Ashley Young

Ashley Simon Young, født 9. juli 1985 i Stevenage nord for London, har gennem mere end to årtier markeret sig som en af engelsk fodbolds mest alsidige profiler. Som teknisk dygtig kantspiller med flair for at udfordre sin direkte modstander, men også som arbejdsom og taktisk velfunderet back, har han spillet over 750 seniorkampe, repræsenteret nogle af Europas største klubber og vundet mesterskaber på både engelsk og italiensk grund. På landsholdet nåede han 39 officielle optrædener og scorede syv gange, herunder afgørende mål i EM-kvalifikationen 2012 og under forberedelserne til VM 2018. Karrieren spænder fra de tidlige år i Watfords ungdomsrækker, over Premier-League-toppen med Manchester United, til en Serie A-titel med Inter og en sen karriereforlængelse i Everton – og ifølge visse kilder nu også et engagement i Ipswich Town. Han er dermed et sjældent eksempel på en spiller, der har formået at genopfinde sig selv flere gange uden at miste sin plads i den absolutte top.

Tidlige år og udviklingen i Watford

Allerede som tiårig blev Young optaget i Watfords akademi, hvor han hurtigt viste så stor fremgang, at han som 16-årig begyndte at træne fast med U-18-holdet. Selvom klubben i sommeren 2001 ikke kunne tilbyde ham et fuldtidsstipendium, valgte han at blive på deltid, og den vedholdenhed førte til en professionel kontrakt og debut som 18-årig i september 2003. Indskiftet mod Millwall kvitterede han øjeblikkeligt med et mål, og i den resterende del af sæsonen scorede han yderligere to gange som joker.

I sæsonen 2004-05 blev han fast førsteholdsspiller. Uden at score i ligaen, men med konstante gennembrud på højrekanten, modtog han klubbens pris som Årets Unge Spiller. Under Aidy Boothroyd et år senere eksploderede statistikken: 15 ligamål – blandt andet to pragtfrispark og en spektakulær 30-meters scoring mod Coventry City – hjalp Watford til play-off-sejr over Leeds United og retur i Premier League. Hans Premier-League-debut 2006-07 bragte yderligere tre mål inden vinteren og gjorde ham til et varmt navn på transfermarkedet.

Første ophold i Aston Villa

Skiftet i januar 2007 og gennembruddet

Den 23. januar 2007 blev Young Aston Villas dyreste indkøb til dato, da Birmingham-klubben lagde en grundsum på 8 mio. pund – med optioner op til knap 10 mio. pund. Han scorede i sin debut mod Newcastle United og fortsatte 2007-08-sæsonen med 17 assists, næstflest i ligaen efter Cesc Fàbregas. Præstationerne gav ham en plads på Årets Hold i Premier League og flere “Man of the Match”-udmærkelser.

Topform, priser og disciplinære udfordringer

I april 2008 leverede han to mål og to assists i et 5-1-derby mod Birmingham City, og allerede samme måned modtog han sin første af tre Premier League-kåringer som Månedens Spiller, alle i kalenderåret 2008 – noget ingen anden spiller før havde præsteret. Den 26. april 2009 kulminerede perioden med PFA’s pris som Årets Unge Spiller, et synligt bevis på hans status blandt kollegerne. Perioden bød dog også på et rødt kort for en to-fodstakling mod Sunderland i januar 2009, hvilket satte fokus på hans aggressive spillestil.

Vice-anfører og fri rolle (2009-2011)

Under Martin O’Neill og senere Gérard Houllier udviklede Young sig til vice-anfører og fik i 2010-11-sæsonen en mere central, fri rolle bag angriberen. Ni mål og 14 assists blev facit, før kontrakten løb ind i sidste år, og Aston Villa måtte erkende, at stjernespilleren ønskede nye udfordringer.

Manchester United – fra kantspiller til kaptajn

Sir Alex Fergusons sidste storindkøb (2011-2014)

23. juni 2011 underskrev Young en femårig aftale med Manchester United til cirka 17 mio. pund og overtog trøje 18 fra Paul Scholes. Hans debut i Community Shield mod Manchester City bød på en assist, og to uger senere sørgede han for både oplæg og tvunget selvmål i ligaåbneren mod West Bromwich Albion. Et uforglemmeligt højdepunkt kom i 8-2-sejren over Arsenal, hvor Young nettede to gange fra distancen.

Trods en ankelskade i vinteren 2011-12 kom han stærkt tilbage med to mål og en assist i en 3-1-sejr på White Hart Lane. I 2012-13 kunne han tilføje et Premier-League-mesterskab til CV’et, selv om skader begrænsede spilletiden.

Omstillingen under Louis van Gaal og José Mourinho (2014-2020)

Van Gaal introducerede 3-5-2-systemet, hvor Young fra 2014 blev omskolet til wingback og senere decideret forsvarsback. Overgangen kulminerede i april 2015 med scoring og to assists mod Manchester City samt flere nøgleroller i jagten på Champions-League-pladser. Efter kontraktforlængelse i 2015 kom han under Mourinho oftere i defensiven, men bevarede ledelsesrollen og blev i august 2019 udnævnt til klubkaptajn. Hans sidste United-mål faldt i Europa League-opgøret mod AZ Alkmaar i december 2019.

Serie A-titel med Inter Milan

I januar 2020 byttede Young Old Trafford ud med San Siro. Overgangssummen lød på cirka 1,5 mio. euro, og allerede i debuten leverede han en assist til Lautaro Martínez. Den 16. februar 2020 scorede han sit første Serie-A-mål mod Lazio, og i sæsonen 2020-21 bidrog han til, at Inter brød Juventus’ dominans og sikrede klubbens første mesterskab siden 2010. Dermed blev Young kun den tredje englænder – efter Jimmy Greaves og Gerry Hitchens – til at vinde Italiens bedste række.

