Charlton Athletic
Hjemmebane
The Valley
Floyd Road, Charlton, London
Kapacitet: 27111
Overflade: Græs
Charlton Athletic Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Charlton Athletic i år.
Charlton AthleticKommende Kampe
Runde 1
Charlton Athletic
Runde 2
Bristol City FC
Runde 3
Charlton Athletic
Runde 4
Queens Park Rangers
Runde 5
Charlton Athletic
Runde 6
Sheffield United
Runde 7
Charlton Athletic
Runde 8
Derby County
Runde 9
Preston North End
Runde 10
Charlton Athletic
Runde 11
Ipswich Town
Runde 12
Hull City
Runde 13
Charlton Athletic
Runde 14
Charlton Athletic
Runde 15
Wrexham
Runde 16
Charlton Athletic
Runde 17
Stoke City
Runde 18
Coventry City
Runde 19
Charlton Athletic
Runde 20
Charlton Athletic
Runde 21
Birmingham City
Runde 22
Charlton Athletic
Runde 23
Norwich City
Runde 24
Portsmouth FC
Runde 25
Charlton Athletic
Runde 26
Blackburn Rovers
Runde 27
Charlton Athletic
Runde 28
Charlton Athletic
Runde 29
Millwall FC
Runde 30
Leicester City
Runde 31
Charlton Athletic
Runde 32
Charlton Athletic
Runde 33
Southampton FC
Runde 34
West Bromwich Albion
Runde 35
Charlton Athletic
Runde 36
Charlton Athletic
Runde 37
Middlesbrough FC
Runde 38
Oxford United
Runde 39
Charlton Athletic
Runde 40
Charlton Athletic
Runde 41
Watford FC
Runde 42
Charlton Athletic
Runde 43
Sheffield Wednesday FC
Runde 44
Charlton Athletic
Runde 45
Charlton Athletic
Runde 46
Swansea
Charlton Athletic Stillinger
Her kan du se Charlton Athletics Championship stilling. Charlton Athletic ligger lige nu på 4 plads i Championship stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Birmingham City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Blackburn Rovers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Bristol City FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Charlton Athletic
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Coventry City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Derby County
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Hull City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Ipswich Town
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Leicester City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Middlesbrough FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Millwall FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Norwich City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Oxford United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Portsmouth FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Preston North End
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Queens Park Rangers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Sheffield United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sheffield Wednesday FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Southampton FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Stoke City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 21 |
Swansea
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 22 |
Watford FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 23 |
West Bromwich Albion
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 24 |
Wrexham
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Charlton Athletic Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 26 spillere på Charlton Athletics hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Charlton Athletic er med i:
Tommy Reid
Goalkeeper
Trøje #1
Ashley Maynard-Brewer
Goalkeeper
Trøje #21
William Mannion
Goalkeeper
Trøje #25
Alan Mwamba
Defender
Trøje #2
Kayne Ramsay
Defender
Trøje #2
Macaulay Gillesphey
Defender
Trøje #3
Alexander Mitchell
Defender
Trøje #4
Lloyd Jones
Defender
Trøje #5
Joshua Edwards
Defender
Trøje #16
Zach Mitchell
Defender
Trøje #20
Joshua Laqueretabua
Midfielder
Trøje #3
Conor Coventry
Midfielder
Trøje #6
Tyreece Campbell
Midfielder
Trøje #7
Luke Berry
Midfielder
Trøje #8
Greg Docherty
Midfielder
Trøje #10
Henry Rylah
Midfielder
Trøje #10
Joseph Rankin-Costello
Midfielder
Trøje #11
Ibrahim Fullah
Midfielder
Trøje #11
Kai Enslin
Midfielder
Trøje #11
Karoy Anderson
Midfielder
Trøje #18
Gassan Ahadme
Attacker
Trøje #9
Micah Mbick
Attacker
Trøje #9
Kaheim Dixon
Attacker
Trøje #9
Miles Leaburn
Attacker
Trøje #11
Matt Godden
Attacker
Trøje #24
Daniel Kanu
Attacker
Trøje #29Charlton Athletic Historie og Info
Charlton Athletic Football Club er en af Englands ældste stadig aktive fodboldinstitutioner fra det syd-østlige London, og klubben har alle årene været dybt forankret i lokalområdet Charlton i Royal Borough of Greenwich. Historien strækker sig fra en drengefloks initiativ i 1905, gennem professionel status i 1920, til FA-Cup-triumfen i 1947, dramatiske eksilår i 1980’erne og flere besøg i Premier League efter årtusindskiftet. Undervejs har klubbens tilskuere kæmpet for at bevare både identitet og stadion, mens en lang række ejere, trænere og spillere har sat deres aftryk på ”The Addicks”.
