Arsenal
Hjemmebane
Emirates Stadium
Queensland Road, London
Kapacitet: 60383
Overflade: Græs
Arsenal Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Arsenal kampe i Premier League i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Arsenal kampe, samt de Arsenal kampe der allerede er spillet.
Arsenal Kommende Kampe
Runde 10
Burnley FC
Runde 11
Sunderland AFC
Runde 12
Arsenal
Runde 13
Chelsea FC
Runde 14
Arsenal
Runde 15
Aston Villa
Runde 16
Arsenal
Runde 17
Everton
Runde 18
Arsenal
Runde 19
Arsenal
Runde 20
AFC Bournemouth
Runde 21
Arsenal
Runde 22
Nottingham Forest
Runde 23
Arsenal
Runde 24
Leeds United
Runde 25
Arsenal
Runde 26
Brentford
Runde 27
Tottenham Hotspur
Runde 28
Arsenal
Runde 29
Brighton & Hove Albion
Runde 30
Arsenal
Runde 31
Wolverhampton Wanderers
Runde 32
Arsenal
Runde 33
Manchester City
Runde 34
Arsenal
Runde 35
Arsenal
Runde 36
West Ham United
Runde 37
Arsenal
Runde 38
Crystal Palace
Arsenal Færdigspillede Kampe
Runde 9
Arsenal
Runde 8
Fulham
Runde 7
Arsenal
Runde 6
Newcastle United
Runde 5
Arsenal
Runde 4
Arsenal
Runde 3
Liverpool
Runde 2
Arsenal
Runde 1
Manchester United
Arsenal Stillinger
Her kan du se Arsenals aktuelle stillinger i Premier League for sæsonen 25/26.
Arsenal ligger lige nu på 1.-pladsen med 25 point efter 10 kampe.
Arsenal har vundet 8 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har Arsenal en målforskel på 15 (scoret 18, indkasseret 3)
Du kan se tabellen med Arsenal stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Arsenal
|
10 | 8 | 1 | 1 | 18 | 3 | 15 | 25 |
|
| 2 |
Manchester City
|
10 | 6 | 1 | 3 | 20 | 8 | 12 | 19 |
|
| 3 |
Liverpool
|
10 | 6 | 0 | 4 | 18 | 14 | 4 | 18 |
|
| 4 |
AFC Bournemouth
|
10 | 5 | 3 | 2 | 17 | 14 | 3 | 18 |
|
| 5 |
Tottenham Hotspur
|
10 | 5 | 2 | 3 | 17 | 8 | 9 | 17 |
|
| 6 |
Chelsea FC
|
10 | 5 | 2 | 3 | 18 | 11 | 7 | 17 |
|
| 7 |
Sunderland AFC
|
9 | 5 | 2 | 2 | 11 | 7 | 4 | 17 |
|
| 8 |
Manchester United
|
10 | 5 | 2 | 3 | 17 | 16 | 1 | 17 |
|
| 9 |
Crystal Palace
|
10 | 4 | 4 | 2 | 14 | 9 | 5 | 16 |
|
| 10 |
Brighton & Hove Albion
|
10 | 4 | 3 | 3 | 17 | 15 | 2 | 15 |
|
| 11 |
Aston Villa
|
10 | 4 | 3 | 3 | 9 | 10 | -1 | 15 |
|
| 12 |
Brentford
|
10 | 4 | 1 | 5 | 14 | 16 | -2 | 13 |
|
| 13 |
Newcastle United
|
10 | 3 | 3 | 4 | 10 | 11 | -1 | 12 |
|
| 14 |
Fulham
|
10 | 3 | 2 | 5 | 12 | 14 | -2 | 11 |
|
| 15 |
Everton
|
9 | 3 | 2 | 4 | 9 | 12 | -3 | 11 |
|
| 16 |
Leeds United
|
10 | 3 | 2 | 5 | 9 | 17 | -8 | 11 |
|
| 17 |
Burnley FC
|
10 | 3 | 1 | 6 | 12 | 19 | -7 | 10 |
|
| 18 |
West Ham United
|
10 | 2 | 1 | 7 | 10 | 21 | -11 | 7 |
|
| 19 |
Nottingham Forest
|
10 | 1 | 3 | 6 | 7 | 19 | -12 | 6 |
|
| 20 |
Wolverhampton Wanderers
