West Bromwich Albion

West Bromwich Albion Football Club – til daglig bare omtalt som West Brom eller Albion – er et af de ældste og mest traditionsrige engelske fodboldhold og har siden stiftelsen i 1878 været en markant del af fodboldlandskabet i Midlands. Klubben har i løbet af mere end 145 år forenet industrielle rødder med fodboldmæssige ambitioner, og dens historie rummer både mesterskabsglans, dramatiske nedture og farverige personligheder, som tilsammen har formet identiteten hos de berømte Baggies.

Albion var blandt de tolv grundlæggere af verdens første professionelle liga, Football League, i 1888 og etablerede sig hurtigt som en seriøs udfordrer til datidens bedste hold med allerede fem FA-cupfinaler inden år 1900. Siden har klubben vundet det engelske mesterskab én gang, løftet FA Cuppen fem gange, hentet en League Cup-triumf og været jævnligt repræsenteret i europæiske turneringer. Hjemmebanen, The Hawthorns, har huset holdet siden 1900 og ligger med sine 551 fod over havet højest af alle stadions i de fire øverste engelske rækker.

West Bromwich Albion er mere end en fodboldklub; den er et socialt omdrejningspunkt for det såkaldte Black Country, hvor fans i blå-hvide striber synger salmetonen “The Lord’s My Shepherd” og hopper “Boing Boing”, når der scores. Klubben deler en af Englands ældste og mest intense rivaliseringer med Wolverhampton Wanderers og har gennem årene fostret legendariske spillere som Tony Brown, Jeff Astle, Cyrille Regis og Laurie Cunningham. I dag jagter Albion endnu en oprykning fra Championship under amerikansk ejerskab, men med rødder, symboler og traditioner, der rækker helt tilbage til victoriansk tid.

Identitet og grundlæggende fakta

Navn, placering og organisation

Klubnavnet har siden 1880 været West Bromwich Albion Football Club, hvor “Albion” henviser til et kvarter i den vestlige del af industribyen West Bromwich, tæt på nutidens Greets Green. Klubben er organiseret som et aktieselskab med registreret hjemsted i West Midlands.

Nuværende sportslig status

Albion konkurrerer i EFL Championship, det næsthøjeste niveau i det engelske ligasystem, og var senest i Premier League i sæsonen 2020-2021. Klubben har i alt spillet 82 sæsoner i den øverste række – senest en ubrudt periode fra 2010 til 2018 – og har derfor historisk været betragtet som en top-flight-institution.

Kælenavne og fan-kultur

• Baggies – det mest udbredte øgenavn, muligvis knyttet til de “baggy trousers” som lokale smede bar.
• Throstles – henviser til solsorten (song thrush) i klubbens våben.
• The Albion eller blot Albion – en kortform brugt i pressen siden 1880’erne.

Fans fejrer scoringer med den karakteristiske “Boing Boing”-hoppen, og salmen “The Lord’s My Shepherd” regnes som uofficielt klub-anthem.

Historisk udvikling

Stiftelsen og de første år (1878-1888)

West Bromwich Albion opstod i 1878 som West Bromwich Strollers, etableret af arbejdere fra George Salter’s Spring Works. I 1880 blev navnet ændret til det nuværende, og klubben meldte sig ind i Birmingham & District FA året efter. I 1883 vandt holdet den første pokal, Staffordshire Cup, og i 1885 tog man skridtet til professionalisme – to år før FA tillod betaling til spillere.

Grundlægger af Football League og tidlige cup-triumfer (1888-1914)

I marts 1888 deltog Albion i mødet, hvor Aston Villas formand William McGregor foreslog en fast liga. Da Football League blev startet senere samme år, var West Brom en af de 12 stiftere. Samme forår havde klubben forvandlet to finalenederlag (1886, 1887) til FA-cupsejr i 1888 efter 2-1 over storfavoritten Preston North End. Den anden FA-cup blev sikret i 1892 med 3-0 over Aston Villa.

