Blackpool

Blackpool Football Club, grundlagt i 1887 i den livlige badeby af samme navn ved det irske hav, er en af Englands mest traditionsrige fodboldinstitutioner. Klubben har i mere end et århundrede gennemlevet spektakulære højdepunkter og dybe lavpunkter, fra FA-Cup-triumf og vice­mesterskab i 1950’erne til faldet helt ned i fjerde division og den dramatiske tilbagekomst til Premier League i 2010. Fremfor alt er Blackpool blevet synonym med den karakteristiske tangerine-farve, en stærk tilknytning til lokalsamfundet og et ry for medrivende og ofte nervepirrende playoff-kampe.

I dag spiller Blackpool i den tredjebedste række, EFL League One, efter nedrykningen fra Championship i 2023. Klubben har dog bevist, at hårde tider kan vendes, og supporterne – den såkaldte Tangerine Army – nærer fortsat store forhåbninger om et snarligt comeback til de højere rækker. Med Bloomfield Road som hjem, en moderniseret ejerstruktur og et erklæret fokus på talentudvikling føler mange, at forudsætningerne for en ny æra er til stede, selv om konkurrencen i engelsk fodboldsjælden har været mere intens.

Blackpools fortælling er samtidig en social og kulturel historie om en kystby, hvis identitet, økonomi og selvforståelse gennem generationer har været tæt forbundet med klubbens skiftende skæbner. Denne artikel belyser alle væsentlige aspekter af Blackpool Football Club – fra grundlæggelsen i 1800-tallet til nutidens projekt under ejer Simon Sadler – og gennemgår både sportslige resultater, infrastruktur, supporterkultur, samt de største profiler på og uden for banen.

Historisk udvikling

Stiftelsen og de første skridt (1887-1900)

Blackpool FC blev dannet den 26. juli 1887 efter en intern splittelse i den lokale klub St. John’s. Fem medlemmer – Revd. N. S. Jeffrey, Sam Bancroft, Dick Swanbrick, Dick Worthington og W. J. Brown – forlod et møde, hvor navnet på byens repræsentative hold var til debat, og grundlagde i Stanley Arms-pubben et nyt hold med bynavnet som stolt symbol. Flertallet af St. John’s-spillere fulgte med, og den gamle klub gik få uger senere i opløsning.

Debutkampen var en 2-1-sejr mod Chorley, og allerede i den første sæson hentede Blackpool sine første trofæer: Fylde Cup og Lancashire Junior Cup. Raikes Hall Gardens, en del af et større forlystelseskompleks med både teater og sø, blev hjemmearena – en lukrativ beliggenhed, som i de tidlige år sikrede i omegnen af 2.000 betalende tilskuere pr. kamp.

I 1889 var klubben blandt stifterne af Lancashire League, hvor de opnåede tre vice­mesterskaber og en titel (1893/94). Økonomisk fremgang muliggorde i 1896 en omdannelse til aktieselskab, og samme år blev Blackpool optaget i Football Leagues Second Division. Debuten fandt sted 5. september 1896 mod Lincoln City (1-3).

Første exit og fusion med South Shore (1899)

Efter tre sæsoner i Ligaen endte Blackpool i 1899 uden genvalg og måtte tilbage i Lancashire League. Samme år blev den mindre lokalrival South Shore indlemmet via en fusion, og kort efter flyttede man ind på Bloomfield Road – et stadion, South Shore kortvarigt havde anvendt.

Mellemkrigsårene og vejen til tophold (1900-1930)

Genoptagelsen i Second Division i 1900 markerede begyndelsen på en årelang fase med stabile, men middelmådige placeringer. Klubben sluttede typisk mellem nummer 12 og 15, men såvel tilskuertal som kommerciel drift voksede, især efter udnævnelsen af Tom Barcroft som klubsekretær i 1903.

Efter Første Verdenskrig ansatte Blackpool sin første fuldtidsmanager, Bill Norman. Han indførte disciplineret træning og styrede holdet til to fjerdepladser i træk (1919/20, 1920/21). 1920’erne bød også på Harry Bedfords målorgier – 32 ligamål i 1921/22 – og indførelsen af de ikoniske orange trøjer i 1923, inspireret af den hollandske landsholdsfarve.

Kulminationen kom i sæsonen 1929/30, hvor Blackpool – anført af manager Harry Evans og bomber Jimmy Hampson, der nettede 45 gange – blev Second Division-mestre. For første gang i historien ventede nu First Division.

Op- og nedture i 1930’erne

Første ophold i den bedste række varede blot tre år. Efter nedrykning i 1933 sammensatte det nye bestyrelseshold et ambitiøst genoprykningsprojekt under skotske Sandy MacFarlane, uden øjeblikkelig gevinst. Først med Joe Smith, ansat 1935, opstod den stabile platform, som i 1937 igen sendte Blackpool op. I 1939 afbrød Anden Verdenskrig imidlertid ligaen, netop som klubben toppede tabellen efter tre sejre i sæsonens indledning.

