Doncaster Rovers
Hjemmebane
Eco-Power Stadium
Stadium Way, Lakeside, Doncaster, South Yorkshire
Kapacitet: 15231
Overflade: Græs
Doncaster Rovers Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Doncaster Rovers kampe i League One i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Doncaster Rovers kampe, samt de Doncaster Rovers kampe der allerede er spillet.
Doncaster Rovers Kommende Kampe
Runde 4
Huddersfield Town
Runde 7
Doncaster Rovers
Runde 9
Doncaster Rovers
Runde 10
Luton Town
Runde 11
Doncaster Rovers
Runde 12
Leyton Orient
Runde 13
Doncaster Rovers
Runde 14
Reading FC
Runde 15
Doncaster Rovers
Runde 16
Lincoln City
Runde 17
Stevenage FC
Runde 18
Doncaster Rovers
Runde 19
Doncaster Rovers
Runde 20
Cardiff
Runde 21
Doncaster Rovers
Runde 22
Blackpool
Runde 23
Stockport County
Runde 24
Doncaster Rovers
Runde 25
Doncaster Rovers
Runde 26
Burton Albion FC
Runde 27
AFC Wimbledon
Runde 28
Doncaster Rovers
Runde 29
Doncaster Rovers
Runde 30
Bradford City
Runde 31
Wycombe Wanderers
Runde 32
Doncaster Rovers
Runde 33
Doncaster Rovers
Runde 34
Rotherham United
Runde 35
Doncaster Rovers
Runde 36
Plymouth Argyle
Runde 37
Doncaster Rovers
Runde 38
Bolton Wanderers
Runde 39
Barnsley
Runde 40
Doncaster Rovers
Runde 41
Doncaster Rovers
Runde 42
Exeter City
Runde 43
Doncaster Rovers
Runde 44
Northampton Town
Runde 45
Doncaster Rovers
Runde 46
Peterborough United
Doncaster Rovers Færdigspillede Kampe
Runde 8
Wigan Athletic
Runde 6
Doncaster Rovers
Runde 5
Port Vale
Runde 3
Doncaster Rovers
Runde 2
Mansfield Town
Runde 1
Doncaster Rovers
Doncaster Rovers Stillinger
Her kan du se Doncaster Roverss aktuelle stillinger i League One for sæsonen 25/26.
Doncaster Rovers ligger lige nu på 5.-pladsen med 16 point efter 8 kampe.
Doncaster Rovers har vundet 5 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har Doncaster Rovers en målforskel på 1 (scoret 9, indkasseret 8)
Du kan se tabellen med Doncaster Rovers stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Cardiff
|
7 | 5 | 2 | 0 | 12 | 2 | 10 | 17 |
|
| 2 |
Bradford City
|
8 | 5 | 2 | 1 | 14 | 10 | 4 | 17 |
|
| 3 |
Barnsley
|
7 | 5 | 1 | 1 | 14 | 9 | 5 | 16 |
|
| 4 |
Stevenage FC
|
7 | 5 | 1 | 1 | 10 | 5 | 5 | 16 |
|
| 5 |
Doncaster Rovers
|
8 | 5 | 1 | 2 | 9 | 8 | 1 | 16 |
|
| 6 |
Huddersfield Town
|
8 | 5 | 0 | 3 | 15 | 11 | 4 | 15 |
|
| 7 |
Lincoln City
|
8 | 4 | 3 | 1 | 11 | 8 | 3 | 15 |
|
| 8 |
Wigan Athletic
|
8 | 3 | 3 | 2 | 13 | 9 | 4 | 12 |
|
| 9 |
Luton Town
|
7 | 4 | 0 | 3 | 10 | 6 | 4 | 12 |
|
| 10 |
Stockport County
|
8 | 3 | 3 | 2 | 13 | 12 | 1 | 12 |
|
| 11 |
AFC Wimbledon
|
8 | 4 | 0 | 4 | 10 | 10 | 0 | 12 |
|
| 12 |
Bolton Wanderers
|
8 | 2 | 5 | 1 | 10 | 7 | 3 | 11 |
|
| 13 |
Mansfield Town
|
