Reading FC

Reading Football Club er en af Englands ældste fodboldinstitutioner; klubben blev stiftet helt tilbage på juledag 1871 og har siden udviklet sig fra lokale opgør på Cricket Grounds og rekreative grønne plæner til i dag at være en fuldtidsprofessionel organisation, som fra sæsonen 2024-2025 konkurrerer i EFL League One, den tredjebedste række i det engelske ligasystem. På trods af den lange levetid indtrådte Reading først i The Football League i 1920, og det blev så sent som i 2006-2007, at klubben for første gang fik lov at måle sig med landets allerstørste i Premier League.

Siden begyndelsen har smagen af både triumfer og tilbageslag præget klubbens fortælling: Fra den historiske tur til Italien i 1913, hvor italienske aviser udråbte holdet som det bedste udenlandske mandskab, til de senere års nervepirrende point-straf, truende administrations­spøgelser og talrige ejer-skifter. Alligevel står nogle helt særlige milepæle lysende klare – eksempelvis verdensrekorden på 106 point i én professionel ligasæson (Championship 2005-2006) samt det spektakulære cup-eventyr, der førte The Royals til Wembley-triumf i Full Member’s Cup 1988 og til FA-cup­semi­finaler i både 1927 og 2015.

I dag spiller klubben sine hjemmekampe på Select Car Leasing Stadium, tidligere kendt som Madejski Stadium, som blev taget i brug i 1998 efter mere end et århundrede på Elm Park. Navnet The Royals refererer til Berkshire-grevskabets royale status, mens det tidligere kælenavn The Biscuitmen minder om Readings industrielle forbindelse til kiks-producenten Huntley & Palmers. I det følgende undersøges klubbens rige historie, organisatoriske strukturer, sportslige meritter, fankultur, infrastruktur og meget mere i dybden.

Historisk overblik

Stiftelsen og de første skridt (1871-1920)

Reading FC blev formelt grundlagt den 25. december 1871, da Joseph Edward Sydenham indkaldte til møde i Bridge Street Rooms i Reading. De tidligste kampe fandt sted på Reading Recreation Ground, hvorefter holdet flyttede mellem flere midlertidige baner – bl.a. Reading Cricket Ground, Coley Park og Caversham Cricket Ground – i takt med stigende tilskuertal og den spirende professionalisering.

Overgangen til professionel status i 1895 førte til behovet for en permanent hjemmebane, og klubben indviede Elm Park den 5. september 1896. Allerede i 1913 viste Reading internationalt format på en succesrig turné i Italien, hvor sportsavisen Corriere della Sera berømmede holdet som “uden tvivl det bedste udenlandske mandskab set i Italien”.

Indtræden i The Football League og mellemkrigstidens højdepunkter

I 1920 blev Reading optaget i Football League Third Division South. Seks år senere – sæsonen 1925-26 – blev klubben divisions­mestre og sikrede dermed oprykning til Second Division. I FA-cuppen 1926-27 stod Reading for klubbens hidtil bedste præstation med en dramatisk semi­finale mod Cardiff City på Molineux i Wolverhampton, hvor waliserne sejrede og senere vandt hele turneringen.

Den efterfølgende nedrykning i 1931 sendte The Royals tilbage til Third Division South, hvor de blev til udbruddet af 2. verdenskrig. Dog indbragte 1938 yderligere sølvtøj, da Reading slog Bristol City over to finaler og vandt Third Division South Cup, mens London War Cup-triumfen mod Brentford på Stamford Bridge i 1941 gav håb midt i krigsårernes uvished.

Efterkrigstid, rekordsejre og de første store nedture (1946-1983)

Efter ligafodboldens genoptagelse i 1946 markerede Reading sig straks med klubbens største liga­sejr til dato – 10-2 over Crystal Palace i september 1946. Holdet sluttede to gange som vice­mestre i Third Division South (1948-49 og 1951-52) uden at opnå oprykning, da kun divisions­vinderne gik op. 1971-72 endte med en historisk nedrykning til fjerde niveau, men titlen i Fourth Division 1978-79 bragte hurtigt fremgang, om end den blev afløst af ny modgang i 1982-83.

