
Harry Maguire
- Født: 05/03-1993 (32 år)
- Nationalitet: England
- Højde: 194 cm
- Vægt: 90.0 kg
- Position: Forsvarer
- Trøje #: 5
- Nuværende klub: Manchester United

Statistik for Harry Maguire i Manchester United, på tværs af turneringer, i sæsonen 25/26:
-
6
Kampe (heraf 2 ⬆️) -
208
Minutter -
1
Mål ⚽️ -
1
Assists 🎯 -
🟨 0 • 🟥 0
Kort -
6,5
Rating ⭐️
Jacob Harry Maguire (født 5. marts 1993) er en engelsk professionel fodboldspiller, der spiller som midterforsvarer for Premier League-klubben Manchester United og for det engelske landshold. Han slog igennem i Sheffield Uniteds ungdomsafdeling og rykkede tidligt ind i førsteholdstruppen, hvor hans præstationer førte til priser som klubbens års spiller flere sæsoner i træk og gentagne nomineringer til PFA Team of the Year på League One-niveau. Siden da har han gennemgået en karriere, der har omfattet overgange til Hull City, et udlån til Wigan Athletic, et markant succesfuldt ophold i Leicester City og en omdiskuteret, men højt prisgivet transfer til Manchester United, hvor han i perioder har båret anførerbindet for klubben. Internationalt har han repræsenteret England på både U21- og seniorsiden, været udtaget til slutrunder som VM og EM, og fået anerkendelse for sine præstationer ved blandt andet at blive udtaget til EM 2020’s hold af turneringen.
Tidlig liv og baggrund
Harry Maguire blev født i Sheffield og voksede op i det sydlige Yorkshire-område, hvor han tidligt blev tilknyttet Sheffield Uniteds ungdomsapparat og i ungdomsårene primært blev anvendt som central midtbanespiller, inden han udviklede sig til den rolle som midterforsvarer, han senere har gjort til sin professionelle signaturposition. Han har to brødre, Joe og Laurence, som også har været involveret i fodbold, og hans skolegang omfattede blandt andet uddannelse ved St Mary's Roman Catholic High School i Chesterfield.
Klubkarriere
Sheffield United
Maguire kom igennem Sheffield Uniteds ungdomsrækker og blev forfremmet til førsteholdet i foråret 2011, hvor han fik sin første førsteholdskamp i en hjemmekamp mod Cardiff City i april samme år. I sin første fulde sæson forblev han fast på holdet, scorede sit første mål på åbningsdagen i 2011-12-sæsonen mod Oldham Athletic og blev efterfølgende belønnet med en kontraktforlængelse, samtidig med at han opnåede både klubbens Player of the Year- og Young Player of the Year-udmærkelser.
Gennem sine år hos Sheffield United blev han anerkendt bredt i League One, herunder gentagne placeringer i PFA Team of the Year for League One, og han voksede hurtigt til en af klubbens faste profiler, hvilket afspejles i, at han nåede et langt tocifret antal kampe tidligt i karrieren; i kilderne nævnes blandt andet, at han nåede 100 kampe for klubben i februar 2013 i en alder af 19 år.
Hull City og lån til Wigan Athletic
I juli 2014 skiftede Maguire til Hull City i en handel, der ifølge rapporterne værdisættes til omkring £2,5 millioner, og han skrev under på en treårig kontrakt. Debuten kom i en europæisk kvalifikationskamp i UEFA Europa League i august 2014, men i begyndelsen af perioden i Hull var spilletiden begrænset, og i februar 2015 gik han på et kortvarigt lån til Wigan Athletic i Championship, hvor han hurtigt fik fast spilletid og blandt andet scorede med hovedet i en sejr over Blackpool.
Efter perioden med lån fulgte sæsoner, hvor Maguire etablerede sig stærkere i Hulls trup; efter en op- og nedrykningsperiode med klubben spillede han i 2016-17 en mere fremtrædende rolle under manager Mike Phelan, blev båret som anfører i enkelte kampe og blev af både fans og holdkammerater kåret til Hull Citys Player of the Year for 2016-17.
Leicester City
I juni 2017 tog Maguire næste skridt i sin karriere ved at skifte til Premier League-klubben Leicester City på en femårig kontrakt, hvor det første indledende transferbeløb rapporteredes til £12 millioner med yderligere klausuler, der kunne bringe beløbet op til omkring £17 millioner. Ved sin Leicester-debut blev han hurtigt en fast bestanddel af forsvaret og spillede hele 2017-18-sæsonen uden at misse en eneste spilleminut, et forløb som endte med, at han blev kåret som klubbens Player of the Season samt Players' Player of the Season efter sæsonens afslutning.
