Coventry City
Hjemmebane
The Coventry Building Society Arena
Phoenix Way, Rowleys Green, Coventry, West Midlands
Kapacitet: 32609
Overflade: Græs
Coventry City Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Coventry City i år.
Coventry CityKommende Kampe
Runde 1
Coventry City
Runde 2
Derby County
Runde 3
Coventry City
Runde 4
Oxford United
Runde 5
Coventry City
Runde 6
Leicester City
Runde 7
Coventry City
Runde 8
Millwall FC
Runde 9
Sheffield Wednesday FC
Runde 10
Coventry City
Runde 11
Portsmouth FC
Runde 12
Coventry City
Runde 13
Wrexham
Runde 14
Coventry City
Runde 15
Stoke City
Runde 16
Coventry City
Runde 17
Middlesbrough FC
Runde 18
Coventry City
Runde 19
Ipswich Town
Runde 20
Preston North End
Runde 21
Coventry City
Runde 22
Southampton FC
Runde 23
Coventry City
Runde 24
Coventry City
Runde 25
Charlton Athletic
Runde 26
Birmingham City
Runde 27
Coventry City
Runde 28
Coventry City
Runde 29
Norwich City
Runde 30
Queens Park Rangers
Runde 31
Coventry City
Runde 32
Coventry City
Runde 33
West Bromwich Albion
Runde 34
Sheffield United
Runde 35
Coventry City
Runde 36
Bristol City FC
Runde 37
Coventry City
Runde 38
Coventry City
Runde 39
Swansea
Runde 40
Coventry City
Runde 41
Hull City
Runde 42
Coventry City
Runde 43
Blackburn Rovers
Runde 44
Coventry City
Runde 45
Coventry City
Runde 46
Watford FC
Coventry City Stillinger
Her kan du se Coventry Citys Championship stilling. Coventry City ligger lige nu på 5 plads i Championship stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Birmingham City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Blackburn Rovers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Bristol City FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Charlton Athletic
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Coventry City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Derby County
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Hull City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Ipswich Town
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Leicester City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Middlesbrough FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Millwall FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Norwich City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Oxford United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Portsmouth FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Preston North End
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Queens Park Rangers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Sheffield United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sheffield Wednesday FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Southampton FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Stoke City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 21 |
Swansea
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 22 |
Watford FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 23 |
West Bromwich Albion
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 24 |
Wrexham
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Coventry City Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på Coventry Citys hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Coventry City er med i:
Oliver Dovin
Goalkeeper
Trøje #1
Luke Bell
Goalkeeper
Trøje #1
Ben Wilson
Goalkeeper
Trøje #13
Carl Rushworth
Goalkeeper
Trøje #22
Bradley Collins
Goalkeeper
Trøje #40
Luis Binks
Defender
Trøje #2
Greg Sandiford
Defender
Trøje #2
Miguel Blanquez
Defender
Trøje #3
Harvey Broad
Defender
Trøje #3
Jay Dasilva
Defender
Trøje #3
Bobby Thomas
Defender
Trøje #4
Callum Perry
Defender
Trøje #6
Liam Kitching
Defender
Trøje #15
Jake Bidwell
Defender
Trøje #21
Joel Latibeaudiere
Defender
Trøje #22
Milan Ewijk
Defender
Trøje #27
Kaine Kesler-Hayden
Defender
Trøje #29
Jack Rudoni
Midfielder
Trøje #5
Tatsuhiro Sakamoto
Midfielder
Trøje #7
Matthew Grimes
Midfielder
Trøje #8
Jamie Allen
Midfielder
Trøje #8
Kai Andrews
Midfielder
Trøje #14
Benjamin Sheaf
Midfielder
Trøje #14
Joshua Eccles
Midfielder
Trøje #28
Victor Overgaard
Midfielder
Trøje #29
Raphael Rodrigues
Attacker
Trøje #7
Ellis Simms
Attacker
Trøje #9
Ephron Mason-Clark
Attacker
Trøje #10
Aidan Dausch
Attacker
Trøje #11
Haji Wright
Attacker
Trøje #11
Solomon Thomas-Asante
Attacker
Trøje #23
Norman Acker
Attacker
Trøje #37Coventry City Historie og Info
Coventry City Football Club hører til i hjertet af Midtengland, hvor industribyen Coventry i mere end 140 år har haft fodbold som en markant del af sit kulturelle udtryk. Klubben – kendt under kælenavnet The Sky Blues – er berømt for sine lyseblå spilletrøjer, for et fanfællesskab, der trofast følger holdet gennem tykt og tyndt, og for en historie, der rummer såvel arbejdskampe på fabriksgulvet som store cup-triumfer på Wembley.