8 | 3 | 2 | 3 | 12 | 10 | 2 | 11 |
|
| 14 |
Leyton Orient
|
8 | 3 | 2 | 3 | 10 | 13 | -3 | 11 |
|
| 15 |
Northampton Town
|
7 | 3 | 1 | 3 | 5 | 6 | -1 | 10 |
|
| 16 |
Exeter City
|
8 | 3 | 0 | 5 | 9 | 9 | 0 | 9 |
|
| 17 |
Plymouth Argyle
|
8 | 3 | 0 | 5 | 11 | 17 | -6 | 9 |
|
| 18 |
Rotherham United
|
7 | 2 | 1 | 4 | 6 | 10 | -4 | 7 |
|
| 19 |
Wycombe Wanderers
|
8 | 1 | 2 | 5 | 8 | 11 | -3 | 5 |
|
| 20 |
Port Vale
|
8 | 1 | 2 | 5 | 6 | 9 | -3 | 5 |
|
| 21 |
Reading FC
|
7 | 1 | 2 | 4 | 7 | 12 | -5 | 5 |
|
| 22 |
Burton Albion FC
|
6 | 1 | 1 | 4 | 5 | 10 | -5 | 4 |
|
| 23 |
Blackpool
|
7 | 1 | 1 | 5 | 7 | 14 | -7 | 4 |
|
| 24 |
Peterborough United
|
8 | 1 | 1 | 6 | 6 | 15 | -9 | 4 |
|
Doncaster Rovers Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 38 spillere på Doncaster Roverss hold i 25/26, til både League One og andre turneringer som Doncaster Rovers er med i:
Ian Lawlor
Målmand
Trøje #1
Louis Jones
Målmand
Trøje #24
Thimothée Lo-Tutala
Målmand
Trøje #29
Jake Oram
Målmand
Trøje #32
Freddie Allen
Forsvarer
Trøje #0
Jamie Sterry
Forsvarer
Trøje #2
James Maxwell
Forsvarer
Trøje #3
Matty Pearson
Forsvarer
Trøje #5
John-Alan McGrath
Forsvarer
Trøje #6
Connor O'Riordan
Forsvarer
Trøje #12
Thomas Nixon
Forsvarer
Trøje #16
Jack Senior
Forsvarer
Trøje #23
Seán Grehan
Forsvarer
Trøje #27
Kasper Williams
Forsvarer
Trøje #40
Owen Bailey
Midtbanespiller
Trøje #4
Luke Molyneux
Midtbanespiller
Trøje #7
George Broadbent
Midtbanespiller
Trøje #8
Joseph Sbarra
Midtbanespiller
Trøje #10
Jordan Gibson
Midtbanespiller
Trøje #11
Harry Clifton
Midtbanespiller
Trøje #15
Glenn Middleton
Midtbanespiller
Trøje #17
Charlie Crew
Midtbanespiller
Trøje #18
Robbie Gotts
Midtbanespiller
Trøje #22
Zain Westbrooke
Midtbanespiller
Trøje #24
Jack Degruchy
Midtbanespiller
Trøje #29
Ben Close
Midtbanespiller
Trøje #33
Sam Straughan-Brown
Midtbanespiller
Trøje #37
Brandon Hanlan
Angriber
Trøje #9
Billy Sharp
Angriber
Trøje #14
Damola Ajayi
Angriber
Trøje #19
Ephrahim Yeboah
Angriber
Trøje #25
H. Glaves
n/a
Trøje #34
F. Middleton
n/a
Trøje #35
A. Cashmore
n/a
Trøje #36
E. Hodgett
n/a
Trøje #38
D. Musgrave-Dore
n/a
Trøje #39
J. Bryant
n/a
Trøje #41
R. Murray
n/a
Trøje #42Doncaster Rovers Historie og Info
Doncaster Rovers Football Club er en af de ældste professionelle fodboldinstitutioner i det nordlige England og en central del af bylivet i Doncaster i South Yorkshire. Klubben er grundlagt i 1879, spiller sine hjemmekampe på det moderne Eco-Power Stadium og er kendt for sine karakteristiske røde og hvide trøjer med horisontale striber. Rovers – som de oftest kaldes – har gennem mere end et århundrede oplevet både euforiske triumfer og dybe kriser, men har formået at rejse sig gang på gang og fastholde en trofast fanbase.