Mesterskabet 1919-1920 og mellemkrigstid

Efter 1. Verdenskrig kom klubbens eneste engelske mesterskab. Sæsonen 1919-1920 gav 60 point og 104 mål – begge datidige ligarekorder – og angriberen Fred Morris blev topscorer med 37 mål. I 1924-1925 fulgte en andenplads, men to år senere rykkede Albion ned. Oprykningen i 1930-1931 blev ledsaget af FA-cupsejr mod Birmingham City, en unik “double” af pokal og op-rykning i samme sæson.

Efterkrigstiden og guldalder under Vic Buckingham (1949-1960)

Albion vendte tilbage til øverste række i 1949 og blev der 24 sammenhængende år. Højdepunktet kom i 1953-1954 med FA-cupsejr (3-2 over Preston) og en snæver andenplads i ligaen kun to point efter Wolverhampton. Holdet blev hyldet som “Team of the Century” på grund af sit offensive, moderne spil.

Pokalspecialisterne fra 1960’erne (1960-1973)

Klubben opnåede i 1966 sin eneste League Cup-titel med 5-3 (samlet) over West Ham under manager Jimmy Hagan. Året efter tabte man finalen til Queens Park Rangers, men i 1968 fulgte den femte og foreløbig sidste FA-cup, vundet i forlænget spilletid mod Everton efter Jeff Astles afgørende mål.

Nedgang, The Three Degrees og Europa (1973-1986)

Don Howe måtte konstatere nedrykning i 1973, men Johnny Giles bragte Albion tilbage i 1976. Ron Atkinsons mandskab med de tre sorte profiler Laurie Cunningham, Cyrille Regis og Brendon Batson – kendt som The Three Degrees – nåede FA-cup-semifinalen 1978 og blev nummer tre i Division One i 1978-1979, samme sæson som holdet røg ud i UEFA-cuppens kvartfinale til Røde Stjerne Beograd. Trods attraktive resultater kom der ingen trofæer, og i 1986 rykkede klubben ned med den dårligste ligasæson i historien.

Tredje divisions lavpunkt og oprykningernes æra (1986-2002)

Albion forblev uden for topdivisionen i 16 år. Bunden blev nået med nedrykning til den daværende Division Three i 1991. Under manager Ossie Ardiles vandt holdet play-off-finalen i 1993 på Wembley med 3-0 over Port Vale og vendte tilbage til næstbedste niveau. Ansættelsen af Gary Megson i 2000 vendte billedet: klubben nåede play-off i 2001 og sikrede direkte oprykning til Premier League i 2002 – efter at have hentet 11 point på Wolverhampton i de sidste otte runder.

Yo-yo-årene og “The Great Escape” (2002-2010)

Mellem 2003 og 2010 pendlede Albion mellem Premier League og Championship. Bryan Robson orkestrerede i 2004-2005 det berømte mirakel, hvor holdet som første klub nogensinde undgik nedrykning efter at have ligget sidst ved jul. Efter et nyt fald i 2006 tabte holdet play-off-finalen i 2007, men Tony Mowbray førte Albion til Championship-titel i 2008 og endnu en Premier-League-sæson – dog igen kun for én sæson.

Stabilitet og top-10 i Premier-League (2010-2017)

Roberto Di Matteo sikrede oprykning i 2010, og Roy Hodgson bevarede i 2011 klubbens status. Steve Clarke førte Albion til ottendepladsen i 2012-2013, den bedste placering siden 1981. Tony Pulis stod bag en tiendeplads i 2016-2017 – den sportsligt bedste af syv sammenhængende Premier-League-sæsoner.

Den kinesiske æra og endnu en nedrykning (2016-2021)

I september 2016 solgte Jeremy Peace 88 % af aktierne til en gruppe anført af forretningsmanden Lai Guochuan. Under Pulis’ sidste fulde sæson gik det fornuftigt, men krisen i 2017-2018 førte til ansættelsen af Alan Pardew, derefter Darren Moore – og til sidst nedrykning. Slaven Bilić overtog i 2019, rykkede op i 2020, men blev fyret i december 2020, hvorefter Sam Allardyce ikke kunne undgå et nyt fald til Championship i 2021.