Siden grundlæggelsen i 1883 som Singers FC har Coventry City udviklet sig fra et lokalt fritidsprojekt for cykelarbejdere til en professionel fodboldinstitution, der i årtier formåede at hænge fast i den engelske topdivision, vandt FA-Cup’en i 1987 og i nyere tid har kæmpet sig tilbage fra de lavere rækker til EFL Championship. Fortællingen er præget af opsving og kriser: finansielle vanskeligheder har flere gange truet klubbens eksistens, mens visionære ledere og karismatiske trænere – ikke mindst Jimmy Hill – har sat dybe spor på og uden for banen.
I dag spiller Coventry City sine hjemmekampe på Coventry Building Society Arena, et moderne stadion nord for bymidten, og klubben er igen begyndt at nærme sig de højeste engelske fodboldniveauer. Artiklen her dykker dybt ned i alle væsentlige aspekter af Coventry City: fra de spæde factory-år og frem til de seneste dramatiske sæsoner med ejerskifte, stadionstrid og playoff–finaler.
Historisk oversigt
Fødslen som Singers FC (1883–1898)
Klubben blev stiftet den 13. august 1883 på værtshuset Lord Aylesford Inn i bydelen Hillfields af syv ansatte fra Singer Cycle Company anført af William Stanley. Tidens cykelindustri var en væsentlig drivkraft for organiseret sport i Coventry, og fabrikkens grundlægger George Singer accepterede posten som klubbens første præsident. De første fire år blev kampene spillet på Dowells Field, et enkelt græsstykke i området Stoke, før flytningen i 1887 til Stoke Road Ground, hvor en beskeden tribune gjorde det muligt at opkræve entré.
I 1892 skiftede man fra amatør- til professionel status og trådte ind i Birmingham & District League, hvor modstanderne ofte var reservemandskaber fra store Midlands-klubber som Aston Villa. Det voksende publikum bestod ikke længere kun af Singer-arbejdere, og i 1898 valgte ledelsen derfor navnet Coventry City for at favne hele byfællesskabet.
Nye navn – nyt stadion (1899–1919)
Navneskiftet blev fulgt op af et permanent hjem, da Highfield Road åbnede i 1899. Investeringen på cirka £100 var et dristigt træk og førte til økonomiske problemer, der forplantede sig til spillertruppen: lønninger udeblev, og flere strejker opstod i de turbulente år omkring århundredskiftet. Trods finanskrisen præsterede klubben et bemærkelsesværdigt FA-Cup-run i 1909-10, hvor 18.995 tilskuere på Highfield Road lagde grundstenene til en ny hovedtribune.
Adgang til The Football League og “match-fixing-skandalen” (1919–1925)
Efter Første Verdenskrig blev Coventry City optaget i Second Division. Debuten i 1919-20 var dramatisk: holdet reddede livet med en 2-1-sejr over Bury i sidste spillerunde, men det viste sig senere, at de to klubber havde aftalt resultatet på forhånd. Coventry slap med en bøde, men skandalen kaster stadig en skygge over perioden.
Sportsligt gik det støt ned ad bakke, og i 1925 rykkede klubben for første gang ned i Third Division, hvor man skiftevis blev placeret i den nordlige og sydlige pulje for at holde ligaerne numerisk lige.
Harry Storer og målfestene (1931–1939)
Vendepunktet kom, da cricketspilleren Harry Storer i 1931 tiltrådte som manager. I løbet af seks sæsoner nettede Coventry 577 ligamål – blandt andet takket være angrebskometen Clarrie Bourton, der alene scorede 173 gange. I 1935 blev Third Division South vundet, og opturen fortsatte med topplaceringer i Second Division helt frem til krigsudbruddet i 1939.
