Birmingham City
Hjemmebane
St Andrew's Stadium
St. Andrew's Road, Birmingham
Kapacitet: 30009
Overflade: Græs
Birmingham City Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Birmingham City i år.
Birmingham CityKommende Kampe
Runde 1
Birmingham City
Runde 2
Blackburn Rovers
Runde 3
Birmingham City
Runde 4
Leicester City
Runde 5
Stoke City
Runde 6
Birmingham City
Runde 7
Coventry City
Runde 8
Birmingham City
Runde 9
Wrexham
Runde 10
Birmingham City
Runde 11
Preston North End
Runde 12
Bristol City FC
Runde 13
Birmingham City
Runde 14
Birmingham City
Runde 15
Middlesbrough FC
Runde 16
Birmingham City
Runde 17
West Bromwich Albion
Runde 18
Birmingham City
Runde 19
Southampton FC
Runde 20
Queens Park Rangers
Runde 21
Birmingham City
Runde 22
Sheffield United
Runde 23
Birmingham City
Runde 24
Birmingham City
Runde 25
Watford FC
Runde 26
Birmingham City
Runde 27
Swansea
Runde 28
Sheffield Wednesday FC
Runde 29
Birmingham City
Runde 30
Oxford United
Runde 31
Birmingham City
Runde 32
Birmingham City
Runde 33
Norwich City
Runde 34
Millwall FC
Runde 35
Birmingham City
Runde 36
Charlton Athletic
Runde 37
Birmingham City
Runde 38
Birmingham City
Runde 39
Derby County
Runde 40
Birmingham City
Runde 41
Ipswich Town
Runde 42
Birmingham City
Runde 43
Hull City
Runde 44
Birmingham City
Runde 45
Birmingham City
Runde 46
Portsmouth FC
Birmingham City Stillinger
Her kan du se Birmingham Citys Championship stilling. Birmingham City ligger lige nu på 1 plads i Championship stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Birmingham City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Blackburn Rovers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Bristol City FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Charlton Athletic
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Coventry City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Derby County
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Hull City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Ipswich Town
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Leicester City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Middlesbrough FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Millwall FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Norwich City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Oxford United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Portsmouth FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Preston North End
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Queens Park Rangers
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
Sheffield United
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sheffield Wednesday FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Southampton FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Stoke City
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 21 |
Swansea
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 22 |
Watford FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 23 |
West Bromwich Albion
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 24 |
Wrexham
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Birmingham City Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på Birmingham Citys hold i 25/26, til både Championship og andre turneringer som Birmingham City er med i:
Ethan Laird
Defender
Trøje #2
Lee Buchanan
Defender
Trøje #3
Christoph Klarer
Defender
Trøje #4
Phil Neumann
Defender
Trøje #5
Dion Sanderson
Defender
Trøje #5
Krystian Bielik
Defender
Trøje #6
Eiran Cashin
Defender
Trøje #16
Alexander Cochrane
Defender
Trøje #20
Bright Osayi-Samuel
Defender
Trøje #21
Alfons Sampsted
Defender
Trøje #23
Alfie Chang
Midfielder
Trøje #8
Kanya Fujimoto
Midfielder
Trøje #10
Marc Leonard
Midfielder
Trøje #12
Seung-Ho Paik
Midfielder
Trøje #13
Keshi Anderson
Midfielder
Trøje #14
Cody Pennington
Midfielder
Trøje #15
Willum Willumsson
Midfielder
Trøje #18
Taylor Gardner-Hickman
Midfielder
Trøje #19
Thomas Doyle
Midfielder
Trøje #20
George Hall
Midfielder
Trøje #20
Tomoki Iwata
Midfielder
Trøje #24
Emil Hansson
Attacker
Trøje #7
Kyogo Furuhashi
Attacker
Trøje #8
Scott Wright
Attacker
Trøje #11
Demarai Gray
Attacker
Trøje #11
Lyndon Dykes
Attacker
Trøje #17
Jay Stansfield
Attacker
Trøje #28
Zaid Betteka
Attacker
Trøje #43Birmingham City Historie og Info
Birmingham City Football Club fremtræder som en af de mest traditionsrige institutioner i engelsk fodbold. Klubben blev etableret i 1875 under navnet Small Heath Alliance og har siden gennemgået flere navne- og identitetsændringer, men kernen har hele tiden været forankringen i den industrielle millionby Birmingham og tilhørsforholdet til de blå trøjer, som har givet tilnavnet Blues. Klubben er kendt for en bemærkelsesværdig evne til igen og igen at genopfinde sig selv – på banen såvel som i bestyrelseslokalet – og har i mange perioder kombineret sportslige højdepunkter med økonomiske op- og nedture.
