Moussa Sissoko

Moussa Sissoko, født 16. august 1989 i Le Blanc-Mesnil i den nordøstlige parisiske forstad Seine-Saint-Denis, er en fransk professionel fodboldspiller, der både på klub- og landsholdsniveau har gjort sig bemærket som en usædvanligt alsidig og arbejdsom midtbanespiller. Han er først og fremmest kendt som en såkaldt “box-to-box-spiller”, der med sin fysik, sin fart og sin udholdenhed kan løbe store afstande, vinde bolde defensivt og samtidig deltage i de offensive aktioner, men gennem karrieren har han også løst opgaver som defensiv midt, offensiv midt, kantspiller på begge fløje og endda som wing-back eller fuld back. På liganiveau har han repræsenteret klubber i Frankrig og England – med længst tid i Toulouse, Newcastle United og Tottenham Hotspur – og siden 2022 har han haft kontrakt med FC Nantes, inden han i juli 2024 vendte tilbage til engelske Watford. På internationalt plan har han spillet på alle franske ungdomslandshold og debuterede på A-landsholdet i 2009; højdepunktet kom ved EM 2016, hvor han var med til at føre Frankrig til finalen.

Barndom og ungdomsår

Moussa Sissoko voksede op som den ældste af fire søskende i en familie med maliske rødder; faderen arbejdede i byggebranchen, mens moderen tog sig af hjemmet. Allerede som seksårig sluttede han sig til den lille lokale klub Espérance Aulnay i Aulnay-sous-Bois, hvor han trænede tre gange om ugen under ledelse af Adama Dieye – en træner, Sissoko senere har beskrevet som en helt afgørende mentor. I 1999 tog han det korte stykke ind til Saint-Ouen og meldte sig ind i den traditionsrige hovedstads-foreningsklub Red Star, men efter to år vendte han tilbage til Aulnay for at fortsætte sin udvikling.

Jagten på et professionelt miljø førte ham i 2002/03-sæsonen mod syd til Toulouse FC, der tilbød ham en aspirant-kontrakt og en plads på U-14-holdet. I akademiet arbejdede han side om side med senere Ligue 1-profiler som Cheikh M’Bengue og Étienne Capoue, og efter tre års målrettet træning blev han som blot 17-årig rykket op på reserveholdet i den franske fjerde division, Championnat de France Amateur. De 18 kampe her var nok til at overbevise ledelsen om, at han fortjente en professionel kontrakt, og i vinterpausen 2006/07 signerede han for tre år frem.

Klubkarriere

Toulouse FC (2007-2013)

Efter sommeren 2007 fik han trøje nummer 22 af cheftræner Elie Baup og debuterede i Ligue 1 den 4. august mod Valenciennes. En uge senere fik han sin første startplads i en opsigtsvækkende 1-0-sejr over daværende mesterklub Lyon, og få dage efter fik han sin internationale ilddåb, da han blev skiftet ind mod Liverpool i Champions League-kvalifikationen. Sissokos første ligamål faldt 1. september 2007 i en 2-0-sejr over Auxerre – et indskifter-mål scoret i overtiden.

I sin anden sæson rykkede den nye træner Alain Casanova ham lidt længere frem på banen som ren “box-to-box-spiller”. Herfra leverede han vigtige bidrag til et Toulouse-hold, der i 2008/09 endte som nummer 4 i Ligue 1 og kvalificerede sig til den nydannede Europa League. Han scorede fem ligamål, blev nomineret til prisen som årets unge spiller i Frankrig og tiltrak sig massiv interesse fra både Tottenham, Manchester City, Inter, Juventus og Bayern München. Toulouse-formand Olivier Sadran afviste dog alle bud, med den offentlige udmelding, at prisskiltet lå på mindst 30 millioner euro.

Sæsonen 2009/10 begyndte han i forrygende form med seks ligamål i de første tolv runder, inklusive fuldtræffere mod blandt andre Saint-Étienne, Le Mans og Marseille samt et europæisk mål mod Club Brugge. Efter en kontraktforlængelse til 2012 forblev han trods yderligere rygter i klubben, hvor han i februar 2011 noterede sig for begge mål i en 2-0-sejr over Monaco. I alt nåede han 218 officielle kampe og 24 scoringer for “les Violets”, inden tiden ved Garonne-floden var udtømt.

Newcastle United (2013-2016)

Den 21. januar 2013 købte Newcastle United ham fri for et relativt beskedent beløb, da hans kontrakt var ved at udløbe; han underskrev for seks og et halvt år og fik den ikoniske trøje nummer 7. Allerede i debutkampen mod Aston Villa noterede han sig for en assist, og i hjemmebanedebuten på St James’ Park scorede han begge mål i en dramatisk 3-2-vending mod Chelsea.

Den efterfølgende tid på Tyneside bød på spektakulære øjeblikke – eksempelvis et langskudsmål mod West Bromwich Albion i november 2013 og to scoringer i 4-1-udesejren over Hull City i marts 2014 – men også disciplinære udfordringer, som da han i december 2014 blev vist ud efter to hurtige advarsler mod West Ham eller modtog et rødt kort på Anfield i april 2015. Som anfører i foråret 2016 stod han i spidsen for en seks kampe lang ubesejret stime, der dog ikke kunne forhindre Newcastle i at rykke ned.