Samme sæson dukkede planerne om en kontroversiel fusion med Oxford United – “Thames Valley Royals” – op, fremsat af Oxfords formand Robert Maxwell. Aktionen blev afværget af Reading-direktøren Roy Tranter og den tidligere spiller Roger Smee, som via juridiske tiltag og et ekstraordinært aktionærmøde i juli 1983 overtog kontrollen og sikrede klubbens fortsatte selvstændighed.

Simod Cup-triumf og pendulfærd mellem divisioner (1985-1994)

I midten af 1980’erne tog Reading for alvor fart. Sæsonen 1985-86 bød på 13 sejre i træk fra sæsonstart – et engelsk rekordmærke, der stadig står – og et divisionsmesterskab i Third Division. Under Ian Branfoot fortsatte turen op i Second Division, mens en bemærkelsesværdig cup-rejse i 1988 kulminerede med Simod Cup-sejr (Full Member’s Cup) over Luton Town med 4-1 på Wembley. Relegationen senere samme år viste dog, at kontrasterne aldrig var langt væk.

Madejski-æraen og oprykningen der glippede (1994-2004)

John Madejski trådte ind som hovedaktionær i 1991 og igangsatte en gradvis modernisering. Mark McGhee førte holdet til titlen i den nydannede Division Two 1993-94 (tredje niveau), og i 1994-95 lå Reading til direkte oprykning til Premier League. Rationaliseringen af øverste række fra 22 til 20 klubber betød imidlertid, at andenpladsen ikke rakte. I den mindeværdige play-off-finale tabte Reading 3-4 til Bolton Wanderers efter at have ført 2-0 og brændt straffespark inden pausen.

En turbulens­fyldt periode fulgte: nedrykning til Division Two i 1998, managerskifte til Alan Pardew og flytningen fra det ikoniske Elm Park til det topmoderne Madejski Stadium (24.200 siddepladser), indviet 22. august 1998 med en 3-0-sejr over Luton Town. I 2001-02 sikrede en andenplads i Division Two endelig retur­billetten til anden niveau, og to år senere nåede klubben Championship-play-off, hvor Wolverhampton Wanderers blev endestationen.

Historisk rekord og Premier League-debut (2005-2007)

Steve Coppell skrev sig med guldbogstaver ind i klubbens krønike, da han i sæsonen 2005-06 førte Reading til Championship-mesterskab med 106 point – en fortsat stående rekord for flest point i en engelsk professionel ligasæson – og 99 scorede mål. Premier League-debuten 2006-07 blev alt andet end et kortvarigt chok; nyoprykkerne endte sensationelt som nummer otte med 55 point og afslog efterfølgende en plads i UEFA Intertoto Cup.

Faldet, comeback og ny deroute (2007-2013)

Sæsonen 2007-08 bød på nedrykning fra Premier League, hvorefter en lang hjemmebanestime uden nederlag holdt håbet i live 2008-09, indtil Burnley stoppede drømmen i play-off-semi­finalen. Brian McDermott overtog i 2009, og i april 2012 sikrede en stærk forårs­spurt endnu et Championship-trofæ og en retur­billet til Premier League. Den russisk-ledede overtagelse af ejerskabet (Thames Sports Investments) blev gennemført maj 2012. Men opholdet i top­rækken 2012-13 var kort: Nigel Adkins kunne ikke redde klubben, som rykkede ned igen.

Ustabilitet, point-fradrag og League One-nedrykning (2013-2023)

Årene herefter var kendetegnet ved korte managers­­perioder: Clarke, Jaap Stam (play-off-finale 2017), Paul Clement, José Gomes, Mark Bowen og Veljko Paunović, som alle måtte håndtere både sportslige udsving og voksende økonomiske udfordringer. I november 2021 fik Reading fratrukket seks point for brud på EFL’s rentabilitets­regler. Yderligere seks point blev tabt i april 2023, og kombinationen af sportslig nedgang og strafferunder betød, at klubben rykkede ned i League One i maj 2023 – præcis ti år efter seneste Premier League-nedtur.

Økonomisk krise, fansenes protester og ejerskifte (2023-2025)

Sæsonen 2023-24 startede med endnu en point-straf som følge af lønninger betalt for sent og uafklarede skatteforpligtelser. Fan­grupper samlede sig under banneret ”Sell Before We Dai” i et opråb til ejer Dai Yongge om at afhænde klubben. Undervejs blev yderligere sanktioner udløst for manglende HMRC-betalinger, og i januar 2024 blev en ligakamp mod Port Vale afbrudt efter pitch-invasion i protest mod ejerskabet.

