Jack Grealish

Jack Peter Grealish er en engelsk fodboldspiller, født 10. september 1995 i Birmingham, som har udviklet sig fra at være et af Aston Villas mest lovende talenter til at blive en profil i Manchester City og en central skikkelse på det engelske landshold. Han er kendt for sin tekniske begavelse, sin evne til at transportere bolden frem i banen under tæt pres samt for en spillestil, hvor han kombinerer driblestyrke, mod til at udfordre direkte og en markant evne til at fremtvinge frispark. Med en rekordtransfer på 100 millioner pund i 2021 blev han den dyreste britiske spiller nogensinde på det tidspunkt, og i løbet af sine første to sæsoner i Manchester City vandt han først Premier League og sidenhen det sjældne klubtreble bestående af liga, FA Cup og Champions League.

Tidlige år og familie

Jack Grealish voksede op i Solihull i West Midlands, hvor han som elev på Our Lady of Compassion Primary School og senere St Peter’s Catholic Secondary School tidligt skilte sig ud på fodboldbanen. Familien har dybe rødder i Irland – bedsteforældre fra henholdsvis Dublin, Galway og Kerry – og den irske arv prægede ham ikke blot i valg af ungdomslandshold, men også i barndommens idrætsliv, hvor han mellem ti- og fjortenårsalderen spillede gælisk fodbold for John Mitchel’s Hurling and Camogie Club i Warwickshire GAA.

Tragedie ramte familien, da hans ni måneder gamle lillebror Keelan døde af vuggedød i april 2000, en hændelse Grealish ofte henviser til som et varigt minde og en drivkraft. Passionen for fodbold går dog langt tilbage i slægten; tipoldefaren Billy Garraty vandt FA-cuppen med Aston Villa i 1905 og opnåede én engelsk A-landskamp, hvilket har været en kilde til både stolthed og motivation for den senere Villa-kaptajn.

Klubkarriere

Aston Villa

Grealish meldte sig under Aston Villas faner allerede som seksårig og arbejdede sig gennem alle ungdomsårene i klubben, der efter hans egne ord altid har været barndomsholdet. Allerede som 16-årig var han på bænken i en Premier League-kamp mod Chelsea i marts 2012, og han deltog i det U-19-mesterskab, der i 2013 sikrede Villa triumf i NextGen-serien, ungdomsudgaven af Champions League.

I september 2013 blev han udlejet til Notts County i League One, hvor 38 kampe, fem mål og syv assists gav ham værdifuld seniorerfaring. Tilbage i Birmingham debuterede han for Aston Villas førstehold i maj 2014 mod Manchester City og skrev kort efter under på en fireårig kontrakt, som lagde grunden til flere sæsoner præget af både sportslige højdepunkter og disciplinære udfordringer.

I foråret 2015 sprang han for alvor i øjnene, da han var involveret i begge scoringer i FA-cup-semifinalen mod Liverpool, men samme forår blev han også advaret af manager Tim Sherwood, efter at avisen The Sun havde bragt billeder af ham med lattergas. De følgende måneder bød på debutmål i Premier League, men også på en degradering til U-21-træningen under manager Rémi Garde, efter at han havde valgt en nattetur i Liverpool samme dag som et 0-4-nederlag til Everton.

Nedrykningen til Championship i 2016 gav ham chancen for at vokse ind i en lederrolle, om end disciplinære sager og en trematchs karantæne for et stempel mod Wolverhampton trak overskrifter. Efter en alvorlig nyreskade i sommeren 2017, der krævede kirurgi, vendte han tilbage i november og blev i 2018 udpeget som kaptajn. Fra marts 2019 førte hans formdyk ikke til pointtab – tværtimod – han guidede holdet til ti ligasejre i træk, overlevede et overfald fra en pitch-invader i byderbyet mod Birmingham City og sikrede via play-off-sejre mod West Bromwich og Derby County en tilbagevenden til Premier League.

I sæsonen 2019-20 blev han Villas altomfavnende offensivkraft, vandt både spiller- og fan-prisen internt og slog med 167 frispark det hidtil højeste antal tilkæmpede frispark i en Premier League-sæson. På sidste spilledag sikrede hans mål mod West Ham overlevelsen. Efter at have forlænget til 2025 åbnede han 2020-21-sæsonen med at score og assistere i storsejre, blandt andet 7-2-triumfen over de regerende mestre fra Liverpool – klubbens største sejr over Liverpool i 57 år. En lægskade holdt ham dog ude i 15 ligakampe, og da sæsonen sluttede, stod han med status af ubestridt nøglespiller samt transferinteresse fra landets absolutte topklubber.

Manchester City

Den 5. august 2021 blev aftalen med Manchester City offentliggjort: en seksårig kontrakt og en transfersum på 100 millioner pund, hvilket gjorde ham til den dyreste engelske spiller nogensinde. Han arvede trøje nummer 10 efter Sergio Agüero og debuterede i Premier League fem dage senere mod Tottenham. Det første mål faldt hurtigt, da Norwich blev besejret 5-0, og Champions League-debuten bød ligeledes på både mål og assist i en 6-3-sejr over RB Leipzig.

Første sæson endte med mesterskab, men også med erkendelsen af, at Pep Guardiolas positionsspil krævede tilvænning. Holdkammerater som Kevin De Bruyne og İlkay Gündoğan forsvarede ham offentligt, mens Grealish selv talte åbent om de taktiske krav. I sæsonen 2022-23 fandt han for alvor rytmen: et lynmål efter 55 sekunder mod Wolverhampton i september fulgtes op af nøgleroller i sejre over Arsenal, Liverpool og Real Madrid, og hans 35 skabte chancer i Champions League var det højeste målte for en englænder i en enkelt turneringssæson. Kulminationen kom med det historiske treble – Premier League, FA-Cup og Champions League – og en vild titelfejring, hvor Grealishs utrættelige festhumør indgik som fast inventar i pressens billeder fra paradebussen.