Historien om Doncaster Rovers spænder fra amatøropgør på lokale marker i viktoriatidens England til dramatiske playoff-finaler i Wembley. Klubben har vundet ligatitler i både den tredje og fjerde række, spillet rekordlange kampe, udklækket markante talenter og været genstand for spektakulære skandaler. I de senere år har Rovers skiftevis kæmpet for at etablere sig i League One og League Two, og der findes modstridende optegnelser om den aktuelle ligastatus: enkelte kilder peger på, at klubben igen er i League One efter mesterskabet i League Two 2024-25, mens andre omtaler en fortsat tilværelse i League Two efter nedrykningen i 2022.
Med denne artikel præsenteres en dybdegående og systematisk gennemgang af Doncaster Rovers’ mange facetter: fra stiftelsen og de første kampe, over de store år i 1940’erne og 1950’erne, det dramatiske sammenbrud i 1990’erne, genrejsningen i det nye årtusinde, stadionhistorik, fan-kultur, damefodbold, klubmærker, rekorder og meget mere. Artiklen er struktureret i henhold til tematiske afsnit, så læseren kan dykke ned i lige præcis det område af klubbens virke, som vækker størst interesse.
Klubbens oprindelse og de tidlige år
Albert Jenkins og kampen på Hall Cross
I september 1879 samlede den 18-årige lokomotivmontør Albert Jenkins en flok venner til en uformel kamp mod Yorkshire Institute for the Deaf. Opgøret endte 4-4, og på vej hjem gjorde spillerne holdt ved Hall Cross i Doncaster, hvor de besluttede at fortsætte sammen under navnet Doncaster Rovers. Den første officielle kamp under navnet fandt sted 3. oktober 1879, et uafgjort opgør mod Rawmarsh.
Holdet stillede i begyndelsen op i blå trøjer med et gult Skt. Andreas-kors, matchet af en blå Tam o’ Shanter med rød kvast. Først i midten af 1880’erne blev farverne gradvist skiftet til de rødhvide nuancer, som i dag anses for klubidentitetens kerne.
Fra amatørstatus til professionel fodbold
Rovers blev professionelle i 1885, blot seks år efter stiftelsen, og fandt i samme periode et permanent spillested ved Intake Ground, også kaldet Deaf and Dumb Ground, da det lå tæt på Instituttet for Døve og Stumme. I sæsonen 1888-89 debuterede klubben i FA Cup’en, men led et markant 1-9 nederlag hjemme mod Rotherham Town.
Midland Alliance og de første titler
Sæsonen 1890-91 markerede et sportsligt gennembrud. Doncaster Rovers var medstiftere af Midland Alliance League og sluttede som nummer to. Året efter rykkede klubben ind i Midland League og fremviste straks format: i 1892 blev Sheffield & Hallamshire Challenge Cup vundet efter en 2-1 sejr over Sheffield United på Bramall Lane.
Første ophold i The Football League
Efter mesterskaber i Midland League 1896-97 og 1898-99 blev Doncaster Rovers i 1901 valgt ind i The Football League (Second Division) som erstatning for New Brighton Tower. Første sæson sluttede sensationelt med en syvendeplads, hvilket stadig er klubbens højest opnåede ligaplacering. Allerede i 1903 blev Rovers dog stemt ud igen og måtte tilbage til Midland League.
Oprykning og nedrykning gentog sig hurtigt: 1904-05 endte klubben sidst i Second Division med blot otte point (stadig negativ klubrekord) og rekordnederlaget 0-12 mod Small Heath. Herefter fulgte en lang periode uden for The Football League, afbrudt af Første Verdenskrigs udfordringer.