Gennem mere end en halv snes generationer af tilskuere har Birmingham City oplevet både triumfer og modgang: Fra at være den første engelske klub i en europæisk finale til at vinde Ligacuppen to gange – og fra rekordsætter i tilskuertal til smertefulde nedrykninger. Historien rummer cupfinaler, internationale eventyr og en hårdtslående lokalderby-rivalisering med Aston Villa, samtidig med at klubben har fungeret som rugekasse for profiler som Trevor Francis, Christophe Dugarry og senest Jude Bellingham.
I dag er Birmingham City placeret i et moderne ejerskabs-setup med amerikansk majoritet, et renoveret St Andrew’s @ Knighthead Park og en udtalt ambition om at skabe et sportsligt kraftcenter i Englands næststørste by. Nedenfor følger en dybdegående leksikon-artikel, der afdækker samtlige væsentlige aspekter af klubben – fra de tidligste rødder i Small Heath til nutidens planer om et “Sports Quarter” – og giver et nuanceret og faktabaseret billede af Blues.
Historisk udvikling
From Small Heath Alliance til Birmingham City (1875-1943)
Klubben så dagens lys i 1875, da lokale cricket-spillere oprettede Small Heath Alliance. Fra 1877 blev kampe spillet på Muntz Street, og allerede i 1885 gik man over til professionel drift. Tre år senere etablerede klubben sig som det første engelske fodboldselskab med en egentlig aktiestruktur under navnet Small Heath F.C. Ltd. Efter en periode i Football Alliance blev Small Heath i 1892 inviteret ind som stiftende medlem af den nydannede Second Division i Football League – og man kvitterede ved straks at blive rækkevinder.
De første år i den højeste engelske række blev skiftende, og i 1905 ændrede klubben navn til Birmingham F.C., ledsaget af et markant skridt: flytningen til det nybyggede St Andrew’s i 1906. Sportsligt havde man dog vanskeligt ved at få fodfæste, og nedrykningen i 1908 blev fulgt af en længere periode uden topfodbold. Først de stærke personligheder Frank Womack – der nåede 515 førsteholdskampe – og den skotske spilstyrer Johnny Crosbie førte igen holdet til et Second-Division-mesterskab i 1920-21. Med Joe Bradford som målmaskine (267 scoringer i alt) slog Birmingham sit navn fast i landets bevidsthed; dog forblev FA-cupfinalen 1931, som man tabte 1-2 til West Bromwich Albion, en ubesunget mulighed for sølvtøj.
Efterkrigstidens guldalder (1943-1965)
Under krigen tog klubben sit nuværende navn, Birmingham City F.C., og erstattede managerposten med Harry Storer i 1945. Han vandt den sydlige krigsliga og bragte holdet til FA-cupens semifinale, inden Second-Division-titlen 1947-48 blev hentet med blot 24 indkasserede mål i 42 kampe. Arthur Turner skruede yderligere op for ambitionerne og sikrede oprykningen 1955, efterfulgt af klubbens bedste ligaplacering nogensinde – en sjetteplads i 1955-56-sæsonen.
Den periode viste sig også at blive historisk i europæisk sammenhæng. Birmingham City var den første engelske klub, som deltog i interkontinental klubfodbold, da de stillede op i den spæde Inter-Cities Fairs Cup i maj 1956. To finaler (1960 mod Barcelona, 1961 mod Roma) understregede, at klubben kunne måle sig med kontinentets bedste, og i 1963 triumpherede man i Ligacuppen efter samlet 3-1 over Aston Villa – klubbens første store trofæ.
