
Barrow AFC
Hjemmebane
SO Legal Stadium
Holker Street, Barrow-in-Furness, Cumbria
Kapacitet: 6500
Overflade: Græs

Barrow AFC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Barrow AFC i år.
Barrow AFCKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Runde 39


Runde 40


Runde 41


Runde 42


Runde 43


Runde 44


Runde 45


Runde 46


Barrow AFC Stillinger
Her kan du se Barrow AFCs League Two stilling. Barrow AFC ligger lige nu på 3 plads i League Two stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
23 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
24 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Barrow AFC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 20 spillere på Barrow AFCs hold i 25/26, til både League Two og andre turneringer som Barrow AFC er med i:

Benjamin Winterbottom
Goalkeeper
Trøje #1
Luke Daniels
Goalkeeper
Trøje #12
Wyll Stanway
Goalkeeper
Trøje #21
Lewis Shipley
Defender
Trøje #3
Niall Canavan
Defender
Trøje #6
Charles Raglan
Defender
Trøje #16
Ben Jackson
Defender
Trøje #30
Michael Williams
Midfielder
Trøje #6
David Worrall
Midfielder
Trøje #7
Elliot Newby
Midfielder
Trøje #11
Samuel Foley
Midfielder
Trøje #16
Jack Earing
Midfielder
Trøje #17
Scott Smith
Midfielder
Trøje #21
Isaac Fletcher
Midfielder
Trøje #26
Rekeem Harper
Midfielder
Trøje #45
J. Shamalo
Attacker
Trøje #0
Kane Hemmings
Attacker
Trøje #15
Mohamed Kouyate
Attacker
Trøje #17
Innes Cameron
Attacker
Trøje #18
Connor Mahoney
Attacker
Trøje #23Barrow AFC Historie og Info
Barrow Association Football Club – oftest blot kaldt Barrow AFC eller ”The Bluebirds” – er en professionel engelsk fodboldklub med base i kystbyen Barrow-in-Furness i det sydlige Cumbria. Klubben, der blev stiftet i sommeren 1901, repræsenterer et relativt isoleret område af Nordvestengland og har derfor gennem hele sin eksistens skullet kæmpe ekstra hårdt for anerkendelse, økonomi og sportslig fremgang. Alligevel har Barrow formået at skrive sig ind i historiebøgerne som én af de få klubber, der først mistede sin ligastatus via den berygtede genvalgsprocedure og siden – næsten et halvt århundrede senere – vandt sig tilbage til EFL på regulær sportslig vis.
Holker Street, klubbens karakterfulde hjemmebane, har siden 1909 dannet ramme om både højdepunkter og kriser: fra tilskuerrekorden på 16 874 i FA Cuppen 1954 over en kort, men mindeværdig periode i den tredje bedste række i slut-1960’erne til årelange ophold i den barske non-league-wereld, hvor FA Trophy-sejrene i 1990 og 2010 står som lysende orienteringspunkter. Efter 48 sæsoner uden for ligasystemet lykkedes det i 2020 at sikre en tilbagevenden til The Football League – denne gang som National League-mestre.
I dag spiller Barrow i EFL League Two, klædt i de traditionelle blå-hvide farver og med en klubidentitet præget af både lokalt stålværksmiljø, skibsbygning og den karakteristiske ”bee & arrow”-humor, der også pryder byvåbnet. Klubben holder stædigt fast i sin egenart: et ægte nordengelsk fællesskab, som værdsætter hårdt arbejde, stærk frivilligindsats og en stadionoplevelse, der stadig dufter af klassisk fodbold.
Geografisk og institutionel placering
Barrow-in-Furness ligger for enden af Furness-halvøen, med Det Irske Hav mod vest og Morecambe Bay mod øst. Den nærmeste større by er Lancaster, godt 80 km ad landevejen, mens Manchester befinder sig ca. 160 km sydøst for byen. Den geografiske placering har altid gjort både transport og talentrekruttering til en udfordring, ligesom klubben ofte har følt sig lidt uden for de større regionale magtcentre i nordvestlig engelsk fodbold.
I ligaorganisatorisk forstand spiller Barrow siden sommeren 2020 i EFL League Two, den fjerde række i det engelske ligasystem. Klubben er fuldgyldigt medlem af The English Football League og derigennem af EFL’s fælles kommercielle ordninger, med adgang til både Carabao Cup (EFL Cup) og Bristol Street Motors Trophy (EFL Trophy).
