
Premier League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 15/08-2025
- Sidste kamp: 24/05-2026
- Antal hold: 20
- Fører: Bournemouth
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Premier League Stillinger
Her kan du se stillingerne for Premier League i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Premier League Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Premier League i år.
Kommende Premier League Kampe
Runde 1




















Runde 2




















Runde 3




















Runde 4




















Runde 5




















Runde 6




















Runde 7




















Runde 8




















Runde 9




















Runde 10




















Runde 11




















Runde 12




















Runde 13




















Runde 14




















Runde 15




















Runde 16




















Runde 17




















Runde 18




















Runde 19




















Runde 20




















Runde 21




















Runde 22




















Runde 23




















Runde 24




















Runde 25




















Runde 26




















Runde 27




















Runde 28




















Runde 29




















Runde 30




















Runde 31




















Runde 32




















Runde 33




















Runde 34




















Runde 35




















Runde 36




















Runde 37




















Runde 38




















Premier League Historie
Premier League er i dag selve indbegrebet af professionel fodbold i England og fungerer som det øverste trin i det engelske ligasystem. Siden etableringen i februar 1992 har turneringen udviklet sig fra at være et separat kommercielt eksperiment til at blive en global sportsinstitution, som følges af et potentielt tv-publikum på næsten fem milliarder mennesker i mere end 200 territorier verden over. Med sine 20 deltagende klubber, der hver sæson spiller 38 opgør fra august til maj, har ligaen formået at kombinere traditionsrig engelsk fodbold med markante kommercielle indtægter, moderne stadions og en international popularitet, der ikke har sin lige blandt andre nationale ligaer.
Det var udsigten til højere tv-indtægter og større indflydelse, der i sommeren 1991 fik de ledende klubber i den daværende First Division til at underskrive det såkaldte “Founder Members Agreement”. Den aftale blev grundstenen til en liga med selvstændig forhandlingsret og uafhængighed af både The Football Association og Football League. En femårig rettighedsaftale med BSkyB på 304 millioner pund sikrede i 1992–93-sæsonen et finansielt fundament, som siden er vokset til hidtil usete højder; til sammenligning beløber de indenlandske rettigheder fra 2025-29 sig til 6,7 milliarder pund, mens indtægterne fra internationale rettigheder i cyklussen 2022-25 nåede 5,6 milliarder pund.
På banen har Premier League budt på både langvarige dynastier og sensationelle overraskelser. Manchester Uniteds dominans i 1990’erne, Chelseas opstigning under Roman Abramovich i 2000’erne, Manchester Citys guldrandede årti fra 2010’erne og frem samt Leicester Citys utrolige mesterskab i 2015-16 er blot enkelte kapiteloverskrifter i en fortælling, der også rummer teknologiske nybrud som indførelsen af VAR, stadions uden ståpladser, øgede krav til trænerlicenser og en gennemgribende internationalisering af spillertrupperne. Hver sæson afvikles fortsat i en dobbeltrunde, hvor sejre giver tre point, uafgjort ét point, og hvor målforskel, målscore og i sidste instans indbyrdes opgør afgør placeringer – alt sammen under skarp mediebevågenhed og høj tilskuerbelægning, der i 2024-25-sæsonen topper med et snit på over 40.000 pr. kamp.