Charlton er synonym med hjemmebanen The Valley, hvis dramatiske fremkomst i en udgravet kridtbrydning og senere forfald samt genrejsning gør anlægget til et unikt kapitel i engelsk fodboldhistorie. Samtidig har klubbens rød-hvide farver, sværdlogoet og tilnavnet The Addicks skabt et særpræget brand, der rækker langt ud over det lokale tilhørsforhold til Greenwich, Bexley, Bromley og det nord-vestlige Kent.
I det følgende foldes Charlton Athletics komplekse udviklingshistorie ud i detaljerede afsnit, der belyser klubbens sportslige op- og nedture, organisatoriske forandringer, fan-kultur, rivaliseringer, rekorder, meritter, populærkulturelle referencer og fremtidsudsigter.
Historisk udvikling
Stiftelsen 1905 og amatørårene
Charlton Athletic blev grundlagt 9. juni 1905 af en gruppe 14- til 15-årige lokale drenge, der mødtes på East Street (nutidens Eastmoor Street) tæt ved Themsen. Initiativet kom ikke fra en kirke, fabrik eller skole, men var et rent lokalt ungdomsprojekt, hvor navnet ”Charlton Athletic” allerede fra første dag stod på dagsordenen.
I de første sæsoner deltog klubben primært i venskabskampe, men fra 1906/07 kom man med i Lewisham League Division III, som blev vundet i første forsøg. Frem mod Første Verdenskrig klatrede Charlton hurtigt gennem lokale ligaer – Woolwich League, Blackheath & District League og Southern Suburban League – og vandt adskillige regionale pokaler, herunder Woolwich Cup, som blev vundet fire gange, og Blackheath League-mesterskabet to gange.
Professionaliseringen og de første ligasæsoner (1920 – 1935)
Efter krigen stillede klubben op i Kent League 1919/20 og tog samtidig det afgørende skridt mod professionalisme ved at ansætte Walter Rayner som førstebetalte manager. En enkelt sæson i Southern League (1920/21) blev efterfulgt af optagelsen i den nyetablerede Football League Third Division South 1921/22. Første ligakamp blev vundet 1-0 mod Exeter City i august 1921.
Charlton markerede sig tidligt som pokaloverraskelse (”giant killers”) i FA-Cuppen 1923, hvor storhold som Manchester City, West Bromwich Albion og Preston North End blev elimineret, inden Bolton Wanderers satte en stopper for eventyret i kvartfinalen. Samme år blev en fusion med Catford Southend drøftet. I sæsonen 1923/24 spillede Charlton derfor midlertidigt på The Mount i Catford og bar lyse- og mørkeblå stribede trøjer; men projektet kuldsejlede, og i 1924 vendte klubben hjem til The Valley og de rød-hvide farver.
Sportsligt var 1920’erne en rutschebane: 1928/29 gav det første Third Division-mesterskab, men efter nedrykning i 1933 måtte klubben på ny bygge op fra bunden.
Guldrandede år under Jimmy Seed (1934 – 1939)
Ankomsten af manager Jimmy Seed i 1933/34 blev en skelsættende begivenhed. Seed, der som spiller havde overlevet sennepsgas under 1. verdenskrig, var taktisk visionær. Han indførte fleksible formationer hvor midterforsvareren blev ekstra angriber ved nød, og han førte holdet til to på hinanden følgende oprykninger: Third Division-mesterskab 1934/35 og 2.-plads i Second Division 1935/36. Dermed var Charlton for første gang i First Division.
Debutsæsonen i toppen var sensationel: 2.-pladsen i 1936/37 blev fulgt af en 4.-plads 1937/38 og en 3.-plads 1938/39. Over tre år var Charlton det mest stabile hold i engelsk topfodbold lige før krigsudbruddet, suppleret af sejr i Football League War Cup under krigen.
