Colchester United
Hjemmebane
JobServe Community Stadium
United Way, Colchester, Essex
Kapacitet: 10083
Overflade: Græs
Colchester United Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Colchester United kampe i League Two i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Colchester United kampe, samt de Colchester United kampe der allerede er spillet.
Colchester United Kommende Kampe
Runde 4
Colchester United
Runde 9
Colchester United
Runde 10
Fleetwood Town
Runde 11
Colchester United
Runde 12
Grimsby Town
Runde 13
Colchester United
Runde 14
Swindon Town
Runde 15
Colchester United
Runde 16
Walsall FC
Runde 17
Notts County FC
Runde 18
Colchester United
Runde 19
Colchester United
Runde 20
Salford City
Runde 21
Colchester United
Runde 22
Crawley Town
Runde 23
Gillingham FC
Runde 24
Colchester United
Runde 25
Colchester United
Runde 26
Chesterfield FC
Runde 27
Bristol Rovers
Runde 28
Colchester United
Runde 29
Colchester United
Runde 30
Crewe Alexandra
Runde 31
Colchester United
Runde 32
Barrow AFC
Runde 33
Cambridge United
Runde 34
Colchester United
Runde 35
Colchester United
Runde 36
Newport County
Runde 37
Colchester United
Runde 38
MK Dons
Runde 39
Bromley FC
Runde 40
Colchester United
Runde 41
Colchester United
Runde 42
Tranmere Rovers
Runde 43
Colchester United
Runde 44
Harrogate Town
Runde 45
Colchester United
Runde 46
Cheltenham Town
Colchester United Færdigspillede Kampe
Runde 8
Accrington Stanley FC
Runde 7
Colchester United
Runde 6
Barnet FC
Runde 5
Colchester United
Runde 3
Shrewsbury Town
Runde 2
Oldham Athletic
Runde 1
Colchester United
Colchester United Stillinger
Her kan du se Colchester Uniteds aktuelle stillinger i League Two for sæsonen 25/26.
Colchester United ligger lige nu på 19.-pladsen med 7 point efter 8 kampe.
Colchester United har vundet 1 kampe, spillet 4 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Colchester United en målforskel på -2 (scoret 7, indkasseret 9)
Du kan se tabellen med Colchester United stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Swindon Town
|
8 | 6 | 0 | 2 | 17 | 10 | 7 | 18 |
|
| 2 |
Gillingham FC
|
8 | 5 | 3 | 0 | 12 | 5 | 7 | 18 |
|
| 3 |
Salford City
|
8 | 5 | 1 | 2 | 13 | 9 | 4 | 16 |
|
| 4 |
Walsall FC
|
8 | 5 | 1 | 2 | 8 | 5 | 3 | 16 |
|
| 5 |
Grimsby Town
|
8 | 4 | 3 | 1 | 14 | 9 | 5 | 15 |
|
| 6 |
Chesterfield FC
|
8 | 4 | 2 | 2 | 12 | 10 | 2 | 14 |
|
| 7 |
Bromley FC
|
8 | 3 | 4 | 1 | 12 | 8 | 4 | 13 |
|
| 8 |
Crewe Alexandra
|
8 | 4 | 1 | 3 | 12 | 9 | 3 | 13 |
|
| 9 |
Bristol Rovers
|
8 | 4 | 1 | 3 | 9 | 9 | 0 | 13 |
|
| 10 |
MK Dons
|
8 | 3 | 3 | 2 | 13 | 7 | 6 | 12 |
|
| 11 |
Fleetwood Town
|
8 | 3 | 3 | 2 | 10 | 10 | 0 | 12 |
|
| 12 |
Notts County FC
|
8 | 3 | 2 | 3 | 12 | 10 | 2 | 11 |
|
| 13 |
Cambridge United
|
8 | 3 | 2 | 3 | 9 | 8 | 1 | 11 |
|
| 14 |
Oldham Athletic
|
8 | 2 | 4 | 2 | 5 | 5 | 0 | 10 |
|
| 15 |
Barnet FC
|
8 | 3 | 1 | 4 | 8 | 11 | -3 | 10 |
|
| 16 |
Tranmere Rovers
|
7 | 2 | 3 | 2 | 11 | 8 | 3 | 9 |
|
| 17 |
Harrogate Town
|
8 | 2 | 2 | 4 | 8 | 12 | -4 | 8 |
|
| 18 |
Crawley Town
|
8 | 2 | 2 | 4 | 7 | 11 | -4 | 8 |
|
| 19 |