Krigsår, nedrykning og kaotisk ledelse (1946–1958)
Efter krigen forsvandt Storer til Birmingham City, og en række kortlivede manageransættelser plus svigtende tilskuertal sendte klubben ned i Third Division South i 1952. Eksperimenterende trænere som Jesse Carver og George Raynor bragte kontinentale idéer, men sportslige resultater udeblev. Da ligaen i 1958 blev omstruktureret, landede Coventry i den nystiftede Fourth Division – bunden af det professionelle ligasystem.
Jimmy Hills Sky Blue-revolution (1961–1967)
Få perioder i engelsk fodboldhistorie har haft så markant effekt som Jimmy Hills ansættelse i november 1961. Han skiftede klubbens farver til den ikoniske lyseblå, skrev fan-sangen “Sky Blue Song” og indførte underholdning før kampene. Resultaterne fulgte hurtigt: mesterskab i Fourth Division (1958-59), titel i Third Division (1963-64) og endelig, efter en 25 kampe lang ubesejret stime, oprykning som Second Division-mestre i 1966-67. Publikumstallet i det afgørende opgør mod Wolverhampton var officielt 51.455 og står fortsat som stadionrekord.
Etablering i First Division og europæisk debut (1967–1975)
Hill forlod overraskende posten to dage før Premieresæsonen i 1967-68, og ireren Noel Cantwell fik æren af at sikre overlevelse. Klubben opnåede sin bedste ligaplacering nogensinde i 1969-70, nemlig en sjetteplads, der udløste kvalifikation til Inter-Cities Fairs Cup. Eventyret sluttede dog brat mod Bayern München, trods en 2-1-sejr hjemme, da tyskerne allerede havde vundet 6-1 i München.
Eksperimenter, overlevelsesdramaer og økonomisk pres (1975–1983)
Jimmy Hill vendte tilbage som direktør i 1975 og siden som formand. Han gentænkte klubben på ny – Highfield Road blev Englands første stadion med kun siddepladser, Coventy var pioner på trøjesponsorater (Talbot) og navnesponsorater blev sågar foreslået på klubnavnet. Beslutningerne krævede penge, som blev skaffet via spillersalg; resultaterne var blandede, og flere sæsoner endte i dramatisk nedrykningskamp.
FA-Cup-triumf (1986–1987)
Under trænerduoen George Curtis og John Sillett kulminerede 1980’ernes genopbygning med en sensationel FA-Cup-sejr i 1987. I finalen mod Tottenham Hotspur bragte mål af Dave Bennett, Keith Houchen (et ikonisk hovedstød) og et uheldigt selvmål af Spurs-anfører Gary Mabbutt pokalen til Coventry for første – og hidtil eneste – gang.
Premier League-æraen og Dion Dublin-årene (1992–2001)
Coventry var blandt de 22 stiftende medlemmer af Premier League i 1992. Holdet bød på profiler som Peter Ndlovu, Micky Quinn og sidenhen Dion Dublin, Darren Huckerby og Robbie Keane. Under Gordon Strachan spillede “The Sky Blues” underholdende offensiv fodbold, men klubbens økonomi nødvendiggjorde jævnlige salg af stjerner. Efter 34 uafbrudte sæsoner i topdivisionen rykkede Coventry ned i 2001.
Fald gennem rækkerne og SISU-overtagelsen (2001–2012)
Forventningerne om hurtig tilbagevenden blev ikke indfriet. Stadionplanerne for Ricoh Arena belastede økonomien, og flere managers – herunder Roland Nilsson, Gary McAllister og Micky Adams – måtte forlade posten uden succes. I december 2007 overtog investeringsfonden SISU Capital klubben blot 30 minutter før en annonceret konkursbehandling. Trods enkelte spændende indkøb – fx Aron Gunnarsson og Keiren Westwood – svandt investeringerne, og i 2012 fulgte nedrykning til League One for første gang siden 1964.