Tottenham Hotspur (2016-2021)

På transfer­vinduets sidste dag i august 2016 skiftede Sissoko til Tottenham for 30 millioner pund og indgik en femårig aftale. Starten i Nordlondon var svær: få uger efter debuten blev han idømt tre kampes karantæne for en albue i ansigtet på Bournemouths Harry Arter, og resten af 2016/17-sæsonen tilbragte han for det meste på bænken. Men Mauricio Pochettino beholdt troen, og i 2017/18 sikrede flere skader på midtbanen ham kontinuerlig spilletid; han kvitterede med sin første Premier League-scoring for Spurs i en 4-0-sejr mod Huddersfield.

Gennembruddet i Tottenham kom dog for alvor i 2018/19-sæsonen, hvor han med 43 officielle optrædener blev en nøglespiller på holdet, som nåede Champions League-finalen. Selvom finalen mod Liverpool blev husket for den håndboldkendte straffesituation efter blot et minut, blev Sissokos samlede præstationer anerkendt med en plads på både UEFA’s Champions League-sæsonhold og klubbens egen Legends’ Player of the Season-pris i 2019. I den følgende sæson scorede han mod Bournemouth sit første ligamål i over to år, men en knæskade 1. januar 2020 førte til en længere pause – dog uden at koste ham kampe, da coronapandemien satte turneringen på hold.

Watford (2021-2022)

I august 2021 skiftede Sissoko til Watford på en toårig aftale og blev straks udnævnt til anfører. Debuten faldt mod hans tidligere arbejdsgiver Tottenham, men trods hårdt arbejde fra midtbanemanden endte sæsonen med, at Hertfordshire-klubben rykkede ud af Premier League.

FC Nantes (2022- )

Sommeren 2022 vendte han hjem til Ligue 1 gennem et skifte til FC Nantes. Allerede i første sæson var han med til at føre klubben helt frem til finalen i Coupe de France 2022/23, hvor Nantes måtte nøjes med sølv.

Tilbage til Watford (2024- )

I juli 2024 vendte Sissoko tilbage til Watford, der nu befandt sig i EFL Championship. Aftalen løber i to år, og med sin erfaring og sit lederskab er han tiltænkt en central rolle i klubbens bestræbelser på at vende tilbage til den bedste engelske række.

Landsholdskarriere

Sissoko har båret den franske trøje på alle niveauer. Han debuterede på U-16 i januar 2005 mod Tyrkiet og viste hurtigt sin målfarlighed ved U-17-turneringer året efter, hvor han blandt andet scorede mod Holland og Portugal i Algarve Cup. Hos U-18 spillede han samtlige otte kampe det årgangshold fik, og i U-21-regi huskes især målet i 2-0-sejren over England på City Ground i marts 2009.

Raymond Domenech gav ham den første A-landsholdsindkaldelse i august 2009, og den 10. oktober samme år fik han debut som indskifter i 5-0-sejren over Færøerne. Fire dage senere fik han sin første startplads i 3-1-sejren mod Østrig. Han var dog ikke med til VM 2010, men under Didier Deschamps blev han igen fast inventar og kom med til VM 2014, hvor han scorede sit første landskampsmål i 5-2-sejren over Schweiz.

Ved EM 2016 havde han fire startpladser og leverede en af turneringens mest energiske præstationer i finalen mod Portugal, hvor han tvang Rui Patrício ud i flere store redninger, selv om Frankrig endte med at tabe i forlænget spilletid. Han var på standby-listen til VM 2018 og vendte tilbage til truppen i kvalifikationen til EM 2020, hvor han igen fik spilletid.

Spillestil

Som spiller er Moussa Sissoko bredt anerkendt for sine fysiske kvaliteter – han er høj, robust, hurtig og besidder en imponerende arbejdskapacitet, der gør ham velegnet til at dække store områder af banen. Hans direkte løbestil, villighed til at ændre tempo og evnen til at transportere bolden fra egen halvdel til modstandernes tredjedel giver holdet et værdifuldt våben i omstillingerne. Samtidig har han, særligt i Tottenham-årene, forbedret både førsteberøringen og det korte pasningsspil, så han ikke blot bryder spillet op, men også binder det sammen.

Med sin stærke højrefod truer han fra distancen, og selv om slutproduktet – mål og assists – har svinget gennem karrieren, vurderes hans taktiske disciplin, positionssans og evne til at aflaste både forsvar og angreb højt af trænere og medspillere. Allerede i 2010 blev han placeret på det spanske fodboldmagasin Don Balóns liste over verdens 100 mest lovende U-21-spillere.

Meritter og hædersbeviser

• Premier League-sølv med Tottenham Hotspur: 2016/17
• UEFA Champions League-finalist med Tottenham Hotspur: 2018/19
• EFL Cup-finalist med Tottenham Hotspur: 2020/21
• Coupe de France-finalist med FC Nantes: 2022/23
• UEFA EM-sølv med Frankrig: 2016
• Udtaget til UEFA Champions League Team of the Season: 2018/19
• Tottenham Hotspur Legends’ Player of the Season: 2019

Personlige forhold

Sissoko er praktiserende muslim og taler foruden fransk også flydende engelsk efter sine mange år i Premier League. Trods de mange internationale ophold har han bevaret tætte bånd til familien og minder ofte om sin maliske arv, samtidig med at han fortsat betragter sig som formet af de parisiske forstæders fodboldmiljø.