Historisk overblik
Oprindelse og baggrund
Engelsk klubfodbold oplevede i midten af 1980’erne en markant nedtur præget af forældede stadions, omfattende hooliganisme og en femårig europæisk karantæne efter Heysel-tragedien i 1985. De førende klubber så deres tilskuertal og indtægter dale, mens italiensk Serie A og spansk La Liga overhalede dem både økonomisk og sportsligt. Den udvikling blev kulminationen på en langvarig utilfredshed med Football Leagues kollektive styring og en tv-økonomi, som indtil 1986 blot indbragte klubberne cirka 25.000 pund årligt pr. klub.
De første skridt mod et brud kom, da Manchester Uniteds Martin Edwards, Tottenhams Irving Scholar og Arsenals David Dein begyndte at drive deres klubber som moderne virksomhedskoncerner. Tv-kontrakterne steg hurtigt i værdi (fra 6,3 mio. pund i 1986 til 44 mio. pund i 1988), og ønsket om en ny, kommercielt uafhængig liga tog fart. I 1990 samlede LWT-direktøren Greg Dyke repræsentanter fra “de fem store” – Manchester United, Liverpool, Arsenal, Tottenham Hotspur og Everton – for at sondere muligheden for en lukrativ tv-aftale. Football Association så muligheden for at svække Football League og støttede planerne i rapporten “Blueprint for the Future of Football” (juni 1991).
Dannelsen og de første sæsoner (1992-1999)
Den 27. maj 1992 udmeldte alle 22 First-Division-klubber sig af Football League, og selskabet The FA Premier League Ltd. blev registreret. Den første kampdag den 15. august 1992 gav Sheffield United-angriberen Brian Deane æren af at score Premier Leagues første mål, mens Sir Alex Fergusons Manchester United vandt det første mesterskab og indledte en enestående periode med syv titler på ni år og to “doubler” (liga + FA Cup).
I 1994-95-sæsonen hentede Blackburn Rovers, anført af Alan Shearer, et historisk mesterskab. Samme sæson blev ligaen trimmet fra 22 til 20 klubber, hvilket siden har været det faste deltagerantal. Arsenal brød Uniteds dominans i 1997-98 med en “double” og lagde grunden til et længerevarende rivalskab, som skulle præge de følgende fem år.
2000’erne: “Big Four” og europæiske triumfer
Fra årtusindskiftet blev toppen konsolideret i et “Big Four” bestående af Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United, som mellem sig tog samtlige ligatitler fra 1999-2000 til 2008-09. José Mourinhos ankomst i Chelsea førte til titler i 2004-05 og 2005-06, mens Arsène Wengers Arsenal gennemførte en hel sæson ubesejret i 2003-04 og dermed fik tilnavnet “The Invincibles”.
Europæisk set nåede engelske klubber syv af otte Champions League-finaler mellem 2005 og 2012, hvor Liverpool (2005), Manchester United (2008) og Chelsea (2012) sikrede titlen. En lignende succesrate fandt dog ikke sted i UEFA-Cupen/Liga Europa, hvor kun Liverpool sejrede (2001) ud af fire engelske finaledeltagelser.
2010’erne: “Big Six”, nye ejere og sensationer
Takket være milliardinvesteringer fra henholdsvis Sheikh Mansour (Manchester City, 2008) og fortsat stærk økonomi i Tottenham Hotspur voksede toppen til et “Big Six”. Manchester Citys mesterskab i 2011-12 var det første uden for det gamle “Big Four” siden 1995 og varslede større konkurrence. I 2015-16 skete en af sportens største overraskelser, da Leicester City – før sæsonen vurderet til odds 5000-til-1 – vandt ligaen foran de etablerede storklubber.
Økonomisk distancerede de seks klubber sig markant fra resten. Deloitte-rapporten 2016-17 viste indtægter over 350 mio. euro for alle seks, mens West Ham som ottendestørste kun nåede 213 mio. euro. Tv-indtægter på 150-200 mio. pund årligt til hvert af de seks store satte yderligere skub i kløften.
2020’erne: VAR, coronapauser og City-hegemoni