Mellemkrigstiden og gennembruddet i Division 3 North
Genstart efter krigen
Efter krigen blev Doncaster Rovers gendannet som aktieselskab i 1919 og genoptog spillet i Midland League fra 1920. Klubben flyttede i 1922 ind på det nybyggede Belle Vue, hvor 10.000 så premiereopgøret mod Gainsborough Trinity.
Optagelse i Football League for tredje gang
Sæsonen 1922-23 sluttede med en andenplads i Midland League, hvilket sikrede Rovers adgang til Division 3 North fra 1923-24. En stabil periode fulgte, med gradvis fremgang op gennem 1930’erne.
Mesterskabet 1934-35 og kortvarigt ophold i Second Division
I 1934-35 blev Doncaster Rovers mestre i Division 3 North. Oprykningen til Second Division varede dog kun to sæsoner; nedrykningen i 1937 blev fulgt af to serier med sølvmedaljer, før league-fodbolden blev sat på pause af Anden Verdenskrig.
Efterkrigstiden og Peter Doherty-æraen
Rekorderne i 1946-50
I 1946-47 vandt Rovers endnu engang Division 3 North og satte en rekord med 33 ligasejre. Det var også året, hvor klubben deltog i historiens længste officielle fodboldkamp – et cupopgør mod Stockport County, der varede 203 minutter, før mørket faldt på.
Året efter rykkede Rovers ned fra Second Division, men triumferede igen i 1949-50 under den nye spiller-manager Peter Doherty. I hans første fulde sæson scorede Doherty selv 27 mål, og gennemsnitligt 20.000 tilskuere fandt vej til Belle Vue. Klubrekorden for højeste tilskuertal blev sat i et tredjedivisionsopgør mod Hull City: kilder nævner både 37.149 (1948) og 37.099 (1947).
Profiler: Jordan, Gregg og Jeffrey
Clarrie Jordan scorede hele 42 ligamål i 1946-47 – en klubrekord der stadig står. Få år senere blev målmand Harry Gregg solgt til Manchester United for den daværende verdensrekordsum for en keeper, £23.500. Endelig fostrede klubben Alick Jeffrey, et supertalent hvis karriere blev knækket af et alvorligt benbrud i 1956, netop som Manchester United var klar til at købe ham.
Nedturene i 1960’erne og 1970’erne
Firdobbelte op- og nedrykninger
Nedrykninger i 1958 og 1959 sendte Rovers helt ned i Fourth Division. Mesterskaberne i 1965-66 og 1968-69 bragte klubben op igen, men stabiliteten udeblev. I 1980’erne pendlede klubben fortsat mellem tredje og fjerde niveau, til trods for en stærk ungdomsafdeling, der nåede FA Youth Cup-finalen mod Arsenal.
Katastrofen under Ken Richardson
Fra ambitioner til anklager om brandstiftelse
I 1993 overtog entreprenøren Ken Richardson majoriteten af aktierne. Hans offentlige mål var et nyt stadion, men da planerne strandede, faldt engagementet drastisk. I 1995 blev to mænd pågrebet, da de forsøgte at påsætte brand i Belle Vue – et forsøg, som Richardson senere blev dømt for at have bestilt. Han modtog fire års fængsel, og klubben sank sportsligt: sæsonen 1997-98 sluttede med rekordringe ‑83 i målscore og nedrykningen fra Football League efter 75 år.
Reddet af Westferry-konsortiet og John Ryan
Administration og ny start
Umiddelbart inden Conference-debuten 1998 blev Westferry-konsortiet indsat som ejere. Plastikkirurg John Ryan trådte ind som formand og proklamerede, at han ville bringe klubben tilbage til Championship (anden niveau) og bygge et nyt stadion inden for ti år – begge mål, der faktisk blev indfriet.
Conference-årene 1998-2003
Efter fem år i non-league blev Doncaster Rovers i 2003 det første hold nogensinde til at vinde en engelsk playoff-finale via Golden Goal. Sejren sendte dem tilbage i Football League (Division Three).