|
10 | 0 | 2 | 8 | 7 | 22 | -15 | 2 |
|
Arsenal Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Arsenals hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som Arsenal er med i:
David Martin
Målmand
Trøje #1
Kepa Revuelta
Målmand
Trøje #13
Tommy Setford
Målmand
Trøje #35
Alexei Fedorushchenko
Målmand
Trøje #51
William Saliba
Forsvarer
Trøje #2
Cristhian Ibargüen
Forsvarer
Trøje #3
Benjamin White
Forsvarer
Trøje #4
Piero Reyna
Forsvarer
Trøje #5
Gabriel Magalhães
Forsvarer
Trøje #6
Jurriën Timber
Forsvarer
Trøje #12
Riccardo Calafiori
Forsvarer
Trøje #33
Brayden Clarke
Forsvarer
Trøje #37
Josh Nichols
Forsvarer
Trøje #48
Myles Lewis-Skelly
Forsvarer
Trøje #49
M. Salmon
Forsvarer
Trøje #89
Martin Ødegaard
Midtbanespiller
Trøje #8
Christian Nørgaard
Midtbanespiller
Trøje #16
Ethan Nwaneri
Midtbanespiller
Trøje #22
Mikel Zazón
Midtbanespiller
Trøje #23
Martín Ibáñez
Midtbanespiller
Trøje #36
Declan Rice
Midtbanespiller
Trøje #41
Bukayo Saka
Angriber
Trøje #7
Eberechi Eze
Angriber
Trøje #10
Gabriel Silva
Angriber
Trøje #11
Viktor Gyökeres
Angriber
Trøje #14
Leandro Trossard
Angriber
Trøje #19
Noni Madueke
Angriber
Trøje #20
Kai Havertz
Angriber
Trøje #29
M. Dowman
Angriber
Trøje #56
A. Annous
Angriber
Trøje #71Arsenal Historie og Info
Arsenal Football Club er en af de mest markante institutioner i engelsk fodbold – både historisk, kulturelt og økonomisk. Klubben blev stiftet i 1886 i Woolwich af arbejdere fra våbenarsenalet Royal Arsenal og har siden bevæget sig fra ydmyge omgivelser i det sydøstlige London til et globalt brand med hjemsted i Emirates Stadium i Islington. Gennem mere end et århundrede har Arsenal præget engelsk fodbold med nytænkende ledere, ikoniske spillere og en række tekniske og taktiske landvindinger, der rækker langt ud over klubbens egne grænser.
I hjemlandet indtager Arsenal en absolut topplacering, målt på trofæer såvel som kontinuitet. Med 13 engelske mesterskaber, en rekordhøj samling på 14 FA Cup-titler samt 17 triumfer i Community Shield har klubben sikret sig en fast plads i den øverste elite. Også internationalt har Arsenal markeret sig med sejre i Inter-Cities Fairs Cup (1970) og Europa Cup Winners’ Cup (1994) samt finaledeltagelse i UEFA Champions League (2006) og UEFA Europa League (2000 og 2019).
Arsenal er dog mere end tal og trofæer. Klubben har opbygget et unikt visuelt og kulturhistorisk udtryk gennem sit kanonprægede våbenskjold, de ikoniske røde trøjer med hvide ærmer, tilnavnet “The Gunners” og en fanbase, der spænder fra lokale supportere i North London til millioner af tilhængere verden over. I det følgende afdækkes klubbens historie, identitet, bedrifter og nøgletal i dybden.