Historie
Stiftelsen og de tidlige år (1901 – 1921)
Klubben blev formelt grundlagt 16. juli 1901 ved et møde i den daværende Drill Hall i The Strand, Barrow. Holdet spillede først på Strawberry Ground, flyttede videre til Ainslie Street og kortvarigt til Little Park i Roose, før man i 1909 slog sig permanent ned på Holker Street.
Barrow blev i 1903 valgt ind i Lancashire Combination Division Two. Allerede i 1908 lykkedes det at rykke op i den øverste division af samme liga, og i 1920-21 kronede man den regionale indsats med at vinde Division One-mesterskabet. Den triumf blev adgangsbillet til et helt nyt niveau: den nyoprettede Football League Third Division North, hvor Barrow fra august 1921 blev et af de 20 grundlægger-medlemmer.
Football League-æraen (1921 – 1972)
De første mange år som ligaklub var præget af mere slid end glans. Før Anden Verdenskrig var en 5. plads i 1931-32 det bedste resultat. Efter krigen fortsatte Barrow i bunden af ligasystemet og blev i 1958 en af founder-klubberne i den nyetablerede Football League Division Four.
I FA Cup-turneringen gik det til tider bedre. Den berømte tredjerundekamp mod Swansea Town den 9. januar 1954 sluttede 2-2 og tiltrak rekordmange 16 874 tilskuere på Holker Street. Fire år senere, i 1958-59, fik man endnu en stor dag, da de regerende engelske mestre Wolverhampton Wanderers vandt 4-2 på samme bane.
Det helt store sportslige højdepunkt kom i sæsonen 1966-67, hvor manager Don McEvoy førte holdet til 3. pladsen i Division Four og dermed rykkede op i Third Division. Efterfølgeren Colin Appleton guidede i 1967-68 klubben til en bemærkelsesværdig 8. plads – Barrows bedste placering nogensinde i The Football League. I 1968-69 toppede man sågar rækken i ét enkelt døgn; aldrig før eller siden har Barrow befundet sig højere i det engelske ligahierarki.
Kombinationen af økonomiske problemer og sportslig tilbagegang viste sig dog fatal. Efter nedrykningen i 1970 havnede Barrow to år i træk i den traditionelle genvalgsafstemning, hvor de øvrige ligaklubber stemte om, hvem der skulle have plads i Division Four. I 1972 tabte Barrow det andet og afgørende valg med 20 stemmer mod Hereford Uniteds 29 og røg dermed ud af The Football League efter 51 år – 44 spillede sæsoner grundet krigen.
Første år uden for ligaen (1972 – 1988)
Genvalgsnederlaget sendte klubben i 1972 ned i Northern Premier League. For at blive optaget måtte man love at fjerne den speedway-bane, som var anlagt rundt om græsset på Holker Street i et desperat forsøg på at forbedre økonomien – den forsvandt reelt først i 1974.
Sportsligt havde Barrow svært ved at matche de bedste non-league-hold, men i 1979 fik man en ny chance som grundlæggermedlem af den landsdækkende Alliance Premier League (senere Football Conference, nu National League). Alligevel fulgte både nedrykninger (1983, 1986) og hurtige oprykninger (1984), indtil Ray Wilkie i 1986 overtog tøjlerne og satte kursen mod klubbens mest succesfulde non-league-periode.
Succes under Ray Wilkie og FA Trophy-triumf (1988 – 1992)
Efter at have snuset til oprykning flere gange vandt Barrow i 1988-89 Northern Premier League og rykkede på ny op i den øverste non-league-række. Holdet havde stærke personligheder som Colin Cowperthwaite, der stadig er indehaver af klubrekorden for både kampe (704) og mål (282).
I cup-sammenhæng var Wilkie også manden bag store resultater. I 1988 nåede Barrow semifinalen i FA Trophy, hvor Holker Street lagde græs til et tilskuertal på 6002 – klubrekord som non-league-hold. To år senere fuldendte man rejsen: Finalen på Wembley i 1990 endte 3-0 mod Leek Town, og Barrow kunne løfte FA Trophy for første gang. Blandet blandt målscorerne var skytten Kenny Gordon, der sagde farvel til klubben med to kasser, før han emigrerede til Australien, mens Kenny Lowe kort efter finalen blev solgt til Barnet for dengang rekordstore £40 000.