Tilbage til Aston Villa og senere Everton

17. juni 2021 vendte Young retur til Aston Villa på en fri transfer, denne gang iført nummer 18 som i United-tiden. Han opnåede to sæsoner, blev udpeget som klubkaptajn for 2022-23 og markerede sig med et langskudsmål mod Nottingham Forest i oktober 2022. Efter kontraktudløb i juni 2023 skiftede han til Everton på en etårig aftale med option. Her blev han den 4. december 2024 klubbens ældste målscorer nogensinde, 39 år og fem måneder gammel, med et frisparksmål mod Wolverhampton Wanderers.

Seneste kapitel – Ipswich Town eller fortsat tid i Everton?

Der foreligger divergerende oplysninger om Youngs helt aktuelle klubtilhørsforhold. Visse kilder anfører, at han i maj 2025 forlod Everton ved kontraktudløb og allerede 23. juli 2025 skrev under på en étårig aftale med Championship-klubben Ipswich Town. Andre angivelser fastholder, at han fortsat er i trup hos Everton på optionen. Sikkerhed for den endelige status afventer officiel bekræftelse.

Landsholdskarriere

U-21 og de første A-landskampe

Debuten på U-21-landsholdet kom i februar 2006 mod et italiensk Serie-B-udvalg, og Young opnåede i alt ti U-21-kampe. Hos A-landsholdet blev han første gang udtaget af Steve McClaren i august 2007 og fik debut som indhopper mod Østrig tre måneder senere.

EM 2012 – målform og straffesparksdrama

Mellem februar 2011 og juni samme år scorede Young i fire landskampe i træk – noget kun Wayne Rooney tidligere havde præsteret i moderne tid. Han nettede blandt andet i kvalifikationssejre over Danmark og Wales. Ved EM 2012 spillede han alle fire engelske kampe, men ramte overliggeren i kvartfinalens straffesparkskonkurrence mod Italien.

VM 2018 – fra reserve til fast back

Efter næsten fire års fravær vendte han tilbage på landsholdet i november 2017. Gareth Southgate benyttede Young som førstevalg på venstre wingback under VM i Rusland, hvor England nåede semifinalen. Han leverede blandt andet assisten til Harry Maguires 1-0-mål mod Sverige i kvartfinalen og blev kun skiftet ud i begge kampe, der gik i forlænget spilletid.

Spillestil og positionelle skift

Young startede som ren kantspiller med fokus på driblinger, hurtige temposkift og præcise indlæg. Allerede i Watford-tiden fik han dog enkelte kampe som angriber, og hos Aston Villa brillierede han i en fri offensiv rolle. I Manchester United blev han under Van Gaal og Mourinho gradvist omskolet til defensiv flanke, først som wingback og siden som klassisk venstre eller højre back, hvor hans arbejdsradius, taktiske disciplin og fortsatte indlægsstyrke gjorde ham værdifuld – en omstilling, der ifølge flere analytikere forlenede ham med ny karrierelængde.

Meritter og udmærkelser

• Premier League-mester med Manchester United 2012-13
• FA Cup-vinder 2015-16 og EFL Cup-vinder 2016-17
• UEFA Europa League-vinder 2016-17
• Serie A-mester med Inter Milan 2020-21
• PFA Årets Unge Spiller 2008-09
• Tre gange Premier League Månedens Spiller i 2008 (april, september, december)
• Udtaget til PFA-Årets Hold i Championship 2005-06 samt Premier League 2007-08 og 2008-09

Personlige forhold

Young voksede op i Stevenage som den næstældste af fire brødre. Han gik på John Henry Newman School, hvor han spillede skolefodbold side om side med senere Formel-1-verdensmester Lewis Hamilton. Hans far, født på Jamaica, er Tottenham-fan, mens både Ashley og den ældre bror støttede Arsenal i barndommen. Idolerne var Ian Wright og senere Thierry Henry, men professionelt gik vejen som bekendt i andre farver. I juni 2015 giftede han sig med barndomskæresten Nicky Pike, og parret har børn sammen; sønnen Tyler er selv fodboldspiller.

Statistisk overblik (uddrag)

• Watford: 110 officielle førstelagstræfninger og 22 mål
• Aston Villa (første periode): 190 kampe, 38 mål
• Manchester United: 261 kampe, 23 mål
• Inter Milan: 59 kampe, 5 mål
• Aston Villa (anden periode): 60 kampe, 1 mål
• Everton: 35 kampe, 2 mål (pr. sommer 2025)
• England: 39 landskampe, 7 mål

Tal kan variere en smule afhængigt af opgørelsesmetode og inddragelse af nationale cup- og europæiske kvalifikationskampe.

Eftermæle og betydning

Ashley Youngs karriere illustrerer, hvor langt teknisk kunnen, taktisk forståelse og vilje til omstilling kan bringe en spiller. Fra gennembruddets driblende kantspiller til den modne, ansvarstagende forsvarsprofil og anfører har han leveret på højeste niveau i flere ligaer og har med sit Serie A-mesterskab skrevet sig ind i en eksklusiv gruppe af englændere med succes i Italien. At han fortsat – godt ind i trediverne og endda ind i fyrrerne – kan finde nye roller i Championship eller Premier League, understreger hans professionalisme og fodboldintelligens og gør ham til en inspirationsfigur for yngre spillere med ambitioner om et langt og varieret fodboldliv.