Historisk udvikling
Fra Dial Square til Royal Arsenal (1886-1893)
Klubben blev grundlagt i oktober 1886 under navnet Dial Square af skotske mekanikere på våbenfabrikken Royal Arsenal. Den første kamp fandt sted 11. december 1886 mod Eastern Wanderers og endte 6-0. Kort efter skiftede man navn til Royal Arsenal og sikrede sig de første pokaler – Kent Senior Cup og London Charity Cup i 1889-90 samt London Senior Cup i 1890-91. Allerede i 1891 tog klubben det banebrydende skridt at blive professionel som den første i London.
Woolwich Arsenal og indtoget i Football League (1893-1913)
I 1893 registrerede klubben selskabet Woolwich Arsenal og blev samtidig det første sydengelske hold i Football League. Debuten foregik i Second Division, mens oprykningen til First Division fulgte i 1904. Økonomiske vanskeligheder og faldende tilskuertal i det relativt afsides Plumstead tvang dog klubben til at søge nye veje.
Flytningen til Highbury og “Bank of England-klubben” (1913-1925)
Forretningsmanden Sir Henry Norris styrkede økonomien og gennemførte i 1913 den kontroversielle flytning til Arsenal Stadium i Highbury. I 1919 opnåede klubben, nu blot kaldet The Arsenal, en omdiskuteret forfremmelse til First Division efter Første Verdenskrigs afbrydelse af ligaen – en beslutning, der skærpede rivaliseringen med Tottenham Hotspur. Stigende indtægter gjorde Arsenal til den velpolstrede “Bank of England-klub”.
Herbert Chapman og de taktiske revolutioner (1925-1934)
Med Herbert Chapmans tiltrædelse i 1925 begyndte en epoke med modernisering: WM-formationen, rygnumre, hvide ærmer og floodlights blev indført. Under Chapman og de efterfølgende ledere fulgte FA Cup-sejren i 1930 samt ligatitler i 1930-31 og 1932-33. Chapmans pludselige død i januar 1934 lagde dog et tungt slør over succesen.
Hat-trick af mesterskaber og krigsår (1934-1945)
Efter Chapman førte Joe Shaw og siden George Allison holdet til endnu et mesterskab i 1933-34 samt titlerne i 1934-35 og 1937-38. Anden Verdenskrig suspenderede ligaen, og Highbury blev delvist beskadiget af bomber. Arsenal spillede krigstidens hjemmekampe på rivalen Tottenhams bane, White Hart Lane, men vandt alligevel regionale turneringer og War Cup South i 1943.
Efterkrigstidens genfødsel (1945-1966)
Træner Tom Whittaker greb takstokken i 1947 og sikrede mesterskabet 1947-48 samt FA Cup-triumfen 1950 og endnu et mesterskab i 1952-53. Dernæst fulgte et langt hul uden titler, hvor især Billy Wrights år (1962-66) var præget af midterplaceringer.
Det første Double og 1970’ernes udsving (1966-1976)
Bertie Mee rykkede fra fysioterapeut til manager i 1966 og vandt Messepokalen 1970 efter en dramatisk finale mod Anderlecht. Kulminationen kom i sæsonen 1970-71, hvor Arsenal sikrede klubbens første Double. I de efterfølgende år fulgte finalenederlag og et gradvist fald trods profiler som Alan Ball.
Terry Neill, cup-glans og stagnation (1976-1986)
Terry Neill førte Arsenal til tre FA Cup-finaler i træk (1978-1980) med sejr i 1979, hvor Brian Talbot, Frank Stapleton og Alan Sunderland skabte et ikonisk 3-2-mål i de døende minutter. I 1980 tabte klubben dog både FA Cup- og Pokalvindercupfinalen. Salget af Liam Brady markerede begyndelsen på en resultatmæssig nedtur, som hverken Neill eller efterfølgeren Don Howe kunne vende.