Investeringer, kortvarige opture og dybe fald (1965-1993)
Forretningsmanden Clifford Coombs tiltrak Wolverhampton-legenden Stan Cullis som manager, hvilket faldt ud i attraktiv fodbold og flere semifinaleophold i cupturneringer. Freddie Goodwin byggede videre og opnåede oprykning, men frasalget af stjernen Bob Latchford i 1974 for en britisk rekordsum på £350.000 svækkede offensiven. Da Jim Smith i 1978 overtog efter Sir Alf Ramsey, var nedrykning uundgåelig, og salget af Trevor Francis – fodboldens første million-pund-transfer – stod som et symbol på klubbens økonomiske fordringer.
Tidlige 1980’ere var præget af uro. Manager Ron Saunders – hentet direkte fra Aston Villa – rykkede ned i 1984, og på sidste hjemmekamp i oprykningssæsonen 1985 omkom en ung tilskuer, da en mur kollapsede under voldsomme optøjer. Slutningen på årtiet bragte endda Birmingham ned i Third Division for første gang, mens ejerskiftet til Kumar-brødrene og senere økonomiske problemer kulminerede med tvangsadministration.
Rekonstruktion og Premier-League-drømme (1993-2007)
I marts 1993 købte avismagnaten David Sullivan klubben for blot £700.000 og udnævnte den 23-årige Karren Brady til administrerende direktør – dengang den yngste i engelsk topfodbold. Efter Barry Fry først rykkede ned og straks op igen – i 1994-95 blev både Third-Division-mesterskabet og Football League Trophy vundet – vendte Trevor Francis tilbage som manager. Han førte holdet til flere play-off-kampe og Ligacupfinalen 2001, hvor Liverpool vandt efter straffesparkskonkurrence.
Steve Bruce overtog i oktober 2001, fik sat skik på truppen og sikrede Premier-League-oprykning via straffesparkssejr over Norwich City i 2002. En stærk første sæson kulminerede midt i tabellen, og med Mikael Forssells 17 ligamål året efter fik Birmingham sin første top-10-placering i Premier League-æraen. Skader og manglende investering gav dog bagslag, og i 2006 rykkede klubben ud igen.
Det kinesiske årti (2007-2023)
Hongkong-investoren Carson Yeung købte i 2007 29,9 % af aktierne og fuldendte overtagelsen i 2009. Unge Alex McLeish sikrede oprykning samt en bemærkelsesværdig niendeplads i Premier League 2009-10, og i 2011 vandt Birmingham sin anden Ligacup via 2-1 over Arsenal – Nikola Žigić og Obafemi Martins scorede. Parallelt fulgte dog endnu en nedrykning, og økonomiske restriktioner betød, at profiler som Chris Hughton og senere manager Lee Clark måtte navigere under transfer-embargoer.
Trillion Trophy Asia (TTA) købte sig ind i 2016 efter et længerevarende ejerskabsdrama i moderselskabet. Perioden var præget af turbulente managerskift: Gary Rowett, Gianfranco Zola, Harry Redknapp, Steve Cotterill og Garry Monk kæmpede alle med at holde klubben flydende i Championship, og et P&S-pointfradrag på ni point i 2019 vidnede om de finansielle udfordringer. Jude Bellinghams gennembrud – yngste spiller og senere dyreste 17-årige nogensinde – blev et lysglimt; trøjenummer 22 blev symbolsk pensioneret ved hans salg til Borussia Dortmund i 2020.
Amerikansk kontrol og rekordpoint (2023-)
I juli 2023 overtog Shelby Companies Ltd – et datterselskab af Knighthead Capital – kontrol med både klub og stadion. Tom Wagner blev bestyrelsesformand, Garry Cook administrerende direktør, og NFL-legenden Tom Brady trådte ind som minoritetsejer. Sportsligt startede 2023-24 stærkt, men udskiftningen af John Eustace med Wayne Rooney gav kun to sejre i 15 kampe. Tony Mowbray tog over, måtte senere på orlov, og Gary Rowett sikrede slutspurten – dog ikke overlevelse; nedrykningen til League One var et faktum for første gang i 29 år.