Sæsonen 2023-24 bragte flere trofæer: UEFA Super Cup og et tredje lige Premier League-trofæ. En periode på bænken i efteråret 2023 blev vendt gennem stærke præstationer, bl.a. i Manchester-derbyet. I januar 2025 åbnede han målkontoen igen med scoringer i FA-cup og Champions League, og den 2. april 2025 afbrød han en 16 måneder lang Premier League-måltørke ved at score mod Leicester i en 2-0-sejr.

Landsholdskarriere

Republikken Irland

Grealishs første landsholdstrøje var grøn. Allerede som ungdomsspiller valgte han at repræsentere Irland på U-17-niveau, selv om England også kaldte. Han debuterede for det irske U-21-landshold i august 2013, men perioder med tvivl om hans fremtidige landsholdstilknytning førte til gentagne udtagelser og afbud. Så sent som i 2015 vandt han prisen som årets irske U-21-spiller, men han afslog en A-landsholdsindkaldelse både i marts og maj samme år, mens samtalerne med det engelske fodboldforbund tog fart.

England

Den 28. september 2015 bekræftede Grealish, at han fremover ville spille for England. U-21-debuten fulgte i maj 2016, hvor han ved Toulon-turneringen scorede to mål i en 7-1-sejr over Guinea og var med til at sikre Englands første Toulon-titel siden 1994. Han var med ved U-21-EM 2017, og i august 2020 kom A-landsholdsindkaldelsen til Nations League-kampene mod Island og Danmark, hvor han fik debut mod sidstnævnte.

Under EM 2020 – afviklet i 2021 – noterede han sig for en assist til Raheem Sterling mod Tjekkiet og indlægget til Harry Kanes 2-0-mål mod Tyskland. I VM-kvalifikationen i oktober 2021 scorede han sit første engelske mål mod Andorra, og ved VM 2022 i Qatar nettede han igen, denne gang mod Iran, hvor han fejrede scoringen med en dans inspireret af en ung fan med cerebral parese – en gestus, der høstede bred anerkendelse.

Da manager Gareth Southgate i foråret 2024 skulle barbere bruttotruppen ned til den endelige EM-trup, faldt Grealish for udvælgelsessaksen og missede således den slutrunde, men han forblev en fast del af bruttotruppen efterfølgende.

Spilestil og kendetegn

Grealish optræder primært som venstrekant eller offensiv midt, men har under Guardiola endda løst opgaver som falsk nier. Han er ikke den hurtigste spiller på meterne, men besidder en lav tyngdepunkt, kvik fodføring og en evne til at holde bolden tæt, hvilket giver ham overskud til at vende på små områder og trække modstandere til sig. Kombineret med en præcis pasningsfod gør det ham til både chance­skaber og temposætter.

Hans karakteristiske ankelkorte strømper og børnestørrelse benskinner – en blanding af overtro og komfort – står i kontrast til moderne udstyrsnormer, men understreger hans old-school-præg, som tidligere Aston Villa-akademichef Bryan Jones sammenlignede med legenden John Robertson. Samtidig har både Shaun Wright-Phillips og Wayne Rooney trukket paralleller til Paul Gascoignes flamboyante talent, mens andre fremhæver ham som sin egen spiller.

Det fysiske fokus fra modstanderne afspejles i statistikken: de 167 frispark i Premier League-sæsonen 2019-20 udgør fortsat et rekordhøjt tal. Dommere advarer ham regelmæssigt om de nedrullede strømper, og trænere har ved flere lejligheder efterlyst bedre beskyttelse af ham. Alligevel bliver han ofte rost for sin arbejdsrate modsat bolden, og både Dean Smith og Pep Guardiola har fremhævet hans professionalisme på træningsbanen.

Statistik (pr. 20. maj 2025)

• Førsteholdsdebut: 14. september 2013 (Notts County).
• Premier League-debut for Aston Villa: 7. maj 2014.
• Premier League-mål nummer 1: 13. september 2015 mod Leicester.
• Første mål for Manchester City: 21. august 2021 mod Norwich.
• Flest tilkæmpede frispark i én PL-sæson: 167 (2019-20).

Detaljerede kamp- og målstatistikker ændrer sig naturligt løbende, men alle officielle optegnelser er senest ajourført til og med 20. maj 2025.

Meritter

Klubtitler

• Aston Villa: Oprykning via EFL Championship play-off 2019; FA-cup-finalist 2014-15; Carabao Cup-finalist 2019-20.
• Manchester City: Premier League-mester 2021-22, 2022-23 og 2023-24; FA-cup-vinder 2022-23 (finalist 2023-24 og 2024-25); UEFA Champions League-vinder 2022-23; UEFA Super Cup-vinder 2023; FIFA Club World Cup-vinder 2023.

Landskampe

• England U21: Vinder af Toulon-turneringen 2016.
• England A: Sølv ved UEFA Euro 2020.

Personlige udmærkelser

• FAI Under-17 Player of the Year 2012.
• FAI Under-21 Player of the Year 2015.
• Aston Villa Young Player of the Season 2014-15.
• Aston Villa Player of the Season 2019-20.
• PFA Championship Team of the Year 2018-19.

Med disse meritter – og udsigten til flere i de kommende år – har Jack Grealish allerede markeret sig som en af sin generations mest markante engelske spillere, hvis rejse fra barndomsklubben i Birmingham til medaljeregn i Manchester stadig skrives sæson for sæson.