George Graham og disciplinens æra (1986-1995)
Den tidligere Arsenal-spiller George Graham opbyggede en stram defensiv struktur med Tony Adams i spidsen. Resultatet blev ligacuptitlen 1987, mesterskabet i 1989 – dramatisk sikret af Michael Thomas’ scoring på Anfield – og endnu en titel i 1990-91, hvor holdet kun led ét liga-nederlag. Pokaldobbelt (FA Cup og Liga Cup) kom i 1993, og Pokalvindercuppen blev vundet i 1994. Grahams exit i 1995 skyldtes en bestikkelsessag om ulovlige agentbetalinger.
Bruce Rioch – en kort overgang (1995-1996)
Bruce Rioch hentede stjerneangriberen Dennis Bergkamp, men uenigheder om transferstrategien førte til bruddet allerede året efter, trods en femteplads og semifinale i Liga Cup.
Arsène Wengers transformative periode (1996-2018)
De første succesår og dobbelter (1996-2003)
Franskmanden Arsène Wenger kombinerede engelsk defensiv rutine med tekniske franske talenter. Double-sejre fulgte i 1997-98 og 2001-02, mens Thierry Henry og Patrick Vieira blev bærende profiler.
The Invincibles og Highburys afsked (2003-2006)
Sæsonen 2003-04 skrev Arsenal historie som ubesejret Premier League-vinder med 26 sejre og 12 uafgjorte. I 2005 hentede klubben endnu en FA Cup, og i 2006 nåede man som første London-klub Champions League-finalen, hvor Barcelona dog vendte Arsenals føring til et 2-1-resultat. 2005-06 var samtidig sidste sæson i Highbury, der blev afløst af Emirates Stadium.
Stadiongæld og pokaltørke (2006-2013)
Flytningen til Emirates reducerede transferbudgettet, og flere erfarne spillere som Thierry Henry forlod klubben. Unge navne som Cesc Fàbregas og Robin van Persie bar holdet, men titlerne udeblev indtil FA Cup-triumfen i 2014, efterfulgt af sejre i 2015 og 2017.
Afslutningen på Wenger-æraen (2014-2018)
Mesut Özil og senere record-købet Granit Xhaka var blandt profilerne, men Arsenal faldt i 2016-17 for første gang under Wengers ledelse uden for top fire. Da klubben sluttede som nummer seks i 2017-18, trådte Wenger tilbage efter 22 år.
Unai Emery og overgangen (2018-2019)
Spanske Unai Emery førte Arsenal til en Europa League-finale i 2019 (1-4 mod Chelsea) og en femteplads i Premier League. Svigtende resultater i efteråret 2019 førte til hans afskedigelse, og Freddie Ljungberg styrede kortvarigt som interim.
Mikel Arteta og nutiden (2019-)
Tidligere Arsenal-kapten Mikel Arteta overtog i december 2019 og vandt FA Cup-finalen 2020 mod Chelsea, hvilket bragte klubben op på 14 titler – flest af alle. Efter Community Shield-sejr samme år fulgte placeringer som nummer otte, fem og to i ligaen, mens Champions League-kvalifikationen blev genvundet i 2022-23. I 2023 vandt klubben endnu et Community Shield og spillede sig til Champions League-kvartfinalen 2023-24, før Bayern München satte en stopper.
Klubbens identitet
Våbenskjold og motto
Det første kendte skjold fra 1888 viste tre kanoner set ovenfra – et motiv lånt fra Woolwich-kommunens våben. I 1922 blev designet forenklet til én kanon, i 1949 kom sortletter-logoet med mottoet Victoria Concordia Crescit (”Sejr vokser frem af harmoni”). Siden 2002 har klubben benyttet et moderniseret, stiliseret skjold med kanonen vendt mod øst og navnet ARSENAL skrevet i en seriffri skrifttype.
Klubfarver og dragter
- Hjemme: Rød trøje med hvide ærmer, hvide shorts (introduceret i 1933 efter Herbert Chapmans forslag).
- Ude: Traditionelt gul/blå, dog afløst periodisk af helblå eller alternative farver såsom metallic-guld (2001-02) og hvidt/kastanjebrunt (2007-08).