Eksil, EFL-trofæ og dobbelt oprykning (2013–2020)
Lejestrid med stadionets ejere, Arena Coventry Limited, førte til, at Coventry i 2013-14 måtte spille hjemmekampe i Northampton – en beslutning, der udløste boykot og stærke protester blandt fans. Klubben vendte hjem i 2014, men dalende økonomi sendte holdet helt ned i League Two i 2017, samme år som man vandt EFL Trophy på Wembley. Mark Robins førte efterfølgende holdet via playoff-sejr i 2018 og et points-per-game tildelt mesterskab i League One i 2020 tilbage i Championship.
Playoff-finale, FA-Cup-brag og ejerskifte (2021–2024)
Yderligere stadionuenigheder resulterede i endnu et kortvarigt eksil i Birmingham, inden en aftale med Wasps Rugby bragte klubben hjem. Sæsonen 2022-23 sluttede med en dramatisk playoff-finale mod Luton Town, der først blev afgjort på straffespark. Året efter nåede Coventry deres første FA-Cup-semifinale siden 1987, hvor de hentede 0-3 til 3-3 mod Manchester United, men tabte i straffesparkskonkurrence. I 2023 købte den lokale erhvervsmand Doug King klubben, og foråret 2024 bød på et managerskifte fra Mark Robins til Frank Lampard.
Stadioner og træningsanlæg
Dowells Field og Stoke Road (1883–1899)
- Dowells Field: åben mark i Stoke-området; ingen faste tribuner.
- Stoke Road Ground: indhegnet bane med lille tribune – mulighed for entréopkrævning og tilskuertal op til 4.000.
Highfield Road (1899–2005)
Fra åbningskampen mod Stoke City i 1899 til et 6-2-farvel mod Derby i 2005 var Highfield Road klubbens sjæl. Anlægget blev løbende udvidet: Spion Kop-terrassen i 1922, nyt hovedtribune i 1936, første lysmaster i 1953 og Englands første fuldt udbyggede all-seater-stadion i 1981. Konceptet blev delvis rullet tilbage, da hooliganisme ikke aftog, og i 1990’erne opfyldte nye tribuner Taylor-rapportens krav.
Coventry Building Society Arena (2005–)
Det nuværende stadion – tidligere kendt som Ricoh Arena – blev bygget på en gammel gasværksgrund i Foleshill. Kapaciteten er 32.609, og komplekset rummer messehal, hotel, casino og egen togstation (åbnet 2016). Stadionet har igennem årene været centrum i en række leje- og ejerskabskonflikter, der har ført til to perioder i eksil (Northampton 2013-14 og Birmingham 2019-21). En aftale i 2022 sikrer fortsat spil på arenaen frem til mindst 2028.
Ryton-træningsanlægget
Siden slutningen af 1970’erne har Coventrys førstehold haft base i Ryton-on-Dunsmore, et center som Jimmy Hill fik finansieret via spillersalg, bl.a. Ian Wallace. Anlægget bruges fortsat af både senior- og ungdomshold.
Identitet og kultur
Klubfarver og trøjer
Lyseblå spilletrøjer har været bærende siden 1962, men historien viser større farvepalet: sort/rød i 1890’erne, rød/grøn i begyndelsen af 1920’erne og den berygtede brun/hvide udetrøje fra 1978, som til trods for et ry som “den grimmeste trøje i engelsk fodbold” fortsat har kultstatus og blev genintroduceret i 2009. Siden 2019 har Hummel leveret spillerdragten med Monzo som hovedsponsor og King of Shaves på ryggen.
Hymnen “Sky Blue Song”
Tekstforfatterne Jimmy Hill og direktør John Camkin lod i december 1962 klubbens nykomponerede sang trykke i kampprogrammet. Melodien – hentet fra “Eton Boating Song” – blev straks et samlingspunkt for fans og fulgte holdet på den legendariske FA-Cup-rejse i 1963.