Colchester United
|
8 | 1 | 4 | 3 | 7 | 9 | -2 | 7 |
|
| 20 |
Accrington Stanley FC
|
7 | 1 | 3 | 3 | 4 | 7 | -3 | 6 |
|
| 21 |
Barrow AFC
|
8 | 2 | 0 | 6 | 6 | 11 | -5 | 6 |
|
| 22 |
Newport County
|
8 | 1 | 2 | 5 | 8 | 13 | -5 | 5 |
|
| 23 |
Shrewsbury Town
|
8 | 1 | 2 | 5 | 6 | 16 | -10 | 5 |
|
| 24 |
Cheltenham Town
|
8 | 1 | 1 | 6 | 3 | 14 | -11 | 4 |
|
Colchester United Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 39 spillere på Colchester Uniteds hold i 25/26, til både League Two og andre turneringer som Colchester United er med i:
Matthew Macey
Målmand
Trøje #1
Tom Smith
Målmand
Trøje #12
Harrison Chamberlain
Målmand
Trøje #46
Robert Hunt
Forsvarer
Trøje #2
E. Akor
Forsvarer
Trøje #2
Ellis Iandolo
Forsvarer
Trøje #3
Jack Tucker
Forsvarer
Trøje #5
Frankie Edwards
Forsvarer
Trøje #5
Thomas Flanagan
Forsvarer
Trøje #6
Alfie Newby
Forsvarer
Trøje #6
K. Musanhi
Forsvarer
Trøje #18
Jack Baldwin
Forsvarer
Trøje #20
Harvey Araujo
Forsvarer
Trøje #24
Joshua Powell
Forsvarer
Trøje #26
Kane Vincent-Young
Forsvarer
Trøje #30
K. Lisbie
Midtbanespiller
Trøje #0
Benjamin Perry
Midtbanespiller
Trøje #4
Harry Anderson
Midtbanespiller
Trøje #7
Edward Bishop
Midtbanespiller
Trøje #8
Max Jollife
Midtbanespiller
Trøje #8
Jack Payne
Midtbanespiller
Trøje #10
K. Martin
Midtbanespiller
Trøje #12
Kyreece Lisbie
Midtbanespiller
Trøje #14
Dominic Gape
Midtbanespiller
Trøje #15
Arthur Read
Midtbanespiller
Trøje #16
Kien Connelly
Midtbanespiller
Trøje #18
Oscar Thorn
Midtbanespiller
Trøje #18
Owura Edwards
Midtbanespiller
Trøje #21
Adrian Akande
Midtbanespiller
Trøje #23
Milton Oni
Midtbanespiller
Trøje #42
R. Harvey
Midtbanespiller
Trøje #47
S. Kuffour
Angriber
Trøje #4
Samson Tovide
Angriber
Trøje #9
John-Kymani Gordon
Angriber
Trøje #11
Jaden Williams
Angriber
Trøje #17
William Goodwin
Angriber
Trøje #19
Micah Mbick
Angriber
Trøje #33
Makise Evans
Angriber
Trøje #36
Lennox Emery
Angriber
Trøje #49Colchester United Historie og Info
Colchester United Football Club er mere end blot et fodboldhold fra Essex; klubben er et ærkeengelsk fænomen, der siden sin grundlæggelse i 1937 har afspejlet de stille, men seje strømme i den britiske fodboldkultur. Med rødder i arbejdsklassens underholdning og byens romerske arv har de blå-hvide gennemlevet både stormfulde nedture og uventede himmelflugt til højere divisioner. Deres historie er præget af intense lokalopgør, mindeværdige cup-sejre og et hårdnakket fællesskab blandt tilhængerne, der trofast har fulgt “The U’s” fra den vindomsuste Layer Road til det moderne Colchester Community Stadium.
På trods af et relativt beskedent budget og ofte ligaens laveste tilskuertal har Colchester United gang på gang demonstreret en evne til at trodse oddsene. Bedrifterne spænder fra den legendariske FA-Cup-sejr over Don Revies Leeds United i 1971 til en tiendeplads i Championship i 2006/07, hvor større og rigere klubber blev efterladt i slipstrømmen. Samtidig har logistiske omvæltninger, økonomiske udfordringer og hyppige managerskifter sat klubben på prøver, der i perioder truede med at udviske dens professionelle status.