Krigsår og FA-Cup-triumf (1939 – 1947)
Umiddelbart efter Anden Verdenskrig nåede Charlton Wembley to år i træk. I 1946 tabte man FA-Cup-finalen 1-4 til Derby County efter forlænget spilletid, hvor Bert Turner scorede både selvmål og udlignende mål inden for ét minut. Året efter fik klubben revanche og vandt FA-Cuppen 1947 med 1-0 over Burnley, matchvinder Chris Duffy.
Tilskuerinteressen var enorm; The Valley, som dengang var Englands største ligastadion, kunne tiltrække over 70.000, og sæsonen efter krigen var Charlton blandt blot 13 klubber med et gennemsnit på over 40.000 tilskuere.
Nedtur og faste divisionstal (1947 – 1972)
Manglende investeringer i både trup og stadion svækkede gradvist klubbens konkurrenceevne. Seed blev presset til at forlade posten 1956 efter 23 år, og i 1957 røg Charlton ud af First Division. De følgende 15 år blev tilbragt i Second Division, indtil yderligere nedrykning til Third Division i 1972 sendte tilskuertallet og økonomien på retur.
Op- og nedrykningernes tidsalder (1972 – 1984)
Ryk op i 1974/75, ned igen 1979/80 og straks op i 1980/81 var billedet på en ustabil periode, hvor klubben desuden tog chancen med stjernespilleren Allan Simonsen – et dyrt sats, der forværrede de finansielle problemer.
Exil på Selhurst Park og Upton Park (1985 – 1992)
I 1984 gik Charlton i administration og blev restruktureret som Charlton Athletic (1984) Ltd., men økonomien forblev skrøbelig. Kort før 1985/86-sæsonen erklærede ligaen The Valley uegnet af sikkerhedsmæssige årsager oven på Bradford-brandkatastrofen. Klubben indgik derfor groundshare med Crystal Palace på Selhurst Park og fra 1991 også med West Ham United på Upton Park.
Sportsligt gik det overraskende godt: Oprykning til First Division som nummer to i 1985/86 og overlevelse via play-off-sejr over Leeds United i 1987. Først i 1990 kom nedrykningen. Fansene organiserede imidlertid ”Valley Party” og opnåede 11 % af stemmerne ved lokalvalget i Greenwich 1990, hvilket lagde pres på myndighederne for at muliggøre en hjemkomst.
Tilbagevenden til The Valley og opstigningen (1992 – 1998)
Den 5. december 1992 åbnede The Valley igen med 1-0 over Portsmouth. Cheftrænerduoen Alan Curbishley og Steve Gritt sikrede øjeblikkeligt stabilitet, og i 1995 blev Curbishley eneherskende manager, udpeget af den nye formand Richard Murray.
Efter en mislykket play-off i 1996 og en middelmådig placering i 1997 kom den dramatiske play-off-finale 1998: 4-4 mod Sunderland og 7-6 på straffespark, ofte omtalt som en af Wembleys bedste kampe nogensinde. Charlton var tilbage i det fineste selskab.
Premier League-æraen under Alan Curbishley (1998 – 2006)
Den første Premier League-sæson endte med nedrykning på sidste spilledag, men Curbishley førte straks holdet til mesterskab i First Division 1999/2000 og en ny optræden i Premier League. Fra 2000 til 2006 blev Charlton et solidt midterhold; højdepunktet kom med 7.-pladsen 2003/04 efter en længere kamp om Champions League-billet, dog hæmmet af salget af Scott Parker til Chelsea.
Nedrykning, økonomiske vanskeligheder og League One (2006 – 2012)
Efter Curbishleys afgang gik stolene varme: Iain Dowie, Les Reed og Alan Pardew kunne ikke stoppe et fald, der endte med nedrykning 2006/07. I Championship blev det kun til en 11.-plads, og 2008/09-sæsonen udviklede sig til et mareridt med 18 kampe uden sejr, ny klubrekord, og degradering til League One for første gang i 29 år.
Chris Powell blev ansat som manager januar 2011, bragte 19 nye spillere ind samme sommer og vandt League One 2011/12 med 101 point – den højeste pointsum i europæisk professionel fodbold samme år.
Stabilisering og fremgang samt ny nedrykning (2012 – 2020)
Charlton sluttede som nummer 9 i Championship 2012/13, blot tre point fra play-offs. I januar 2014 købte den belgiske forretningsmand Roland Duchâtelet klubben. Forholdet til Chris Powell blev anstrengt, og han blev afskediget i marts 2014, hvor Jose Riga reddede overlevelsen.