- Trøjesponsorer: JVC (1982-1999), SEGA/Dreamcast (1999-2002), O2 (2002-2006), Emirates (2006-2025*).
- Udstyr: Umbro, Adidas (første periode), Nike, Puma, siden 2019 igen Adidas.
Spillesteder
Manor Ground & Invicta Ground
De første ligakampe blev spillet på Manor Ground i Plumstead, med en kort afstikker til Invicta Ground 1890-1893, før klubben vendte tilbage.
Highbury (Arsenal Stadium) 1913-2006
Highbury blev designet af Archibald Leitch og ombygget i 1930’erne til art déco-stil. Kapaciteten toppede omkring 60.000, men faldt efter Taylor-rapporten til cirka 38.000 alle-siddende pladser.
Emirates Stadium siden 2006
Det nuværende stadion i Ashburton Grove rummer 60.704 tilskuere. Navnerettighederne er solgt til Emirates Airlines frem til mindst 2028. Der refereres stadig til anlægget som “The Grove” blandt visse fans.
Supportere og rivaliseringer
Tilskuertendenser
Arsenal har sædvanligvis udsolgte kampe. I 2012-13 var gennemsnittet 60.079 – det højeste i klubbens historie. Supporterne kaldes “Gooners”, en legende vending af “Gunners”.
Nøgle-rivaler
- Tottenham Hotspur – North London Derby har været det mest intense opgør siden 1913.
- Chelsea – et nyere London-naboskab med stigende konkurrence.
- Manchester United – rivaliseringen toppede i slut-1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvor klubberne dystede om mesterskabet.
Økonomi og ejerskab
Konstruktion
Arsenal ejes fuldt ud af den amerikanske milliardær Stan Kroenke, som i 2018 opnåede 100 % ejerskab gennem Kroenke Sports & Entertainment. Moderselskabet Arsenal Holdings plc består af 19 datterselskaber.
Nøgletal (2020 regnskab)
| Parameter | Beløb |
|---|---|
| Omsætning | 334,5 mio. £ |
| Resultat før skat | -54,0 mio. £ |
| Kapital | 345,1 mio. £ |
| Personaleomkostninger | 234,5 mio. £ |
Forbes vurderede i 2021 klubværdien til 2,8 mia. USD, mens Deloitte placerede Arsenal som nr. 11 på sin Football Money League for sæsonen 2019-20.
Meritter og hædersbeviser
Nationale titler
| Konkurrence | Sejre | År |
|---|---|---|
| Engelsk Mesterskab | 13 | 1931, 1933, 1934, 1935, 1938, 1948, 1953, 1971, 1989, 1991, 1998, 2002, 2004 |
| FA Cup | 14 (rekord) | 1930, 1936, 1950, 1971, 1979, 1993, 1998, 2002, 2003, 2005, 2014, 2015, 2017, 2020 |
| League Cup | 2 | 1987, 1993 |
| Community Shield | 17 | 1930, 1931, 1933, 1934, 1938, 1948, 1953, 1991* delt, 1998, 1999, 2002, 2004, 2014, 2015, 2017, 2020, 2023 |
Internationale titler
- Inter-Cities Fairs Cup: 1970
- Europa Cup Winners’ Cup: 1994 (vinder) – finalister 1980, 1995
- UEFA Champions League: Finalist 2006
- UEFA Europa League: Finalist 2000, 2019
- UEFA Super Cup: Finalist 1994
Rekorder og statistikker
Holdrekorder
- Ubesejret ligasæson: 38 kampe, 26-12-0 (2003-04).
- Længste ligastime uden nederlag: 49 kampe (maj 2003 – okt. 2004).
- Flest ligamål på en sæson: 127 (1930-31).
- Største sejr: 12-0 mod Loughborough Town (1900, Second Division).
- Største nederlag: 0-8 mod Loughborough Town (1896, Second Division).
- Højeste tilskuertal hjemme: 73.707 (UEFA CL mod Lens, Wembley 1998).
