Bolton Wanderers

Bolton Wanderers Football Club er et af de ældste og mest traditionsrige engelske fodboldhold. Klubben blev dannet i 1874 under navnet Christ Church F.C. og var i 1888 med til at grundlægge The Football League. Selvom Bolton aldrig har vundet det engelske mesterskab, har klubben haft bemærkelsesværdige perioder med succes – især i mellemkrigstiden, hvor fire triumfer i FA Cuppen cementerede navnet ”The Trotters” som et af årtiets stærkeste pokalhold.

Gennem mere end 150 år har Bolton Wanderers oplevet store højdepunkter og dybe kriser. Fra rekordsættende tilskuertal på det gamle Wembley i 1923, over Burnden-katastrofen i 1946 og en heroisk indsats under Anden Verdenskrig, til spektakulære ned- og oprykninger, europæiske aftener i starten af 00’erne – og senest en dramatisk rekonstruktion, der i 2019 nær kostede pladsen i ligaen. Historien er præget af både sportslige præstationer og komplekse økonomiske forhold, der flere gange har truet klubbens eksistens.

I dag spiller Bolton Wanderers deres hjemmekampe på Toughsheet Community Stadium i Horwich. Klubben konkurrerer i League One, den tredje række i det engelske ligasystem, og har med nye ejere siden 2019 sat et mål om at genetablere sig i de højere divisioner. Nedenfor følger en tilbundsgående gennemgang af klubbens historie, identitet, meritter, stadioner, rivaliseringer, økonomi og meget mere.

Historisk udvikling

Grundlæggelsen (1874-1888)

Bolton Wanderers blev etableret af præsten Joseph Farrall Wright og skolelæreren Thomas Ogden, som i 1874 samlede unge mænd fra Christ Church Sunday School i Bolton. Klubben hed Christ Church F.C. indtil 1877, hvor navnet ”Bolton Wanderers” – et udtryk for de mange skiftende hjemmebaner – blev vedtaget. Allerede tidligt stod klubben stærkt i Lancashire, og i 1881/82 deltog Bolton for første gang i FA Cuppen.

Medstifter af The Football League

Da The Football League så dagens lys i 1888, var Bolton blandt de tolv pionerklubber. Lancashire var datidens kraftcentrum med seks ligagrundlæggere, og Wanderers forblev medlemmer lige siden. I 1894 nåede holdet deres første FA Cup-finale men tabte 1-4 til Notts County.

Storhedstid i 1920’erne

Perioden fra Første Verdenskrig til 1929 er klubbens mest vindende æra:

• 1923: Første FA Cup-triumf – det berømte ”White Horse Final” med 127.000 tilskuere, hvor David Jack scorede første mål nogensinde på Wembley.
• 1926: Finale­sejr 1-0 over Manchester City.
• 1929: Pokaltitel nummer tre med 2-0 over Portsmouth.

Klubben solgte i 1928 stjernen David Jack til Arsenal for en daværende verdensrekord på £10.890, hvilket afspejlede både finansielle vanskeligheder og spillerens høje værdi.

Stabilt topniveau og krigens skygge (1929-1958)

Fra 1935 til 1964 lå Bolton uafbrudt i den bedste række. Under Anden Verdenskrig meldte hele 15 professionelle sig til aktiv militærtjeneste i 53rd (Bolton) Field Regiment. I marts 1946 ramte tragedien: Burnden Park-katastrofen kostede 33 fans livet og sårede 400.

Sportsligt kulminerede perioden i 1958, da Nat Lofthouse scorede begge mål i 2-0-sejren over Manchester United i FA Cup-finalen – klubbens seneste store trofæ.

Nedtur og elevatorfodbold (1958-1995)

Efter en fjerdeplads i 1959 fulgte to årtier med nedrykninger. 1964 sendte Bolton i Second Division, 1971 i Third Division. Et kortvarigt comeback kulminerede med Second Division-titlen 1977/78, men allerede i 1980 rykkede klubben igen ned. Krisen toppede i 1987 med nedrykning til Fourth Division for første gang – dog fulgt af omgående oprykning.

