisk klog, hvilket komplementerer hans offensive bidrag.

Statistikker

Pr. 25. maj 2025 har Trippier rundet mere end 500 officielle klubkampe på seniorniveau. Han opnåede:

• Over 40 kampe for Barnsley
• Næsten 200 optrædener for Burnley, inkl. to komplette Championship-sæsoner uden et eneste fravær
• 114 kampe for Tottenham Hotspur, hvoraf flere i Champions League
• 83 kampe for Atlético Madrid, kulminerende i La Liga-titel
• Mere end 100 kampe for Newcastle United, hvor dødboldsproduktionen har været særligt markant

På landsholdet sluttede han med 50 A-landskampe og et enkelt – men berømt – mål fra semifinalen mod Kroatien i 2018.

Titler og udmærkelser

• FA Youth Cup med Manchester City U18: 2007-08
• Oprykning til Premier League med Burnley: 2013-14 (2. plads i Championship)
• UEFA Champions League-finalist med Tottenham Hotspur: 2018-19
• La Liga-mester med Atlético Madrid: 2020-21
• EFL Cup-vinder med Newcastle United: 2024-25 (samt finalist 2022-23)
• EM-sølv med England: 2020 og 2024
• Personlige priser: Barnsley Young Player of the Year 2010-11, Burnley Player of the Year 2011-12, udtaget til PFA Team of the Year 2012-13 og 2013-14 i Championship, samt 2022-23 i Premier League, og kåret til Newcastle United Player of the Year 2022-23.

Privatliv

Kieran Trippier blev i juni 2016 gift med sin partner Charlotte ved en ceremoni på Cypern. Parret har en søn født samme år og en datter fra 2019. Hans bror Kelvin har også haft en professionel fodboldkarriere, dog under moderens efternavn Lomax. Familieforholdene betegnes som en vigtig støttepille i Trippiers karriere, og han har flere gange fremhævet betydningen af stabilitet uden for banen som fundament for sine præstationer på den.