Den gyldne æra – Matthews & Mortensen (1946-1961)

Efter krigen blev Blackpool et af Englands mest frygtede hold. Under Joe Smiths fortsatte ledelse blomstrede duoen Stanley Matthews (tilgang 1947) og Stan Mortensen (debut 1946). Tre FA-Cup-finaler på seks år – 1948 og 1951 som tabere, 1953 som vindere – cementerede status. Cup-triumfen i 1953 er berømt som “Matthews-finalen”: Blackpool vendte 1-3 til 4-3 mod Bolton Wanderers, med Mortensen hattrick og Bill Perry som matchvinder i overtiden.

Højdepunktet i ligaen kom i 1955/56 med en andenplads, klubbens bedste placering nogensinde. Fire Blackpool-spillere deltog samme år i Englands nederlag til Ungarn, og Matthews blev den første modtager af Ballon d’Or i 1956.

Nedturen begynder (1961-1983)

Matthews forlod klubben i 1961, Mortensen endnu tidligere, og glansen aftog. Nedrykningen i 1967 brød en 30-årig periode i topdivisionen. Ganske vist rykkede man op igen i 1970, men holdet blev bundprop sæsonen efter og måtte se sig henvist til lavere rækker i næsten fire årtier. Anglo-Italian Cup-sejren i 1971 og flere knivskarpe oprykningsforsøg i 1970’erne til trods forblev tendensen negativ: 1978 fulgte første ophold i Third Division, og i 1981 nåede Blackpool for første gang helt ned i Fourth Division.

Sæsonen 1982/83 endte med en 21. plads i den laveste liga; klubben beholdt kun sin professionelle status takket være en genvalgsafstemning. Parallelt voksede hooligan­grupperingen “Benny’s Mob” frem omkring kampdage.

Playoff-specialister og ledelseskaos (1983-2000)

Med oprykning i 1985 og tilbagefald i 1990 forblev Blackpool en elevator­klub. 1991 og 1992 oplevede fansene to efter hinanden følgende Wembley-finaler i Fourth Division-playoffs: først nederlag til Torquay United, året efter sejr over Scunthorpe United.

Ejerskabet under Oyston-familien – overtaget for £1 i 1987 – prægede 1990’erne. Owen Oystons dom for voldtægt i 1996 førte til skiftende formænd inden for familien, mens tre managere kom og gik fra 1994 til 2000. Sportsligt rykkede klubben ned i Fourth Division i 2000.

Genopblomstring og Premier League-eventyret (2001-2011)

Steve McMahon sikrede omgående oprykning i 2001 via playoffs og vandt Football League Trophy i 2002 og 2004. Simon Grayson førte i 2007 holdet til Championship, Blackpools første ophold i næstbedste liga siden 1970’erne. Ian Holloway tog over i 2009 og købte Charlie Adam i en daværende klubrekord på £500.000.

I 2010 skrev Blackpool historie som første klub til at rykke op gennem alle tre Football League-niveauer via playoff-systemet, efter 3-2-finalesejr over Cardiff City. 2010/11 blev én lang fodboldfest: et 4-0-premieresejr i Premier League mod Wigan Athletic satte tonen, men en 19. plads sendte klubben tilbage efter én sæson, trods 39 indsamlede point.

Tilbagefald, administration og nyt ejerskab (2011-2023)

Under Michael Appleton, Paul Ince og flere andre svingede resultaterne, og konflikter mellem fans og Oyston-ledelsen eskalerede. Blackpool faldt til League Two i 2016, men Gary Bowyer bragte holdet tilbage til League One året efter ved endnu en playoff-triumf – deres sjette af otte finaler.

I 2019 satte en domstol klubben under administration som følge af økonomisk uregelmæssigheder hos Oyston-familien. Blackpool-fødte Simon Sadler købte 96,2 % af aktierne samme år og afsluttede dermed 32 års Oyston-kontrol. Under Neil Critchley blev holdet igen playoff-vindere i 2021 og rykkede op i Championship, men nedrykkedes atter i 2023.

Identitet, farver og tilnavne

Tangerine-trøjen

Siden 1923 har Blackpools primære spilledragt bestået af en kraftig orange nuance – tangerine – inspireret af dommer Albert Hargreaves’ beundring for det hollandske landsholds farver. Kombinationen blev oprindelig suppleret af sorte shorts, men siden 1939 anvendes oftest hvide shorts og tangerine sokker.

Tilnavne

• The Seasiders – henviser til byens status som kystresort.
• The ‘Pool – en forkortet kælenavn.
• The Tangerines – afspejler den markante trøjefarve.

Klubemblemer

Nuværende våben prydes af byens våbenskjold med skib, bølger og en abe på toppen – symboler for Blackpools maritime rødder og mottoet “Progress”.

Stadion: Bloomfield Road

Historisk overblik

Stadionkapaciteten er i dag “knap 16.500” og består af fire tribuner opkaldt efter legender: The Armfield Stand (South), The Matthews Stand (West), The Mortensen Kop (North) og East Stand.