Det nye årtusinde: Trofæer, stadionskifte og Championship-comeback
Mesterskabet 2003-04 og rekord i fjerde niveau
Allerede året efter (2003-04) sikrede Rovers sig mesterskabet i Division Three – klubbens tredje titel på det fjerde niveau (foruden 1966 og 1969). Football League anerkendte dog ikke klubbens ønske om at beholde trofæet permanent, da ligastrukturen var omdøbt.
Keepmoat/Eco-Power Stadium åbner
I januar 2007 spillede Rovers første kamp på det nye Keepmoat Stadium (nu Eco-Power Stadium). Angriberen Mark McCammon scorede det første mål i et lokalopgør mod Huddersfield Town. Stadionet rummer 15.231 siddepladser og administreres af klubben under en 99-årig driftsaftale indgået i 2012.
Football League Trophy 2007
I 2006-07 vandt Doncaster Rovers deres hidtil største cup-titel, Football League Trophy, efter en 3-2 sejr efter forlænget spilletid mod Bristol Rovers i Millennium Stadium.
Oprykning til Championship 2008
Sæsonen 2007-08 kulminerede med playoff-finalen på Wembley, hvor Doncaster slog Leeds United 1-0 på et hovedstød af James Hayter. Dermed vendte klubben tilbage til anden niveau for første gang siden 1958.
Fire sæsoner i den næstbedste række
Mellem 2008 og 2012 etablerede Rovers sig overraskende på Championship-niveau med placeringer som nummer 14 (2009) og 12 (2010). Budgettet og en lang skadesliste satte dog begrænsninger, og i 2012 blev klubben degraderet til League One.
Op- og nedture 2012-2023
Miraklet i Brentford 2013
Sæsonen 2012-13 endte i et drama uden lige: Konkurrenten Brentford misbrugte et straffespark på tillægstid i sidste spillerunde, hvorefter James Coppinger scorede kampens eneste mål til 1-0 for Doncaster – sekunder senere var mesterskabet i League One en realitet.
Lederskifte og One Direction-overskrifter
I efteråret 2013 trak John Ryan sig som formand. Kort efter blev offentligheden optaget af meldinger om, at sangeren Louis Tomlinson (One Direction) ville indgå i et ejerkonsortium sammen med Ryan. Planen strandede dog, da en crowdfunding-kampagne ikke nåede de nødvendige beløb.
Nedrykninger til League Two og nye oprykninger
Doncaster rykkede ud af Championship i 2014, ned i League Two i 2016, men vendte omgående tilbage til League One i 2017. Under manager Grant McCann nåede klubben playoff-semifinalen i 2019, men tabte på straffespark til Charlton Athletic.
Covid-tiden og sportslig turbulens
Årene 2020-22 bød på flere managerskift: Darren Moore forlod posten for Sheffield Wednesday i 2021, Richie Wellens blev ansat og fyret samme år, og Gary McSheffrey overtog, før nedrykningen til League Two i 2022 var uundgåelig.
Genudnævnelsen af Grant McCann
I maj 2023 vendte Grant McCann tilbage som manager. Hans hold tangerede klubrekorden med ti sejre i træk i foråret 2024. Dog tabte Rovers playoff-semifinalen til Crewe Alexandra. Efterfølgende kronede McCann arbejdet ved at vinde League Two 2024-25, hvilket – ifølge visse optegnelser – igen placerede klubben i League One.
Stadionhistorik
| Periode | Navn | Kapacitet (højest) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 1879-1885 | Diverse markbaner (Town Moor, Racecourse) | – | Uformelle spillepladser |
| 1885-1914 | Intake Ground | Ca. 10.000 | Tag blæste af to gange; lukket ved krigsudbrud |
| 1920-1922 | Bennetthorpe Ground | 7.219 | Midlertidig løsning med to-årig lejekontrakt |
| 1922-2006 | Belle Vue (fra 2003 Earth Stadium) | 37.000+ | Hjem for legendariske rekorder; kapacitet reduceret efter 1985 og 1989-regelændringer |
| 2007- | Keepmoat Stadium / Eco-Power Stadium | 15.231 | Åbnet 2007; 99-årig driftsaftale underskrevet 2012 |
Klubmærke og identitet
Fra byvåben til Viking
Som mange engelske klubber anvendte Rovers oprindeligt Doncasters byvåben – to løver og en borg – frem til 1972. Da kommunen nægtede fortsat brug, udskrev klubben en konkurrence som førte til det nuværende emblem: en gylden viking, populært kaldet “The Turk’s Head”, over et skjold med klubbens initialer DRFC og en hvid Yorkshire-rose.