Responsen blev resolut. I sæsonen 2024-25 satte Birmingham City et historiens bedste pointtal i den tredje engelske række (46 kampe) med hele 111 point – omtalt som et verdensrekord-pointantal. Titlen banede omgående vej tilbage til Championship, og klubbens nye ejerkreds præsenterede samtidig visionen om at omdanne området omkring St Andrew’s @ Knighthead Park til et “Sports Quarter” med internationalt format.
Identitet: farver, logo og tilnavne
Klubfarvernes udvikling
Blå var fra begyndelsen valgt som fundamentet, om end de tidligste hold bar den nuance, de enkelte spillere nu havde i klædeskabet. Første egentlige sæt bestod af mørkeblå trøjer med en hvid diagonal “sash” og hvide bukser. I tråd med strømningerne i tiden introducerede Birmingham i 1910’erne en royalblå trøje med hvidt V-motiv, et udtryk der holdt til slutningen af 1920’erne og stadig klinger ikonisk.
1971 introducerede man den såkaldte “pingvin-stribe” – en bred hvid frontpanel på blå baggrund – der blev båret i fem år. Blandt mere kontroversielle afstikkere huskes 1992-sættet med farvesprøjt, som på afstand lignede et badeforhæng; en klar afspejling af hovedsponsoren Triton Showers. Hjemmedragten har kun én gang haft striber: 1999-trøjen med smalle blå-hvide paneler, populært kaldet “Tesco-posen”.
Emblemets rejse
Ved navneskiftet til Birmingham F.C. indlemmedes byens våbenskjold som klubmærke. Under 1970’ernes “pingvin” var et enkelt monogram – sammenflettede bogstaver “BCFC” – placeret centralt. Avisen Sports Argus udskrev i 1972 en designkonkurrence; vinderlogoet forestillede en jordklode, en fodbold og et bånd med inskription af klubnavn og stiftelsesår. Dette minimalistiske, linjetegnede mærke blev officielt registreret af College of Arms i 1975 og har lige siden fungeret som det primære kendetegn, kun kortvarigt med påførte farver i 1990’erne.
Tilnavne og maskotter
Supporterne kaldes bredt for Bluenoses, en betegnelse både brugt kærligt internt og hånligt af rivaler. I 1990’erne manifesterede navnet sig bogstaveligt i maskotten “Bleep”, et omvandrende blåt næseparti. I dag er maskotten den mere klassiske Beau Brummie – en hund, hvis navn henviser til både dandy-figuren Beau Brummell og slangordet for en indbygger i Birmingham (Brummie).
Stadion og faciliteter
Muntz Street og rejsen til St Andrew’s
De første hjemmekampe udspillede sig på et stykke brakjord ved Arthur Street, efterfulgt af Ladypool Road og senere Muntz Street, hvor en kapacitet på ca. 10.000 var rigeligt til 1880’ernes vennskabskampe. I takt med klubbens voksende popularitet blev det dog nødvendigt at flytte. Direktøren Harry Morris fandt et område i Bordesley Green – tidligere teglværk med stejlt terræn – og på blot tolv måneder stod St Andrew’s klar til indvielse Boxing Day 1906 trods kraftigt snefald.
Udbygning, bomber og modernisering
Det nye stadion rummede oprindelig op mod 75.000 tilskuere, men blev under Blitzen hårdt ramt: Railway End og Kop-tribunen bombet, mens hovedtribunen brændte ned efter en tragisk forveksling af vand og benzin. Genopbygningen fik et banebrydende cantilever-tag, som forbedrede udsigten, og i 1957 tændtes de første projektører under et show-match mod Borussia Dortmund.
Efter katastroferne på Bradford City og Heysel blev sikkerhedskravene skærpet. Popplewell-rapporten begrænsede i 1980’erne kapaciteten til godt 28.000. I 1990’erne fjernede man de gamle terrasser og opførte nye sæderækker: Tilton Road Stand (1994), Kop Stand (1994) og Railway Stand – omdøbt til Gil Merrick Stand – i 1999. Kapaciteten ligger aktuelt omkring 29.400.