Ny struktur og amerikansk overtagelse (2021-)

Efter korte perioder med Valérien Ismaël og Steve Bruce tog Carlos Corberán over i oktober 2022. Klubben sluttede 2023-2024 på femtepladsen og tabte play-off-semifinalen til Southampton. Økonomiske problemer under Lai medførte lånoptagelse, fansenes protester og til sidst et salg: 1. marts 2024 blev amerikaneren Shilen Patel ny formand med 87,8 % af aktierne.

Meritter og præstationer

Nationale trofæer

Regionale og ungdomstitler

• Birmingham Senior Cup: 5 (senest 1991)
• FA Youth Cup: 1 (1976)

Europæiske resultater

Statistik og rekorder

Største sejre og nederlag

• Største ligasejr: 12-0 mod Darwen (4. april 1892) – delt rekord for top-divisionen.
• Største FA-cupsejr: 10-1 mod Chatham (2. marts 1889).
• Største liganederlag: 3-10 mod Stoke City (4. februar 1937).
• Største FA-cup-nederlag: 0-5 mod Leeds United (18. februar 1967).

Individuelle klubrekorder

• Flest førsteholdskampe: Tony Brown, 720 (1963-1981).
• Flest ligamål: Tony Brown, 218.
• Flest sæsonmål i ligaen: W. G. Richardson, 39 (1935-1936).
• Topscorer i en Division One-sæson: Fred Morris (37 mål, 1920).
• Mest internationale landskampe under WBA-ophold: Chris Brunt, 55 for Nordirland.
• Højeste betalte transfersum: £15 mio. for Oliver Burke (2017).
• Største salg: Salomón Rondón til Dalian Yifang for £16,5 mio. (2019).

Ledelse og ejerskab

Tidlige formænd og redningsaktioner

Henry Jackson blev i 1885 første formand. I 1908 tog tidligere spiller Billy Bassett posten; han reddede klubben økonomisk to gange, bl.a. ved personligt at betale lønningerne i 1910. Bassett forblev formand til sin død i 1937.

Fra familiepræget bestyrelse til børsnotering

Frem til 1986 sad der altid en tidligere spiller i bestyrelsen. I 1996 blev klubben børsnoteret, men trak sig tilbage fra børsen i 2004, hvorefter Jeremy Peace gradvist opkøbte aktier og blev majoritetsaktionær i 2007.

Det kinesiske ejerskab (2016-2024)

I 2016 erhvervede Lai Guochuan ca. 88 % af aktierne for anslået £175-200 mio. Perioden gav en tiendeplads i Premier League, men endte med nedrykning, gældsfinansiering og fanprotester.

Bilkul Football WBA og Shilen Patel (fra 2024)

1. marts 2024 overtog Bilkul Football WBA, ledet af Shilen Patel, en ejerandel på 87,8 %. Dermed blev Albion atter den første Championship-klub med amerikansk majoritet i ejerkredsen.

Managerhistorie (udpluk)

Spillere

Nuværende førsteholdstrup

Den komplette spillerliste for sæsonen 2024-2025 fremgår af klubbens officielle kanaler. Truppen ledes af cheftræner Carlos Corberán (pr. juni 2025) og omfatter både egne akademiprodukter og erfarne Championship-profiler.

Klublegender og markante profiler

• Tony “Bomber” Brown – rekordholder i både kampe og mål.
• Jeff Astle – FA-cupmatchvinder 1968, kendt som “The King”.
• Cyrille Regis, Laurie Cunningham og Brendon Batson – The Three Degrees, banebrydende for sorte spillere i engelsk fodbold.
• Ronnie Allen – 208 mål og senere manager.
• Chris Brunt – flest landskampe som WBA-spiller.

Årets spiller-kåringer

Klubben hædrer siden 2005 sæsonens bedste seniormand; blandt vinderne er Thomas Gaardsøe (2004, inspiration til “Viking”-fancy-dress), Peter Odemwingie og Sam Johnstone. (Det fulde år-for-år-overblik findes på klubbens hjemmeside).