Farver og dragter
- 1879-1885: Marineblå/hvid med gult diagonal-kors
- Siden 1885: Rød og hvid dominerer
- Solid rød trøje med sort krave ved Football-League-debut (1901)
- Siden 2001: Klassiske røde og hvide hoops som fast hjemmebanedesign
- I alt 44 sæsoner med hooped, 37 med helrød, 18 med helhvid, 10 med lodrette striber
Klubben lancerer ofte en tredje-trøje dedikeret til mental-sundhedsorganisationen CALM, hvor kampdags-indtægter doneres til velgørenhed.
Træningsanlæg og infrastruktur
Cantley Park
Siden juni 2000 har førsteholdet og ungdomsafdelingen trænet på Cantley Park. Området blev oprindelig lejet af Case IH og giver både græs- og kunstgræsbaner.
Akademi
Rovers’ talentsektor har Category 3 status. U18-holdet konkurrerer i EFL Youth Alliance North East Conference, og klubben har en stolt tradition for at bringe unge videre til førsteholdet – eksempelvis Alick Jeffrey i 1950’erne og flere FA Youth Cup-finalister i 1980’erne.
Rivaliseringer
De mest intense lokalopgør udspilles mod Rotherham United, Barnsley og Scunthorpe United. I lidt mindre grad mærkes rivalisering med Sheffield Wednesday, Sheffield United, Chesterfield, Leeds United, Mansfield Town, Grimsby Town, Bradford City og Nottingham Forest.
Fankultur
“Donny Dog” og “Eric the Viking”
Mascotten Donny Dog – en brun hund i rødhvid trøje – har siden 1990’erne fulgt klubben til kamp. I 2006 opstod en opsigtsvækkende episode, da politiet nægtede maskotten adgang til Huddersfield Town på baggrund af uddybet “politi-efterretning”, hvilket senere udløste en officiel undskyldning. I 2011 blev Donny Dog kortvarigt fyret, da den daværende person bag kostumet poserede i undertøj i en søndagsavis, men blev samme uge genindsat. I 2013 introducerede klubben en anden maskot, Eric the Viking, klædt i udebanetrøje.
Fanzinet “Popular Stand”
Siden 17. januar 1998 har fanzinet Popular Stand givet stemme til supporters. Det koster stadig £1, og alt overskud doneres til klubrelaterede formål. I 2016 modtog bladet prisen som Football Supporters’ Federation Fanzine of the Year.
Ledelse og trænere
Doncaster Rovers har gennem årene haft et væld af profiler i trænersædet. Blandt de mest markante finder man:
- Peter Doherty (1949-1958) – styrkede klubben sportsligt og publikumsmæssigt
- Billy Bremner (1985-1988 & 1989-1991) – tidligere Leeds United-kaptajn, to perioder som manager
- Dave Penney (2001-2006) – løftede holdet fra Conference til League One
- Sean O’Driscoll (2006-2011) – stod i spidsen for Championship-oprykningen
- Grant McCann (2018-2019 & 2023-) – playoff-deltagelse og senere League Two-mesterskab
Seneste trænere omfatter også Dean Saunders (2011-2013), Richie Wellens (2021), Gary McSheffrey (2021-2022) og Danny Schofield (2022-2023).