Video Assistant Referee (VAR) blev indført i 2019-20 og delte straks vandene blandt både eksperter og fans. Sæsonen blev også afbrudt af COVID-19-pandemien, hvorefter Liverpool sikrede sit første Premier League-trofæ og afsluttede 30 års ventetid på et mesterskab i den øverste række.
Manchester City overtog herefter taktstokken og vandt seks af syv titler fra 2017-18 til 2023-24, herunder en historisk fjerde på stribe. 2024-25 bragte dog et nyt Liverpool-mesterskab, ligesom Tottenham Hotspurs triumf i Europa League og ligaens stærke UEFA-koefficient gjorde det muligt for seks engelske hold at kvalificere sig til Champions League samme år.
Organisatorisk struktur og ledelse
Premier League drives af selskabet Football Association Premier League Ltd., hvor de 20 klubber hver ejer én aktie og dermed tilsammen besidder stemmeretten. Klubberne vælger en formand, en administrerende direktør og en bestyrelse; siden december 2019 har Richard Masters været CEO, mens Alison Brittain har været formand siden begyndelsen af 2023. The Football Association har som “særlige aktionær” vetoret i forbindelse med valg af formand, CEO samt regelændringer.
Til internationalt arbejde sender ligaen 13 klubrepræsentanter til European Club Association, og derigennem udpeges medlemmer til UEFA’s Club Competitions Committee, som har indflydelse på Champions League og Europa League.
Turneringsformat og regulativer
Grundlæggende turneringsstruktur
Hver af sæsonens 20 klubber møder alle øvrige hold både ude og hjemme. Tre point gives for sejr, ét point for uafgjort, og ingen point for nederlag. Ved pointlighed anvendes først målforskel, dernæst flest scorede mål. Er der fortsat lighed om mesterskab, europæisk kvalifikation eller nedrykning, tages indbyrdes opgør (point og udebanemål) i betragtning; kan det ikke adskille holdene, spilles en omkamp på neutral bane.
Op- og nedrykning
De nederste tre klubber rykker direkte ned i EFL Championship. Omvendt rykker de to øverste i Championship op, mens tredje oprykker findes via playoff mellem nummer tre til seks. Selv om FIFA i 2006 pressede på for 18-mandsligaer, afviste Premier League dette, og ligaen har siden 1995 bestået af 20 klubber.
VAR-teknologi
VAR må kun gribe ind ved potentielle mål, straffe, røde kort og identitetsfejl. En central kontrolenhed analyserer tv-billeder fra flere vinkler og kommunikerer med kampens dommer, der altid træffer den endelige beslutning. Forskning i fans’ Twitter-reaktioner har afdækket overvejende negativ stemning med kritik af spillets flow og manglende konsistens.
Klubber, mestre og geografi
Mesterskaber fordelt på klubber
Klub | Premier League-titler |
---|---|
Manchester United | 13 |
Manchester City | 8 |
Chelsea | 5 |
Arsenal | 3 |
Liverpool | 2 |
Blackburn Rovers | 1 |
Leicester City | 1 |
51 forskellige klubber – 49 engelske og to walisiske – har spillet i Premier League siden 1992. Kun Arsenal, Chelsea, Everton, Liverpool, Manchester United og Tottenham Hotspur har deltaget i samtlige sæsoner. I øjeblikket (2024-25) er Brentford og Brighton & Hove Albion de eneste klubber, som aldrig er rykket ned, siden de første gang rykkede op til Premier League.
Walisiske, skotske og irske aspekter
Swansea City blev første walisiske deltager i 2011, mens Cardiff City gav Wales sin anden repræsentant i 2013-14 og igen i 2018-19. Diskussioner om skotske eller irske klubber – eksempelvis Celtic og Rangers – i Premier League er jævnligt dukket op, men har aldrig ført til konkrete ændringer.
International deltagelse
Kvalifikationskriterier fra 2025-26
