İlkay Gündoğan

İlkay Gündoğan er en tysk landsholdsspiller af tyrkisk afstamning, født 24. oktober 1990 i Gelsenkirchen, der gennem en årrække har markeret sig som en af sin generations mest alsidige og intelligente midtbanespillere; med afsæt i ungdomsårene hos VfL Bochum og senere 1. FC Nürnberg tog karrieren for alvor fart i Borussia Dortmund, hvor han under Jürgen Klopps ledelse vandt både Bundesligaen og DFB-Pokalen allerede i sin første sæson og nåede Champions League-finalen i 2013, før han i sommeren 2016 skiftede til Manchester City, hvor han udviklede sig til nøglespiller, anfører og symbol på Pep Guardiolas boldbesiddende filosofi, kronet med fem engelske mesterskaber, fire liga­cup-triumfer, to FA-pokaler og, som kaptajn, en historisk treble i 2022-23, hvorefter han drog videre til FC Barcelona, inden han i 2024 vendte tilbage til Manchester og rundede 100 kampe i Champions League.

Tidlige år og familieforhold

Gündoğan kom til verden i Ruhr-byen Gelsenkirchen som søn af tyrkiske forældre, der – ligesom så mange andre gæstearbejdere i 1960’erne og 70’erne – havde rødder i provinsen Balıkesir i det vestlige Tyrkiet. Hans farfar rejste tidligt til Tyskland for at arbejde i kulminerne, mens farmoren blev i hjemlandet med børnene, indtil familien senere blev genforenet. Füssball fyldte meget i drengens tilværelse; som otteårig blev han optaget i Schalke 04’s børneafdeling, men vækstproblemer tvang ham til en pause, der endte med at blive så smertefuld, at han afslog klubbens tilbud om at vende tilbage som 13-årig af frygt for endnu en skuffelse. I stedet valgte han Bochums velrenommerede akademi, hvor han kombinerede skolegang – han bestod den tyske Abitur i Nürnberg i 2011 – med målrettet træning.

Klubkarriere

VfL Bochum og 1. FC Nürnberg

I Bochum fik den talentfulde midtbanespiller sine første seniorminut­ter på klubbens andethold i Regionalligaen i 2008, før han i sommeren 2009 tog springet til 1. FC Nürnberg, der netop var rykket op i Bundesligaen. Allerede i sin fjerde kamp, 19. september 2009 på Allianz Arena mod Bayern München, leverede han sin første assist, og den 20. februar 2010 fulgte debutmålet – også mod Bayern – på Frankenstadion, hvilket vakte opsigt blandt større klubber.

Borussia Dortmund

Gennembrud og dobbelttriumf (2011-2013)

Dortmund aktiverede hans talent 5. maj 2011 med en fireårig kontrakt, og blot to måneder senere debuterede han i en intens DFL-Supercup mod Schalke 04. Selvom kampen endte uden scoringer i ordinær tid, satte han sikkert sin straffesparksscoring ind i den efterfølgende konkurrence. Gündoğans første Bundesliga-mål for die Schwarzgelben faldt 17. december 2011 mod SC Freiburg, og i marts 2012 afgjorde han DFB-Pokalsemifinalen mod Greuther Fürth dybt inde i den forlængede spilletid. Finalen i Berlin blev det perfekte punktum på sæsonen, da Dortmund besejrede Bayern München 5-2 og sikrede klubbens første dobbelte triumf.

Efter sommerpausen 2012 forblev han en kreativ drivkraft – særligt huskes semifinalerne mod Real Madrid, hvor hans evne til både at diktere tempo og bryde linjer blev fremhævet af internationale medier. I Champions League-finalen 25. maj 2013 på Wembley scorede han sikkert på straffespark til 1-1, dog uden at afværge Bayerns senere sejr.