Meritter og rekorder
Ligatitler
| Niveau | Titel/å |
|---|---|
| 3. niveau (Division 3 North / League One) | Mestre: 1934-35, 1946-47, 1949-50, 2012-13 Playoff-vindere: 2008 |
| 4. niveau (Division 4 / League Two) | Mestre: 1965-66, 1968-69, 2003-04, 2024-25 Oprykninger som nr. 2/3: 1980-81, 2016-17 |
| 5. niveau (Conference) | Playoff-vindere: 2003 |
| Midland League | Mestre: 1896-97, 1898-99 |
Cuptriumfer
- Football League Trophy: Vinder 2006-07
- Conference League Cup: Vinder 1998-99, 1999-2000
- Sheffield & Hallamshire County Cup: 7 titler (1936-1986)
- Sheffield & Hallamshire Challenge Cup: Vinder 1891-92
Bemærkelsesværdige klubrekorder
- Mest point i en ligasæson før 1980-erne: 72 (1946-47)
- Flest mål i en sæson af én spiller: 42 – Clarrie Jordan (1946-47)
- Største sejrstal i en sæson: 33 sejre (1946-47)
- Højeste liga-placering: 7. plads i Second Division (1901-02)
- Største nederlag: 0-12 mod Small Heath (1903-04)
- Længste kamp: 203 minutter mod Stockport County (1946)
- Tilskuerrekord: Entre 37.099 og 37.149 mod Hull City (1947/48)
Ligahistorik i oversigt
| År | Niveau | Betegnelse |
|---|---|---|
| 1891-1901 | – | Midland League |
| 1901-1903, 1904-1905 | 2 | Football League Second Division |
| 1923-1935 | 3 | Division 3 North |
| 1935-1937, 1947-1958 | 2 | Second Division/Championship |
| 1958-1959, 1966-1967, 1969-1971, 1981-1983, 1984-1988, 2004-2008, 2012-2013, 2014-2016, 2017-2021 | 3 | Division 3 / League One |
| 1959-1966, 1967-1969, 1971-1981, 1983-84, 1988-1998, 2003-04, 2016-17, 2022- | 4 | Division 4 / League Two |
| 1998-2003 | 5 | Football Conference |
Damefodbold: Doncaster Rovers Belles
Etablering og guldalder
Dameholdet opstod i 1969 under navnet Belle Vue Belles, drevet af klubbens lotterisælgere. Fra begyndelsen af 1980’erne dominerede Belles engelsk kvindefodbold: mellem 1983 og 1994 nåede de 11 af 12 FA Cup-finaler og vandt seks.
Senere resultater og struktur
Belles var med fra starten af FA Women’s Super League (2011-2013), men endte sidst i 2013 og blev placeret i den nye WSL 2 – i praksis en nedrykning. Holdet er stadig blandt Englands mest prestigefyldte kvindeklubber og spiller nu i FA Women’s National League. I 2019 blev Belles integreret i paraplyorganisationen Club Doncaster.
Trofæoversigt
- FA Women’s Cup: Vinder 1983, 1987, 1988, 1990, 1992, 1994
- Vizemestre i ligaen: 2001, 2002, 2003
- Ligapokal-finalister: 1994, 1996
- FA Women’s Community Shield-finalister: 2001, 2003
Sponsorer og kommercielle partnere
Langvarige partnerskaber har været et kendetegn for Doncaster Rovers:
- LNER – forlængede i 2019 aftalen som hovedsponsor frem til 2021-22
- Stoneacre – har ligeledes forlænget frem til 2022, hvilket bringer partnerskabet op på 13 år
- Tredje-trøjen samarbejder med CALM for mental sundhed
Afsluttende perspektiv
Doncaster Rovers har overlevet brandstiftelser, truende konkurser, dramatiske nedrykninger og bemærkelsesværdige comebacks. Klubben har spillet rekordlange kampe, produceret ikoniske spillere og udvidet sit fællesskab til både kvinde- og ungdomsfodbold. Fra den ydmyge start i 1879 til topscorerbrag, Belles-triumfer og moderne stadionfaciliteter fortsætter Rovers med at illustrere, hvor stærkt sammenholdet mellem en by og dens fodboldklub kan være.
Uanset om fremtiden byder på nye oprykninger til Championship eller endnu en kamp for overlevelse i League Two, så vidner Doncaster Rovers’ historie om en ukuelig vilje: “The Only Way Is Up” – som titlen på en af de mest berømte bøger om klubben lyder – er ikke blot et slogan, men en essens, der styrker spillere, fans og hele lokalsamfundet årti efter årti.
