Andy Lonergan

Andrew Michael Lonergan (født 19. oktober 1983 i Preston, Lancashire) er en engelsk målmand og senere målmandstræner, hvis karriere strækker sig over mere end to årtier og omfatter en lang række engelske klubber fra Preston North End til Wigan Athletic. Han etablerede sig tidligt som førstemålmand i Preston, vandt flere individuelle priser der og har gennem karrieren vekslet mellem perioder som fast mand i målet og korte kontrakter eller lejeophold, hvor han trådte ind som backup eller skadesdækning. Internationalt har Lonergan repræsenteret England på ungdomsniveau og været berettiget til at spille for Republikken Irland gennem sine bedsteforældre, og både klub- og landsholdssiden af hans karriere har været præget af både fremragende individuelle præstationer og af skader og konkurrence om pladserne.

Tidlige år og gennembrud i Preston North End

Andy Lonergan voksede op som tilhænger af Preston North End og kom gennem klubbens ungdomsystem efter et kort ophold i Blackburn Rovers' akademi som ung. Han skrev sin første professionelle kontrakt med Preston i sæsonen 2000/01 og fik tidligt debut som 16‑årig i en ligacupkamp mod Coventry City under manager David Moyes, hvor han trods et resultat på 4-1 pådro sig værdifuld erfaring på seniorniveau.

De følgende sæsoner indeholdt flere korte udlån for at hente spilletid, herunder til Darlington, Blackpool og Wycombe Wanderers, samtidig med at han vekslede mellem rolle som reserve og førstemand i målet i Preston afhængigt af holdets situation og hans egne skadesperioder. En markant begivenhed i hans tidlige karriere fandt sted den 2. oktober 2004, hvor han scorede direkte fra egen banehalvdel i en ligakamp mod Leicester City, en sjældenhed for en målmand, der udlignede til 1-1 i kampen.

Trods gentagne skadeproblemer - herunder brud på hånd og en korsbåndsskade - formåede Lonergan at genvinde pladsen i mål og fik i løbet af sin tid i Preston stor betydning for klubben, hvilket kulminerede i, at han blev kåret som klubbens spiller af året i både 2008-09 og 2009-10 samt modtog anerkendelsen som spillernes spiller af året i 2009-10. I alt nåede han at spille over 200 ligakampe for Preston; en opgørelse fra hans karriere i Preston angiver 231 kampe for klubben i alt.

Overgang til Leeds United og efterfølgende skifte

I juli 2011 forlod Lonergan Preston og skrev under for Leeds United på en treårig kontrakt, med forventning om at erstatte Kasper Schmeichel som førstevalg. Han indledte sæsonen som førstevalg og leverede flere bemærkelsesværdige præstationer, herunder redninger og en strafferedning, men perioden var også farvet af skader; han pådrog sig blandt andet en brækket finger, der krævede operation og holdt ham ude i en længere periode.

På trods af solide præstationer oplevede han efter sæsonen 2011/12 at miste sit faste førsteholdspost som følge af klubbenes tilføjelser i målmændsbesætningen, og han forlod Leeds i sommeren 2012 for at skifte videre i karrieren.

Bolton Wanderers og perioden i Championship

Den 17. juli 2012 skrev Lonergan kontrakt med Bolton Wanderers på tre år, hvor han kom ind i en situation med direkte konkurrence om pladserne med Ádám Bogdán. Hans tid i Bolton blev præget af både gode individuelle kampe - herunder clean sheets og man of the match-præstationer - og skader, som blandt andet omfattede et knæproblem og senere en alvorlig hjernerystelse efter en kollision i en kamp, hvilket midlertidigt satte ham ud af spil.

I løbet af sin tid hos Bolton skiftede førstevalget mellem ham og Bogdán flere gange, og selv om Lonergan i perioder var den foretrukne målmand, endte han med at miste den rolle efter ankomsten af Ben Amos. Han forlod Bolton, da hans kontrakt udløb i juni 2015. I månederne hos Bolton udviklede han samtidig en vis fansympati, og han fik en nærmere kultstatus blandt dele af klubbens tilhængere.

Fulham, Wolverhampton Wanderers og tilbagevenden til Leeds

I juni 2015 skiftede Lonergan til Fulham på en toårig aftale med mulighed for forlængelse, hvor han startede sæsonen som førstevalg og igen leverede flere gode præstationer, men også blev ramt af en hamstringsskade, der holdt ham ude i seks uger. Efter Marcus Bettinelli vendte tilbage fra skade, agerede Lonergan primært som reserve.

I juni 2016 fortsatte karrieren i Wolverhampton Wanderers, hvor han underskrev en kontrakt med Wolves og i starten bidrog i både trænings- og kampsituationer, men i de efterfølgende måneder kom nye målmænd til klubben og unge talenter trådte frem, hvilket betød, at Lonergan til sidst ikke fik tildelt en trupnummer for sæsonen 2017/18.

I august 2017 vendte Lonergan tilbage til Leeds United på fri transfer med en toårig kontrakt. Han vandt en Cup‑kamp mod Burnley i straffesparkskonkurrence ved at holde en strafferedning, men i januar 2018 overvejede han et lån til Sunderland, som han valgte at afvise for at kæmpe om sin plads, og i juli 2018 forlod han klubben ved gensidig aftale efter Marcelo Bielsa tiltrådte som manager.