I dag spiller Colchester United i EFL League Two, men klubbens identitet er formet af fortidens drama—fra Southern League-triumfer før Anden Verdenskrig til den kontroversielle nedrykning til Conference i 1990 og den hurtige genopstandelse to år senere. På de følgende sider udfoldes en detaljeret gennemgang af Colchester Uniteds tilblivelse, præstationer, stadioner, farver, fanskultur, rekorder, ledelsesstruktur, æresbevisninger og meget mere. Målet er at give et fuldstændigt, nuanceret og faktuelt portræt af en klub, hvis betydning rækker langt ud over resultattavlen.
Historisk overblik
Fra Colchester Town til Colchester United
Indtil 1937 var Colchester Town det dominerende fodboldhold i byen og lejede Layer Road, der var opført i 1910. På grund af svigtende resultater og voksende krav om professionalisering blandt tilhængerne opstod et skisma i klubbens ledelse. Da Towns bestyrelse afviste at skifte status, blev Colchester United FC stiftet i marts 1937 som et professionelt alternativ og overtog kort efter den økonomisk trængte naboklubs spillere og tilskuere. Colchester Town gik konkurs i december samme år, mens United samtidig tilmeldte sig Southern Football League.
Southern League-epoken (1937-1950)
Colchester Uniteds første år i Southern League bar præg af sportslig fremgang: Allerede i 1938/39-sæsonen sikrede klubben sig ligamesterskabet. Efter krigen fulgte en bemærkelsesværdig FA-Cup-kampagne i 1947/48, hvor holdet eliminerede Wrexham, Huddersfield Town og Bradford Park Avenue, før Blackpool blev stopklods i femte runde. Bedriften viste, at United var moden til Football League, og optagelsen blev en realitet i 1950.
Indtræden i The Football League (1950-1961)
Fra 1950 blev Colchester placeret i Third Division South. Den bedste placering i denne periode var tredjepladsen i 1956/57—kun ét point bag Ipswich Town og Torquay United. Klubben fastholdt solid opbakning; gennemsnittet lå i debutsæsonen på over 10.000 tilskuere. Reorganisationen af ligastrukturen i 1958 betød en overgang til den eingleisige Third Division, men i 1961 rykkede United for første gang ned som nummer 23.
Yo-yo-årtierne (1961-1981)
Fra 1960’erne til begyndelsen af 1980’erne vekslede Colchester United mellem Third og Fourth Division:
- Oprykning 1961/62 efter én sæson i Fourth Division.
- Ny nedrykning i 1965, men fornyet oprykning i 1966.
- Historien gentog sig i 1968 (ned) og 1974 (op).
- Endnu en elevatortur i 1976 (ned) og 1977 (op).
- Permanent fald til Fourth Division i 1981.
Til trods for sportslige udsving skrev klubben sig ind i FA-Cup-historien i februar 1971, hvor Don Revies mægtige Leeds United blev besejret 3-2 foran 16.000 tilskuere på Layer Road. To mål af tidligere landsholdsspiller Ray Crawford og ét fra Dave Simmons banede vejen for kvartfinalen, hvor Everton satte en stopper med 5-0 på Goodison Park.
Den turbulente Crisp-æra (1985-1991)
I 1985 overtog forretningsmanden Jonathan Crisp klubben, som på det tidspunkt havde £140.000 i gæld. Han ansatte den nordirske entertainer Frank Carson i en ledende rolle, fyrede prisbelønnede manager Mike Walker og udnævnte Roger Brown, der efter et 0-8-nederlag til Leyton Orient i 1988 trak sig. Tre år senere kulminerede sportslig og økonomisk deroute: klubben endte sidst i Fourth Division 1989/90 og røg for første gang ud af Football League. Gælden var samtidig vokset til ca. £1 million, og Crisp solgte stadion til byrådet, før han forlod posten.