I 1990-91 nåede Barrow som non-league-hold for første gang FA Cup-rundens tredje trin, men måtte ned 0-1 i Bolton. Wilkie trak sig grundet helbred i 1991-92, og hans tidlige død i december 1992 førte til, at vejen ved stadion i dag hedder Wilkie Road.
De turbulente 1990’ere
Efter Wilkies bortgang fulgte en periode med middelmådige resultater i Northern Premier League. I februar 1995 købte boksepromotoren Stephen Vaughan klubben, investerede i både spillertrup og en ny siddetribune, og i 1997-98 rykkede Barrow under Owen Brown op i Conference.
Sagen tog imidlertid en dramatisk vending: Vaughan forlod klubben i 1998 under mistanke om hvidvask, og det viste sig, at han havde solgt Holker Street-grunden til et selskab, han selv havde økonomisk interesse i. I januar 1999 igangsatte myndighederne en tvangsopløsning; der blev indsat en likvidator, og Barrow blev i sommeren 1999 ekskluderet fra Conference. Efter langvarige forhandlinger med FA kom man en måned inde i sæsonen 1999-2000 tilbage i Northern Premier League, nu som medlems-ejet klub i administration.
På banen stod Kenny Lowe for et hæderligt overlevelsesarbejde, og i 2003-04 (2. plads) og 2004-05 (3. plads) var Barrow tæt på at rykke op igen. 2004-05 markerede desuden etableringen af den nye Conference North, hvor Barrow blev grundlægger.
Konference- og National League-årene (2005 – 2020)
Sæsonerne 2005-07 var præget af dårlige resultater, fyringen af Lee Turnbull og ansættelsen af Phil Wilson. På dette tidspunkt indtraf en af de mest omtalte forseelser i moderne engelsk fodbold, da forsvareren James Cotterill slog Bristol Rovers’ Sean Rigg så hårdt, at Riggs kæbe brækkede to steder – Cotterill endte i fængsel.
Efter endnu en ledelsesrokade endte Barrow i november 2007 med et spillende trænerpar: David Bayliss og Darren Sheridan. De tog holdet fra 20. til 5. plads på fem måneder og vandt play-off-finalen mod Stalybridge Celtic, hvilket førte til oprykning til Conference Premier (øverste non-league-niveau).
Kampen for overlevelse blev et gennemgående tema i årene derefter, men til gengæld gav FA Cuppen mindeværdige højdepunkter: Sejren over Brentford i december 2008 (første mod et EFL-hold siden 1972) og tredjerundekampene mod Premier League-modstandere Middlesbrough (2009) og Sunderland (2010) tiltrak hver gang over 7000 rejsende Barrow-fans og genererede vigtige indtægter.
I foråret 2010 toppede eventyret med endnu en FA Trophy-sejr. Efter semifinaletriumf over Salisbury City slog Barrow Stevenage 2-1 efter forlænget spilletid på det ny Wembley og blev dermed første klub med Trophy-pokalen på både det gamle og det nye nationalstadion.
Sæsonen 2012-13 førte til nedrykning fra Conference, og efter en 11. plads i Conference North i 2013-14 overtog den amerikanske forretningsmand Paul Casson aktiemajoriteten 1. maj 2014. Med stærk finansiel støtte blev Conference North-mesterskabet sikret i april 2015.
Herefter fulgte en periode med hyppige trænerskift: Darren Edmondson ud 2015, Paul Cox ind; 2017 Micky Moore ind og ud igen; Ady Pennock hyret oktober 2017 og reddede klubben på 20. pladsen før afsked maj 2018.
Den tidligere League One-profil Ian Evatt tog over 15. juni 2018. Under ham blev 2018-19 en 10. plads, før 2019-20 udviklede sig til en drømmesæson: Barrow førte National League det meste af tiden, og efter COVID-19-afbruddet blev slutstillingen afgjort på points-per-kamp. Barrow blev National League-mestre 2019-20 og rykkede dermed tilbage i EFL – som første klub nogensinde til at gøre det via direkte sportslig oprykning efter tidligere at være stemt ud.
Tilbagevenden til The Football League (2020 – )
Evatt forlod posten til fordel for Bolton Wanderers, og David Dunn trådte til. Den første EFL-kamp i 48 år gav 1-1 hjemme mod Stevenage, men sejren lod vente på sig til 9. spillerunde (4-2 over Mansfield Town). Dunn blev fyret 13. december 2020; efter en caretaker-periode med Rob Kelly ansatte bestyrelsen Michael Jolley 23. december, men allerede 21. februar 2021 var Jolley ude igen, og Kelly førte holdet sikkert til overlevelse.