Manchester United
Sæsonen 2019-20
I sommeren 2019 gennemgik Maguire en transfer til Manchester United i en handel, der rapporteredes til omkring £80 millioner, hvilket på tidspunktet gjorde ham til verdens dyrest betalte forsvarer efter at have overgået den tidligere markedsrekord. Han skrev under på en lang kontrakt og fik en stærk start, da han i sin debutkamp mod Chelsea blev udpeget som Man of the Match i en 4-0-sejr. I januar 2020 blev han udnævnt til Uniteds anfører af manager Ole Gunnar Solskjær, og i løbet af sæsonen var han en fast spiller i ligaen, hvor han blandt andet scorede i både Premier League og i FA Cup-kampene, herunder et sent ekstra tid-mål i FA Cup-kvartfinalen mod Norwich, som sikrede United avancement til semifinalen.
Den sæson var også mærket af afbrydelsen som følge af COVID-19-pandemien, og i forlængelsen af den genoptagne sæson fremstod Maguire som en af de spillere, der spillede flest minutter for klubben; han gennemførte Premier League-sæsonen med fulde 38 ligakampe for United.
Sæsonen 2020-21
Sæsonen efter viste sig at være mere udfordrende for Maguire; han oplevede svingende form, og enkelte tilbageslag blev fremhævet i kampreferater, herunder en tung hjemmekamp mod Tottenham hvor forsvaret som helhed og enkelte fejl blev kritiseret. Samtidig scorede han vigtige mål i løbet af sæsonen og spillede en stor del af kampene frem til forårssæsonen, hvor han imidlertid måtte udgå af en kamp og senere blev skadet, hvilket også holdt ham ude af finalen i Europa League i maj 2021.
Sæsonerne 2021-2023
I sæsonen 2021-22 blev Maguire igen kritiseret for mangel på stabilitet i præstationerne, og der var eksempler på kampe, hvor konkrete positionerings- og afgørelsesfejl blev fremhævet i analysemateriale. Han fortsatte dog med at score lejlighedsvise mål, herunder i Champions League og i ligaen. I 2022-23-sæsonen blev hans rolle i førsteopstillingen reduceret efter ankomsten af nye defensive konstellationer under manager Erik ten Hag, og han startede kun en begrænset mængde Premier League-kampe. Han var dog en del af truppejerskabet, da Manchester United vandt EFL Cup i 2023, en titel han vandt med klubben, selvom han ikke startede finalen; han deltog i markeringen af triumfen som følge af enighed med holdkammerater om at løfte trofæet på banen.
2023 og frem: anførerrollen, transferrygter og genfundet form
I juli 2023 blev det offentliggjort, at Maguire var blevet frataget anførerbindet efter samtaler med manageren, og Bruno Fernandes overtog kaptajnsrollen kort efter. I forlængelse af dette opstod der transferinteresse fra blandt andre West Ham United; der var konkrete tilbud forhandlet, men en transfer blev ikke gennemført, da Maguire valgte at blive og kæmpe for sin plads. I de følgende måneder fandt han gradvist bedre form, spillede sig tilbage i overvejelserne omkring startopstillingen, og hans præstationer fra slutningen af 2023 og ind i 2024 blev mødt med ros fra fans og ledelse, herunder en udnævnelse til Premier League Player of the Month for november 2023. I efterfølgende sæsoner (2023-24 og 2024-25) fortsatte han med at optræde i perioder som starter i klubbens forsvar og bidrog med afgørende præstationer og scoringer i både ligacup- og europæiske opgør, herunder vigtige mål i cup-kampe i begyndelsen af 2025.
Landsholdskarriere
U-landshold
Maguire blev udtaget til Englands U21-landshold i november 2012 og fik sin debut som indskifter i en 2-0-sejr over Nordirlands U21-hold. Han var allerede i denne periode anerkendt for sin modenhed i spillet trods sin unge alder, hvilket blev fremhævet af trænerstaben omkring U21-holdet.
Seniorlandshold
På seniorsiden debuterede Maguire i august 2017, da han blev udtaget af Gareth Southgate til VM-kvalifikationskampe og startede i en sejr over Litauen. Han blev udtaget til Englands trup ved VM 2018, hvor han blandt andet leverede oplægget til Harry Kanes matchvindermål mod Tunesien i gruppespillet. Ved VM i Rusland var han en del af Englands videre færd, og han scorede sit første mål for England i kvartfinalen mod Sverige i juli 2018 med et hovedstød efter en indlæg fra Ashley Young.
Ved UEFA Euro 2020 (afviklet i 2021) var Maguire en fast del af defensiven og spillede blandt andet i kampen imod Tyskland i ottendedelsfinalen, hvor han blev udpeget som Star of the Match, og han scorede i kvartfinalesejren over Ukraine; hans præstationer i turneringen resulterede i en plads på turneringens udvalgte hold (Team of the Tournament). Han var desuden med i Englands trup ved VM 2022, hvor han blev rost for kontrollerede optrædener i visse kampe i turneringens afgørende faser, og han modtog anerkendelse i mediernes turneringshold.