Konference, genopbygning og dobbelt triumf (1990-1992)
Trods nedrykningen forblev Colchester United fuldtidsprofessionel og jagtede straks oprykning. Under Ian Atkins var klubbens første Conference-sæson tæt på at lykkes, men Wycombe Wanderers snuppede titlen. I 1991/92 overtog spiller-manager Roy McDonough, og rivalopgørene mod Wycombe kulminerede i en sæson, hvor Scott Barratts sensationelle sejrsmål fra egen banehalvdel blev ikonisk. United vandt både Conference—på bedre målscore end Wycombe—og FA Trophy, hvilket gav et bemærkelsesværdigt “non-league double”.
Stabilitet i tredjebedste række (1992-2006)
Efter retur til Football League befæstede Colchester sig i den fjerde division og nåede play-off-finalen i 1995/96 (tabt mod Plymouth). I 1996/97 nåede klubben Wembley-finalen i Football League Trophy (straffesparksnederlag til Carlisle). Gennembruddet kom i 1997/98, da United vandt play-off-finalen 1-0 over Torquay og rykkede op i Second Division (den senere League One). Herefter fulgte mange sæsoner i den nedre halvdel af tabellen—indtil 2005/06 bød på et kolossalt gennembrud.
Oprykningen til Championship (2006) og den gyldne sæson (2006/07)
Under Phil Parkinson leverede Colchester en imponerende slutspurt og sluttede som nummer 2 i League One. Da Parkinson forlod skuden til fordel for Hull City, løftede assistenten Geraint Williams arven og sikrede klubbens højeste ligaplacering nogensinde: en 10.-plads i Championship 2006/07. Sensationen blev ekstra sød, da United sluttede foran rivalerne Ipswich Town, Norwich City og Southend United—trods ligaens laveste tilskuertal.
Nedrykning, stadionflytning og ustabile år (2008-2016)
Sæsonen 2007/08 sluttede med nedrykning til League One og afskedskamp på Layer Road 26. april 2008 (0-1 mod Stoke City). Flytningen til det nyopførte Colchester Community Stadium fulgte samme sommer. Ambitionerne om hurtig tilbagevenden til Championship blev spoleret af en dårlig start, som kostede ”Mr Colchester” Geraint Williams jobbet. Wycombe-profilen Paul Lambert overtog og landede midt i tabellen.
I august 2009 besejrede Colchester Norwich City hele 7-1 på Carrow Road, men Lambert skiftede siden til netop Norwich. Med en 8.-plads (2009/10) og to efterfølgende 10.-pladser lå klubben længe lunt, før de med nød og næppe undgik nedrykning i 2012/13 og 2014/15. I 2015/16 var nedrykningen uundgåelig, og United endte tilbage i League Two for første gang siden 1998.
Nyere højdepunkter (2019-2021)
I EFL Cup-sæsonen 2019/20 skabte Colchester ny opmærksomhed ved at eliminere Tottenham Hotspur efter straffespark. Eventyret stoppede først i kvartfinalen mod Manchester United (0-3 på Old Trafford). I League Two har klubben siden befundet sig i midter- til bundsjiktet, dog med lysglimt som en 2-0-sejr over Southend i april 2021, der forstærkede dominansen i det såkaldte Essex-derby.
Stadions og faciliteter
Layer Road – tradition og trang plads
Layer Road blev opført i 1910 og tjente først Colchester Town, siden Colchester United. Vigtige milepæle:
- 2. september 1937: Uniteds første kamp (6-1 mod Bath City).
- 27. november 1948: Klubrekord med 19.072 tilskuere (FA-Cup mod Reading), dog afbrudt efter 35 minutter i tæt tåge.
- 1959: Installation af flomlys, finansieret af en lukrativ FA-Cup-kamp mod Arsenal.
- 1980’erne: Sikkerhedskrav efter Bradford- og Heysel-katastroferne pressede økonomien; kapaciteten måtte reduceres til under 5.000.
- 1990’erne: Bygges til 4.900 pladser, heraf nye sæder på Clock End.
- 26. april 2008: Afskedskamp (0-1 mod Stoke City) foran 6.300.
Colchester Community Stadium
Anlægget ved Cuckoo Farm stod færdigt i sommeren 2008. Væsentlige data:
| Kapacitet | 10.105 tilskuere |
|---|---|
| Åbningskamp (test) | 4. august 2008: 1-2 mod Athletic Bilbao |
| Første officielle kamp | 16. august 2008: 0-0 mod Huddersfield Town |
| Første sejr | 25. oktober 2008: 5-0 over Carlisle United |
| Rekordtilskuertal | 10.064 (16. januar 2010 mod Norwich City, 0-5) |
| Navnerettigheder | Weston Homes (2008-2018), JobServe (2018-2028) |
Stadionprojektet kostede £14,23 mio., hvoraf Colchester Borough Council finansierede størstedelen via et lån på £10,23 mio. Resten kom fra Football Foundation og lokale udviklingsmidler.