Mark Cooper blev manager 28. maj 2021, og samme sæson bød på et opsigtsvækkende EFL Cup-besøg af Aston Villa (0-6). I ligaen sluttede Barrow som nr. 22. Maj 2022 tog Pete Wild over, og under hans ledelse blev 2022-23 afsluttet på en solid 9. plads – klubbens hidtil bedste position siden returen til EFL. Wild forlod posten sommeren 2024; Stephen Clemence blev ansat 31. maj, men en svag indledning på 2024-25 kostede jobbet i januar 2025, hvor Andy Whing trådte til.
Stadion: Holker Street
Udvikling og struktur
Holker Street – i en kort periode (2022-24) kendt som SO Legal Stadium for navnesponsorformål – har været klubbens hjemmebane siden 1909. Oprindelig var området losseplads og speedwaybane, men gradvist voksede et traditionelt fodboldanlæg frem. Efter Anden Verdenskrig stod fire overdækkede terrasser klar, og i 1963 installerede klubben flodlys.
1970’ernes speedway-satsning betød, at Steelworks End blev revet ned, banen flyttet en anelse, og de forreste stårækker fjernet. Da speedway’en lukkede, rykkede fodboldbanen tilbage, og et lille fritidscenter med squashbaner blev opført.
Nuværende faciliteter
- Brian Arrowsmith Stand – All-seater tribune (≈1 000 pladser) langs Wilkie Road, opført under Stephen Vaughan og navngivet 2017.
- Popular Side – Dækket ståtribune på modsatte langside.
- Holker Street End – Åben terrasse, der i sommeren 2020 fik nyt tag.
- Cross Bar leisure centre med squashbaner bag den ene ende.
Tilskuerrekorder og atmosfære
Den officielle rekord er de nævnte 16 874 mod Swansea Town i FA Cuppen 1954. I non-league-tiden lyder bedste tal på 6002 mod Enfield i FA Trophy-semifinalen 1988.
Navnerettigheder og sponsorater
I juli 2022 sikrede advokatfirmaet SO Legal Ltd navnerettighederne; aftalen udløb med udgangen af 2023-24. Stadion omtales igen som Holker Street i officiel EFL-kommunikation.
Klubidentitet
Klubfarver
Periode | Design |
---|---|
1901-1912 | Stribet sort-hvid hjemmedragt |
1912-1939 | Blå trøje, hvide shorts |
1939-1959 | Blå trøje med hvidt ”V” |
1959-2001 | Varierede blå/hvide kombinationer |
2001-02 | Sort-hvide striber (100-års jubilæum) |
2002- | Skiftende blå eller hvide dominerende designs, med striber eller hoops enkelte sæsoner |
Udebanefarverne har varieret; gule sæt blev brugt i FA Trophy-finalen 2010 og i sæsonen 2013-14, mens himmelblå var populært 2011-13.
Klubvåben
Logoet kombinerer en bi og en pil (”bee-arrow” = Barrow), en rød Tudor-rose, et Astute-klasse undervandsskib som reference til byens skibsbyggeri samt en fodbold. Elementerne spejler dermed både ordspil, industriel stolthed og regional tilknytning til Lancashire.
Kælenavn
”The Bluebirds” henviser til de blå hjemmetrøjer og har været kælenavn i mere end et halvt århundrede.
Organisation og ledelse
Ejerstrukturer gennem tiden
- 1901-1995: Traditionel medlems-forening.
- 1995-1998: Stephen Vaughan ejer flertal.
- 1999-2014: Medlems-kontrolleret selskab under administration frem til 2002 – købte Holker Street tilbage.
- 2014-2018: Paul Casson majoritetsaktionær og bestyrelsesformand.
- 2018- : Paul Hornby ledte et management-buy-out, hvorefter klubben drives af et lokalt konsortium.
Staben omkring førsteholdet
Pr. sommeren 2025 består staben af cheftræner Andy Whing, assistenter, analyse- og fitnesspersonale. Detaljerede stillingsbetegnelser ændres jævnligt, og klubben offentliggør på sin hjemmeside aktuelle navne og roller.
Managerliste (udvalgte navne)
Periode | Manager | Bemærkninger |
---|---|---|
1966-1967 | Don McEvoy | Oprykning til Third Division |
1967-1969 | Colin Appleton | 8. plads – bedste ligaplacering |
1983-1986 | Vic Halom | NPL-mesterskab 1983-84 |
1986-1992 | Ray Wilkie | FA Trophy-vinder 1990 |
1997-1998 | Owen Brown | Oprykning til Conference |
1999-2005 | Kenny Lowe | Stabilitet i NPL |