Klubkultur og fans

Sange, ritualer og publikationer

• Salmen “The Lord’s My Shepherd” synges før kampstart og stammer fra en sjælden søndagskamp i 1970’erne.
• Jublen “Boing Boing” blev populær i 1992-1993-sæsonen.
• Instrumentalen “The Liquidator” samt reggae-sangen “West Bromwich Albion” af Ray King spilles før kamp.
• Matchday-programmet Albion News udgives siden 1905 og vandt Premier-League-prisen i 2003.

Baggies-navnet og maskotter

Baggies-betegnelsen dukkede op i 1900’erne; teorierne spænder fra workers’ bukser til pengetasker (“bagmen”), der bar dagens indtægter. Maskotterne Baggie Bird og Albi er begge tordrossel-figurer.

Rivaliseringer

Black Country Derby: Wolverhampton Wanderers

Et af verdens ældste lokalopgør med første FA-cupmøde i 1886; i 2008 blev det i en spørgeundersøgelse kåret som Englands mest intense rivalopgør.

Rivalisering med Aston Villa

Begyndte med tre FA-cupfinaler i 1800-tallet. I nyere tid blev den fornyet, da Villa og Albion begge var i Premier League 2011-2016 og krydsede klinger i Championship-play-off-semifinalen 2019.

Andre lokale rivaler

Birmingham City, Stoke City og Walsall regnes som sekundære rivaler, men skaber stadig højlydte opgør.

Farver, badge og symboler

Spilledragten

Siden 1885-1886 har klubbens førstevalg stort set været marineblå og hvide lodrette striber. Tidligere eksperimenter inkluderede kardinalrøde/blå kvarte og chokoladefarvede trøjer. Under 2. Verdenskrig måtte man spille helt i blå på grund af tekstilrationering.

Klubvåbnet

Det første emblem blev foreslået af sekretær Tom Smith i 1880: en tordrossel på en overligger. Senere kom en gren af hvidtjørn (hawthorn) til – en reference til stadionnavnet. Våbnet har gennemgået flere redesigns, senest i 2006, hvor klubbens navn blev integreret for første gang.

Mascotte-tradition

Allerede i 1930’erne stod en levende solsort i bur ved sidelinjen og sang angiveligt kun, når Albion førte. I 1979 blev en solsort-figur opstillet i Woodman Corner og genplaceret efter stadionombygningen i 2000’erne.

Faciliteter

The Hawthorns

• Åbnet: 3. september 1900 (1-1 mod Derby County).
• Kapacitet: 26 272 siddepladser (efter ombygninger i 1990’erne og 2014).
• Rekordtilskuertal: 64 815 (FA-cup kvartfinale mod Arsenal, 6. marts 1937).
• Geografi: 551 fod over havet – højest beliggende stadion i de fire øverste engelske ligaer.
• Sektioner: West Stand (Halfords Lane), Birmingham Road End (Brummie Road), Smethwick End (udeafsnit) og East Stand forbundet via hjørner.

Træningsanlæg

Albion råder over et moderne træningscenter i Walsall, blot 10 km fra The Hawthorns. Anlægget omfatter indendørsbane og blev udvidet op til sæsonen 2013-2014. Det er så indbydende, at nysigneringer fra naboklubben Walsall angiveligt er blevet kørt det forkerte sted hen.

Økonomi, sponsorater og trøjeaftaler

Trøjesponsorater

Den første trøjereklame kom i 1981-1982 med BSR Housewares. Siden har blandt andre West Bromwich Building Society (1997-2004) og Ideal Heating prydet brystet. I sjældne perioder – fx starten af 2008-2009 – spillede Albion uden sponsorlogo.

Udstyrsleverandører

Siden juni 2024 leveres kamp- og træningstøj af Macron. Tidligere leverandører tæller Scoreline, Patrick, Umbro, Adidas og Puma.

Fremtidsperspektiver

Med en ny amerikansk ledelse, en talentfuld træner i Carlos Corberán og et moderne setup uden for banen forsøger West Bromwich Albion igen at indfri fansenes håb om permanent Premier-League-status. Uanset udfaldet vil klubben fortsat trække på sin omfattende historie, sit ikoniske stadion og den levende Black Country-kultur, der har gjort The Albion til et af de mest markante navne i engelsk fodbold.