Renoveringer, navnerettigheder og fremtidsplaner
Drømmen om et nyt 55.000-sæders “City of Birmingham Stadium” med super-casino forblev på tegnebrættet, da regeringen ikke tildelte den nødvendige licens. I stedet blev hovedtribunen planlagt renoveret, men disse arbejder afventer stadig finansiering. I 2018 blev stadionnavnet midlertidigt ændret til St Andrew’s Trillion Trophy Stadium, og i 2024 skiftede det igen – denne gang til St Andrew’s @ Knighthead Park, hvilket markerer første skridt i ejernes vision om et helt “Sports Quarter”.
Nylige asbestrelaterede reparationer lukkede de nedre sektioner af Tilton og Kop i næsten tre år, men i november 2023 var anlægget igen fuldt åbent, og klubben signalerede, at yderligere modernisering skal sikre et tidssvarende, indtægtsgenererende anlæg for både fodbold og events.
Ejerskab og ledelse
Fra lokale forretningsmænd til aktieselskab
Small Heath F.C. blev omdannet til aktieselskab allerede i 1888 – et pionertræk i engelsk fodbold. De følgende årtier sad lokale dignitarer i bestyrelsen, indtil Clifford Coombs overtog i 1965. Finansielle problemer bragte i 1980’erne klubben på randen af kollaps under Ken Wheldon, som afhændede træningsanlægget og slankede organisationen, før salget til Kumar-brødrene.
1990’ernes børsnotering og David Sullivans æra
I 1993 trådte David Sullivan til og bragte klubben på børsen (AIM) i 1997, hvor der blev rejst £7,5 mio. i ny kapital. Perioden gav fremgang på banen, men i midten af 2000’erne søgte Sullivan ud, og fokus rettede sig mod udenlandske investorer.
Kinesisk jerngreb og opsplitning af stadion
Carson Yeung indledte sit ejerskab i 2007 via Grandtop International (senere Birmingham International Holdings), men da han i 2011 blev anklaget for hvidvask, suspenderede Hong Kong-børsen handlen med selskabet. En række forsøg på videresalg fulgte, og i februar 2015 trådte kuratorer fra Ernst & Young ind.
Som led i reduktion af tab solgte moderselskabet i 2019-21 stadion til et tilhørende datterselskab, mens investeringskøretøjet Trillion Trophy Asia skød frisk kapital ind mod et ejerkrav om ikke at videresælge i to år.
Knighthead Capital og den nuværende struktur
I april 2023 indgik Birmingham Sports Holdings aftale med Shelby Companies Ltd (Knighthead Capital). EFL gav grønt lys i juni, og et ekstraordinært møde 13. juli 2023 stadfæstede aftalen. Resultatet er en ejerfordeling hvor Birmingham Sports Holdings fortsat besidder 51,7 % af aktierne, men Shelby Companies Ltd med 45,96 % har operationel kontrol. Tom Wagner er bestyrelsesformand, mens Jeremy Dale fungerer som interim-CEO. Den sportslige ledelse er lagt i hænderne på tidligere kaptajn Craig Gardner som fodbold-direktør og manager Chris Davies (pr. september 2024).
Sportslige meritter og resultater
Ligapræstationer
Birmingham City har tilbragt omtrent halvdelen af sin eksistens i den øverste engelske række, dog med markante perioder i både anden og tredje division. Eksempler:
- Højeste slutplacering: 6. plads i First Division 1955-56.
- Fire mesterskaber på næsthøjeste niveau: 1892-93, 1920-21, 1947-48 og 1954-55.
- To mesterskaber i tredje division: 1994-95 og den rekordbrydende 2024-25-sæson (111 point).
Cup-triumfer
Ligacuppen har budt på to trofæer – 1963 og 2011 – begge husket for sejre over favoritter (Aston Villa hhv. Arsenal). Klubben har dertil stået i to FA-cupfinaler (1931, 1956) og to Fairs-Cup-finaler (1960, 1961).