Hyppige trænerskift fulgte: Bob Peeters, Guy Luzon, Karel Fraeye, Jose Riga (igen) og Russell Slade. Protester mod ejerskabet tog til, og relegationen til League One 2016/17 blev en realitet. Lee Bowyer overtog i 2018 og førte Charlton til play-off-sejr 2019 over Sunderland på Wembley og dermed retur til Championship, men 2020 rykkede holdet ned igen efter Covid-19-afkortet sæson.
Kaotiske ejerforhold og nutidige resultater (2020 – )
Efter en kortvarig og uafsluttet overtagelse af East Street Investments forblev ejerskabet uklart, indtil den dansk-amerikanske forretningsmand Thomas Sandgaard den 25. september 2020 købte klubben. I marts 2021 forlod Bowyer posten, og Nigel Adkins tog over, men blev fyret oktober 2021. Johnnie Jackson og senere Ben Garner fik ligeledes korte perioder, inden Dean Holden i december 2022 stabiliserede truppen og sluttede 10’er i 2022/23.
I juni 2023 overtog konsortiet SE7 Partners, ledet af Charlie Methven og Edward Warrick, aktiemajoriteten. Sæsonen 2023/24 bød på managerskift fra Holden til Michael Appleton og siden Nathan Jones. En 14 kampe lang ubesejret stime blev ikke nok til mere end en 16.-plads – det laveste slutresultat i 98 år – men Alfie May sikrede topscorertitlen i League One med 23 mål. I maj 2025 vendte klubben tilbage til Championship via play-off-finalesejr over Leyton Orient.
Stadion: The Valley
Geografi og tidlige faciliteter
The Valley ligger i en tidligere kridtbrydning ved Floyd Road i Charlton. Første kamp blev spillet september 1919. Tidligere havde man benyttet Siemens Meadow (1905-07), Woolwich Common (1907-08), Pound Park (1908-13) og Angerstein Lane (1913-15).
Moderniseringer 1930’erne – 1950’erne
I mellemkrigstiden udvidedes stadion kraftigt, så det i 1938 kunne rumme over 75.000 – rekord sat ved FA-Cup-opgør mod Aston Villa. I 1940’erne og 1950’erne var tilskuertallene jævnligt over 40.000.
Forfald, sikkerhedskrav og eksil
Manglende investeringer, kombineret med nye sikkerhedsregler efter Bradford-brandkatastrofen, lukkede store tribuneafsnit i 1980’erne. Ejerskabet af grund og klub skiltes, og 1985 tvang myndighederne Charlton til at forlade The Valley.
Valley Party og fansenes kamp
Supporternes politiske lobbyarbejde kulminerede med Valley Party ved lokalvalget 1990 og etablering af Valley Gold-ordningen, som finansierede renoveringen. 5. december 1992 vendte Charlton hjem og besejrede Portsmouth 1-0.
Nutidigt stadiondesign og kapacitet
I dag er The Valley et moderne, tre-sides ombygget all-seater med 27.111 pladser – det største fodboldstadion i det sydlige London. I maj 2024 fik banen ny hybrid-pitch (Desso GrassMaster).
Fremtidsplaner for udvidelse
Der foreligger godkendte planer om at øge kapaciteten til omkring 31.000 og på længere sigt endda 40.000, afhængig af sportslige resultater og økonomi.
Klubbens identitet
Klubnavn og tilnavne
Det mest udbredte tilnavn er The Addicks, der ifølge traditionen stammer fra fiskesælgeren Arthur ”Ikey” Bryan, som belønnede spillerne med haddock & chips. Tidlige variationer i lokalpressen var ”Haddocks”, senere ”Addicks” eller endda ”Haddick”. Andre historiske kælenavne omfatter The Robins (indført 1931) og The Valiants (fansafstemning i 1960’erne).
Klubfarver
Rød trøje, hvide shorts og røde strømper har været standard siden 1905, valgt fordi de stiftende drenge lånte kits fra Woolwich Arsenal. Eneste undtagelse faldt i Catford-perioden 1923/24 med lyse- og mørkeblå striber.