Markante cup-overraskelser præger de tidlige 1990’ere: sejre mod Liverpool (1993) og Arsenal (1994) indbragte ry som ”giant-killers”.

Premier League og Europa-eventyr (1995-2012)

1995 bød på playoff-sejr over Reading og debut i Premier League samt tabt League Cup-finale til Liverpool. Efter øjeblikkelig nedrykning fulgte et rekordår: 98 point og 100 mål i 1996/97 samt indflytning i Reebok Stadium.

Mellem 2001 og 2012 voksede Bolton til en solid Premier League-klub under Sam Allardyce. Højdepunkter:

• 2004: League Cup-finale (nederlag til Middlesbrough).
• 2005: Sjetteplads og første UEFA Cup-deltagelse.
• 2007: Fjerde stribe top-8-placeringer; Allardyce forlader klubben.
• 2008: Uventet 2-2 mod Bayern München og historisk sejr over Røde Stjerne i Beograd.
• 2011: FA Cup-semifinale.

Nedrykningen i 2012 afsluttede æraen.

Championship, embargoer og ny nedtur (2012-2018)

Efter en skuffende start fyrede Bolton Owen Coyle og indledte en periode med hyppige managerskift: Dougie Freedman, Neil Lennon og Phil Parkinson. Økonomisk steg gælden til £172,9 mio., hvilket resulterede i transferembargo (2015) og adskillige skattemæssige retssager. 2016 rykkede klubben ned i League One, men vendte straks tilbage til Championship året efter.

Finansiel kollaps og administration (2018-2019)

I Championship-sæsonen 2018/19 gik økonomien i frit fald. Manglende betalinger til HMRC førte til gentagne likvidationsbegæringer. Spillerstrejker betød aflysning af kampen mod Brentford, og holdet rykkede ned.

Maj 2019: Klubben gik i administration og tildeltes 12 minuspoint til sæsonen 2019/20. Kun fem seniorspillere var til rådighed ved sæsonstart, og Phil Parkinson trak sig som manager efter bekymringer om ungdomsspillernes trivsel.

Nye ejere og genopbygning (2019-)

28. august 2019 overtog konsortiet Football Ventures (Whites) Limited klubben. Keith Hill blev træner, men nedrykningen til League Two blev uundgåelig i 2020 efter coronaforkortet sæson. Ian Evatt førte herefter holdet til direkte oprykning i 2020/21 og til EFL Trophy-sejr i 2022/23. 2024 nåede Bolton playoff-finalen i League One, men tabte til Oxford United.

Stadioner

Pike’s Lane (1881-1895)

Første faste hjemmebane med pladsforbedringer til £150. Her introduceredes sæsonkort til én guinea.

Burnden Park (1895-1997)

Stadionet lå en kilometer fra bymidten og husede op mod 70.000 tilskuere i storhedstiden. En sektion blev solgt til supermarked i 1986. Kravene om all-seater efter Taylor-rapporten førte til beslutningen om et nybygget anlæg.

Horwich-stadionet og navneskift

Kapaciteten er cirka 29.000, og stadionvejen hedder symbolsk ”Burnden Way”.

Identitet: farver, logo og kælenavne

Klubfarver

Hjemmedragten er hvid med marineblå og røde detaljer – klassisk kombineret med marineblå shorts. I 2003 testede man et helt hvidt sæt, men de mørke shorts vendte tilbage i 2008. Udebanesæt har varieret, især marineblå og gule varianter.

Emblemets udvikling

• Før 1975: Byvåbnet med elefant- og slotsmotiv samt mottoet ”Supera Moras”.
• 1975: Introduktion af nuværende ”BWFC-monogram” med rød scroll og Lancashire-rose.
• 2001: Kontroversiel udgave med blå/røde bånd erstattede rosen; rullet tilbage i re-designet.

Kælenavne

”The Trotters” har flere forklaringer: en talemåde for en spasmager, en afledning af ”Wanderers” eller historien om en tidlig bane ved en svinesti, hvor spillerne måtte ”trave” gennem griseindhegningen for at hente bolden.