Europæiske bedrifter
Som første engelske klub i en betydende europæisk turnering skrev Birmingham historie i Inter-Cities Fairs Cup. Semifinalesejren over Internazionale i 1961 – inkl. en gevinst i San Siro – blev ikke matchet af en engelsk klub, før Arsenal sejrede samme sted i 2003.
Honours – samlet oversigt
| Kategori | Titel | År |
|---|---|---|
| Second Division / Championship | Mester | 1892-93, 1920-21, 1947-48, 1954-55 |
| League Cup | Vinder | 1962-63, 2010-11 |
| Finalist | 2000-01 | |
| League One (3. niveau) | Mester | 1994-95, 2024-25 |
| FA Cup | Finalist | 1930-31, 1955-56 |
| Inter-Cities Fairs Cup | Finalist | 1958-60, 1960-61 |
| Football League Trophy | Vinder | 1990-91, 1994-95 |
| EFL Trophy | Finalist | 2024-25 |
| Birmingham Senior Cup | Vinder | 1905 |
Statistiske rekorder
Spillere
- Flest ligakampe: Frank Womack – 491 (1908-1928).
- Flest førsteholdskampe i alt: Gil Merrick – 551 (1946-1959).
- Flest mål: Joe Bradford – 267 (1920-1935).
- Flest mål i én sæson: Walter Abbott – 42 (1898-99).
- Flest landskampe som Birmingham-spiller: Maik Taylor – 58 for Nordirland.
Holdpræstationer
- Største ligasejr: 12-0 (tre gange, senest mod Doncaster Rovers 1903).
- Største nederlag hjemme: 0-8 mod AFC Bournemouth, Championship 2014.
- Rekordtilskuertal: 66.844 (FA-cup vs. Everton, februar 1939).
- Højeste registrerede transferindtægt: £25 mio. + add-ons (Jude Bellingham til Borussia Dortmund, 2020).
- Dyreste indkøb: rapporteret £10-£15 mio. (Jay Stansfield fra Fulham, 2024).
Spillertrup og talentudvikling
Nuværende førstehold
Udtømmende spillerliste pr. 10. juli 2025 fremgår af klubbens officielle materiale.
Akademi og ungdom
Birmingham Citys akademi har fostret en række profiler, senest Jude Bellingham, der debuterede som 16-årig og blev klubbens yngste målscorer. Salget til Dortmund i 2020 finansierede væsentlige dele af driften, og klubben lod trøjenummer 22 udgå som permanent hyldest for at “inspirere andre”.
Retired numbers
- 22 – Jude Bellingham
Kvindefodbold: Birmingham City Women
Kvindesatsningen begyndte i 1968 og arbejdede sig frem til topniveau i 2002. Efter en kort periode uden formel økonomisk støtte blev holdet igen integreret i klubfamilien i 2010, var medstifter af den professionelle FA-WSL og vandt FA Women’s Cup 2012. I Champions League 2013-14 nåede holdet semifinalen. Fra 2018 markedsføres afdelingen som Birmingham City Women for at undgå forveksling med herrerne.
Rivalisering og fan-kultur
Second City Derby
Rivaliseringen med Aston Villa – geografisk adskilt af få kilometer – går under navnet Second City Derby og beskrives ofte som inderligt og “fierce”. Kampe har gentagne gange været højrisiko-opgør for politi og arrangører.
Øvrige rivaler og fanklubber
Wolverhampton Wanderers og West Bromwich Albion udgør sekundære rivaler i West Midlands. Både nationale og internationale supporterklubber er officielt tilknyttet organisationen, og et Supporters’ Trust blev etableret i 2012 med fokus på fan-indflydelse.
Sange, symbolik og hooliganisme
Supporter-hymnen “Keep Right On To The End Of The Road”, populariseret af Alex Govan under FA-cup-løbet i 1956, synges før og under kampe. Den legendariske hooligan-gruppe Zulu Warriors – bemærkelsesværdig ved sin multietniske sammensætning – satte præg på 1980’ernes fodboldlandskab og er veldokumenteret i fodboldlitteraturen.