Tilbagefald og forlængelser (2013-2016)

Starten på 2013-14-sæsonen bød på et flot mål i endnu en Supercup-sejr over Bayern, men en alvorlig rygskade indkasseret under landsholdstjeneste holdt ham ude i et år. Dortmund viste tillid med en kontrakt­for­længelse i april 2014, og da han i 2015 med scoring i straffesparks­konkur­rencen mod Bayern sikrede en ny Pokal­finale, genvandt han momentum. Trods offentlige meldinger om ikke at forlænge yderligere skrev han 1. juli 2015 under frem til 2017.

Manchester City

Ankomst, lynstart og korsbåndsskade (2016-2017)

Pep Guardiola hentede ham til Manchester 2. juni 2016 for ca. 20 mio. pund som sin første signing. Midtbanedirigenten gjorde comeback efter fire måneders skadespause 14. september i en 4-0-sejr over Borussia Mönchengladbach, hvor han fremtvang et straffespark. Allerede i Premier League-debuten tre dage senere scorede han mod Bournemouth, og i oktober fulgte dobbeltmål mod både West Bromwich Albion og FC Barcelona. Euforien stoppede brat 14. december 2016, da et overrevet korsbånd gjorde en slut på sæsonen.

Genopstandelse og mesterskabsrækken (2017-2022)

Tilbagekomsten 16. september 2017 mod Watford banede vej for nye højder. Han noterede sig i marts 2018 for to Premier League-rekorder i samme kamp – 174 afleveringer forsøgt og 167 gennemført mod Chelsea – hvilket understregede hans rolle som rytmeskaber. Kontrakt­for­længelsen i august 2019 gav klublivet ro, men september 2020 blev præget af en positiv COVID-19-test.

Sæsonen 2020-21 stod i Gündoğans tegn: 13 ligamål gjorde ham til Citys topscorer, og back-to-back kåringer som Premier League-månedens spiller i januar og februar cementerede hans form. Han spillede Champions League-finalen 2021, hvor Chelsea trak det længste strå, men i 2021-22 leverede han igen i dramatisk stil, da to mål mod Aston Villa 22. maj 2022 sikrede mesterskabet på sæsonens sidste dag.

Anførerskab og treble (2022-2023)

14. august 2022 valgte spillertruppen ham som kaptajn. Han kvitterede med afgørende scoringer: to mål mod Leeds 6. maj 2023, endnu et fornemt dobbeltopgør mod Everton, og i FA Cup-finalen 3. juni 2023 hamrede han bolden i nettet efter 12 sekunder – den hurtigste finale­scoring i turneringens historie – samt en anden flot flugter til 2-1-sejren over Manchester United. En uge senere løftede han Champions League-trofæet som den første City-kap­tajn nogensinde, hvilket fuldendte klubbens første kontinentale treble. 26. juni 2023 blev hans afsked annonceret.

FC Barcelona

Samme dag præsenterede FC Barcelona ham på en fri transfer til juni 2025. Han valgte i sidste øjeblik trøje nummer 22, debuterede i La Liga og scorede sit første mål 28. oktober 2023 mod Real Madrid, hvor han blot som andenældste Barça-spiller nogensinde fandt vej til netmaskerne i et El Clásico. Trods føringsmålet tabte catalanerne 1-2.

Tilbagevenden til Manchester City

23. august 2024 stod det klart, at Gündoğan vendte tilbage til Etihad på en etårig aftale. 23. oktober samme år nåede han milepælen på 100 Champions League-kampe i en 5-0-sejr over Sparta Prag, og 25. maj 2025 scorede han sit første Premier League-mål i den nye periode i en 2-0-sejr mod Fulham. Senere, 22. juni 2025, bidrog han med to scoringer i en 6-0-sejr over Al Ain ved FIFA Club World Cup.

Landsholdskarriere

Efter at have repræsenteret Tyskland på U-18, U-19, U-20 og U-21-niveau fik han debut på A-landsholdet 11. oktober 2011 mod Belgien i Düsseldorf. Han var udtaget til Euro 2012, uden dog at få spilletid, men scorede sit første lands­måls i marts 2013 i en VM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan. En rygskade i august samme år holdt ham ude af det efterfølgende VM-slutrunde, som Tyskland vandt.