Fanbasen – The Sky Blue Army
Coventrys tilhængere omtaler sig selv som Sky Blue Army. Støtten har været udfordret af nedrykning, økonomisk uro og eksil, men selv under Northampton-årene dukkede fans op på bakker omkring Sixfields og kaldte udsigtspunktet “Jimmy’s Hill” til ære for Jimmy Hill. Sky Blue Trust har tidligere søgt indflydelse i klubbens bestyrelse, mens en særligt populær tradition er Legends’ Day, hvor tidligere spillere hædres – et årligt arrangement siden 2007 bortset fra eksil- og corona-perioder.
Kendte tilhængere
- TV-vært Richard Keys
- Formel 1-profil Christian Horner
- Musikeren Neville Staple (The Specials)
- Bandet The Enemy (Tom Clarke m.fl.)
- Sanger Tom Grennan
- Skuespiller Graeme Hawley (Coronation Street)
- Dartsspillerne Steve Beaton og Steve Hine
- Forretningsmand Eddie Jordan og tidligere Westlife-sanger Brian McFadden
- Rygter vil endda vide, at Hollywood-skuespilleren Frankie Muniz har et Sky Blue-halstørklæde derhjemme.
Rivaliseringer
Historisk har Aston Villa været den primære rival – forstærket af geografien i West Midlands og hyppige møder i topdivisionen i 1980’erne og 1990’erne. Manglen på indbyrdes kampe siden 2001 har dog skubbet andre opgør i fokus.
- M69-derbyet mod Leicester City: Rivaliseringen blussede op igen efter Leicesters nedrykning til Championship i 2023-24.
- Langdistance-gnidninger med Sunderland: Udløses af det berygtede “stille” 2-2-opgør mod Bristol City i 1977, der sendte Sunderland ned, og fornyet intensitet i League One-årene 2018-20.
- Øvrige rivaler: Wolverhampton Wanderers, West Bromwich Albion, Walsall og Birmingham City – sidstnævnte fik dog fredspibe under groundshare på St Andrew’s.
Meritter, placeringer og rekorder
Oversigt over titler
| Konkurrence | Titler | Årstal |
|---|---|---|
| FA-Cup | 1 | 1986-87 |
| EFL Trophy | 1 | 2016-17 |
| Second Division / Championship | 1 | 1966-67 |
| Third Division / League One | 3 | 1935-36, 1963-64, 2019-20 |
| Fourth Division / League Two | – (2. plads) + playoff-vinder | 1958-59 (2. plads), 2018 (playoff) |
| Third Division South Cup | 1 | 1935-36 |
Udvalgte klubrekorder
- Største sejr: 9-0 mod Bristol City (1934)
- Største nederlag: 2-10 mod Norwich City (1930)
- Fleste sejre i træk: 6 (rekorden opnået to gange, senest 1964)
- Flest kampe uden nederlag: 25 (1966-67)
- Flest kampe uden scoring: 11 (1919 – ligarekord)
- Klubrekord i liga-mål på én sæson: Clarrie Bourton – 49 (1931-32)
Berømte kampe og milepæle
FA-Cup-finalen 1987
3-2-sejren over Tottenham er stadig indbegrebet af Coventrys triumfer. Finalen beskrives ofte som et af turneringens mest underholdende opgør: spektakulær Houchen-scoring, selvmål i forlænget spilletid og et hold, hvor selve indskiftningsbænken kostede mindre end Spurs’.
Bayern-bragene 1970
I Inter-Cities Fairs Cup blev Coventry blæst ud af banen i München (1-6), men svarede igen på Highfield Road med en 2-1-sejr, der stadig nævnes som et af stadionets mest mindeværdige øjeblikke.
Sutton United-chokket 1989
Den tredje runde af FA-Cup’en i 1988-89 skabte forsideoverskrifter, da non-league-holdet Sutton United besejrede Coventry 2-1 – et af turneringens største gysere.
Ledelse og ejerskab
Formænd gennem tiderne
- George Singer – grundlæggerpræsident.
- Derrick Robins – initiativtager til Sky Blue-revolutionen.
- Jimmy Hill – formand 1980; moderniserede klub og stadion.
- Bryan Richardson – stod bag de første stadionplaner i 1990’erne.