Klubejerskab og ledelse

Fra Oyston til Sadler

• 1987: Owen Oyston køber klubben for £1.
• 1996: Oyston idømmes fængsel; hustru Vicki og senere sønnen Karl overtager driften.
• 2018: High Court fastslår ulovlig økonomisk “stripping” af klubmidler.
• 2019: Blackpool sættes under administration; Simon Sadler køber 96,2 % af aktierne.

Ny ledelsesstruktur pr. 2025 omfatter CEO Julian Winter, COO Jonty Castle og sportsdirektør David Downes, mens Steve Bruce fra september 2024 fungerer som head coach.

Sportslige meritter

Oversigt over store titler

Playoff-rekorder

Blackpool er den mest succesfulde engelske klub i playoff-historien med seks vundne finaler af otte. Klubben er også den første til at opnå oprykning fra alle tre Football League-niveauer via dette format.

Rekorder og statistik

Klubrekorder

• Højeste ligaplacering: 2. plads i Division One 1955/56.
• Laveste ligaplacering: 21. plads i Division Four 1982/83.
• Flest tilskuere på Bloomfield Road (moderne æra): 16.220 mod Fulham, 28. august 2010.

Spillerrekorder

Profiler og Hall of Fame

Udvalgte legender (optagelsesår i Hall of Fame)

• Jimmy Armfield (2006) – rekordholder for kampe, anfører ved verdensmesterskabet 1962.
• Stanley Matthews – Ballon d’Or-vinder, navngiver til West Stand.
• Stan Mortensen – eneste spiller med hattrick i en FA-Cup-finale.
• Harry Johnston – FA-Cup‐mester og englænder i den berømte 1953 kamp mod Ungarn.
• Jimmy Hampson – skarpretter med otte sæsoner som topscorer.

One-club men

Ni spillere har tilbragt hele deres professionelle karriere i Blackpool, heriblandt Jimmy Armfield, George Farm og Tommy Garrett.

Internationale spillere

Siden waliseren Fred Griffiths i 1900 har 61 spillere opnået A-landskampe som Blackpool-spillere. Seneste debutant er CJ Hamilton (Irland, 2022).

Trænere gennem tiderne

Nøgletal

Blackpool har i alt haft 42 fuldtids­managere. Michael Appleton holdt blot 65 dage i sin første periode (2012-13), mens Joe Smiths 23 år fortsat er klubrekord.

Akademi og talentudvikling

Klubbens akademi er kategoriseret som Category 3 og råder over omkring 140 spillere fra U-6 til U-21. Træningen foregår primært på Myerscough College og baner i Stanley Park. Akademidirektør siden 2019 er Ciaran Donnelly.

Træningsfaciliteter

Squires Gate-anlægget i South Shore har været base siden 1940’erne. Forholdene blev betegnet som “et helvede” af Ian Holloway i 2009. Klubben investerede i 2020 i en modulbygning med omklædning, kantine og medicinske rum. Et helt nyt anlæg ved Garstang Road er planlagt med en samlet investering på £30-40 mio.

Supporterkultur

Tangerine Army

Blackpools fans bærer tilnavnet Tangerine Army eller Seaside Barmy Army, og Bloomfield Road er trods beskeden kapacitet kendt for høje decibel. Under Premier League-sæsonen 2010/11 blev hjemme­publikummet målt til 85 dB i gennemsnit – femtehøjest i ligaen.

Rivalopgør

• Preston North End – West Lancashire Derby.
• Fleetwood Town – Fylde Coast Derby (siden 2012).
• Andre markante rivaler: Bolton Wanderers, Blackburn Rovers, Burnley.

Fanklubber og initiativer

Blackpool Supporters Trust udspringer af SISA, der blev etableret i 2013. Fans’ Progress Group fra 2015 repræsenterer yderligere et dialogorgan mellem supportere og ledelse.

Seneste sæsoner (2016-2024)

Nuværende trupsituation*

*Stand 13. januar 2024. EFL-regler tillader maksimalt 22 seniorspillere, mens U-21-spillere kan registreres uden begrænsning.

Udvalgte nøglespillere 2023/24

• CJ Hamilton – hurtig kantspiller og irsk A-landsholdsspiller.
• Marvin Ekpiteta – forsvarskrumtap.
• Jordan Rhodes – erfaren angriber på leje.

Fremtidsperspektiver

Med en lokal forankret ejer, et planlagt topmoderne træningsanlæg og en justeret sportslig strategi håber Blackpool at kunne forene økonomisk bæredygtighed med ambitionen om snarlig tilbagevenden til Championship. Klubben drager fordel af en stærk playoff-tradition, men må samtidig stabilisere præstationerne over en hel sæson for at undgå gentagne nedture. For fans, spillere og ledelse gælder mottoet fra byens våbenskjold stadig: Progress.

Historien viser, at Blackpool Football Club besidder en bemærkelsesværdig evne til både at rejse sig fra modgang og til at levere uforglemmelige øjeblikke, hvor alt kulminerer i orange jubel. Uanset rækkeniveau forbliver klubben et centralt kulturelt omdrejningspunkt på den engelske nordvestkyst – og Bloomfield Road et sted, hvor fortid, nutid og fremtid mødes under det skarpe lys fra kystens fyrtårn.