Tilskuernes engagement
Fans har i svære tider trådt til økonomisk: I 1984 og 1992 bidrog indsamlinger til at finansiere spillerkøb. Omvendt har frustration rettet sig mod ledelsen med skilte, sangprotester og en pitch-invasion efter sæsonafslutningen 2007-08.
Sponsorer og udstyrsleverandører
Birmingham City har sjældent haft samme trøjeleverandør i mere end tre år. Blandt sponsorlogoer på brystet kan nævnes:
- Ansells Brewery (1983-85)
- Triton Showers (1992-95)
- Auto Windscreens (1995-2001)
- Flybe (2003-07)
- BoyleSports (2019-2023)
- Undefeated (fra 2023-24)
Siden 2020 leverer Nike kampdragter; aftalen blev i 2023-24 opgraderet til skræddersyede designs.
Managere gennem tiderne – nedslag
| Periode | Manager | Højdepunkter |
|---|---|---|
| 1945-1954 | Harry Storer | Second-Division-titel 1948 |
| 1954-1958 | Arthur Turner | 6. plads i topdivisionen & FA-cupfinale 1956 |
| 1960-1964 | Gil Merrick | Ligacupsejr 1963, Fairs-Cup-finale 1961 |
| 1970-1975 | Freddie Goodwin | Oprykning 1972 |
| 2001-2007 | Steve Bruce | Premier-League-oprykninger 2002 og 2007 |
| 2008-2011 | Alex McLeish | Ligacupsejr 2011, 9. plads i Premier League |
| 2023-2024 | Wayne Rooney | 2 sejre i 15 kampe |
| 2024- | Chris Davies | Aktuel manager |
Sir Alf Ramsey (1977) markerer klubbens mest prominente – om end kortvarige – træneransættelse, mens Garry Monk og senere John Eustace rehabiliterede holdet efter alvorlige kriser.
Økonomi og forretningsmodel
Indtægtskilder
Som for de fleste fodboldklubber består omsætningen af tv-indtægter, kommercielle aftaler, billet- og hospitality-salg samt transferprofit. Salget af Jude Bellingham i 2020 var økonomisk livline og blev i praksis afløst af stadion-salget til søsterselskabet Birmingham City Stadium Ltd, hvilket forbedrede regnskabet i forhold til EFL’s P&S-krav.
P&S-overtrædelser og pointfradrag
I marts 2019 modtog Birmingham et fradrag på ni point, da klubben havde overskredet det tilladte tre-års-underskud. Dette øgede fokus på bæredygtig drift, herunder lønloft, scouting af unge “sultne” spillere og hyppig brug af lejeaftaler.
Fremtiden: Sports Quarter og videre ambitioner
Knighthead-ledelsen har offentligt tilkendegivet et ønske om at udvikle området omkring St Andrew’s til et “verdensberømt Sports Quarter”. Første skridt var stadionrenoveringen og navneaftalen, mens langsigtede planer omfatter opgraderede træningsfaciliteter, konference- og fritidskompleks samt en bredere byudvikling, der skal sikre London-uafhængige indtægtsstrømme til både herre- og kvinde-afdelingen.
Sportsligt er målsætningen at konsolidere sig i Championship og på sigt vende tilbage til Premier League, styrket af en forretningsmodel, der kombinerer amerikansk kapital, professionel ledelse og lokal forankring i Englands næststørste by.
Konklusion
Birmingham City F.C. repræsenterer på én gang det historisk traditionsrige og det konstant foranderlige i engelsk klubfodbold. Med rødder, der går tilbage til 1875, med pionerherligheder i europæisk sammenhæng, gentagne trofæer i Ligacuppen og en frisk genfødsel under amerikansk ejerskab står klubben som et studie i både udholdenhed og genopfindelse. Intet andet sted mødes den industrielle arv fra Small Heath, fortællingen om Bluenoses, de ekstremt passionerede derby-opgør og ambitionen om et moderne Sports Quarter så tydeligt som i Birmingham Citys fortsatte rejse. Holdet – og byen – fortsætter med at “keep right on to the end of the road”.