Middlesbrough, Rochdale og korttidsaftaler

I august 2018 skrev Lonergan en etårig kontrakt med Middlesbrough i Championship, og samme vinterløn blev han udlejet til Rochdale i League One på en nødløsning for resten af sæsonen. Efter sæsonen 2018/19 blev han frigivet af Middlesbrough og blev fri agent.

Liverpool, efterfølgende backup‑roller og overgang til Wigan

I sommeren 2019 blev Lonergan engageret af Liverpool som reserve efter at klubbens førstemålmand blev skadet, han deltog i klubben både på pre‑season‑tur og blev i august 2019 tilbudt en korttidskontrakt, hvor han fungerede som reserve. Han var med trupbenævnelser, men fungerede primært som ubenyttet reservemålmand, mens Liverpool vandt både UEFA Super Cup og FIFA Club World Cup i 2019, turneringer som han var en del af trupbenævnelserne til.

Efterfølgende skrev Lonergan en række korte aftaler med forskellige klubber som skadedækning og reserve, herunder et kort ophold i Stoke City i december 2020 og en kort kontrakt med West Bromwich Albion i januar 2021. I august 2021 skiftede han til Everton på en kontrakt til udgangen af sæsonen, og i juli 2022 blev aftalen forlænget med yderligere et år; han blev senere i 2023 tilbudt en kontraktforlængelse og forblev i klubben indtil maj 2024, hvor klubben meddelte, at han ville forlade klubben, når hans kontrakt udløb.

I juni 2024 tog Lonergan en spiller-/trænerrolle hos Wigan Athletic i League One som fri transfer, et engagement som indbefattede både spiller- og træneropgaver, og i maj 2025 annoncerede Wigan, at han ville forlade klubben i juni, når hans kontrakt udløb.

Det bemærkes i de tilgængelige oplysninger, at der findes forskellige angivelser af hans rolle i de senere år; nogle kilder omtaler ham som aktiv spiller på klubniveau frem til 2025, mens andre beskriver ham som overgået til en mere fast trænerrolle, herunder som målmandstræner for kvindehold. Disse variationer fremgår af de forskellige registreringer af hans ansættelser og virker relateret til hans hyppige korte kontrakter som reserve og skadedækning senere i karrieren.

Spillerstil og rolle i klubberne

Lonergan er gennem hele sin karriere blevet brugt både som førstevalgs‑målmand i perioder og som erfaren reservedklaring i andre. Hans karriere har været karakteriseret ved solid positionssans, gode præstationer i enkelte afgørende kampe - herunder strafferedninger og clean sheets - men også gentagne udfordringer i form af skader, som har påvirket kontinuiteten. I en række klubber blev han indsat som rutineret back‑up, særligt i de sæsoner hvor klubbens førstemålmander var ude med skader, hvilket gjorde ham til en efterspurgt løsning for hold, der manglede øjeblikkelig dækning i målet.

International karriere

Andy Lonergan har repræsenteret England på ungdomsniveau og blev i begyndelsen af sin internationale karriere også indkaldt af Irland på U16‑niveau, idet han via bedsteforældre var berettiget til at repræsentere Republikken Irland. Han spillede én kamp for Irlands U16, men valgte efterfølgende at repræsentere England, hvor han var en del af ungdomslandsholdene; han deltog som førstemand i England ved ungdoms‑VM (Under 20) i 2003 i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han stod i alle tre gruppespilskampe for England, og han blev desuden kaldt op til England U21 i februar 2004.

Senere i karrieren, efter ændringer i FIFA‑reglerne, blev han igen sportsligt berettiget til at spille for Republikken Irland, og i maj 2010 udtalte han, at han ville være åben for en landsholdsudtagelse til Irland, men han nåede ikke at få en seniorkamp for hverken England eller Irland i de optegnede oplysninger.

Personlige forhold

Lonergan gik i skole på St. Cecilia's RC Technology College (nu St. Cecilia's RC High School). Privat er han far til to døtre, hvoraf den ene lever med den medfødte stofskiftesygdom phenylketonuri, noget som har haft indvirkning på familiens hverdag og sandsynligvis også på hans beslutninger i karrieren i perioder med stor rejseaktivitet.

Meritter og anerkendelser

På klubniveau har Lonergan som del af trup for Liverpool været registeret som en del af trupbenævnelser, da klubben vandt UEFA Super Cup i 2019 og FIFA Club World Cup i 2019, og han var en del af truppen i den periode, hvor Liverpool vandt den engelske liga 2019-20. På individuelt plan modtog han i Preston North End flere interne priser, herunder:

• Preston North End Young Player of the Year: 2000-01
• Preston North End Fans' Player of the Year: 2008-09, 2009-10
• Preston North End Players' Player of the Year: 2009-10

Afsluttende bemærkninger

Andy Lonergans karriere illustrerer for mange dages professionelle fodboldspillere en balance mellem periodevis fast førsteholdsspillere, hyppige skifter og kortvarige kontrakter som reserve, samt en betydelig personlig robusthed i forhold til at vende tilbage efter skader. Hans lange tilknytning til Preston North End er et centralt element i hans karrierehistorie, hvor han opnåede størst kontinuitet og størst individuel anerkendelse, mens de senere års bevægelser mellem klubber ofte har afspejlet behovet for erfarne målmandsskikkelser til at dække skader eller fungere som rutineret backup.