Våben og logoets udvikling
- 1930’erne: Bogstaverne CAF udformet som et spillekorts ”klør”.
- 1940’erne: Rødhals i skjold, anvendt i FA-Cup-finalen 1946.
- Senere 1940’ere/1950’ere: Kommunen Greenwichs våben som symbol.
- 1963: Konkurrence resulterede i hånd, der griber et sværd, passende til tilnavnet Valiants.
- 1968: Nuværende cirkulære logo med teksten ”Charlton Athletic” omkring hånd + sværd fastlægges.
Supportere
Demografi
De fleste fans kommer fra Greenwich, Lewisham, Bexley og Bromley samt det nord-vestlige Kent. Geografien giver naturlige krydsfelter med rivalerne Millwall og Crystal Palace.
Fansenes rolle i klubbens historie
Charlton-tilhængere har haft en usædvanlig stærk indflydelse på klubbens skæbne: Valley Party (1990) og den efterfølgende tilskuerrepræsentation i bestyrelsen er sjældne eksempler på demokratisk engagement i britisk klubdrift.
Sange, ritualer og kultur
Den mest kendte sang er ”Valley, Floyd Road”, sunget til melodien af ”Mull of Kintyre”, og den runger ofte ud over Charltons vidtstrakte tribuner.
Rivaliseringer
Crystal Palace
Delingen af Selhurst Park 1985-1991 gjorde forholdet til Palace særligt anspændt. I 2005 sendte Charlton rivalen ned fra Premier League med 2-2 i sidste spillerunde, hvilket førte til en verbal konfrontation mellem formændene Richard Murray og Simon Jordan.
Millwall
The Den ligger under fire kilometer fra The Valley, og lokalderbyet er præget af lange perioder uden Charlton-sejr – siden 1996 er det ikke lykkedes i ligaen. Statistikken lyder på 11 sejre, 26 uafgjorte og 37 nederlag for Charlton i ligakampene.
West Ham United
Selv om rivaliseringen ikke er lige så intens, giver geografisk nærhed samt historien om Upton Park-share 1991-92 et lokalt element af konkurrence.
Organisation og ledelse
Ejerskabets kronologi
| Periode | Hovedaktionærer / Ejere |
|---|---|
| 1905 – 1984 | Traditionel medlemsstruktur / lokale forretningsfolk |
| 1984 – 2014 | Charlton Athletic (1984) Ltd., senere Richard Murray-ledet konsortium |
| 2014 – 2020 | Roland Duchâtelet |
| Nov 2019 – Sep 2020 | East Street Investments (mislykket overgang) |
| Sep 2020 – Jul 2023 | Thomas Sandgaard |
| Fra Jul 2023 | SE7 Partners (Charlie Methven & Edward Warrick) |
Bestyrelsesformænd
Sir Maurice Hatter er udnævnt til livsvarig præsident. Andre markante formænd tæller Michael Gliksten (1950’erne), Martin Simons (1980’erne) og Richard Murray (1995 – 2010’erne).
Trænere og cheftrænere
- Jimmy Seed (1933-1956) – klubbens mest succesrige.
- Lennie Lawrence (1982-1991) – førte holdet til First Division.
- Alan Curbishley (1991-2006, først delvist) – 15 år som manager og Premier-League-stabilitet.
- Chris Powell, Jose Riga, Lee Bowyer m.fl. – nyere æra med hyppige skift.
Spillere
Rekordindehavere
| Rekord | Spiller | Periode | Tal |
|---|---|---|---|
| Flest førsteholdskampe | Sam Bartram | 1934-1956 | 623 |
| Næstflest kampe | Keith Peacock | 1962-1979 | 591 |
| Flest scoringer (alle turneringer) | Derek Hales | 1973-1978, 1980-1985 | 168 |
| Flest ligamål | Stuart Leary | 1951-1962 | 153 |
| Flest mål i én sæson | Ralph Allen | 1934/35 | 33 |
Engelske landsholdsspillere fra Charlton
Seth Plum (1923) var den første Charlton-spiller på Englands A-landshold, mens Darren Bent (2006) er den seneste. Luke Young har rekorden med syv engelske A-landskampe som Charlton-spiller.
Nuværende førsteholdstrup
Truppen ændrer sig hyppigt; senest bestod den af en kerne omkring topscorer Alfie May, som blev League One Golden Boot-vinder 2023/24.