Adskillige overtagelses­forsøg kuldsejlede, men i maj 2025 kunne klubben og EFL bekræfte, at Redwood Holdings Limited havde fuldført et køb. Regnskaber for 2022-23 viste et tab på over £20 mio., og sen indlevering udløste et midlertidigt transfer­embargo, som dog blev ophævet igen, da 2023-24-regnskabet blev afleveret rettidigt og viste et nyt, om end lavere, underskud på £12,1 mio.

Stadionhistorie og faciliteter

Tidlige hjemmebaner (1871-1896)

Skiftet mellem de forskellige baner skyldtes primært publikumstilstrømning samt praktiske forhold: eksempelvis nægtede Coley Parks ejer W.B. Monck i 1889 at tillade fodbold på grund af ”rowdyism” hos de mere højlydte tilhængere.

Elm Park (1896-1998)

En tidligere grusgrav i det vestlige Reading blev i 1896 omdannet til Elm Park, som hurtigt blev både en sportsmæssig bastion og et kulturelt samlingspunkt. Rekord­tilskuertallet på 33.042 blev sat i 1927 (FA-cupkamp mod Brentford). Ombygning til rent sidde­stadion efter Taylor-rapporten viste sig urealistisk, og derfor besluttede klubben i midten af 1990’erne at bygge nyt.

Madejski/Select Car Leasing Stadium (1998-nutid)

Det nye anlæg i Smallmead, der åbnede 22. august 1998, kostede over £50 mio. og rummede 24.200 sæder. I 2006 indledte klubben planlægning af en kapacitetsforøgelse til ca. 37.000-38.000 med byggeret givet i 2007 (først etape: udvidelse af East Stand). Nordtribunen blev i 2016 navngivet Eamonn Dolan Stand til ære for den afdøde akademichef. I juli 2021 overtog Select Car Leasing navne­retten på ti-års-aftale, mens East Stand samtidig fik navnet Sir John Madejski Stand.

Træningsanlæg

Hogwood Park havde i mange år status som klubhus og akademi, indtil holdet i 2019-20 flyttede til et nybygget anlæg på Bearwood Golf Club. For at sikre likviditet solgte Dai Yongge i marts 2024 anlægget til Wycombe Wanderers med en tilbage­lejning-aftale.

Klubidentitet

Kælenavne

• The Royals – afledt af Berkshire-grevskabets royale status.
• The Biscuitmen – historisk reference til Huntley & Palmers kiksfabrik i Reading.

Crest og farver

Det første kendte emblem på en trøje stammer fra 1953 og bestod blot af bogstavet “R”. I perioden 1981-1983 bar klubben et våben med tre elmetræer flankeret af floderne Themsen og Kennet, inden farvesammensætningen gul/himmelblå/kongeblå/hvid prægede logoet 1987-1996. Den nuværende cirkulære badge kom i brug ved flytningen til Madejski Stadium og kombinerer blå-hvide striber, en krone for det royale Berkshire og Maiwand-løven fra Readings vartegn i Forbury Gardens.

Bæredygtigheds-initiativer

Hjemmetrøjen 2022-23 indeholdt et sleeves-design udviklet af University of Readings klimaforsker Ed Hawkins; striberne afspejlede den gennemsnitlige globale temperatur for hvert år siden klubbens grundlæggelse, og materialet bestod af genanvendte plastflasker.

Organisation, ejerskab og økonomi

Ejerstruktur pr. maj 2025

Tidligere fordelte ejerskabet sig i en længere årrække mellem Renhe Sports Management Ltd (75 %) og Narin Niruttinanon (25 %), inden de kinesiske hovedaktionærer Dai Yongge og Dai Xiu Li overtog. Ved Redwood-overtagelsen blev Yongge diskvalificeret under EFL’s Owners’ and Directors’ Test.

Finansielle nøgletal (udvalgte år)

Sportslige meritter

Ligatitler

Pokaltitler

• Full Member’s Cup: Vinder 1987-88 (4-1 vs. Luton Town).
• London War Cup: Vinder 1941 (3-2 vs. Brentford).
• Third Division South Cup: Vinder 1938 (vs. Bristol City).

Bedste placeringer i nationale cuper

• FA-cuppen: Semi­finale 1927 og 2015.
• League Cup: Kvart­finale 1995-96 og 1997-98.