Klubfarver, logo og dragter
Traditionelle striber og afvigelser
Siden 1937 har Colchester United primært spillet i blå-hvide lodrette striber med hvide shorts. Variationer inkluderer:
- 1967-69: “Candy stripes” (tynde striber) – først hvid på blå, derefter blå på hvid.
- 1969-72: Fuldstændig blå trøje og shorts inspireret af Chelsea.
- 1972-73: Helt hvidt sæt i et kortlivet re-branding.
- 1982-86: Blå trøjer med hvide pinstripes.
- 1988-90: Crosshatch-mønster.
Emblemets udvikling
Klubben har gennemgået flere logoændringer:
- 1937-1972: Colchesters byvåben med Sankt Helenas kors og De Tre Kongers kroner.
- 1972: Nyt Ørn-logo (Roman Eagle) knyttet til kælenavnet “The Eagles”.
- 1979-1986: Adskillige tilpasninger inkl. CUFC-monogram og cirkulær badge.
- 1994: Skjoldformet emblem med gylden ørn på blå-hvid stribet baggrund.
- 2004: Let afrundet skjold – stadig i brug.
Fabrikater og trøjesponsorer
Siden midten af 1970’erne har klubben benyttet en række tøjleverandører:
| År | Leverandør |
|---|---|
| 1975-79 | Umbro |
| 1979-82 | Adidas |
| 1982-86 | Le Coq Sportif |
| 1987-88 | Olympic |
| 1988-90 | Spall |
| 1991-93 | Ribero |
| 1993-95 | Spall |
| 1995-97 | Vandanel |
| 1997-2000 | Patrick |
| 2000-04 | Strike Force |
| 2004-06 | Admiral |
| 2006-08 | Diadora |
| 2008-16 | Puma |
| 2016- | Macron |
Sponsormærker har prydet trøjen siden 1980/81, bl.a. Royal London Group, JobServe, Weston Homes og TEXO Scaffolding. I jubilæumssæsonen 2012/13 bar hjemmetrøjen bevidst ingen hovedsponsor for at signalere rødderne og give plads til lokale firmaer kamp for kamp.
Supportere og rivalisering
CUSA og fanpublikationer
Colchester United Supporters Association (CUSA) blev stiftet i 1995 som en frivillig drevet organisation. Klubben udgiver selv matchprogrammet “We Are United”, mens diverse fanzines som “The U’sual” og “Floodlight” har bidraget til en levende fanscene. Maskotten er ørnen Eddie.
Rivaler i og uden for Essex
Traditionelt har rivaliseringsmønstret ændret sig over tid. En fanscensus i 2003 placerede Wycombe Wanderers som hovedrival, men i 2012/13 toppede Southend United listen. Aktuelle hoveddueller:
- Essex-derby: Colchester v Southend (34-30-17 i Southends favør, seneste opgør 2-0 til U’s, april 2021).
- Wycombe Wanderers: Rivaliseringen udspringer af Conference-titelstriden 1991/92.
- East Anglia: Pride of Anglia-konkurrencen mod Ipswich Town og Norwich City (vundet af Colchester i 2006/07).
En separat undersøgelse rangerede Colchester som den 12. mindst stødende klub blandt Football League-fans.
Rekorder og statistikker
Individuelle rekorder
| Kategori | Spiller | Tal | Periode |
|---|---|---|---|
| Flest ligakampe | Micky Cook | 613 | 1969-84 |
| Flest kampe i alt | Micky Cook | 700 | 1969-84 |
| Næstflest kampe | Mike Walker | 524 | – |
| Tredjeflest kampe | Tony English | 515 | – |
| Flest mål i alt | Tony Adcock | 149 | – |
| Flest ligamål | Martyn King | 132 | – |
Hold- og kamprekorder
- Største ligasejr: 9-1 mod Bradford City (30. december 1961).
- Største nederlag: 0-8 mod Leyton Orient (15. december 1988).