- Ray Ranson – frontfigur i SISU-overtagelsen 2007.
- Doug King – lokal forretningsmand, der købte klubben i 2023.
SISU-æraen kort fortalt (2007–2023)
Hedge-fonden indgik i 2007 en redningsaftale, der forhindrede konkurs, men manglende kontinuerlige investeringer, stadionstrid og nedrykning til fjerde niveau skabte stor utilfredshed. Retssager mod stadionets skiftende ejere prægede tiåret og sluttede først med EU-kommissionens afvisning af en klage i 2022.
Trænere – udvalgte profiler
| Periode | Navn | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1961–1967 | Jimmy Hill | Dobbelt oprykning, ændrede klubkulturen. |
| 1977–1981 | Gordon Milne | 7. plads i 1977-78. |
| 1986–1990 | John Sillett | FA-Cup-vinder. |
| 1995–2001 | Gordon Strachan | Underholdende PL-fodbold, men nedrykning 2001. |
| 2017–2024 | Mark Robins | EFL Trophy, to oprykninger, playoff-finale, FA-Cup-semifinale. |
| 2024– | Frank Lampard | Overtog efter svag stime. |
Spillere og talentudvikling
Profiler gennem tiderne
- Clarrie Bourton – fortsat klubrekordholder i sæsonmål.
- Dion Dublin – delt Premier League-topscorer 1997-98.
- Robbie Keane – teenage-stjerne, solgt til Inter Milan i 2000.
- Peter Ndlovu – en af de første afrikanere med succes i Premier League.
- Keith Houchen – for evigt forbundet med sit dykkerhovedstød i 1987-finalen.
- Islændinge i klubben: Bjarni Guðjónsson (2004), Aron Einar Gunnarsson (2008-11), Hermann Hreiðarsson (2012, to kampe).
- Nylige salgsobjekter fra akademiet: James Maddison, Callum Wilson.
Akademiet
Ungdomsafdelingen har længe leveret talenter til førsteholdet og videre ud i Premier League. Wilson og Maddison er to prominente eksempler, mens Viktor Gyökeres og andre nylige angribere har sat store aftryk, før de er gået videre til større adresser.
Sæsonoversigter – oprykning og nedrykning
| Periode | Division | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1967–2001 | First Division / Premier League | 34 sammenhængende sæsoner på øverste niveau. |
| 2001–2012 | Championship / League One | Stadige økonomiske problemer, nedrykning 2012. |
| 2012–2017 | League One / League Two | EFL Trophy vundet 2017, nedrykning til fjerde niveau samme sæson. |
| 2017–2020 | League Two / League One | Playoff-sejr 2018, mesterskab (PPG) 2020. |
| 2020– | Championship | Playoff-finale 2023. |
Økonomi og infrastruktur
Coventry Citys finansielle fortælling er cyklisk: store ambitioner, investeringer og efterfølgende gældskrise har gentaget sig fra opførelsen af Highfield Road til byggeriet af Ricoh Arena. Salg af stjernespillere – fra Tommy Hutchison i 1982 til Robbie Keane i 2000 – har ofte dækket huller i budgettet. Ejerskiftet til Doug King i 2023 markerer et formelt farvel til SISU-æraen og en mulig ny start for at stabilisere økonomien, samtidig med at den langvarige stadiontvist synes midlertidigt løst.
Fremtidsudsigter
Med en lokal ejer ved roret, en anerkendt infrastruktur, et ungdomsakademi der igen producerer talenter og en fanbase, som vender stærkt tilbage til Coventry Building Society Arena, har klubben fået et fundament til at drømme om Premier League-comeback. Lyseblå forventninger hviler dog på fortsat økonomisk bæredygtighed og sportslig stabilitet under Frank Lampard. Hvis historien om Coventry City har lært os noget, er det, at klubben altid har fundet en vej gennem modgangen – fra Singer-arbejdernes mudrede mark til Wembley-jubel og tilbage igen.
Uanset næste kapitel vil sangen fra 1962 fortsat runge: “While we sing together, we will never lose…” The Sky Blue Army holder fanen højt – og Coventry Citys rejse fortsætter.