Rekorder

Holdrekorder

Individuelle rekorder

• Flest 1. holds­kampe: Martin Hicks 603 (1978-1991).
• Flest ligakampe: Martin Hicks 500.
• Flest mål i alt: Trevor Senior 191.
• Flest mål i én sæson: Trevor Senior 41 (1983-84).
• Flest ligamål: Ronnie Blackman 158.
• Flest ligamål i én sæson: Ronnie Blackman 39 (1951-52).
• Flest mål i en ligakamp: Arthur Bacon 6 (vs. Stoke City 1930-31).
• Flest straffemål: Ray Reeves 21.
• Længste clean-sheet periode: Steve Death 1.103 minutter (1978-79).
• Hurtigste officielle scoring: Yakou Méïté 9,55 sek (2020-21).

Trænere siden 1990

Trupstrukturer

Førstehold og udviklingshold

Pr. juli 2025 består førsteholdet af en blanding af akademi­talenter, erfarne engelske ligaspillere og enkelte udenlandske profiler. Under 21- og under 18-holdene fungerer som direkte pipeline, og klubben er stolt af at have produceret VM-spillere som Gylfi Sigurðsson, der i 2018 både spillede og scorede for Island.

Fankultur og tilhængere

Allerede i 1930 oprettede man Reading Football Supporters’ Club, som i 2002 fik status som fanklub-trust under navnet STAR (Supporters’ Trust at Reading). I 2001 blev Reading pionerer ved officielt at registrere klubbens fans som spiller nummer 13 på holdkortet.

Rivaliseringer

• Aldershot (Town) – historisk tætte opgør, intens lokalrivalitet, men ingen officielle kampe siden 1992-nedlæggelsen af den oprindelige klub.
• Oxford United & Swindon Town – sammen danner trioen det såkaldte ”Didcot Triangle”, dog med større indbyrdes anspændthed mellem Oxford og Swindon end over for Reading.

Tilskuertal

I Championship-sæsonen 2015-16 havde Reading 12.983 sæsonkortindehavere og et gennemsnitligt tilskuertal på 17.570 – begge tal var top-10 i ligaen det år. Svingningerne i publikums­tal følger meget tæt den sportslige kurve og har været under pres under de senere års økonomiske uro.

Partnerskaber og trøjesponsorer

Reading har haft en række forskellige kommercielle partnere på både for- og bagside af trøjen. Blandt de mere opsigtsvækkende var Marussia F1-logoet (2013-2015) via den tidligere russiske ejer­kreds, og i 2020-21 indgik klubben et bag-på-trøjen-sponsorat med fintech-virksomheden Rapidz fra Singapore. Traditions­supermarkedet Waitrose har flere perioder prydet trøjen.

Kvindefodbold

Reading FC Women

Kvinde­holdet blev etableret i maj 2006 og spillede sig fra FA Premier League Southern Division til FA Women’s Super League 1 via mesterskab i WSL 2 i 2015. Sæsonen 2017-18 gav en imponerende fjerdeplads i landets bedste række. Økonomiske vanskeligheder tvang dog en delvis overgang til deltidsdrift inden 2023-24, og i juni 2024 måtte holdet trække sig fra Women’s Championship og starte forfra i kvindernes niveau 5.

Fremtidsperspektiver

Med det seneste ejerskifte til Redwood Holdings, ophævelsen af transfer-embargoen og en mere realistisk lønstruktur har Reading FC taget de første skridt mod en stabilisering af klubbens økonomi og sportslige fundament. Udfordringen på kort sigt bliver at konsolidere sig i League One og gradvist genopbygge et hold, som både kan engagere lokalsamfundet og aspirere til at vende tilbage til Championship-scenen. Samtidig vil den fortsatte udvikling af akademiet, der historisk har skabt profiler som Gylfi Sigurðsson og Chris Gunter, være central i jagten på bæredygtig vækst.

Selv om historien har vist, at vejen fra kongelig storhed til hård hverdagsrealisme kan være kort, har Reading Football Club ved flere lejligheder demonstreret en bemærkelsesværdig evne til at rejse sig. Med en rig kulturarv, en passioneret fanbase og et stadigt moderne stadionanlæg er fundamentet lagt for nye kapitler i den lange fortælling om The Royals.