Gündoğan vendte tilbage i marts 2015 og blev en fast del af udtagelserne frem mod Euro 2016, som han dog missede på grund af skade. Han var med ved VM 2018 i Rusland, ved det udskudte Euro 2020 og blev i september 2023 udnævnt til anfører af Hansi Flick i Manuel Neuers fravær – en beslutning, Julian Nagelsmann fastholdt. Under Euro 2024 på hjemmebane styrede han midtbanen i åbnings­sejren mod Skotland, hvor han blev kåret til kampens spiller mod Ungarn efter en scoring og en assist, men den tyske rejse stoppede i kvartfinalen, og 19. august 2024 meddelte han sit landsholds-farvel.

Spillestil

Gündoğan er berømmet for en sjælden kombination af taktisk forståelse, elegance i pasningsspillet og et højt arbejds­tempo, der gør ham i stand til både at diktere kampens rytme som deep-lying playmaker og bryde modstanderens opbygning med intelligente erobringer. Jürgen Klopp har kaldt ham en “intelligent og komplet midtbanespiller med talrige styrker”, mens Pep Guardiola har fremhævet ham som en af de bedste, han har arbejdet med, på grund af den måde, han lader bolden flyde og skaber rum for andre. I karrierens begyndelse blev han brugt på kanterne, men han konkluderede tidligt, at han kom bedst til sin ret centralt, hvor han kunne kombinere defensive pligter med offensive indslag – en dobbeltrolle, der siden satte standarden for moderne 8’ere. Trods tilbagevendende skader har han gang på gang demonstreret robusthed og evnen til at genfinde topniveauet.

Personlige forhold

I 2022 indgik İlkay Gündoğan ægteskab med den italiensk-algeriske tv-vært Sara Arfaoui, og i 2023 blev parret forældre til sønnen Kais. Familien bekender sig til islam, og Gündoğan har offentligt markeret både religiøs og kulturel tilhørs­forhold. Hans kusine, Naz Aydemir, er landsholdsspiller i volleyball.

I maj 2018 skabte et møde i London med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan sammen med Mesut Özil og Cenk Tosun politisk debat i Tyskland, da Gündoğan omtalte Erdoğan som “min præsident”. Hændelsen medførte buhråb fra dele af de tyske fans i den efterfølgende lands­kamp.

Statistik og meritter

Klubtitler

• Borussia Dortmund: Bundesliga 2011-12; DFB-Pokalen 2011-12; DFL-Supercup 2013; Champions League-sølv 2012-13.
• Manchester City: Premier League 2017-18, 2018-19, 2020-21, 2021-22, 2022-23; FA Cup 2018-19, 2022-23; EFL Cup 2017-18, 2018-19, 2019-20, 2020-21; FA Community Shield 2018, 2019; UEFA Champions League 2022-23; Champions League-sølv 2020-21; FA Cup-sølv 2024-25.
• FC Barcelona: ingen trofæer nævnt i periodens kilder.

Landshold

• UEFA Euro 2012: bronzemedalje med Tyskland (officielt tredjeplads).

Individuelle hædersbevisninger

• kicker Bundesliga Team of the Season 2012-13.
• ESM Team of the Year 2012-13 og 2020-21.
• PFA Premier League Team of the Year 2020-21.
• Premier League Player of the Month: januar 2021 og februar 2021.
• Premier League Game Changer of the Season 2021-22.
• UEFA Champions League Squad of the Season 2020-21.
• Manchester City Goal of the Season 2022-23.
• Årets fodboldspiller i Tyskland 2023.
• La Liga Team of the Season 2023-24.

Pr. 30. juni 2025 rundede Gündoğan over 300 officielle kampe for Manchester City, mere end 150 for Borussia Dortmund samt en halv snes optrædener for FC Barcelona, dertil over 70 A-landskampe for Tyskland, og hans samlede mål- og assist­tal afspejler en karriere, hvor det kreative og det afgørende ofte gik hånd i hånd, uden at han mistede blikket for holdets strukturelle balance.