Tidligere profiler
- Chris Duffy – FA-Cup-helt 1947.
- Clive Mendonca – hattrick i play-off-finalen 1998.
- Scott Parker – midtbanetalent solgt til Chelsea 2004.
- Radostin Kishishev – 42 bulgarske landskampe som Charlton-spiller.
Ungdoms- og kvindeafdeling
Charlton driver U18- og U21-hold, der fungerer som talentrugekasse. Klubben har desuden et kvindehold under Charlton Athletic Women’s banner.
Meritter og titler
| Kategori | Titel | År |
|---|---|---|
| FA Cup | Vinder | 1946/47 |
| FA Cup | Finalist | 1945/46 |
| First Division | 2.-plads | 1936/37 |
| Second Division / First Division (niveau 2) | Mester | 1999/2000 |
| Oprykning (2.-plads) | 1935/36, 1985/86 | |
| Play-off-vindere | 1987, 1998 | |
| Third Division South / League One | Mester | 1928/29, 1934/35, 2011/12 |
| Play-off-vindere | 2019, 2025 | |
| Full Members Cup | Finalist | 1986/87 |
| Football League War Cup | Vinder | 1943/44 (delt) |
| Kent Senior Cup | Vinder | 1994/95, 2012/13, 2014/15 |
Statistik og rekorder
Holdrekorder
- Flest point i en sæson: 101 (League One 2011/12).
- Længste ubesejrede stime: 14 kampe (2024).
- Længste sejrløse stime: 18 kampe (2008/09).
Tilskuerrekorder
- Samlet rekord: 75.031 mod Aston Villa, FA-Cup 12. februar 1938.
- All-seater-rekord: 27.111 mod Chelsea, Premier League september 2005 (flere gentagelser).
Charlton i populærkulturen
Film og tv
Klubben har optrådt i British Pathé-nyhedsfilm (1936) og Movietone-optagelser fra FA-Cuppen 1947, ligesom The Silent Playground (1963) anvender en Charlton-kamp som plotelement. ”Only Fools and Horses” afslører Rodney Trotters mellemnavn ”Charlton”, og i ”Doctor Who” bærer Ace et Charlton-mærke. Klubben gæster desuden Sky Ones ”Dream Team”, ITV-dramaet ”Albert’s Memorial”, BBC-filmen ”United” og serien ”The Boys”. The Valley har tre gange lagt græs til YouTuber-fænomenet Sidemen Charity Match.
Litteratur
Titler som ”The Addicks Cartoons”, Charlie Connellys essays og Paul Breen-romanen ”The Charlton Men” (baggrund: oprykningssæson 2011/12) illustrerer klubbens kulturhistoriske gennemslag. David Lodges roman ”Out of the Shelter” lader hovedpersonen følge Charltons FA-Cup-sejr 1947 via radio.
Økonomi og kommercielle forhold
Trøjesponsorer og udstyrsleverandører
Charlton har igennem tiden haft en skiftende række tøjmærker og hovedsponsorer på brystet. Da de konkrete aftaler varierer år for år, fremhæves her kun, at klubben i moderne tid har haft partnere fra både finans-, spil- og velgørenhedssektoren samt længerevarende udstyrsleverancer fra internationale sportsbrands.
Indtægtskilder og finansielle udfordringer
Nedrykningernes økonomiske konsekvenser har flere gange skabt tocifrede millionunderskud (f.eks. 13 mio. £ i regnskabsåret 2007/08). Samtidig har fansenes Valley Gold-ordning og spillerhandler – eksempelvis salget af Rob Lee og Scott Parker – været nødvendige for at balancere bøgerne.
Fremtidsperspektiver
Charlton Athletics potentiale afhænger i høj grad af konsolideringen under SE7 Partners og muligheden for at udvide The Valley til 31.000-40.000 pladser. Sportsligt er målet at stabilisere sig i Championship og på længere sigt genindtræde i Premier League. Historien viser dog, at klubben først og fremmest bæres af et stærkt lokalt engagement, som flere gange har reddet både stadion og identitet. Fremtiden vil derfor sandsynligvis fortsat afspejle det tætte forhold mellem ”The Addicks” og de loyale supporters, som i mere end et århundrede har gjort Charlton Athletic til noget ganske særligt i engelsk fodbold.