2005-2007 | Lee Turnbull / Phil Wilson | Skift midt under sæson |
2007-2013 | David Bayliss & Darren Sheridan | Play-off-oprykning 2008; FA Trophy 2010 |
2013-2015 | Darren Edmondson | Conference North-titel 2015 |
2015-2017 | Paul Cox | Stabil midterplacering |
2017 | Micky Moore | Fyret efter FA Cup-exit |
2017-2018 | Ady Pennock | Overlevede på 20. plads |
2018-2020 | Ian Evatt | National League-mesterskab |
2020 | David Dunn | Første EFL-sejr efter 9 runder |
2020-2021 | Michael Jolley / Rob Kelly (caretaker) | Sikrede overlevelse |
2021-2022 | Mark Cooper | EFL Cup vs. Aston Villa |
2022-2024 | Pete Wild | 9. plads i League Two |
2024-2025 | Stephen Clemence | Fyret januar 2025 |
2025- | Andy Whing | Nuværende manager |
Spillertrup
Aktuel førsteholdstrup
Klubben registrerede en League Two-trup pr. 29. juli 2025. Da detaljerede spillerdata ikke er publiceret i de tilgængelige kilder, henvises til Barrows officielle hjemmeside for navne, nationaliteter og trøjenumre.
Udlejede spillere
Barrow benytter løbende lån for at give unge spillere kamptid. Oplysninger om aktuelle lån findes ligeledes i klubbens egne meddelelser.
B-holdet
Som led i talentstrategien etablerede klubben i sommeren 2023 et B Team, som deltager i The Central League og tilhørende cupturneringer. Holdet trænes af den tidligere Barrow-spiller Jason Taylor og spiller hjemmekampe på Bower Fold i Stalybridge, tæt på førsteholdets ugentlige træningsfaciliteter.
Turneringer og meritter
Nationale og regionale ligaer
Konkurrence | Titel | År |
---|---|---|
National League | Mester | 2019-20 |
Football League Fourth Division | Oprykket (3. plads) | 1966-67 |
Conference North / National League North | Mester | 2014-15 |
Conference North | Play-off-vinder | 2007-08 |
Northern Premier League | Mester | 1983-84, 1988-89, 1997-98 |
Northern Premier League | Runner-up | 2002-03 |
Lancashire Combination Division One | Mester | 1920-21 |
Pokalturneringer
Turnering | Resultat | Årstal |
---|---|---|
FA Trophy | Vinder | 1989-90, 2009-10 |
Lancashire Senior Cup | Vinder | 1954-55, 2023-24 |
Northern Premier League President’s Cup | Vinder | 2001-02, 2003-04 |
Peter Swales Shield | Vinder | 1984-85 |
Lancashire Junior Cup | Vinder | 1980-81 |
Rekorder og milepæle
- Bedste ligaplacering: 8. plads i Third Division 1967-68.
- Bedste FA Cup-resultat: Tredje runde – opnået 12 gange (1945-46 til 2021-22).
- Bedste League Cup-resultat: Tredje runde 1962-63, 1967-68, 2024-25.
- Bedste League Trophy (EFL Trophy)-resultat: Runde af 32 (Nord) 2022-23.
Klubrekorder
Individuelle rekorder
- Flest kampe: Colin Cowperthwaite – 704.
- Flest mål: Colin Cowperthwaite – 282.
- Flest ligakampe i The Football League: Brian Arrowsmith (antal ikke oplyst, men klubrekord).
Holdrekorder
- Rekordtilskuertal: 16 874 vs. Swansea Town – FA Cup, 9. januar 1954.
- Største titel: National League-mesterskab 2019-20.
- Længste ophold uden for The Football League: 48 sæsoner (1972-2020).
Træningsfaciliteter
Selv om kampene spilles i Barrow, foregår den daglige træning siden sommeren 2023 på Broadhurst Park i Moston, Manchester – anlægget som deles med F.C. United of Manchester. Før dette har man benyttet faciliteter i blandt andet Salford, Rochdale og Lancaster. Flytningen giver spillere lettere adgang fra det nordvestlige motorvejsnet og menes at være et vigtigt skridt i bestræbelsen på at tiltrække talent.
Fremtidsperspektiver
Klubben befinder sig fortsat i en konsolideringsfase i League Two. Med et relativt nyrenoveret Holker Street, en B-hold-struktur og et regionalt træningsmiljø i Manchester har Barrow skabt fundamentet for at konkurrere stabilt på det professionelle niveau. De historiske udfordringer – isolation, økonomi og publikumstal – er der stadig, men 2020’ernes resultater viser, at en kombination af lokal forankring og moderne driftsmodeller kan holde The Bluebirds flyvende over Cumbria i mange år frem.