- Højeste tilskuertal (Layer Road): 19.072 mod Reading (FA-Cup, 27. november 1948, kamp afbrudt).
- Højeste tilskuertal (Community Stadium): 10.064 mod Norwich City (16. januar 2010).
- Største salgsbeløb for en spiller: £2,5 mio. for Greg Halford til Reading (januar 2007).
- Største indkøb: £400.000 for Steven Gillespie fra Cheltenham Town (sommeren 2008).
Trup og talentudvikling
Førsteholdstrup (20. juni 2025)
Spillerlisten er offentliggjort pr. den angivne dato og inkluderer nationale flag efter FIFA-regler. Bemærk at enkelte spillere kan have dobbelt statsborgerskab.
U21- og U18-hold
United driver et fuldt akademi med U21- og U18-hold (status hhv. 8. oktober 2024 og 1. juli 2025). Akademiet ledes af James McFarlane, mens Elliott Ward og Eddie Keen er ansvarlige cheftrænere for de to aldersgrupper.
Hall of Fame og kulthelte
Siden 2007 har fansene årligt indlemmet spillere og trænere i Colchester United Hall of Fame. De to første var Peter Wright og rekordholder Micky Cook, senere fulgt af hele 1971-holdet samt manager Dick Graham. I en BBC-afstemning fra 2004 blev Lomana LuaLua kåret til klubbens cult hero, kun en stemmeprocent foran Mark Kinsella.
Ledelse og organisation
Bestyrelse og nøglepersonale (16. august 2024)
| Post | Navn |
|---|---|
| Executive Chairman | Robbie Cowling |
| Direktør | Steve Ball |
| Direktør | Corin Haines |
| Direktør | Nancy Hayes |
| Life President | Peter Heard |
Trænerstab
- Cheftræner: Danny Cowley
- Assistent: Nicky Cowley
- Målmandstræner: Yilmaz Aksoy
- Fysioterapeut: Hayden Clifton
- Analytiker: Jonathan Duckett
Akademistruktur
Akademiet råder over specialister i coaching, scouting, sports science og psykologi. Flere nøgleposter, herunder Sporting Director og Head of Recruitment, er aktuelt ubesatte, hvilket afspejler klubbens løbende organisationsudvikling.
Æresbevisninger
Ligatitler og oprykninger
| Konkurrence | Bedste resultat | År |
|---|---|---|
| League One (Level 3) | Nr. 2 (oprykning) | 2005-06 |
| Fourth/Third Division (Level 4) | Nr. 2 | 1961-62 |
| Fourth/Third Division (Level 4) | Oprykning | 1965-66, 1973-74, 1976-77 |
| Play-off-vinder (Level 4) | Promotion | 1998 |
| Football Conference (Level 5) | Mestre | 1991-92 |
| Southern League | Mestre | 1938-39 |
Cup-turneringer
| Turnering | Resultat | År |
|---|---|---|
| FA Trophy | Vinder | 1991-92 |
| Football League Trophy | Finalist | 1996-97 |
| Watney Cup | Vinder | 1971 |
| Southern League Cup | Vinder | 1937-38, 1949-50 |
| Essex Senior Cup | Vinder | 2009-10 |
Colchester United Women
Det kvindelige pendant blev oprindeligt etableret i 1992 som Colchester Royals og fik officielt tilhørsforhold til moderklubben i 1998. Holdet blev opløst i 2013, men genopstod i juli 2023 og forventes at deltage i de regionale ligaer fremover. Genoprettelsen afspejler en bredere strategi om at styrke kvindefodbolden i Essex.
Afsluttende perspektiv
Colchester United fremstår som et klubfællesskab, der igen og igen har måttet tilpasse sig engelsk fodbolds skiftende landskab. Fra den første Southern League-titel, over heroiske cup-bedrifter og smertelige nedrykninger, til stoltheden ved et nyt stadion, har “The U’s” bevist deres overlevelsesevne. Rendyrket trofasthed blandt fans, omhyggelig talentudvikling og en historie rig på drama er kernen, der fortsat tegner klubbens identitet. Uanset hvilken række Colchester United konkurrerer i, vil den blå-hvide trøje, den romerske ørn og mindet om Leeds-kampen i 1971 for altid være vævet ind i fortællingen om et hold, der gør meget ud af at være “lille” – men som aldrig bøjer nakken.