De fire øverste placeringer giver direkte adgang til Champions Leagues ligafase. Champions League- og Europa League-vinderne kan sikre ekstra pladser, hvilket kan bringe det samlede antal engelske deltagere op på syv. Femtepladsen og FA-Cup-vinderne kvalificerer sig til Europa League, mens Carabao Cup-vinderen tildeles en plads i Conference League – med rokeringer, hvis et hold allerede er kvalificeret via anden turnering.
England topper aktuelt UEFA’s femårskoefficient, foran Spanien, hvorfor ligaen i perioder har kunnet sende rekordmange hold i europæisk spil. Et særtilfælde opstod i 2005, da Liverpool vandt Champions League uden for top fire; UEFA gav dispensation, og senere blev reglen ændret, så forsvarende mestre altid kan deltage.
Økonomi, sponsorater og mediedækning
Indtægtskilder og omfordeling
Premier League genererer de højeste klubindtægter i verdensfodbolden. Allerede i 2009-10 rundede den samlede omsætning 2,48 mia. euro, og i 2016-17 fordelte ligaen 2,4 mia. pund centralt til klubberne. Fordelingsnøglen består af ligeligt delte basismidler, meritpenge efter placering, “facility fees” pr. tv-transmission samt en ens andel af de internationale tv-rettigheder.
Sponsorater og branding
Ligaen har haft titelsponsor fra 1993 til 2016 (Carling, Barclays m.fl.), men valgte fra 2016-17 en “clean” branding uden navnesponsor. Puma leverer kampboldene fra 2025-26, mens Topps, Panini, Cadbury, Coca-Cola og Castrol er blandt ligaens officielle partnere.
Tv-rettigheder og global udbredelse
Rettighedsaftalen i 1992 på 304 millioner pund blev efterfulgt af stadigt større kontrakter: 670 mio. pund (1997-2001), 1,024 mia. pund (2001-04) og 1,7 mia. pund (2007-10). Sky mistede i 2006 monopolet, da Setanta – og siden BT – købte enkelte rettighedspakker. Den nuværende cyklus (2022-25) blev forlænget uden udbud på grund af pandemien, men har fastholdt 200 ligakampe årligt fordelt på Sky, TNT Sports (tidl. BT) samt Amazon Prime, der viser hele runder i december og på Boxing Day.
Internationalt forestår Premier League Productions – fra 2026-27 i egen regi – distributionen. NBC betaler cirka 2,7 mia. dollars for de amerikanske rettigheder til og med 2027-28, mens beIN Sports, Canal+, DAZN, Sky-koncernerne og ESPN dækker de fleste andre større markeder.
Parachute payments og økonomisk ulighed
Nedrykkede klubber får faldskærmsbetalinger på over 60 mio. pund over fire år for at lette overgangen til Championship, hvor den gennemsnitlige tv-indtægt blot er omkring 2 mio. pund. Ordningen hjælper visse klubber til hurtig tilbagevenden, men har også skabt bekymring for øget økonomisk skævvridning og finansiel uro blandt klubber, der mislykkes i at rykke op igen.
Stadioner og tilskuertal
Siden Hillsborough-rapporten krævede alle-sæder-stadions, har samtlige Premier League-arenaer været uden ståpladser. I alt 61 forskellige stadions har huset ligakampe, og kapaciteter spænder i 2023-24 fra Old Traffords 74.031 til Bournemouths 11.307 pladser. Den samlede kapacitet i ligaen er 787.002, med et gennemsnit på 39.350.
I 2022-23 blev publikumsrekorden slået med et samlet besøgstal på over 15 millioner og et gennemsnit på 40.235 pr. kamp. Regeringen har desuden varslet regler, som skal forhindre, at klubber sælger deres hjemmebaner til tilknyttede selskaber som led i finansielle konstruktioner.
Trænere og lederskab på banen
En Premier League-manager håndterer daglige træningspas, taktisk disposition, talentudvikling og transfers, og skal være i besiddelse af UEFA Pro-licensen for at have stillingen permanent. Arsène Wenger indehaver rekorden for flest Premier League-kampe (828) og længste ansættelse (1996-2018) hos Arsenal, mens Alex Ferguson nåede 810 ligakampe, alle for Manchester United.