Meritter og rekorder

Store trofæer

Ligatitler og oprykninger

• Level 2: Mester 1908/09, 1977/78, 1996/97; playoff-vindere 1995, 2001.
• Level 3: Mester 1972/73; 2. plads og oprykning 1992/93, 2016/17.
• Level 4: 3. plads og oprykning 1987/88, 2020/21.

Bolton har spillet 73 sæsoner i den øverste række – flest af alle engelske klubber uden at vinde mesterskabet.

Økonomi og ejerskab

Burnden Leisure Ltd.

Selskabet ejer 100 % af klubben. Eddie Davies erhvervede majoriteten i 2003, og hans kapitaltilførsel holdt klubben konkurrencedygtig, men medførte også en gæld, der i 2015 toppede nær £200 mio. Davies’ død medførte eftergivelse af over £125 mio. for at lette et salg.

Skiftevis ejerskab

Finansielle nøglebegivenheder

• 2015: Transferembargo og HMRC-krav.
• 2019: Administration, 12-pointsstraf og trussel om EFL-eksklusion.
• 2022: Fremtidsfond-lån konverteret til ~8 % aktiepost hos British Business Bank.

Trænere gennem tiderne (udvalg)

Rivaliseringer og fans

Regionale rivaler

• Bury – ældste og mest følelsesladede derby.
• Blackburn Rovers og Burnley – geografisk tæthed og fælles status som liga-grundlæggere.
• Wigan Athletic – nyere rivalisering siden 1980’erne.
• Tranmere Rovers – intensitet fra playoff-dueller i begyndelsen af 1990’erne.
• Manchester United – især historisk præg fra FA Cup-finalen 1958.

Bolton Wanderers Supporters’ Association

Etableret 1992; officielt anerkendt samme år. Flyttede mødeaktivitet til stadion i 1997 og fungerer som paraply for grupper verden over.

Bolton Wanderers i tal – tidslinje

Profiler og legender

• Nat Lofthouse – ”Lion of Vienna”, to mål i FA Cup-finalen 1958 og præsident 1986-2011.
• David Jack – målscorer i 1923-finalen; rekordtransfer til Arsenal.
• Ted Vizard – wing i 1920’erne, tre FA Cup-titler.
• Billy Butler – afgørende mål i 1929-finalen.
• Iván Campo – spansk midtbaneprofil i Allardyce-æraen.

Nutid og fremtid

Klubben konkurrerer aktuelt i League One og har siden 2020 arbejdet under manager Ian Evatt. Visionen fra Football Ventures er gradvis konsolidering, økonomisk stabilitet og tilbagevenden til Championship – og på sigt Premier League. Rebrandingen af stadionnavnet til Toughsheet Community Stadium underbygger et stærkt lokalt erhvervssamarbejde.

Akademi og talentudvikling

Under de økonomiske vanskeligheder i 2019 var klubbens egne ungdomsspillere afgørende for at gennemføre kampprogrammet. Satsningen på unge er fortsat, og vækstlaget er integreret i “Bolton B”.

Samfundsengagement

Bolton Wanderers åbnede i 2014 en Free School på stadion for 16-19-årige med fokus på sport. Skolen lukkede igen i 2017 på grund af lav elevtilslutning, men klubben fastholder et stærkt lokalt samfundsarbejde i samarbejde med universitetet og regionale virksomheder.

Konklusion

Bolton Wanderers’ historie demonstrerer britisk fodbolds cykliske natur: ære, tragedie, triumf og krise. Klubben har trods manglende ligatitler markeret sig gennem ikoniske pokalsejre, tætte relationer til lokalsamfundet og evnen til at rejse sig fra selv de dybeste fald. Med en klar strategi fra de nye ejere, en driftig fanbase og et moderne stadion ser Bolton Wanderers frem mod nye kapitler – stadig tro mod mottoet fra byvåbnet: Supera Moras – overvind forhindringer.