Individuelle rekorder
| Rekord | Indehaver | Tal |
|---|---|---|
| Flest kampe | David O’Leary | 722 (1975-1993) |
| Flest mål | Thierry Henry | 228 (1999-2007 & 2012) |
| Flest sæsonmål | Ted Drake | 44 (1934-35) |
| Yngste debutant | Cesc Fàbregas | 16 år 177 dage (2003) |
| Ældste spiller | Jock Rutherford | 41 år 159 dage (1926) |
Akademi, reserver og scouting
Arsenal Reserves
Reserveholdet blev grundlagt i 1890 og har siden 1999 spillet i Premier Reserve League South. Hjemmekampene foregår på Underhill Stadium. Holdet har vundet 18 mesterskaber i den tidligere Football Combination.
Arsenal Academy
Akademiet, formelt etableret 1998, træner spillere fra U-9 til U-18 på Hale End Training Centre. Ashley Cole, Nicklas Bendtner og flere engelske U-landsholdsspillere er blandt de mest kendte produkter.
Scoutingstrukturen
Fra 1996 til 2017 stod Steve Rowley i spidsen for et globalt netværk af talentspejdere med 16 faste scouter i Storbritannien.
Arsenal Women FC
Etablering og hjemsted
Kvindeholdet blev dannet i 1987 af Vic Akers og spiller hjemmekampe på Meadow Park i Borehamwood.
Titler
- UEFA Women’s Cup/Champions League: 2007 & 2025
- FA Women’s Super League: 2011, 2012, 2019
- FA Women’s Premier League National Division: 12 titler (1993-2010)
- FA Women’s Cup: 14 triumfer (1993-2016)
- Continental Cup: 5 sejre (2011-2018)
Arsenal i populærkulturen
Arsenal optrådte i 1939-filmen “The Arsenal Stadium Mystery” og var det første hold vist live på britisk TV i 1937. Nick Hornbys “Fever Pitch” (1992) anvender klubbens 1988-89 mesterskab som dramatisk bagtæppe, og Monty Python, “Monty Python’s Flying Circus”, The Full Monty samt talrige filmreferencer har brugt klubbens defensiv som humoristisk element.
Ledelse og trænerliste (udpluk)
| Manager | Periode | Hovedtrofæer |
|---|---|---|
| Herbert Chapman | 1925-1934 | 2 Liga, 1 FA Cup |
| George Allison | 1934-1947 | 2 Liga, 1 FA Cup |
| Tom Whittaker | 1947-1956 | 2 Liga, 1 FA Cup |
| Bertie Mee | 1966-1976 | 1 Liga, 1 FA Cup, 1 Messepokal |
| George Graham | 1986-1995 | 2 Liga, 1 FA Cup, 2 Liga Cup, 1 Pokalvindercup |
| Arsène Wenger | 1996-2018 | 3 Liga, 7 FA Cup |
| Unai Emery | 2018-2019 | – |
| Mikel Arteta | 2019- | 1 FA Cup, 2 Community Shield |
Afsluttende bemærkninger
Fra en lille arbejderklub med kampe på åbne marker til et multinationalt foretagende med millioner af fans har Arsenal FC gennemlevet et væld af forandringer uden nogensinde at miste sit grundlæggende særpræg: kanonen på brystet, rødt og hvidt på trøjen og en klar ambition om at forene historisk stolthed med moderne innovation. Uanset om det handler om taktiske nybrud, ungdomsudvikling eller økonomisk omstilling, har klubben formået at indskrive sig som en rollemodel i både engelsk og international fodbold.
Med et ungt og talentfuldt hold under Mikel Arteta, en bæredygtig økonomisk platform og et globalt netværk af supportere tegner fremtiden fortsat lys – og lige så uforudsigelig, som fodbolden altid har været. Arsenal står dermed over for den samme udfordring, der har præget klubben siden 1886: at balancere tradition og fornyelse, så Victoria Concordia Crescit ikke blot forbliver et motto, men en levende realitet.