På trods af de mange engelske klubber har en engelske manager endnu aldrig vundet Premier League. Klubledelser har ofte reageret hurtigt på dårlige resultater; undersøgelser fra universiteterne i Liverpool og Amsterdam viser, at managers typisk afskediges, når pointgennemsnittet falder under ét pr. kamp.
Spillere, transfers og lønninger
Transfersystem og trupregler
Der opereres med to årlige transfervinduer: fra sæsonafslutningen til 31. august samt 1. til 31. januar. Siden 2010-11 skal hver klub efter sommervinduet registrere en trup på maks. 25 spillere over 21 år, hvoraf otte skal være “home grown”.
Internationalisering af trupperne
I Premier Leagues første spillerunde i 1992 var kun 11 startende spillere fra uden for Storbritannien og Irland. Allerede i 2004-05 udgjorde udlændinge 45 % af alle spillere, og i februar 2020 var 117 forskellige nationaliteter repræsenteret, mens spillere fra 101 nationer havde scoret mål. Særlige britiske arbejdstilladelseskrav betyder dog, at ikke-EU-spillere skal have spillet mindst 75 % af deres landskampe over de foregående to år, og siden Brexit kræves en Governing Body Endorsement for alle udenlandske spillere.
Lønninger og økonomisk balance
Uden loft er lønningerne eksploderet fra gennemsnitligt 75.000 pund årligt i 1992-93 til 2,99 mio. pund i 2018-19. Manchester United topper med 6,5 mio. pund i gennemsnit pr. spiller, dog lavere end FC Barcelonas 10,5 mio. pund, men højere end Bayern Münchens 6,4 mio. pund.
Transferrekorder
Rekorden for et køb i Premier League tilhører i øjeblikket Enzo Fernández (106,8 mio. pund), mens det højeste salg fra ligaen er Philippe Coutinhos skifte for 105 mio. pund. Alan Shearer var den første over 3 mio. pund i 1992, og rekorderne er siden blevet slået adskillige gange i takt med indtægtsstigningerne.
Topscorere og målstatistik
Alan Shearer er ligaens mest scorende spiller med 260 mål. I alt 33 spillere har passeret 100-målgrænsen. Thierry Henry har vundet fire topscorertitler, Ryan Giggs har scoret i 21 sæsoner på stribe og leveret rekordhøje 162 assists, mens Erling Haaland med 36 ligamål i 2022-23 satte sæsonrekord (38 kampe).
Priser og trofæer
Premier League-trofæet
Trofæet er skabt af Garrard & Co./Asprey, fremstillet i sterlingsølv med forgyldte detaljer og en base af malakit. Designet inkorporerer de engelske “Three Lions”, hvor to er støbt på håndtagene, og det tredje symboliseres af den sejrende kaptajn, der løfter pokalen. Ligaen har to identiske trofæer for at kunne overrække på flere stadioner, hvis titelstriden først afgøres på sidste spilledag; i 2004 blev en unik guldkopi fremstillet til Arsenals ubesejrede sæson.
Individuelle og kollektive hædersbevisninger
Hver måned uddeles priser for Månedens Manager, Spiller og Mål; sæsonpriserne omfatter bl.a. Manager of the Season, Player of the Season, Ung Spiller, Golden Boot (flest mål), Playmaker (flest assists) og Golden Glove (flest clean sheets). Siden 2021-22 er yderligere fire specialpriser indført: Save of the Season, Game Changer, Most Powerful Goal og Most Improbable Comeback. Spillere honoreres desuden med medalje og plakette ved 100, 200 osv. ligakampe samt 50, 100 osv. ligamål.
Ved jubilæer har ligaen kåret alle-stjerne-hold: i 2003 blev en British XI, Foreign XI og Overall XI udpeget, mens 20-års-fejringen i 2012 bød på et Fantasy Team stemt ind af både panel og publikum med navne som Schmeichel, Giggs, Henry og Shearer.
Med kombinationen af global rækkevidde, økonomisk slagkraft og sportslig intensitet har Premier League siden 1992 redefineret moderne klubfodbold. Ligaen står fortsat over for udfordringer i form af økonomisk ulighed, teknologi-debat og governance-spørgsmål, men dens evne til konstant at tilpasse sig har holdt den på toppen af UEFA-ranglisten og gjort weekendens 90 minutter til et verdensomspændende kulturelt samlingspunkt.