Endvidere blev han i november 2021 noteret som Englands mest scorende forsvarsspiller til dato med syv mål, efter at han åbnede scoringen i en 10-0-sejr over San Marino i den afsluttende kamp i 2022 VM-kvalifikationen, hvilket ifølge de tilgængelige opgørelser gjorde ham til topscorer blandt engelske forsvarsspillere sammenlignet med tidligere navne som John Terry og Jack Charlton.
Spillestil
Maguire er som spiller blevet profileret for sin fysiske statur, evne til at dominere hovedstødsspil og for sin ro med bolden i opbygningsspillet fra forsvarspositionen; han beskrives ofte som en selvsikker midterforsvarer med en tilstedeværelse i feltet, både defensivt og ved dødbolde i modstanderens felt, hvor hans hovedstød har givet mål i både klub- og landsholdssammenhæng.
Personlige forhold og begivenheder uden for banen
Privat har Maguire været i et langt forhold til Fern Hawkins; parret forlovede sig i februar 2018 og blev senere gift i juni 2022 i Frankrig, og de har børn sammen, hvoraf den første datter blev født i april 2019 og en anden datter blev født i maj 2020 ifølge de tilgængelige oplysninger.
Der har også været flere markante episoder uden for banen: i august 2020 var Maguire involveret i en retsproces efter en hændelse på den græske ø Mykonos, hvor han blev anholdt og kortvarigt varetægtsfængslet; en dom i august 2020 tilkendte ham en betinget fængselsstraf på 21 måneder og 10 dage for overtrædelser klassificeret som forseelser i den græske domstol, og hans juridiske team anlagde efterfølgende appel, som i de tilgængelige optegnelser blev beskrevet som usikker i tidshorisont og muligvis under forsinkelse. Endvidere blev Maguire i 2022 mål for en bombetrussel mod sit hjem, hvilket førte til politiets indgriben og eftersøgning af potentielle farlige genstande, og i januar 2025 fremgår det af kilderne, at han modtog en kort kørselskarantæne og en bøde for hastighedsoverskridelse.
Meritter og anerkendelser
Gennem sin karriere har Maguire opnået både holdmæssige og individuelle anerkendelser; på klubniveau indgår blandt andet promovationssucces med Hull City i form af at vinde Football League Championship play-offs i 2016, og med Manchester United optræder mindst én ligacuptitel i 2022-23 i de tilgængelige optegnelser.
Internationalt var Maguire en del af Englands trup, der nåede finalen ved UEFA European Championship 2020 (afholdt i 2021), hvor holdet endte som nummer to, og han var med i det landshold, som opnåede en tredjeplads i UEFA Nations League 2018-19.
Individuelt har han modtaget flere priser især i sine tidlige år i Sheffield United, hvor han blev kåret til klubbens Player of the Year tre sæsoner i træk og indgik i PFA Team of the Year for League One i flere sæsoner (2011-12, 2012-13, 2013-14). Samtidig blev han ved sin Leicester-periode kåret til klubbens Player of the Season i 2017-18, og senere er han blevet inkluderet i udvalgte hold for europæiske turneringer, herunder UEFA Europa League Squad of the Season 2020-21 og UEFA European Championship Team of the Tournament 2020.
Bemærkning om kilder og forskelle: I de informationer, der er tilgængelige, er der nogle forskelle i hvilke pokaler der tilskrives Maguire i forskellige opgørelser; eksempelvis nævner én opgørelse en FA Cup-titel i 2023-24, mens en anden opgørelse ikke nævner denne titel men i stedet noterer Uniteds finaleplaceringer og pokaltriumfer i andre sæsoner. Hvor sådanne uoverensstemmelser forekommer, er det anført i kilderne uden nærmere forklaring, og jeg har derfor i denne artikel fremhævet de fællestræk og de mest konsekvent dokumenterede resultater.
Udvalgte individuelle priser (uddrag)
- PFA Team of the Year (League One): 2011-12, 2012-13, 2013-14
- Sheffield United Player of the Year: 2011-12, 2012-13, 2013-14
- Leicester City Player of the Season: 2017-18
- Hull City Fans' og Players' Player of the Year: 2016-17
- UEFA Europa League Squad of the Season: 2020-21
- UEFA European Championship Team of the Tournament: 2020
- Premier League Player of the Month: November 2023
Artiklen gengiver de centrale begivenheder og anerkendelser i Harry Maguires karriere som de fremgår af de tilgængelige optegnelser og beskrivelser af hans klub- og landsholdskarriere, hans spillestil, samt væsentlige hændelser uden for banen, herunder juridiske forløb og sikkerhedshændelser. Hvor kilderne indeholder uoverensstemmelser om enkelte trofæer, er dette nævnt i teksten.